Vildt information '04
Fældefangst og anden regulering af vildt, der kan volde skade
Samtidig med justeringen af jagttiderne ændres reglerne om regulering af vildt, der kan volde skade. For at undgå misbrug strammes bekendtgørelsen på nogle punkter, mens perioden for regulering af ræv, krage og husskade udvides for at beskytte ynglefugle og harer.
Vilde dyr og fugle formaster sig ved lejlighed til at forgribe sig på landbrugets afgrøder. Nogle tager også gerne for sig af deres tamme slægtninge i have og hønsegård. Det er ikke altid muligt at forhindre skaderne ved jagt, så jagtloven åbner mulighed for at “regulere”, skadevolderne. I den bekendtgørelse, som træder i kraft 1.april 2004, strammes reglerne om regulering på flere punkter. Blandt andet fordi reguleringen i nogle tilfælde har lignet egentlig jagt.
Som nævnt andet sted indskrænkes jagttiden på agerhøns og harer. Samtidig udvides mulighederne for at regulere krager, husskader og ræve, arter, som har ry for at være hårde ved bestanden af netop agerhøns og harer. Fremover bliver det også muligt at fange krager og husskader i fælder.
Begrænsninger i reguleringen
Hejre
Muligheden for at regulere hejre hele året ved dambrug uden forudgående, skriftlig tilladelse bortfalder. Derved bliver det lettere
at kontrollere, om der er anvendt vildtafværgemidler, inden regulering iværksættes. Samtidig bliver det nemmere at vurdere omfanget af regulering i yngletiden.
Ringdue
På ikke høstede marker har det hidtil i juli og august været muligt uden forudgående tilladelse at regulere ringduer, der optræder
i større flokke. Nu stilles der krav om, at regulering først må ske efter forudgående tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Den hidtidige regulering har i nogle tilfælde haft karakter af egentlig jagt, så fremover gives der kun tilladelse til regulering af duer, hvor det er absolut påkrævet af hensyn til afgrøderne.
Grågås
Også for denne art har det hidtil været muligt på ikke høstede marker i juli og august at regulere større flokke af grågæs uden forudgående tilladelse. Med samme begrundelse som for ringduen, kræves nu skriftlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til en sådan regulering.
I alle tre tilfælde sendes ansøgning om regulering til det lokale statsskovdistrikt.
Udvidelser af reguleringen
Ræv
For især at tilgodese bestandene af ynglefugle og hare, kan ræven nu reguleres i februar måned.
Krage og husskade
Det stigende antal krager og husskader mindsker bestanden af andre ynglefugle og harer. Derfor bliver det fra 1. april 2004 muligt at regulere de to fuglearter ved hjælp af fælder. For kragens vedkommende må fælderne bruges fra 1. marts – 30. april. For husskaden er tidsrummet 1. marts – 15. april. Fangst af krager og husskader må kun foretages af personer med gyldigt jagttegn (se også nedenstående boks). Fra jagtåret 2005/06 skal antallet af regulerede fugle fanget i fælde oplyses i et særligt felt på vildudbytteskemaet.
Den “store norske-kragefælde” må ikke bruges! – da de fangne fugle kan komme i kontakt med hinanden.
En “Larsen-fælde” med flere enkelte rum må gerne benyttes.
NB! Brug af levende lokkefugl er forbudt!
Uønskede arter
Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte og mink stammer oprindeligt fra lande udenfor Europa og er enten undsluppet fra fangenskab eller blevet udsat. De må reguleres hele året, fordi de af forskellige årsager er uønskede i den danske natur. Nilgåsen kan muligvis fortrænge danske arter af vandfugle og skarveanden kan krydse sig med den truede hvidhovede and.
Bisamrotten er udsat og undsluppet fra pelsdyrfarme i andre europæiske lande. Den har i de senere år bredt sig fra Nordtyskland til Sønderjylland. Bisamrotten udgør ikke en trussel for andre vildtarter, men den kan gøre væsentlig skade på diger og kanalskrænter.
Mink i den danske natur kan være undsluppet fra pelsdyrfarme, eller de kan være født i det fri. Lokalt kan de være årsag til tilbagegang i bestanden af vandfugle. Bedre bliver det ikke af, at høns og andet fjerkræ også står på minkens menu.
- Fælden skal indrettes, så fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fangne dyr må ikke kunne komme i fysisk kontakt med hinanden, og de skal kunne besigtiges, når fælden er lukket.
- Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses morgen og aften.
- Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, skal straks frigives.
- Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller straks efter udtagelsen af fælden.
- Fælden må ikke nedgraves
- Indgangsåbninger i fælden må ikke være større end 60x60 cm og det indvendige mål må intet steds være over 250 cm.
| 