 |
Skov- og Naturstyrelsen |
Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009 Indholdsfortegnelse
4. Dansk handling i internationalt perspektiv 5. Handlingsplanens mål og prioriteringer
6. Nationalparker – pilotprojekter på tværs 7. Bevarelsen af eksisterende naturværdier: naturtyperne
8. Naturgenopretning og nye levesteder
10. Øget forståelse for og medejerskab til naturen
11. Vidensopbygning, naturovervågning og evaluering af Handlingsplanen 12. Lovinitiativer og finansiering Kort over Habitat- og Fuglebesykttelsesområder Kort over de 7 natonalparker i Danmark PrologSe, det summer af sol over engen, Der er sølvklang i majbækkens vove, "Maj-Vise". Holger Drachmann, 1897. ForordMed denne handlingsplan beskriver regeringen sine forslag til den fremtidige indsats for beskyttelsen og udviklingen af den biologiske mangfoldighed. Målet er at standse tabet af biodiversitet senest i 2010. Det er en stor udfordring, som fordrer en målrettet indsats på mange forskellige områder. Handlingsplanen er en ramme for indsatsen. Regeringen har ønsket at lade de enkelte ministerier selv beskrive de kommende års initiativer inden for hver deres arbejdsområde. Derfor kan Handlingsplanen for første gang præsentere en samlet beskrivelse af de mange aktiviteter, som i de kommende år vil blive gennemført af hensyn til naturen og biodiversiteten. Mange resultater er allerede nået. Nedgangen i naturarealet er stoppet. Den grove forurening er i dag sjælden. Luften er blevet renere, og en lang række farlige giftstoffer bruges ikke længere i Danmark. Naturen kvitterer for indsatsen. Bestandene af hjorte stiger, fugle vender tilbage til Danmark og sjældne arter af orkideer, løvfrøer og ferskvandsinsekter trives bedre end før. Alligevel står store opgaver foran os. Det moderne, tætbefolkede Danmark bruger mange ressourcer og påvirker omgivelserne meget. Arbejdet med nationalparker, vedtagelsen af et nationalt skovprogram og udpegningen af internationalt vigtige naturområder i form af 254 habitatområder og 3 nye store fuglebeskyttelsesområder på havet er de mest synlige resultater, som regeringen allerede har opnået. Men de kommer ikke til at stå alene. Regeringen har i januar 2004 fremsat forslag om ændring af Naturbeskyttelsesloven og forslag til ny Skovlov som er tæt knyttet til de mål, som regeringen har beskrevet i denne handlingsplan. Handlingsplanen bygger på den grundtese, at pengene skal bruges, hvor naturen er mest værdifuld og hvor vi får mest og bedst natur for pengene. Vægten er særlig lagt på områder og aktiviteter, hvor Danmark i forvejen er forpligtet til at gøre en fremtidig indsats i henhold til internationale aftaler og EU-forordninger. Handlingsplanen har i efteråret 2003 været i høring. Der fremkom en række bemærkninger, der er indarbejdet i teksten. Andre bemærkninger om prioritering af indsatsen og anvendelse af ressourcer vil indgå i overvejelserne om den videre implementering af planen. Regeringen nedsætter en tværministeriel arbejdsgruppe, som får til opgave at følge handlingsplanen, opstille målrettede indikatorer, som viser den generelle udvikling inden for hovedgrupper af den biologiske mangfoldighed og som får til opgave at tilrettelægge en midtvejsevaluering i 2006/07 med henblik på at foretage eventuelle justeringer af handlingsplanens videreførelse frem imod 2010. Regeringen 1 Sammenfatning
Handlingsplanen er regeringens rammeplan for den samlede indsats for beskyttelse af naturen og dens biologiske mangfoldighed i overensstemmelse med EU's beslutninger og biodiversitetskonventionen. Handlingsplanen bygger på den grundtese, at pengene skal bruges, hvor vi får mest og bedst natur for pengene. I de kommende år bliver vægten derfor lagt på de vigtigste naturområder og aktiviteter, hvor Danmark er forpligtet til at gøre en særlig indsats. Handlingsplanen giver følgende prioritering af den kommende indsats.:
Handlingsplanen fastslår, at sektorintegration er et afgørende element. Miljøhensyn må indgå i alle sektorer for at opnå en bæredygtig udvikling. Det gælder i særlig grad landbrug, fiskeri, industri, trafik og undervisning. Det gælder også for forvaltningen af offentligt ejede arealer Danmark iværksætter 7 nationalparkprojekter bl.a. som led i at nå målet om at standse tabet af biologisk mangfoldighed 2010. Pilotprojekterne skal inden d. 1. juli 2005 udmunde i en rapport, som skal redegøre for visioner, indhold og afgrænsning af eventuelle nationalparker. Der skal gennemføres undersøgelser af natur, friluftsliv og kulturmiljø, ligesom de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser skal belyses. Miljømålsloven, som blev vedtaget i slutningen af 2003,koordinerer fremover vand- og naturplanlægningen for at skabe større sammenhæng mellem naturkvalitet og Danmarks vandressourcer. Forslag til revision af naturbeskyttelseslov og skovlov, der skal bl. a. skal følge handlingsplanen op, er netop fremlagt i Folketinget. Vandmiljøplan III, som regeringen har iværksat i april 2004, vil fortsætte den positive udvikling, der er i gang med de 2 første vandmiljøplaner. Vandmiljøet skal yderligere forbedres gennem reduktioner i udledningen af kvælstof og fosfor og naturbeskyttelsen tages der særlig hensyn til ved udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs søer og vandløb. Hertil kommer 300 m. beskyttelseszoner om de vigtigste naturområder, hvor der ikke må etableres eller udbygges husdyrproduktion. Et vigtigt værktøj for bevarelsen og genopretning af biodiversiteten er den fysiske planlægning som bl. a. udføres af amter og kommuner. Naturplanlægningen vil blive styrket, således at denne kan gøres egnet til at være et prioriteringsredskab i beskyttelsen og i genopretningen af naturen. Regeringen vil for en række særlige naturtyper såsom næringsfattige heder, kær, overdrev og klarvandede søer fremkomme med konkrete initiativer til bevarelsen heraf. Ligeledes vil man udarbejde forvaltningsplaner for særlige arter, som er sjældne, og hvor Danmark har særlige forpligtelser. Befolkningen og det erhvervsliv, der lever af naturen, skal inddrages i forvaltningen og i gennemførelsen af planen. En tværministeriel arbejdsgruppe skal følge udviklingen og fastlægge indikatorer, der måler den, og komme med forslag til en midtvejsevaluering 2006/07. Udviklingsbistanden og miljøbistanden har bekæmpelse af fattigdom som overordnet mål, men skal samtidig medvirke direkte til at tabet af biodiversitet reduceres. Gennem DANIDA's arbejde kanaliseres betydelige midler til projekter, hvor målet bl.a. er at fremme naturen og biodiversiteten. 2 Indledning
Naturen og økosystemerne er grundlag for alt liv på jorden. Derfor skal vi sikre et varieret og levedygtigt naturgrundlag – det skylder vi os selv og vores efterkommere. Vi skal beskytte den biologiske mangfoldighed, vi skal værne om de enestående og uerstattelige naturværdier. Regeringen fremlægger denne samlede plan for beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed som opfølgning på den nationale strategi for bæredygtig udvikling og en række internationale beslutninger. Målet er at standse tabet af Danmarks biodiversitet senest i 2010. Handlingsplanen målretter indsatsen for beskyttelsen og genopretningen af naturen. Et af de vigtige virkemidler er, at hensynet til biologisk mangfoldighed integreres i de relevante sektorers politikker og aktiviteter. Udkastet til handlingsplan er udarbejdet i en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Forsvarsministeriet, Trafikministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Kirkeministeriet. I annex A er en oversigt over sektorministeriernes funktioner. I en baggrundsrapport fra Miljøministeriet oktober 2003, der findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, er ministeriernes bidrag gengivet. Regeringen fremlagde i juni 2002 Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling – "FÆLLES FREMTID – udvikling i balance" med mål og principper for en bæredygtig udvikling. Et af målene er, at vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. Strategien blev efterfølgende præsenteret på det globale topmøde om bæredygtig udvikling i Sydafrika i august 2002. Målet om at standse tabet af biologisk mangfoldighed indgår også i en række af de internationale sammenhænge, som Danmark deltager i. Det er i overensstemmelse med målsætningen fastsat af EU's stats- og regeringsledere i Gøteborg 2001 og afspejlet i EU's 6. Miljøhandlingsprogram. I forhold til det internationale samfund har vi fra dansk side forpligtet os til indsatsen for biologisk mangfoldighed gennem de internationale aftaler vi har indgået, ikke mindst ved tiltrædelsen af Konventionen om Biologisk Mangfoldighed fra 1992 og gennem EU-samarbejdet. Dertil kommer, at vi har en moralsk pligt til at forhindre, at arter og naturtyper, der er udviklet gennem tusindvis af år, ikke forsvinder som følge af få årtiers forvaltning. Handlingsplanen bygger på videreførelsen af velprøvede aktiviteter, men viser også nye veje. Den er en rammeplan for den samlede indsats, som regeringen sætter i gang for at sikre biodiversiteten og beskytte naturen. Den står ikke alene, men skal ses i sammenhæng med de mange natur- og miljøinitiativer, der foregår i adskillige ministerier. Biodiversitetskonventionen omfatter også husdyr og nytteplanter. Denne handlingsplan skal derfor ses i sammenhæng med andre strategier og handlingsplaner for bl.a. husdyrgenetiske og plantegenetiske ressourcer, som regeringen har fremlagt eller vil fremlægge i løbet af 2004. En vellykket gennemførelse af planen er ikke kun lovgivernes og myndighedernes ansvar. Når målet skal nås, er det nødvendigt med en bred folkelig opbakning og indsats fra mange kredse. Det kommer til at kræve engagement og positiv medvirken fra erhvervslivet. Ikke blot landbruget, skovbruget og fiskeriet, som påvirker naturen direkte, men også fra alle andre, som på forskellige måder er afhængige af og påvirker naturgrundlaget. Danmark har ingen uigennemtrængelige tropiske regnskove med eksempler på klodens mest righoldige biodiversitet. Vi har ingen udstrakte savanner med udryddelsestruede næsehorn og flokke af store dyr. Vi har ikke farverige koralrev med masser af spraglede fisk. Men Danmark rummer megen natur af europæisk og international betydning. Det gælder ikke mindst vore lavvandede havområder og det specielle plante- og dyreliv langs 7600 km kyststrækninger. Men også på land har vi her i Danmark vigtige naturområder, som sjældent ses andre steder, f.eks. klithederne langs den jyske vestkyst.
Danmarks internationale betydning for biodiversiteten skyldes vor geografiske placering mellem nord og syd, mellem saltvandet i Nordsøen og brakvandet i Østersøen. I vinterhalvåret er Vadehavet, de lavvandede danske farvande og vådområderne levested for millioner af vandfugle fra Skandinavien og store dele af Rusland. Om foråret kommer millioner af trækfugle til Danmark for at yngle eller for at fouragere på deres vej mod nord. Biodiversiteten i Danmark er således et internationalt ansvar og fælleseje. For at beskytte denne internationalt vigtige natur har Regeringen udpeget 254 EF-Habitatområder og 112 EF-Fuglebeskyttelsesområder (de såkaldte NATURA 2000-områder). Indsatsen for at bremse tilbagegangen i biodiversiteten frem mod 2010 skal være så ressourceeffektiv som muligt. Handlingsplanen fastlægger derfor en klar prioritering af den fremtidige indsats:
Vi får mere biodiversitet for pengene, når vi samarbejder med de lande, vi deler økosystemerne med. Vi har gjort det i EU med NATURA 2000-netværket og på det bredere europæiske plan med de pan-europæiske økologiske netværk. Fra dansk side vil vi arbejde for, at den europæiske ide med netværk af beskyttede områder bliver udbredt til hele verden. Regeringen vil bl. a. baseret på samfundsøkonomiske analyser målrette aktiviteten for at standse tilbagegangen for biodiversiteten inden 2010, sådan som det er EU's og regeringens målsætning. Dette vil ske imod områder, hvor gevinsten er størst, og hvor der samtidig sker en forbedring af mulighederne for friluftsliv, grundvandets kvalitet samt reduktion i udslippet af CO2 for at opnå en større samlet samfundsøkonomisk gevinst. I prioriteringen af indsatsen de kommende år vil indgå analyser af naturpleje af arealer med enge, overdrev, heder og moser, omlægning af 100.000 ha intensivt dyrkede lav-bundsarealer til ånære engarealer samt etablering af bufferzoner omkring naturområder, der er særligt sårbare over for nedfald af luftbårne kvælstofforbindelser. Der er gennemført analyser omkring værdien af at rejse ny skov. Projekterne viser, at der samlet set ved en hensigtsmæssig placering af skovrejsningsprojekter kan opnås en samlet samfundsøkonomisk gevinst.
Som led i realiseringen af planen vil der fremover også blive tilstræbt at få optimeret ressourceanvendelsen gennem etablering af nye økonomiske partnerskaber. Initiativet skal være med til at bryde års vanetænkning. Vi skal forstå at inddrage flere i arbejdet og bruge inspiration fra andre lande, hvor den private sektor går med ind og løfter væsentlige opgaver på dette område. Handlingsplanen skal medvirke til, at vi i Danmark kan fastholde og videreudvikle den begyndende positive udvikling for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed. På de områder, hvor biodiversiteten stadig går tilbage, skal planen bidrage til at bremse udviklingen. Den er vort bidrag til bevarelsen af den globale biologiske mangfoldighed og vores indsats for, at vore børn, børnebørn og oldebørn skal have lov til at opleve en varieret dansk natur. 3 Hvorfor en handlingsplan
Indsatserne nytter, men der er stadig store problemerVi kan på en række områder nu se en konkret og positiv effekt af den store indsats, som er blevet gennemført for naturen de sidste 25-30 år. Nedgangen i arealet af naturtyper som heder, strandenge, ferske enge, vandhuller, lavvandede søer og fjorde og andre vådområder, var voldsom igennem det meste af 1900-tallet. Nu er tilbagegangen i arealet standset, men kvaliteten af naturområderne er mange steder stadig i tilbagegang ikke mindst på grund af den fortsatte påvirkning med næringsstoffer. Vi har genskabt mange søer og vådområder. Flere udrettede åer har fået deres slynger tilbage, spærringer i vandløb er fjernet, skovarealet forøges langsomt men støt, og der er etableret et stort antal vildtreservater og internationale naturbeskyttelsesområder. Den forurening, der var synlig i næsten alle vore vandløb, søer og fjorde ind til for 20 år siden er nu blevet sjældnere. Vandkvaliteten er forbedret i de ferske vande, så klarheden i søerne stiger, og slørvinger og andre vandinsekter vender tilbage i de bække og åer, hvor forureningen hæmmede deres tilstedeværelse for årtier siden. Fiskeplejen har i gennem årene bidraget til genopbygningen af fiskebestandene i de ferske vande. Tidligere var indsatsen især koncentreret om udsætning af fisk, som i mange tilfælde kan betragtes som symptom behandling. I dag lægges der større vægt på at skabe bedre opvækstbetingelser gennem restaurering af vandløbene og søerne. Forsuringen, der som følge af luftens forurening med svovldioxid for 25 år siden bl.a. truede livet i en række af vore klarvandede søer, er i dag ikke længere nogen trussel mod den danske flora og fauna, og skovsundheden er forbedret. Forureningen med de farlige klorerede kulbrinter – som DDT og PCB - samt kviksølv er stærkt reduceret. Men til gengæld tilføres naturen en række andre og nye stoffer, som mistænkes for at have negative miljøpåvirkninger. Forbud mod en række farlige giftstoffer, fredninger, jagtreguleringer og naturgenopretningsprojekter har ført til, at flere af vore største og mest truede fuglearter som havørnen, vandrefalken, tranen, skestorken og engsnaren så småt er kommet tilbage og påny yngler i Danmark. Også bestandene af flere af vores største pattedyr, f.eks. rådyret og kronhjorten vokser. Odderen spreder sig langsomt i Jylland, og senest i år har gråsælen for første gang i mange år ynglet med held i de danske farvande. Eksemplerne på, at det nytter at gøre en indsats, er mange. Men der står stadig store udfordringer foran os. Botanikere vurderer, at en tredjedel af vore vilde danske plantearter er på vej til at forsvinde, og antallet af sommerfugle i landskabet falder støt. Urfuglen forsvandt fra Jylland i 1998-99, og der er ikke kommet storkeunger på vingerne her i landet siden år 2000. Nu er tilførslen af næringsstoffer på land og til havet samt ophør af ekstensiv landbrugsdrift blandt de vigtigste hovedårsager til den negative udvikling, men også andre forhold spiller ind, såsom trafik, energi, industri og husholdninger. Velfungerende økosystemer kræver plads og kontinuitetBeskyttelsen af biodiversiteten handler om at sikre velfungerende økosystemer og om at beskytte plante- og dyrearter. Sunde, robuste økosystemer er fundamentet for biologisk mangfoldighed og forudsætningen for at bevare en række af de positive naturprocesser, som er vigtige for produktionen i landbrug, skovbrug og fiskeri. Uden et velfungerende vandkredsløb, en stabil klimaregulering, en sikker bestøvning af kulturplanter og reproducerbare fiskebestande giver selv i det mest moderne samfund voldsomme problemer. Sikringen af biodiversiteten er derfor et nødvendigt led i den bæredygtige udvikling. Et centralt led i sikringen af økosystemerne er bevarelsen af afvekslende og varierede naturtyper. De skaber grundlag for en variation af planter, dyr, insekter, mikroorganismer og deres genetiske variation, der skaber robust natur.
Danmark er et stærkt opdyrket land. Derfor har vi sammenlignet med andre lande også forholdsvis mindst areal med natur og halvkultur. Lysåbne naturtyper som klitter, heder, strandenge og ferske enge, overdrev og moser dækker ca. 9% af landets areal. Skovarealet er siden begyndelsen af 1800-tallet øget fra 2-4 procent til i dag ca. 11 procent af landets areal. Dog er arealet med oprindelig skov, der er af særlig værdi for biodiversiteten, reduceret de seneste 200 år og udgør i dag kun en meget lille del af landets areal. Arealet med småbiotoper i agerlandet blev formindsket frem til midt i 1980'erne, men er nu i svag fremgang. Som helhed er de danske naturområder kendetegnet ved at være små og de fleste steder isolerede pletter i landbrugslandets store dyrkede flader . De små og opsplittede naturområder påvirkes i høj grad af omgivelserne, fordi påvirkningerne udefra rammer relativt store dele af området. Samtidig rummer små naturområder relativt færre levesteder end store naturområder. Dette resulterer ofte i små bestande af dyre- og plantearter, som har langt større risiko for helt at forsvinde end store bestande. På grund af isolation og stor randeffekt påvirkes de økologiske processer – stofkredsløbene, successionen og fødekæderne negativt ligesom det fører til øgede svingninger i bestandene af plante- og dyrearter. Danmark rummer i dag kun få naturområder med en lang historie, hvor bestandene af plante- og dyrearter har kunnet udvikle sig naturligt og kontinuerligt over længere tid. Bevarelsen af disse værdifulde og gamle naturområder er en grundlæggende forudsætning for at sikre den biologiske mangfoldighed. Færre våde områder og flere næringsstoffer, men udviklingen er vendtDer er gennem de sidste 100-150 år sket en omfattende udtørring af det danske landskab, og vi har kun få vådområder tilbage i forhold til tidligere. Mange vandløb vedligeholdes for at sikre effektiv afvanding, og dette forringer deres værdi som levesteder for planter og dyr væsentligt. Som led i den samfundsmæssige udvikling er ca. 200.000 ha vådområder således blevet afvandet, tørlagt og drænet som følge af landvindingsprojekter. Denne udvikling er dog nu blevet vendt, og den offentlige naturgenopretning har siden 1989 retableret omkring 10.000 ha vådområder. Der sker samtidig en løbende restaurering af vandløb og genopretning af søer og etablering af våde enge, som følge af vandmiljøplan II, og mange vandhuller anlægges eller genskabes. Mange af de afvandede arealer er i dag landbrugsmæssige marginaljorder, hvor dyrkningsinteressen er vigende eller ophørt. Her kan naturgenopretning f.eks. kombineret med jordfordeling både fremme natur- og miljøinteresser og løse landbrugets lokale strukturproblemer. Stor tilførsel af næringssalte – især kvælstof- og fosforforbindelser er et problem i alle naturområder på land, i søer, fjorde og i havet. Ved forøget tilførsel af næringssalte, og dermed øget produktion af organisk materiale, sker der en voldsom ændring af artssammensætningen og de fleste steder også en nedgang i antallet af arter. Kvælstofkoncentrationen er dog generelt nu faldende i vandløb i dyrkede oplande, og udledningerne af fosfor fra rensningsanlæggene og industrien til de større åer er ikke længere noget problem. I hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet fra 2002 er, at der siden 1989 er sket meget betydelige reduktioner i udledning af næringssalte med spildevand og fra dyrkede arealer. Disse reduktioner har forbedret natur og miljøforhold i søer og marine områder, men mange mindre vandløb påvirkes stadig stærkt af spildevand fra områder med spredt bebyggelse
Koncentrationen af fosfor i de danske søer blev halveret fra 1989 til 2000, men fosfortilførsel til vandmiljøet fra dyrkede arealer er fortsat et problem. Udsigterne for de fremtidige fosforindhold og fosfortransporten i danske vandløb er ikke entydige Der forventes fortsat reduktioner i tilførslerne af spildevand fra renseanlæg, og frigivelsen af ophobet fosfor i søerne aftager efterhånden. Modsat er det sandsynligt, at udvaskningen fra dyrkede arealer vil øges i de kommende år, fordi fosfortilførslen med staldgødning på husdyrbrug generelt er så høj, at der sker en stadig forøgelse af jordens fosforindhold. Uanset at forureningstilstanden i vandløb og søer med organisk stof og næringsstoffer er forbedret væsentligt, opfylder under halvdelen af vandløb og søer regionplanernes målsætning for miljøtilstanden. Det er primært fosfor fra brinker og risikoarealer, der påvirker udvaskningen af fosfor til vandløb og søer. Hertil kommer spildevand fra spredt bebyggelse. Landjordens mange naturområder er ofte stærkt påvirkede af mange års ophobet næringsstoftilførsel, specielt vejkanter og småbiotoper, men også andre naturtyper i direkte kontakt med omgivende landbrugsarealer. Udslip af ammoniak fra stald- og gødningsopbevaringsanlæg og fra udbringning af husdyrgødning, udgør et særligt problem for naturområderne, der er sårbare i forhold til den luftbårne kvælstof i ammoniakken. Dette gælder selv om udslippet af ammoniak fra landbruget er reduceret i det seneste tiår med mere end 30%. Evalueringen af vandmiljøplan II viser, at planens mål er nået. Som helhed har især de to vandmiljøplaner og reformerne af EU's landbrugs politik dog ført til, at landbruget i løbet af perioden fra 1990 til 2001 har nedbragt sit kvælstofoverskud med 25% og overskuddet af fosfor med næsten 30%. Vigtige skridt i den rigtige retning. Driftsformer ændres – industrialisering i landbrug og fiskeriPå land er megen natur nu som før afhængig af landbrugets driftsformer, og naturen i havet er påvirket af udledningerne af næringsstoffer fra land, mens ændringer i fiskeriets intensitet påvirker nogle fiskebestande. Ændringerne i driftsformerne har forskellige konsekvenser. På land var græsning og høslæt på overdrev og enge og får på heden tidligere en naturlig del af landbrugsdriften. De gamle anvendelsesformer er ikke længere økonomisk rentable eller en nødvendig del af landbrugsproduktionen. Områderne gror til og dermed forsvinder de specielle og varierede levevilkår, som er afhængige af græsning og høslæt. Gennem græsningsordninger for større sammenhængende engområder søges denne udvikling imødegået. Men indsatsen dækker langt fra behovet. Det er skønnet, at ca. 180.000 ha med enge og overdrev o.l. i dag enten slet ikke plejes eller ikke plejes i et omfang som er tilstrækkeligt til deres overlevelse. Omkring halvdelen af de lysåbne naturtyper er således ved at gro til. På andre områder er både landbrug og fiskeri gennem de senere år intensiveret. Det har sat sit præg på naturindholdet i agerlandet og i havet. En række initiativer, der imødegår den negative udvikling er blevet eller er ved at blive gennemført. Det gælder bl.a. vandmiljøplanerne, nitratdirektiv-foranstaltningerne, støtteordninger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og braklægningsordninger, der alle medvirker til at dæmpe effekterne af den intensive produktion og i nogle områder til at fastholde, eller øge naturindholdet. Natur og husdyrgødningTilførslen af næringsstoffer, herunder ikke mindst kvælstofforbindelser fra landbruget, er som nævnt én af de vigtigste årsager til naturens negative tilstand i det åbne land og i vandmiljøet. Som led i Danmarks forpligtelser i forhold til Nitratdirektivet samt Gøteborgprotokollen gennemføres løbende reguleringer af landbrugets anvendelse af kvælstof. Med henblik på at reducere udledningen af kvælstof til især vandmiljøet, men i stigende grad også til den terrestriske natur, har Danmark blandt andet iværksat Vandmiljøplan I i 1987 og suppleret denne indsats med Vandmiljøplan II i 1998.
Arbejdet med vandmiljøplanerne har båret frugt. Målet med vandmiljøplan I og II er nået. Udvaskningen af nitrat er halveret, forbruget af handelsgødningskvælstof er halveret, men beskyttelsen af vandmiljøet, kalder også indenfor andre områder på en langsigtet indsats, f.eks. i forhold til fosfor. Vandmiljøplan III, som regeringen har iværksat i april 2004, vil fortsætte den positive udvikling, der er sat i gang med de to første vandmiljøplaner. Vandmiljøet skal forbedres yderligere gennem reduktioner i udledninger af kvælstof og fosfor, naturbeskyttelsen skal fortsat forbedres og de nabogener, som skyldes landbrugsdrift, skal begrænses. Der er en meget tæt sammenhæng mellem Vandmiljøplan III og implementeringen af EU's Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv, hvor der skal fastlægges målsætninger og indsatsplaner for individuelle vand- og naturområder, som vil gælde fra 2009, og hvor målene som hovedregel skal være indfriet i 2015. 10-årig aftaleperiode – sammentænkning med Vandrammedirektivet Aftalen løber fra 2005 til 2015 med evalueringer i hhv. 2008 og 2011. Ved disse evalueringer vurderes fremdriften i de generelle reduktionsmål og behovet for yderligere indsats kan kortlægges. Ved udgangen af 2008 er de regionale målsætninger for tilstanden i individuelle vandområder og naturområder fastlagt efter kravene i EU direktiverne, og det vil derfor være muligt ved evalueringen i 2008 at vurdere effekterne af den hidtidige indsats i forhold til disse målsætninger. Reduktion af fosforoverskud – målsætning om halvering Landbrugets fosforoverskud skal halveres i forhold til 32.700 tons P i 2001/2002. en reduktion af fosforoverskuddet på 25% frem til 2009 opnås via en afgift på 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor i foder, samt via en generel forbedring af fosforbalancen med 3.000 tons på baggrund af ny viden tilvejebragt via forskningsprogrammet. I perioden fra 2009 og frem til 2015 sker en yderligere 25% reduktion. Såfremt det viser sig, at den teknologiske udvikling tillader det, drøfter aftaleparterne muligheden for eventuelt at skærpe reduktionsmålet. Behovet for ændrede/nye virkemidler vurderes ved evalueringerne. Afgiftsprovenuet tilbageføres til landbruget via nedsættelse af jordskatterne i overensstemmelse med principperne i regerings skattestop. Reduktion af fosforudledning – 50.000 ha randzoner Der gennemføres en målrettet indsats i forhold til fosforudledningen. Der udlægges op mod 30.000 ha 10 m dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer frem mod 2009, samt yderligere 20.000 ha frem mod 2015. Randzonerne etableres ved frivillig omplacering af brak langs søer og vandløb. For at understøtte etableringen af dyrkningsfrie randzoner ved placering af brak indføres et MVJ-tillæg til dyrkningsfrie randzoner, der etableres langs vandløb og søer. Randzonerne vil dels tilbageholde fosfor fra de øvrige arealer, dels beskytte brinkerne langs med vandløb og søer, hvorved udledningen af fosfor herfra reduceres.
Målsætning og virkemidler for minimum 13%'s reduktion af kvælstofudvaskningen Kvælstofudvaskningen fra landbruget reduceres med som minimum 13% i 2015 i forhold til 2003. Strukturudviklingen, herunder udtagningen af arealer, forbedret foderudnyttelse og implementeringen af EU's nye landbrugsreform forventes af medføre en reduktion i kvælstofudvaskingen fra landbruget på ca. 11.200 tons N frem til 2015. Herudover vil skovrejsning i størrelsesordenen 20.000-25.000 ha medvirke til at reducere kvælstofudvaskningen med ca. 900 tons N. Der er desuden taget initiativer omkring regler for efterafgrøder, etablering af yderligere 4.000 ha vådområder i 2004 og 2005 og nedjustering af kravet til fjernelse af kvælstof til 100 kg N/ha for kommende MVJ-områder. Beskyttelse af særlig sårbar natur Med henblik på at beskytte de ammoniakfølsomme naturområder udlægges en beskyttelseszone på 300 meter rundt om alle højmoser, alle lobeliasøer, som udgangspunkt alle heder over 10 ha og alle truede og næringsfattige overdrev over 2,5 ha samt alle truede heder, overdrev og andre særligt sårbare naturtyper i Natura 2000-områder. Det samlede areal, hvor der udlægges bufferzoner udgør godt ca. 7% svarende til godt 180.000 ha. Inden for denne beskyttelseszone og inden for selve området kan der ikke forekomme en udvidelse af husdyrbrug, hvor udvidelsen medfører en forøget udledning af ammoniak i ammoniakfølsomme naturområder. Anvendelsen af ny teknologi kan indgå i denne vurdering. Endelig udpegning af områderne sker gennem amternes naturplanlægning frem mod 2009. Andre påvirkningerNaturen i Danmark afhænger også af mange andre faktorer og påvirkninger. Det gælder både arterne, naturtyperne og de økologiske kredsløb. F.eks. medfører den øgede globalisering, at der introduceres et stigende antal ikke hjemmehørende arter til Danmark. Nogle af de nye arter giver ikke problemer i naturen, mens andre gør det. Anvendelsen af pesticider påvirker levevilkår for de vilde plante- og dyrearter på produktionsarealerne og ved afdrift også naboarealer. Pesticider kan desuden påvirke stofkredsløbet og føre til forringelser i jordøkosystemernes funktion. Regeringen offentliggjorde den 10. oktober 2003 en Pesticidplan 2004-2009 for at nedsætte af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen. Baggrunden for planen er, at brugen af pesticider ikke alene rammer skadevoldere, men også den øvrige flora og fauna, ligesom rester af pesticider vil kunne spredes til omgivelserne. Indsatsen bygger på såvel en effektiv godkendelsesordning som en minimering af forbruget af pesticider til et niveau, der er foreneligt med en renta-bel dyrkning. Planen indeholder initiativer for at nedsætte brugen af pesticider i landbrug, gartneri og frugtavl, samt initiativer for at reducere privates brug af pesticider. Herudover er der i planen fastsat mål for etablering af sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer, samt initiativer til at beskytte grundvandet. Pesticidplanen opererer med samme tidhorisont som handlingsplanen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Derfor er pesticider ikke behandlet selvstændigt. Handlingsplanen omfatter hellere ikke miljøskadelige stoffer så som olie og kemiske produkter, som kan påvirke naturområderne. Endelig vil klimaforandringer sætte økosystemernes funktioner og værdifulde danske naturtyper under yderligere pres. Ved at sikre en større variation, robusthed, volumen og kvalitet i naturen kan naturens tilpasningsevne øges. 4 Dansk handling i internationalt perspektiv
Globale aftaler – BiodiversitetskonventionenBiodiversiteten spiller en vigtig rolle for bæredygtig udvikling og for bekæmpelsen af fattigdom. Disse to mål danner overskrift for indsatsen overalt i verden. Globalt og nationalt. I FN og i EU. Handlingsplanen er en konkret dansk indsats i denne sammenhæng. En indsats, vi har været med til at træffe beslutning om gennem vores deltagelse i Biodiversitetskonventionen, hvor de øvrige EU-lande også er med. Lige siden det første Verdenstopmøde om miljø i Rio de Janeiro i 1992 har biodiversitet været et vigtigt punkt på den internationale miljødagsorden. Omdrejningspunkterne er mange: For Danmarks vedkommende er arbejdet i FN's biodiversitetskonvention og i EU især væsentligt. FN-arbejdet, fordi det sætter rammer for den globale indsats. EU-arbejdet, fordi biodiversiteten her indgår i en række konkrete dele af EU-politikken. Der er indenfor såvel EU som FN en generel enighed om at gå fra politikudvikling til gennemførelse i konkrete handlinger. Konventionen om biologisk mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen) Biodiversitetskonventionens formål er ikke alene beskyttelse af biodiversitet, men også bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer og rimelig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer. Herved kombinerer konventionen naturbeskyttelse med hensynet til udvikling og rækker langt videre end ældre naturbeskyttelseskonventioner, der har fokus på særligt truede arter eller levesteder. På konventionens 6. partskonference i 2002 vedtog landene en strategisk plan for at kunne nå det overordnede mål om en betydelig reduktion i tabet af biodiversitet inden 2010. De strategiske mål er:
På FN's Verdenstopmøde i Johannesburg 2002 traf regeringen sammen med de øvrige medlemslande en fælles beslutning om at opnå en betydelig reduktion i tabet af biodiversitet inden 2010. Der blev også truffet beslutning om at beskytte de mest værdifulde naturområder og om at fremme nationale og regionale biodiversitetsnetværk. Disse emner er et af hovedtemaerne på den 7. partskonference under Biodiversitetskonventionen, som fandt sted i februar 2004. Konferencen vedtog et arbejdsprogram, der sigter med at etablerer et sammenhængende globalt netværk af beskyttede områder i 2010 på land og 2012 på havet. Arbejdet inden for Biodiversitetskonventionen vil spille en langt mere central rolle for de mange andre internationale forhandlinger, hvor naturen er på dagsordenen. Det gælder Konventionen om handel med truede dyr og planter (CITES/Washingtonkonventionen), Konventionen om bestande af vandrende dyrearter (Bonn-konventionen), Konventionen om vådområder (Ramsar-konventionen), de regionale konventioner til beskyttelse af det marine miljø i det nordøstlige Atlanten (OSPAR) og i Østersøen (HELCOM) og den Europæiske Landskabskonvention. Og det gælder forhandlinger om udnyttelse af naturressourcer i f.eks. FAO og FN's internationale skovforum samt International Tropical Timber Organization (ITTO) og ministerkonferencerne om beskyttelse af skove i Europa (MCPFE - Ministerial Conference on the Protection of Forests in Europe).
I 2001 vedtog FAO en international traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug. Traktaten er i overensstemmelse med Biodiversitetskonventionen, og den udstikker bindende retningslinjer for bevaring og udnyttelse af kulturplanterne og deres vilde slægtninge. I februar 2004 vedtog IMO (International Maritime Organisation) et konvention – Ballastvandkonventionen, der skal begrænse risikoen for overførsel af invasive arter med skibenes ballastvand. Biodiversitet i EUDanmarks målsætning om at stoppe tabet af biodiversitet senest i år 2010 er også EU's målsætning. De politiske beslutninger om biodiversiteten på EU-plan, som Danmark i vidt omfang selv har været med til at præge, udgør en vigtig del af grundlaget for regeringens handlingsplan. Vores indsats får maksimal gennemslagskraft, når den hænger sammen med indsatsen i de andre EU-lande. Ved at tilslutte os EU's prioriteringer i den nationale politik, kan vi fra dansk side opnå store indholdsmæssige og økonomiske vekselvirkninger med en række af EU's sektorpolitikker og støtteordninger. I 1998 traf EU's miljøministre beslutning om en biodiversitetsstrategi. Den fokuserer på betydningen af at integrere biodiversitetshensyn i relevante sektorpolitikker. Som opfølgning er der udarbejdet fire handlingsplaner for biodiversitet. De dækker landbrug, fiskeri, økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde samt bevaring af naturressourcer. Sammen udgør de en forpligtende ramme for Kommissionens og EU-landenes indsats på disse områder. Gennem EU's handlingsplan for biodiversitet og naturressourcer har alle medlemsstaterne forpligtet sig til at prioritere implementeringen af NATURA 2000-netværket af fuglebeskyttelses- og habitatområder. Medlemslandene skal også beskytte arter og levesteder uden for dette netværk. Denne prioritering er et gennemgående træk i den danske indsats for biodiversiteten i de kommende år. Forudsætningen for en fuld gennemførelse af NATURA 2000 er, at både EU og medlemsstaterne sørger for de nødvendige finansielle instrumenter. Et andet af EU's overordnede mål - en hurtig ratifikation samt fuld gennemførelse af Cartagena-protokollen om biosikkerhed – har Danmark allerede levet op til. Det skete, da vi tilsluttede os protokollen i 2002. På fiskeriområdet lægger EU's handlingsplaner op til, at der skal gennemføres målrettede foranstaltninger og aktioner på de områder, hvor biodiversiteten er særligt truet af fiskeri eller akvakultur. Fiskeritrykket skal begrænses de steder, hvor der ikke er balance mellem fiskeriindsatsen og fiskeressourcerne, og der kan være behov for at videreudvikle de forvaltningsredskaber, som anvendes i fiskeripolitikken – områdelukning, beskyttede havområder samt oprettelse eller forbedring af levesteder for specifikke arter. EU's Handlingsplan for biodiversitet på landbrugsområdet, rummer 7 prioriterede indsatsområder. De omfatter bl.a. opretholdelsen af økonomisk levedygtige og socialt acceptable landbrug, især i biodiversitetsrige områder, hvor disse er blevet svækkede samt sikring af økologisk infrastruktur. Miljøforsvarlige landbrugsforanstaltninger skal udnyttes til bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten. Den genetiske diversitet skal bevares, og man skal forebygge ukontrollabel spredning af ikke-hjemmehørende arter. Europa kommissionen forventer snarest at fremlægge forslag til en ny forordning om bevarelse af genressourcer, der skal fortsætte det støtteprogram, EU tidligere har haft på området.
Handlingsplanen om økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde beskriver indsatser i forhold til at integrere biodiversitetshensyn i EU's politik for udviklingssamarbejde med udviklingslande og de øst- og centraleuropæiske lande på tre forbundne områder, nemlig intensive produktionssystemer (landbrug, plantager, akvakultur o.l.), produktionssystemer, som omfatter vildtlevende arter samt beskyttede områder. Gennemslagskraften bliver desto større, når såvel Øst- som Vesteuropa er enige om indsatsområderne. På den Paneuropæiske Miljøministerkonference i maj 2003 vedtog miljøministrene i hele Europa således at gøre EU's 2010-mål til deres. Man fastsatte også en række delmål herunder om:
5 Handlingsplanens mål og prioriteringer
HovedmålRammerne for regeringens naturpolitik er lagt i Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling - "Fælles fremtid - udvikling i balance", som regeringen præsenterede i juni 2002, og fremlagde som et vigtigt dansk bidrag ved Verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i Sydafrika i august 2002. Strategien fastsætter otte mål og principper for den danske vision om bæredygtig udvikling:
Hovedlinjerne i regeringens naturpolitik blev fremlagt i regeringens naturpolitiske udspil fra 8. august 2002, og den er allerede blevet fulgt op i den naturpolitiske redegørelse, som var til debat i Folketinget den 22. november 2002. Hovedmålet er nu at standse tilbagegangen i Danmarks biodiversitet senest i 2010. Sektorintegration og nye partnerskaberDet er nødvendigt med nytænkning. Først og fremmest skal sektorintegrationen på naturog miljøområdet understøttes og fremmes. Alle – private såvel som offentlige – skal være deres ansvar bevidst, så de kan yde deres eget bidrag. Derfor har regeringen med denne handlingsplan beskrevet, hvorledes hensynet til naturen og biodiversiteten kan integreres i en lang række samfundssektorer. Opgaven er omfattende. Den har en karakter, som gør, at det ikke længere er nok, at et enkelt ministerium har ansvaret for at løse den. Derfor har regeringen ønsket, at alle ministerier – med deres egne indfaldsvinkler – beskriver de kommende års indsats inden for hvert deres område. Denne nye og brede indgangsvinkel til arbejdet vil regeringen videreudvikle i de kommende år i en tværministeriel Biodiversitetsarbejdsgruppe. Regeringen nedsætter denne gruppe for at følge den videre gennemførelse af handlingsplanen og for at sikre en fortsat og øget sektorintegration. Endvidere skal gruppen opstille indikatorer for at følge udviklingen. Gruppen vil få repræsentation fra de ministerier, hvis resortområde har særlig betydning for biodiversiteten, nemlig foruden Miljøministeriet (formand) – Fødevareministeriet, Trafikministeriet og Forsvarsministeriet. Handlingsplanen præsenterer en lang række konkrete initiativer, som de forskellige ministerier nu vil gennemføre eller yde bistand til inden for deres områder – det er ud over Miljøministeriet henholdsvis Fødevareministeriet, Forsvarsministeriet, Trafikministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Kirkeministeriet. Initiativerne er beskrevet kortfattet i kap. 5-9. Ministeriernes bidrag er gengivet i en baggrundsrapport fra Miljøministeriet oktober 2003, der findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.
For at nå planens hovedmål er det nødvendigt, at vi inddrager nye interessenter. Dele af det danske samfund, der måske ikke traditionelt har spillet nogen væsentlig eller iøjnefaldende rolle på området, men har viljen og ressourcerne til at gøre det. Fremskridt handler ikke kun om økonomiske ressourcer. En konkret vej er at udvikle nye partnerskaber mellem den private og offentlige sektor. Her er der store potentialer. Regeringen har allerede indgået en række partnerskaber med kommuner, vandværker og andre om etablering af ny skov og natur tæt ved de store byer. Et tættere samarbejde mellem potentiele interessenter, herunder vandværker, erhvervslivet, kommuner og naturorganisationer vil bevirke at indsatsen optimeres, og der kan skabes mest natur, friluftsliv og grundvandsbeskyttelse for pengene. På denne måde er der sat mere gang i især skovrejsningen til gavn for både borgernes rekreation, renere drikkevand og mere natur. Der er bl.a. indgået aftaler om rejsning af 4.000 ha ny skov omkring København, Århus og Ålborg i de kommende år. På denne måde er partnerskaber med til at løfte realiseringen af naturforbedrende projekter. Sådanne konkrete projekter, der selvfølgelig må støttes lokalt af dem, der bor i området, vil i mange tilfælde være til gavn for alle parter. Med Friluftsrådet er endvidere indgået et samarbejde om etablering af yderligere pilotprojektområder til nationalparker for 20 mill.kr., som supplerer de 20 mill. Kr. der er afsat til formålet på finansloven. NATURA 2000 i fokusDet er nødvendigt at prioritere på naturområdet, på samme måde som på alle andre samfundsområder. Al natur er ikke lige vigtig. NATURA 2000 netværket og de naturtyper, der er beskyttet i naturbeskyttelseslovens § 3 ( f.eks. heder, overdrev, højmoser, strandenge, søer og vandløb), angiver hvilke naturtyper, vi anser for at være de mest værdifulde. NATURA 2000 indeholder desuden en særlig forpligtelse i forhold til EU til at bevare eller genoprette gunstig bevaringsstatus i områderne, som regeringen lægger stor vægt på. Hvad er Natura 2000 ? Natura 2000 er en samlebetegnelse for fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at bevare forekomster af sjældne ynglefugle eller store koncentrationer af trækfugle. Habitatområderne er udpeget for at bevare fore komster af sjældne dyr og planter samt forskellige naturtyper. Medlemslandene forpligter sig til at forvalte områderne med henblik på at arter og naturtyper får en gunstig bevaringsstatus. Tilsammen udgør områderne det såkaldte Natura 2000- netværk, som vil være et af de væsentligste bidrag til at nå målet om at standse nedgangen i biodiversitet inden år 2010. Wilhjelmudvalget havde også dette udgangspunkt, og udvalget foreslog, at indsatsen først og fremmest skulle koncentreres om bevaring af den allerede eksisterende natur. Baggrunden er bl.a., at det kan tage op til 100 år at genoprette visse naturtyper, hvis de først er forsvundet.
Handlingsplanen bygger på den grundtese, at pengene skal bruges, hvor naturen er mest værdifuld. Gennem udpegningen af Natura 2000-områder er der på nationalt plan allerede gennemført en analyse og vurdering af naturindholdet i en række af Danmarks bedste naturområder. Natura 2000-områderne rummer således en række forskellige naturtyper af høj kvalitet, også i europæisk sammenhæng. Ved at målrette den fremtidige indsats, så den i stort omfang gennemføres i disse områder vil indsatsen blive effektiv og sikre mest og bedst natur for pengene. Handlingsplanen fastlægger derfor en klar prioritering af den fremtidige indsats:
Prioriteringen er udtryk for et generelt ønske om at skabe overblik og målrette den økonomiske indsats, især offentligt finansierede støtteordninger. Men det kan være nødvendigt at supplere med konkrete vurderinger af de enkelte tilfælde, så prioriteringen ikke forhindrer de bedste løsninger for naturen. Man vil således nogle steder kunne få mere værdifuld natur ved at genoprette forsvundne naturtyper, der skaber sammenhæng mellem eksisterende, isolerede naturområder end ved at bruge midler på pleje af eksisterende arealer med lavt naturindhold. Regeringen arbejder med at gennemføre forpligtelserne i NATURA 2000 efter et 10-punktsprogram. De første punkter i programmet er gennemført, nemlig udpegningerne af NATURA 2000 områderne og opfordringen til amterne om at foretage naturplanlægning. De næste punkter, som bl.a. er udarbejdelse af kriterier for gunstig bevaringsstatus, overvågningsprogrammet NOVANA foreligger En række punkter, herunder gennemførelse af naturplanlægning og indsatsprogrammer gennemføres frem til 2009. 10-punktsprogrammet for gennemførelse af EF's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv fremgår af Annex B. Den internationale indsatsDanmark vil arbejde for, at biologisk mangfoldighed bliver fastholdt på den internationale dagsorden for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse og for, at alle der arbejder i internationale organisationer og konventioner, der beskæftiger sig med udnyttelse af naturens ressourcer, gør fælles sag i forhold til 2010-målet med Biodiversitetskonventionen. Som værtsland for det globale informationsnetværk om biodiversitet - Global Biodiversity Information Facility – er Danmark centralt placeret i arbejdet med at udvikle metoder og indsamle information om status for den globale biodiversitet. Danmark har traditionelt givet høj prioritet til Biodiversitetskonventionens overordnede formål om ligelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved genetiske ressourcer. Dette er et vigtigt incitament til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten særligt for de biodiversitetsrige ulande. Konventionen slår også fast, at adgang til genetiske ressourcer skal ske med oprindelseslandets accept og betingelser. Det samme gør sig gældende i forhold til de oprindelige folk og lokale samfund ved brug af deres viden om naturen. Danmark vil i den forbindelse arbejde for, at konventionens regler om adgang til genetiske ressourcer og oprindelig viden og de internationale patentregler ikke modarbejder, men understøtter hinanden.
På linje hermed udstikker den nyligt vedtaget internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug særlige adgangsbetingelse for en række kulturplanter og deres vilde slægninge. Folketinget har i marts 2003 besluttet, at Danmark kan ratificere traktaten. Den direkte indsats fra dansk side på biodiversitets- og naturressource-området i udlandet har i de seneste år givet væsentlige synlige resultater. I forhold til Danmarks bilaterale bistandssamarbejde med ulandene vil Danmark nu følge op på Johannesburg-topmødets beslutninger om naturressourcer og biodiversitet ved, at den hidtidige, bredere indsats ændres til især at arbejde med nogle udvalgte indsatsområder, hvoraf det ene vil være direkte naturressourceforvaltning. Det vil indirekte bidrage til at understøtte gennemførelsen af formålet med konventionen om biologisk mangfoldighed og realiseringen af Johannesburg-målsætningen om at reducere tabet af biodiversitet væsentligt frem mod 2010 gennem nye sektorprogrammer indenfor sundhed, uddannelse og vand, og gennem fokusering og koncentrering af udviklingsbistanden. Gennem arbejdet for en 4. genopfyldning af Den globale Miljøfacilitet, GEF, som er finansieringsmekanisme for bl.a. FN,s Biodiversitetskonvention bidrager Danmark til gennemførelsen af konventionens bestemmelser i udviklingslandene. En fjerdedel af GEF,s midler anvendes på biodiversitetsområdet. Fra 2005 vil der desuden blive indgået en ny fireårig rammeaftale med IUCN (Den International Naturbevarelsessammenslutning), som med sine videnskabelige komitéer og brede medlemsskab af regeringer, NGO,er og internationale organisationer er unik i arbejdet med bæredygtig naturressourceforvaltning såvel internationalt og regionalt som lokalt. Lokal medvirkenInitiativer skal udvikles og gennemføres omkostningseffektivt. Lokalt vil man mange steder i de nære samfund kunne finde små naturforbedrende projekter, der kan styrke og ophjælpe biodiversiteten i den natur, som de fleste af os har tæt på i dagligdagen – det kan være vandhuller og småsøer, beplantninger, pleje af små eng- og overdrevsarealer osv. Den natur, som måske ikke er af enestående eller national betydning. Men til gengæld er helt afgørende for at skabe de trædesten og det grønne netværk af små lokale naturområder, som kan styrke sammenhængen mellem større naturområder og sikre overlevelsesmulighederne for biodiversiteten på langt sigt. Det såkaldte Agenda 21-arbejde, der udspringer af Rio-topmødet 1992, er under stadig udvikling i mange kommuner. Agenda 21-programmet betyder, at de lokale myndigheder skal indlede et samarbejde med befolkningen om en Lokal Agenda 21 for lokalområderne. En målrettet indsats af amter og kommuner for at styrke naturarbejdet i det Lokale Agenda 21-arbejde vil skabe rammer for konkrete handlingsplaner på naturområdet, og derigennem være med til at styrke bevarelsen og genopretningen af den lokale biodiversitet.
Kommuner og amter skal nu senest med udgangen af 2003 for første gang redegøre for deres Lokale Agenda 21 strategi. I denne sammenhæng udsendte Miljøministeriet i 2002 en vejledning i strategi for Lokal Agenda 21. I vejledningen gives inspiration til hvilke handlinger et amt eller en kommune kan iværksætte, f.eks. øge bevidstheden om dyre- og plantearters krav til levesteder, etablering af biotoper, etablering af økologiske forbindelseslinjer, bedre levebetingelser for dyr og planter i byerne og stop for brug af pesticider. Målene kan handle om at styrke det grønne i byerne, udvide arealet med skov og natur, øge det økologisk dyrkede landbrugsareal mv. Landets største kommune, København er i denne forbindelse meget opmærksom på, at Københavns grønne områder såvel som søer, vandløb og vådområder, sundet og havnen med de marine vande udgør væsentlige rekreative områder og samtidig indeholder et stort potentiale til fremme af den biologiske mangfoldighed tæt på storbybefolkningen. Den lokale medvirken vil også bl.a. i overensstemmelse med Århus-konventionen være sikret i de større naturprojekter, der gennemføres, f.eks. gennem offentlige høringer og nedsættelse af brugergrupper. Information, oplysning, rådgivning og god dialog vil være overordentlig vigtige hovedhjørnestene i gennemførelsen af Biodiversitetshandlingsplanen og i overensstemmelse med konventionens strategiske mål. Miljøministeriet vil sammen med de kommunale organisationer overveje om og på hvilken måde, kommuneplanen kan styrke en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet. 6 Nationalparker – pilotprojekter på tværs
Udviklingen af nationalparker i Danmark er et langsigtet projekt. Det skyldes, at den danske natur ikke er vild og utæmmet, men udviklet i samspil med menneskelige aktiviteter. Det skyldes også, at regeringen lægger vægt på, at nationalparkerne har en lokal forankring, og at der skabes et solidt beslutningsgrundlag i dialog med befolkningen. Målet med nationalparkerne er at styrke naturen og dens mulighed for udvikling i større sammenhængende områder, herunder at bevare biodiversiteten, landskaberne og de kulturhistoriske værdier. Områderne skal repræsentere forskellige typiske danske natur- og landskabstyper, forbedre dyre- og plantelivet og dets spredningsmuligheder, sikre naturens dynamik og økosystemernes processer og være attraktive mål med unikke naturoplevelser for befolkningen og turister. Initiativet til udvikling af danske nationalparker involverer såvel forbedring af kvaliteten af eksisterende natur som genopretning og etablering af nye naturområder. Inden for nationalparkerne kan man tilgodese behovet for større sammenhæng mellem naturområderne, udlægge områder, hvor naturen udvikler sig efter sin egen dynamik, løse en række konkrete problemer, f.eks. at naturen har for lidt vand, at de lysåbne naturtyper gror til, at naturen påvirkes af for mange næringsstoffer, pesticider mv., og man vil kunne tilgodese behovet for indsats til forbedring af situationen for en række arter på Rødlisten om de truede planter og dyr. Projekterne må således forventes at skulle behandle et bredt spektrum af virkemidler hentet fra en række ministeriers områder, f.eks. planlægning, opkøb, bevaringsmålsætninger og forvaltningsplaner for NATURA 2000 områder og arter, tilskudsordninger efter landdistriktsprogrammet, skovloven og naturbeskyttelsesloven, fiskeriregulering, adgangen til naturen samt virkemidler til forvaltning af arter og gener. Miljøministeren har i 2003/2004 iværksat foreløbig 7 pilotprojekter for etablering af nationalparker (Lille Vildmose, Mols Bjerge, Møn, Thy Klitheder, Vadehavet, Gribskov/Esrumsø og Læsø). Resultaterne fra disse pilotprojekter vil også indeholde analyser af de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved realisering af en nationalpark i de aktuelle områder. Resultaterne vil foreligge i 2005, og vil indgå i regeringens videre overvejelser om etablering af nationalparker. Oprettes der nationalparker, vil udviklingen af parkerne skulle ske i et tæt samspil til forvaltningsplanerne for de NATURA 2000 områder, der i væsentligt omfang indgår i parkerne. 7 Bevarelsen af eksisterende naturværdier: naturtyperne
Naturtyperne omfatter bl.a. skove, søer, vandløb, moser, ferske enge, strandenge, overdrev, heder, klitter, småbiotoper (vandhuller, hegn mv.) samt variationen af marine hav- og fjordområder, kystlaguner, stenrev mv. Hertil kommer landbrugets dyrkningsflade, som normalt ikke regnes til de egentlige naturområder. Det er vigtigt at se naturtyperne i deres økologiske sammenhænge, f.eks. vandløbssystemer, ådale, søer, fjorde og bredzoner, eller kyster, klitter, klitheder, strandenge og kystskrænter. På land ejer og forvalter statslige myndigheder en række naturarealer, særligt Miljøministeriet, ca. 188.000 ha., Forsvarsministeriet, ca. 32.000 ha., Kirkeministeriet, ca.17.000 ha., Trafikministeriet ca. 10.500 ha. og Fødevareministeriet ca. 9.000 ha. eller i alt ca. 257.000 ha. (2.570 km² ) svarende til 6,0 % af landets areal. De statslige naturarealer og søterritoriet beskyttes af samme generelle lovregler som andre arealer, men er i mange tilfælde også omfattet af konkrete drifts- og forvaltningsplaner. I alt 9,3 % af landet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle regler (§ 3) om bevaring af naturtyper (søer, vandløb, vandhuller, moser, strandenge, ferske enge, overdrev, heder). Ca. 4 % af landet er omfattet af fredninger efter naturbeskyttelseslovens regler, mens ca. 7,4% af landets areal indgår i Natura 2000 netværket. Der er et stort sammenfald mellem statsejede arealer, NATURA 2000 områder samt generelt beskyttede og fredede arealer. Langt størsteparten af det åbne land herunder de dyrkede landbrugsarealer på i alt ca. 2.652.000 ha (ca. 26.520 km² ) er ligesom 2/3 af skovarealet i privat eje. Spredt rundt mellem de intensive dyrkningsflader ligger mange mindre naturarealer som enge, overdrev og småbiotoper. Disse halvkulturarealer er i de fleste tilfælde beskyttet af naturbeskyttelseslovens regler. For at lette trykket af den intensive drift mod disse naturtyper eller for at sikre mod tilgroning ved ophør af drift på arealerne, kan der i mange tilfælde via EU's landbrugsstøttemidler ydes støtte til miljøvenlige driftsformer, som bevarer og plejer arealerne, eller til braklægning. Amterne administrerer en række af de arealregulerende regler og har gennem regionplanlægningen hovedansvaret for den fysiske planlægning i det åbne land. LovgivningDen nationale lovgivning rummer de væsentlige administrative værktøjer for beskyttelsen og genopretningen af biodiversiteten. Regeringen har besluttet, at naturbeskyttelsesloven og skovloven, som ligger i Miljøministeriets regi, skal revideres bl.a. med henblik på at supplere den hidtidige implementering af habitatdirektivet. I forbindelse med revisionen af disse love samt i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet vil der blive tilvejebragt en præcis retlig ramme for planlægning og forvaltning af NATURA 2000 områderne. Miljømålsloven, der blev vedtaget i december 2003, fastsætter de administrative og proceduremæssige krav til planlægningen for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder). Loven indeholder pligt for amterne til at udarbejde Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesområder uden for skovene. Der skal herunder fastsættes målsætninger og udarbejdes indsatsprogrammer, ligesom myndighederne skal sikre, at et vedtaget indsatsprogram gennemføres. I forslag til ny skovlov er der tilsvarende bestemmelser om miljøministerens pligt til at udarbejde Natura 2000-skovplaner for de skovbevoksede,fredskovpligtige arealer i områderne. I forslaget til ændring af naturbeskyttelsesloven og i forslaget til ny skovlov tilføjes endvidere de virkemidler, som myndighederne skal bruge til at føre planlægningen ud i livet. Virkemidlerne er dels sikring af en forudgående vurdering af konsekvenserne af nye aktiviteter, der kan medføre væsentlig påvirkning af naturtyper og levesteder for arter i Natura 2000 områderne, dels bestemmelser om en aktiv forvaltning af områderne for at opnå de målsætninger, der er fastsat i planerne. Det forudsættes, at dette som udgangspunkt kan ske gennem indgåelse af aftaler med ejerne om driften af de enkelte arealer eller andre foranstaltninger. Men hvis der ikke kan opnås en aftale, forpligtes myndighederne til at pålægge ejerne de nødvendige foranstaltninger.
Forslagene indeholder herudover en generel beskyttelse af biologiske overdrev over en vis størrelse samt regler, der forbedrer offentlighedens adgang til naturen, mens den nye skovlov bl.a. vil gøre det lettere for skovejerne at drive deres skov efter naturnære principper. Regeringen har fremsat forslag om revision af landbrugsloven, og et forslag til drift af landbrugsjorden, som begge vil kunne bidrage til forbedring af naturen. Der sigtes bl.a. på, at lysåbne naturtyper under visse forudsætninger skal holdes fri for opvækst af træer og buske, lettere adgang til at etablere natur, herunder i forbindelse med fondserhvervelse til naturformål. PlanlægningDen fysiske planlægning er et vigtigt værktøj for bevarelsen og genopretningen af biodiversiteten. Planlægning foregår på forskellige niveauer og med forskellige målsætninger og detaljeringsgrader spændende fra landsplaner og de amtslige regionplaner til kommune- og lokalplaner. Målsætningen er bl.a. at sikre, at den fortsatte udvikling sker på et bæredygtigt grundlag og sikre Danmarks væsentlige natur- og landskabsressourcer. VVM (vurdering af virkninger på miljøet) foretages for projekter, der har en væsentlig indvirkning på miljøet. En række bestemte projekter er obligatorisk VVM-pligtige, mens der for andre foretages en vurdering af, om de er omfattet. SMV-direktivet(strategisk miljøvurdering) fastlægger for en række planer inden for landbrug,skovbrug,fiskeri,vandforvaltning,turisme m.v., at der foretages en vurdering af hvilken eventuel indvirkning, de har på miljøet. Regeringen har i 2004 fremsat lovforslag til implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv. Som et nyt planlægningsværktøj introduceres begrebet "naturplanlægning". Naturplanlægning er et redskab til at vurdere naturens tilstand, opstille målsætninger og danne grundlag for at prioritere indsatsen på geografisk afgrænsede naturområder. Det kan f.eks. være internationale naturbeskyttelsesområder, §3-områder eller potentiel ny natur. Naturplanlægning kan bruges i amtets arbejde med :
Amterne har fra regionplan 2005 et redskab til at målrette indsatsen på regionalt plan. Naturplanlægningen kan anvendes generelt på alle naturarealer, men skal også, i henhold til miljømålsloven, anvendes som værktøj til udarbejdelse af forvaltnings- eller indsatsprogrammer i forbindelse med den praktiske gennemførelse af habitatdirektivet og vandrammedirektivet frem til 2009. I 2009 kommer en ny regionplanperiode, hvor naturplanlægningen yderligere kan målrettes som prioriteringsgrundlag.
Det danske landskab er i høj grad et kulturlandskab opdyrket og bebygget gennem tiderne med en flora og fauna, der er tilpasset hertil. Det er især kysten og de lavvandende kystområder, som giver dansk natur sit særkende og internationale betydning. I naturbeskyttelsesarbejdet har landskabet og i særlig grad kysten en særlig prioritet. Miljøministeriet har endvidere udpeget og beskrevet de vigtigste nationale kystgeologiske interesseområder i Danmark. Miljøministeriet er i samarbejde med Århus amt og Fyns amter i færd med at udvikle en landskabesanalyse med henblik på at inspirere amterne i det fortsatte regionplanarbejde til at tage særlig hensyn til bevaringen af det typiske og karakterfulde danske landskab. Kulturministeriet vil foretage en landsdækkende kortlægning af områder, der har særlig arkæologisk interesse i forbindelse med den fysiske planlægning. Desuden vil man fortsætte samarbejdet med Miljøministeriet, amter og kommuner om at få udpeget og sikret værdifulde kulturmiljøer i den fysiske planlægning. Udover at bidrage til at sikre kulturarven vil dette også, alt efter arealernes karakter, kunne bidrage til at sikre naturbeskyttelsen og biodiversiteten i området. Samarbejdet med amterne om registrering og udpegning af sten- og jorddiger udvikles, så der opnås en varig beskyttelse af et sammenhængende net af beskyttede naturområder. Amternes naturplanlægning og naturforvaltning er i høj grad baseret på en strategi, der tager udgangspunkt i en regional/lokal beskyttelsesstruktur, hvor der lægges vægt på bevarelse og genskabelse af økologiske sammenhænge. Amternes naturstrategi sikrer på den ene side bestående og ofte truede værdier, og skaber på den anden side grundlag for forhold, der på længere sigt fører til udvikling af en mere varieret og værdifuld natur. Mulighederne for at skabe en samlet planlægning af de kystnære farvande, således at kystområderne og de kystnære farvande forvaltes i sammenhæng, vil blive vurderet i lyset af gennemførelsen af habitatdirektivet og vandrammedirektivet og EU's henstilling om gennemførelse af integreret kystzoneforvaltning. De fleste naturområder er en integreret del af et aktivt jordbrug. Fødevareministeriet har iværksat en række nye initiativer, der kan forbedre driften af de lysåbne naturtyper. Ud over de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) drejer det sig blandt andet om pilot- og demonstrationsprojekter om græsningsselskaber og naturplaner. Sammen med Fødevareministeriet vil Miljøministeriet overveje, hvilken rolle og hvilken sammenhæng med naturplanlægningen naturplaner på ejendomsniveau kan få i henseende til biotopbeskyttelsen. Vilkårene for dansk landbrug og fødevareproduktion er under hastig forandring i disse år. På verdensplan er der pres for større frihandel, og i EU ønskes den fælles landbrugspolitik forenklet og landbrugsstøtten begrænset. Indsatsen i Danmark for at løse landbrugets miljøproblemer har givet gode resultater, men der er fortsat mange steder pres på natur og miljø og en betydelig arealkonkurrence mellem landbrugsproduktion og blandt andet naturområder. Landbrugets udvikling foregår imidlertid ikke ensartet i hele landet. Der er derfor behov for at tage stilling til, hvordan mål for landbruget og andre arealinteresser, som f. eks. naturbeskyttelsesinteresser kan bringes i harmoni. Miljøministeriet har i 2003 fået beskrevet en række ideer til, hvordan regionale landbrugsstrategier kan udformes til brug for stillingtagen til landbrugets udviklingsmuligheder. Projektet danner baggrund for en række dialogprojekter, som ministeriet vil igangsætte med amter, der er interesserede i at udarbejde regionale landbrugsstrategier. Jordbrug og andre interesserede bør have mulighed for at deltage i lokale dialogprojekter. Naturvenlig drift af statsejede naturarealerMiljøministeriet For Miljøministeriets arealer (188.000 ha.), der forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen, udarbejdes der detaljerede driftsplaner bl.a. baseret på en gennemgang af naturbeskyttelseslovens § 3 (generelt beskyttede) arealer og øvrige åbne naturområder. Planerne foreskriver, hvordan områdernes naturindhold og biodiversitet skal opretholdes og forbedres. På baggrund af driftsplanerne gennemføres både løbende plejetiltag og større projekter, der har til formål at genoprette truede naturtyper.
Miljøministeriets skove skal nu omlægges til naturnær skovdrift. Denne omstilling skal være fuldt gennemført i løbet af en trægeneration. Skov- og Naturstyrelsen skal inden udgangen af 2004 udarbejde en handlingsplan for overgangen til naturnær skovdrift. Forsvarsministeriet – drifts- og plejeplaner for forsvarets øvelsesarealer Det har siden Forsvarsministeriet vedtog sin første miljøstrategi været en overordnet målsætning for ministeriet at beskytte og bevare naturværdierne på dets arealer. Opfyldelsen af denne målsætning sker ved hjælp af detaljerede driftsplaner for de enkelte områder. Forsvarsministeriet vil fortsætte denne indsats fremover. Planer for alle forsvarets 46 øvelsesområder, samt en række mindre øvelsesområder som hører under hjemmeværnet, forventes således afsluttet med udgangen af 2005. Skov- og Naturstyrelsen yder faglig bistand til arbejdet. Drifts- og plejeplanerne løber alle over en periode på 15 år. I alt ca. 32.000 ha. naturarealer omfattes af planerne. Den første plan blev udarbejdet i 1993, og der vil derfor i perioden 2005-2006 blive gennemført en revision af de første 16 drifts- og plejeplaner. De resterende planer vil herefter blive revideret efter behov. Drifts- og plejeplanerne bliver således fortløbende. Som led i revisionen af drifts- og plejeplanerne vil der endvidere ske en evaluering af de gennemførte plejetiltag med henblik på at dokumentere planernes biologiske effekt. Dermed forventer Forsvarsministeriet allerede i 2005 at opfylde Regeringens og EU's målsætning om at standse forringelsen af biodiversiteten, for så vidt angår Forsvarsministeriets arealer i Danmark. Kirkeministeriet – Folkekirkens arealforvaltning Folkekirken har et samlet jordareal på ca. 17.000 ha. fordelt på 4-500 mindre landbrug, som drives landbrugsmæssigt. Kirkeministeriet vil medvirke til at udpege og sikre, at hensynet til biodiversitet bliver tilgodeset for områder, der hidtil kun er blevet udnyttet landbrugsmæssigt forholdsvis ekstensivt (typisk mindre eng- skov- og mosearealer). Det samme gælder for arealer, der indgår i kirkernes omgivelser eller ligger tæt ved byområder, og som har en særlig rekreativ betydning for det lokale miljø. De kirkelige myndigheder bidrager gerne med oplysninger om arealerne, således at dette kan gives videre til et evt. samlet registreringsarbejde for særligt værdifulde naturarealer og den fremtidige sikring af naturværdierne for disse. Fødevareministeriet – Drifts- og plejeplaner for Fødevareministeriets arealer Fødevareministeriets arealer med strandenge, ferske enge, moser og overdrev omfatter ca. 5.000 ha., der administreres under hensyntagen til deres naturindhold. Formålet er at øge kvaliteten og naturindholdet. Der udarbejdes bl.a. forvaltningsplaner for områderne. Udarbejdelse af "første forvaltningsplan" for de større sammenhængende halvkulturarealer med særlige biologiske kvaliteter forventes at være færdig inden udgangen af 2004.
Som et eksempel kan nævnes Margrethe-Kog, hvor det i overgangen fra forlandsområde (saltvandspåvirket) til fersk fugtigt marskområde er lykkedes at erstatte en værdifuld biotop med et andet lige så værdifuldt og biologisk meget attraktivt område. Et andet eksempel er forlandsarealerne (strandenge ved Vadehavet uden for digerne fra Esbjerg til den dansktyske grænse), hvor målsætning for driftsplanerne også er at fremme biodiversiteten. Halvkulturarealerne afgræsses og forvaltningsplanerne skal bl.a. indeholde bestemmelser om brug af gødning og pesticider, vandstandsforhold, græsningstryk, udbindingstidspunkt og græsningsperiodens længde for at etablere/sikre variation i området. Trafikministeriet Trafikministeriet har en række arealer, der forvaltes af Kystdirektoratet. Det drejer sig om i alt ca. 10.500 ha. langs den jyske vestkyst, hvor de omfatter større naturområder som f.eks. Agger og Harboøre Tanger, Skallingen og Rømødæmningen. Aktiv forvaltning af naturarealerne Adskillige ministerier, men især Miljøministeriet og Fødevareministeriet deler i tæt samspil med amterne det forvaltningsmæssige ansvar for pleje og vedligeholdelse af mange truede naturtyper. Der er bl.a. tale om overdrev, ferske enge, strandenge og heder, hvis bevarelse er afhængige af en aktiv plejeindsats i form af ekstensivt landbrug (græsning, høslet) eller trærydning fra tid til anden. På skovområdet vil indsatsen gå i retning af en mere naturnær og dermed i mange tilfælde mindre intensiv driftsform. Også landets kommuner plejer store offentlige arealer. Der har gennem en årrække været fokus på de konsekvenser, som det moderne, intensive landbrug har for naturen og miljøet, og der arbejdes med løsningen af en række betydelige problemer. Mange steder i Danmark vil man på samme tid kunne forbedre naturindholdet i landskabet og samtidig løse problemerne med marginale jorder, som det ikke længere er rentabelt for den enkelte landmand at dyrke. Det gælder både de afvandede lavbundsjorder, der i dag er blevet af marginal betydning, f.eks. visse ådale og inddæmmede kystnære arealer, og de tørre sandjorder med stort vandingsbehov, men uden vandingsmuligheder. Og det gælder en del af de ca. 220.000 ha. landbrugsjord, der nu braklægges under EU's landsbrugsordninger uden egentlige overvejelser om deres naturmæssige potentialer. Områder udpeget efter EU's Habitat- og FuglebeskyttelsesdirektiverDen aktive forvaltning af NATURA 2000 områderne vil bliver styrket. Det sker gennem de forslag til ændringer i naturbeskyttelsesloven og skovloven, som regeringen har fremsat i folketingssamlingen 2003/2004. Gennem en særlig lov om miljømål mv. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder vil der endvidere blive gennemført en samlet planlægning af indsatsen for at leve op til forpligtelserne efter habitatdirektivet og vandrammedirektivet frem til 2009. Den aktive forvaltning vil således bygge på naturplanlægningen på regionalt niveau og på gennemførelse af naturovervågningsprogrammet NOVANA. Hermed skabes det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for en samlet naturplanlægning, og for myndighedernes realisering af målsætningerne i naturplanlægningen i de situationer, hvor der ikke kan opnås en aftale med ejeren af arealerne herom. For de marine naturtyper og arter arbejdes der i EU med afklaring af en række tekniske forhold. Arbejdet med planlægning og forvaltning af disse naturtyper og arter er derfor ikke så langt fremme som for naturtyperne på land. Miljømålsloven indeholder imidlertid en hjemmel for ministeren til at foretage planlægning på havet. Det nationale skovprogram I 2001 blev der opnået enighed mellem de berørte organisationer, institutioner og myndigheder om et sæt frivillige retningslinjer for bæredygtig skovdrift på enkelte ejendomme. Det indgår som vigtige principper i retningslinierne, at man går over til en naturnær skovdrift. Dette indebærer, at man mest muligt fremmer anvendelsen af lokalitetstilpassede og især hjemmehørende træarter, som kan indgå i skovtyper, der på langt sigt er stabile, vedvarende og selvforyngende. Der indgår også, at der tages større direkte hensyn til biodiversiteten, bl.a. gennem at efterlade mere dødt træ i skoven og genskabe den naturlige vandbalance.
I 2002 vedtog regeringen Danmarks nationale skovprogram. I skovprogrammet er de aktuelle skovpolitiske rammer for skovbruget beskrevet. Hovedmålsætningen for udviklingen af skovbruget er en udvikling i retning af bæredygtig skovdrift, der i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper varetager tre typer hensyn: de økonomiske, de økologiske og de sociale. Hovedaksen i det nationale skovprogram er en omstilling til naturnær skovdrift baseret på de danske retningslinier for en bæredygtig skovdrift. Heri indgår et mål om, at 10 % af det samlede skovareal inden 2040 skal have natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål. Et centralt virkemiddel i denne forbindelse er en revision af Skovloven, der skal give friere rammer for skovdriften herunder lette mulighederne for at fremme den biologiske mangfoldighed. Dette indebærer i praksis, at skovdriften fremover i højere grad skal bygge på naturens egne processer og successionsforløb. Endvidere skal der tages særligt højde for forpligtelser som følge af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet. I skovprogrammet videreføres målsætningen om, at skovarealet skal forøges, så skovlandskabet dækker 20-25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år). Målsætningen udvikles med henblik på at øge naturindholdet i skovrejsningen. Som internationalt mål søges bæredygtig skovdrift fremmet i overensstemmelse med de internationalt fastsatte mål for EU og for Europa som sådan. Fredningsindsatsen Den statslige fredningsindsats skal fremtidig koncentreres om fredningssager med klare nationale interesser og herved om, hvor man på nationalt plan får bedre og mere natur for pengene. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Amtsrådsforeningen er nedsat en arbejdsgruppe med det formål at diskutere fremtidens fredningsarbejde, dvs. kriterier og prioriteringen på fredningsområdet med henblik på en beskrivelse af et fælles grundlag for arbejdet, som kan bruges i den løbende planlægning af en målrettet indsats. Indsats mod udledning af næringsstofferRegeringen er indstillet på at gøre noget ved den omfattende påvirkning af næringsstoffer i vore vand- og naturområder. Effekten af Vandmiljøplan II har båret frugt og vandmiljøplan III er iværksat, jfr. kap. 3. I forbindelse med større udvidelser eller nyetableringer af husdyrproduktionen er der lovmæssige krav om, at der gennemføres en VVM-procedure, som blandt andet skal sikre, at den sårbare natur og vandmiljøet – især i NATURA 2000-områder – ikke udsættes for øget belastning med næringsstoffer. Miljøministeren har i 2003 bedt de ansvarlige myndigheder om at være særligt opmærksomme i deres VVM-vurderinger af svinebrug navnlig i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder. Endvidere vil regeringen med det fremsatte forslag til naturbeskyttelsesloven sikre, at amterne bl.a. får pligt til at gribe ind over for eksisterende virksomhed, hvis det kan påvises, at påvirkningen af et naturområde er i strid med habitatdirektivet.
Forstærket indsats for særligt truede og udsatte naturtyper En række naturtyper som de næringsfattige heder, kær, overdrev og klarvandede søer påvirkes negativt af næringsstoftilførsel fra de omkringliggende arealer og aktiviteter. Regeringen vil fremlægge konkrete initiativer til sikring af de store naturværdier i en række særligt truede naturtyper, bl.a. de tilbageværende højmoser, overdrev og klarvandede søer. Forvaltning af havets naturDe lavvandede danske havområder rummer store internationale naturværdier, som vi er forpligtet til at beskytte. Det er væsentligt for denne beskyttelse, at påvirkningerne med bl.a. næringsstoffer, der kan medføre omfattende iltsvind, de mange forskellige slags miljøfarlige stoffer og olieudslip reduceres væsentligt. Desuden skal fiskeriet forvaltes bæredygtigt således, at fiskearterne og deres levesteder beskyttes eller genoprettes. Beskyttelsen af havets natur er i høj grad en opgave som kræver internationalt samarbejde. Regeringen deltager derfor aktivt i udviklingen og gennemførelsen af en europæisk havstrategi. Strategien skal samle den internationale indsats for havmiljøet og samtidig danne grundlag for indsatsen i EU på området. Danmark var under formandskabet vært for en konference i december 2002, hvor rammerne for arbejdet blev fastlagt, og der blev allerede i marts 2003 opnået enighed i EU om de nærmere initiativer i strategien og tidsplanen for disse. Strategien omfatter alle de vigtige emner – begrænsning af udledningerne fra land og fra skibe, skibssikkerhed, overvågning og kontrol, kemikaliespørgsmål, næringsstoffer, fiskeri mv. – og vil være klar i 2005. Danmark følger arbejdet i IMO (The International Maritime Organization), EU og HELCOM med henblik på at reducere forureningstruslen fra skibsfarten. Arbejdet med at undgå oliekatastrofer fra enkeltskrogede tankskibe har særlig høj prioritet ikke mindst set i relation til de meget store, negative konsekvenser, som oliekatastrofer i de danske farvande vil kunne få for biodiversiteten. Danmark har aktivt støttet de vedtagne EU-regler om, at transport af tung olie skal foregå i dobbeltskrogede tankskibe samt fremskyndet udfasning af enkeltskrogede tankskibe. I forlængelse deraf har Danmark stillet forslag om tilsvarende regler i HELCOM-regi, således at også Østersølandene snarest bringes på linje med resten af EU. Endvidere har den danske regering foreslået, at der i HELCOM skulle udarbejdes en ansøgning til IMO om at udpege Østersøen eller dele deraf som Særligt Sårbart Havområde (Particularly Sensitive Sea Areas, PSSA). Østersøen blev 2. april 2004 af IMO, officielt klassificeret som "særlig følsomt havområde". Det betyder, at der nu er mulighed for at skærpe reglerne for olietransport gennem Østersøen. Vadehavet blev som det femte område i Verden i oktober 2002 efter fælles ansøgning fra Danmark, Tyskland og Holland udpeget som Særligt Sårbart Havområde. Gennemførelsen af NATURA 2000 på havet vil blive prioriteret højt. Der er udpeget store NATURA 2000 områder i de kystnære farvande, herunder tre nye store fuglebeskyttelsesområder i det nordlige Kattegat. En arbejdsgruppe under Kommissionen arbejder imidlertid med at afklare en række tekniske spørgsmål, som led i fastlæggelsen af kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter i områderne samt revision af udpegningskriterierne. Når dette er på plads, vil regeringen tage initiativ til fastlæggelse af målsætninger og indsatser for NATURA 2000 områderne på havet tilsvarende andre EU-lande. Det tidligere omtalte pilotprojekt om nationalparker på havet vil bl.a. også sætte fokus på dette arbejde. Yderligere udpegninger af NATURA 2000 områder på det åbne hav ud til 200 sømil afventer drøftelserne i Kommissionens arbejdsgruppe.
EU's landdistriktsprogramDe miljø- og naturrettede foranstaltninger under det EU-medfinansierede landdistriktsprogram er vigtige instrumenter til fremme af naturhensyn i jordbruget og skovbruget. Naturindholdet i landdistriktsprogrammet skal således fortsat øges. Det gælder såvel foranstaltninger under Fødevareministeriet og under Miljøministeriet. I slutningen af 2003 er iværksat et arbejde med nyudvikling af landdistriktsprogrammet efter to retningslinjer, vækst og udvikling samt natur og miljø. Landdistriktsprogrammet indeholder følgende ordninger, der fremmer naturindholdet: Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) De Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-arealer) er fra 2003 udvidet til i højere grad at omfatte natur- og halvkulturarealer, herunder naturbeskyttelseslovens §3-arealer og NATURA 2000-områder. Derved er arealpotentialet for MVJ-ordningerne øget meget væsentlig. I 2004 er det samlede areal omfattet af tilsagn over 100.000 ha. Som noget nyt skal amterne foretage SFL-udpegning af randzoner (af mindst 20 meters bredde) langs natur- og halvkulturarealer, levende hegn, diger, småbeplantninger og lignende småbiotoper. Der er gennemført en forenkling af tilskudsstrukturen for de enkelte MVJ-foranstaltninger, ligesom følgende foranstaltninger er revideret: Beskyttelse af vandmiljø og natur, hvor amtet og landmanden i samarbejde kan fastsætte en kombination af betingelser for etablering og drift af arealer, som er tilpasset de lokale behov for natur- og miljøbeskyttelse, og som bedst muligt harmonerer med landmandens ønsker for arealet. Der er enkelte standardbetingelser, som f.eks. ingen brug af pesticider, mens betingelserne vedrørende begrænset eller ingen brug af gødning, græsningstryk, tilskudsfodring og slæt m.m. aftales. Det er hensigten, at betingelserne i tilsagnet kan varieres fra en egentlig drift af arealet, til pleje eller til en udtagning af arealet. Endvidere vil der fremover også kunne ydes tillæg i forbindelse med de særlige betingelser, der fastsættes. Etablering af vådområder primært med udnyttelse af disse arealers evne til at reducere kvælstofudvaskningen til det åbne vandmiljø. Samtidig fremmes en naturtype, som er truet i det intensivt dyrkede landbrugslandskab. Arealerne skal etableres og fastholdes som græs eller naturarealer og må således ikke omlægges. Arealerne må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler. Der er mulighed for indgåelse af individuelle aftaler for driften af disse arealer på linie med foranstaltningen "Beskyttelse af natur og vandmiljø". Ekstensive randzoner med muligheder for at vælge mellem 1) sprøjtefrie randzoner og 2) sprøjte- og gødningsfrie randzoner.
Økologisk jordbrug Som led i reformen af tilskudsordningerne til økologisk jordbrug er indført en ny landsdækkende MVJ-foranstaltning med betingelse om, at der maksimalt anvendes 140 kg total N i gennemsnit pr. ha., og at de tilmeldte arealer ikke sprøjtes med pesticider. Tilskuddet kan søges af både konventionelle jordbrugere og af økologer, men således at økologer har første prioritet. Det forventes, at ordningen vil være med til at skabe en større grad af fleksibilitet omkring køb og salg, og derved medvirke til at øge arealerne, der dyrkes økologisk/miljøvenligt. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at økologiarealet pr. 1. januar 2003 er omkring 172.000 ha. Pilot- og demonstrationsprojekter om græsningsselskaber og naturplaner I foråret 2003 er iværksat en omfattende pilot- og demonstrationsprojektordning om græsningsselskaber og naturplaner. Formålet er at bidrage til, at omfanget og tilstanden af natur- og halvkulturarealer forbedres og forøges ved at fremvise, formidle og udbrede interessen for henholdsvis græsningsselskaber og naturplaner, samt at afprøve og demonstrere forskellige koncepter for henholdsvis græsningsselskaber og naturplaner. Udarbejdelsen af naturplaner på bedriftsniveau eller kollektive naturplaner kan være et værdifuldt redskab til at forbedre naturtilstanden i landbrugslandet. Udover at initiere konkrete pleje- og naturgenopretningstiltag er udarbejdesen af planerne med til at bevidstgøre landmanden om naturværdierne på bedriften og derigennem styrke incitamentet til at igangsætte en aktiv naturforvaltning. Skovordninger Foranstaltninger vedr. skov og skovrejsning modtager for tiden ca. 10 procent af det samlede budget for det danske landdistriktsprogram. Skovbrugsforanstaltningerne som får EU-medfinansiering omfatter tilskud til: skovrejsning, øget løvtræetablering mv. i eksisterende skove og etablering af en robust skov efter stormfaldet i 1999. Endvidere er der også EU-medfinansiering til etablering af statsskovene efter stormfaldet i 1999. Opfølgning af beslutningen om ændring af EU's fælles landbrugspolitikDet blev i juni 2003 gennemført en reform af den fælles landbrugspolitik "Et langsigtet politisk perspektiv for bæredygtigt landbrug", således at fællesskabet bl.a. kan leve op til målsætningerne om et bæredygtigt landbrug og udvikling af landdistrikterne. Af betydning for biodiversiteten og naturbeskyttelse omfatter beslutningen primært en afkobling af den direkte støtte til landbruget, en styrkelse af landdistriktspolitikken samt mere fleksible muligheder for braklægning. Beslutningen skal implementeres i Danmark i de næste år. Afkobling af den direkte støtte Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte støtte skal på betingelse af, at en række EU-bestemmelser inden for miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhedsstandarder (såvel folkesundhed som dyre- og plantesundhed) overholdes. Endvidere skal udbetalingen af støtten være betinget af, at arealerne holdes i "god landbrugs- og miljømæssige stand". God landbrugs- og miljømæssige stand skal defineres af medlemslandene under hensyn til en fælles ramme med fælles normer. Den fælles ramme omfatter betingelser vedrørende udnyttelse af jordressourcen med et minimumsniveau for vedligeholdelse, hvor formålet også er at undgå forringelser af levesteder (naturværdier og biologisk mangfoldighed).
Styrkelse af landdistriktspolitikken Landdistriktspolitikken styrkes – dels indholdsmæssigt ved en udvidelse af de mulige indsatsområder under landdistriktsforordningen, dels finansielt ved, at der fra 2006 overføres EU-midler fra den direkte støtte til EU's medfinansiering af de nationale landdistriktsprogrammer. Endvidere er støtteniveauerne forøget under nogle af de allerede eksisterende foranstaltninger og endelig hæves den maksimale EU-medfinansieringssatsen for miljøvenligt jordbrug fra 50 til 60 pct., således at den danske medfinansiering tilsvarende reduceres for disse ordninger. Braklægning Der vil fortsat være krav om obligatorisk braklægning – som udgangspunkt svarende til 10 pct. af arealet med korn, oliefrø og proteinafgrøder. Det vil som følge af reformen være muligt at placere braklagte jorde på en mere miljøvenlig måde, idet mindstearealet på det udtagne areal fremover vil være 0,1 ha og mindstebredden af arealet reduceres til 10 meter - og ud fra miljømæssige hensyn kan der godkendes ned til 0,05 ha og 5 m. Kompensation for EU's miljøbestemmelserUnder landdistriktsforordningen er der visse muligheder for at kompensere for restriktioner pålagt som følge af implementering af Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Regeringen vil undersøge muligheder for at anvende EU's regler om arealbaseret støtte til landbrugere til udligning af omkostninger og indkomsttab, der opstår, hvor den landbrugsmæssige udnyttelse er begrænset som følge af visse af EU's miljøbestemmelser. 8 Naturgenopretning og nye levesteder
Naturgenopretning og skovrejsning har i de senere år ført til øget variation og naturindhold, men der er stadig behov for en aktiv indsats, hvis de økologiske sammenhænge mellem de mange forskellige isolerede naturområder skal genskabes. Vandmiljø og natur Regeringen vil etablere en tværgående indsats for vandmiljø og natur. Indsatsen for vandmiljøet skal derfor også målrettes mod de ønskede effekter i naturen. Dette gælder særligt de højt prioriterede naturområder på land og på vand. Regeringen har fået vedtaget en ny lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet miljømålsloven. Loven skal sikre en bedre koordinering af vand- og naturplanlægningen. Dermed skabes en større sammenhæng i indsatsen for en forbedret naturkvalitet og for kvaliteten af vores vandressourcer – både i vandløb, kystvande og grundvand. Med miljømålsloven får amterne pligt til at udforme bindende planer for forvaltningen af NATURA 2000-områder. Nye vådområder Ved udgangen af april 2004 er der taget initiativ til forundersøgelser på ca. 5.700 ha., og på andre 6.400 ha. er genopretningen i gang eller allerede afsluttet under Vandmiljøhandlingsplan II. Fødevareministeriet kan gennem Landdistriktsprogrammet støtte initiativer, der fører til et øget naturindhold i form af enge og andre vådområder. Disse omfatter vådområder primært med udnyttelse af disse arealers evne til ved denitrifikation at reducere kvælstofudvaskningen til det åbne vandmiljø. Arealerne skal etableres og fastholdes som græs- eller naturarealer og må således ikke omlægges. Arealerne må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler. NaturgenopretningSiden 1989 har Miljøministeriet anvendt omkring 2 mia. til naturforvaltning. Miljøministeriet vil i de kommende år gennemføre aktiviteter på naturgenopretnings- og skovrejsningsområdet, der i højere grad målrettes til områder af særlig interesse, f.eks. i tilknytning NATURA 2000-områderne, i forbindelse med pilotprojekter for nationalparker, bynære arealer med lavt skov- og naturindhold og områder med sårbare eller truede drikkevandsreserver, og hvor der kan skabes sammenhæng i naturarealerne. Kulturministeriet vil fortsætte samarbejdet med Miljøministeriet og amterne om naturgenopretningsprojekter med kulturmiljøindhold. Som eksempel på et sådant gennemført projekt, der kombinerer flere interesser på en gang, kan nævnes vandstandshævningen i den udtørrede Store Åmose i Vestsjælland, hvorved internationalt betydende arkæologiske fund bliver bevaret. 9 Forvaltning arter og gener
Den seneste samlede vurdering af arternes status er givet i den nationale Rødliste fra 1997, hvor 2.799 arter af de i alt ca. 10.600 behandlede arter inden for 19 plante- og dyregrupper anses for at være i fare for at forsvinde fra den danske natur, mens 343 arter anses for at være helt forsvundne. Skov- og Naturstyrelsenhar ansvaret for at forvalte de truede arter. Andre fagsektorer forvalter arter, der ikke er truet, men som findes i så store mængder, at de kan udnyttes kommercielt. De forvaltningsansvarlige sektorer skal integrere miljøhensyn i deres politikker, således at forvaltningen af de kommercielle arter tager nødvendige beskyttelseshensyn over for de arter, der måtte være truet på grund af udnyttelsen af de kommercielle arter. Bæredygtig fiskeriforvaltning og akvakulturFiskerisektoren er under pres på grund af de svigtende ressourcer de senere år, og nye initiativer for at sikre bæredygtigheden er på vej. – EU's fælles fiskeripolitik blev væsentligt styrket gennem reformen i 2002, hvor eksisterende reguleringsinstrumenter blev udbygget og suppleret med en række nye initiativer. Målsætningen for fiskeripolitikken er nu klart at skabe balance mellem fangstindsatsen og fangstmulighederne. Status Ved fiskeri sker der en direkte påvirkning af fiskebestandene. Denne påvirkning styres gennem fiskerireguleringer, som kvotebegrænsninger og tekniske reguleringsregler, der henholdsvis begrænser det mængdemæssige udtag af fisk, og styrer fiskeriet mod voksne fisk. Reguleringerne baseres på en omfattende og internationalt organiseret biologisk rådgivning. Foruden fiskeriet har naturbetingede og andre menneskeskabte faktorer indflydelse på fiskebestandenes størrelse, sammensætning og udvikling, samt for det økosystem, de er en del af. Der er behov for fortsat udvikling af rådgivningssystemet vedrørende effekterne heraf på fiskebestandene. Nogle fiskebestande er fisket ned på et lavt niveau. Der er uønskede bifangster og udsmid, og EU's samlede fiskerflåde er fortsat for stor i forhold til de fiskeressourcer, der er til rådighed. Generelle mål Nedfiskede bestande skal genopbygges hurtigst muligt gennem mere specifikke forvaltningsplaner, og det flerårige forvaltningsprincip vil fremover blive gradvist udvidet til alle bestande, men vil i første omgang blive anvendt på de bestande, der er uden for biologisk sikre grænser. Indsatsregulering vil – som det er tilfældet med torsk i Nordsøen – blive anvendt som supplement til den totalt tilladte fangstmængde (TAC)/kvoteforvaltning for bestande under genopbygning. En langsigtet forvaltningsplan for torsk i Nordsøen er trådt i kraft den 1. februar 2004. Kapacitet Støtte til nybygning af fartøjer afskaffes efter 2004. Indtil da vil støtten udfases med en større udgang af kapacitet end den, der indsættes for fartøjer over 100 GT. Det er også vedtaget at gennemføre en særlig ophugning af fartøjer. Og der må ikke ydes støtte, der underminerer bæredygtigheden i fiskeriet. Dataindsamling og videnskabelig rådgivning Indsamling og kvalitetssikring af data skal til stadighed forbedres. Det gælder data om fiskebestandene, fiskeriet, om målarter og ikke-målarter og om økosystemer. Bedre data forbedrer grundlaget for den videnskabelig rådgivning og dermed også beslutningsgrundlaget. Selektivt fiskeri, udsmid og bifangster EU-Rådet (fiskeri) vil fremme udvikling af fangstmetoder, der minimerer negativ effekt på miljøet. På baggrund af analyser af årsagerne til udsmid og de biologiske og økonomiske følger af udsmid vil man fremme udviklingen af selektive fangstredskaber. Det fremgår af Kommissionens meddelelse om en EU-handlingsplan for begrænsning af udsmid af fisk, at formålet med en handlingsplan er at give et generelt billede af udsmidet, at analysere årsagerne til det, at påpege de biologiske og økonomiske følger, og at redegøre for mulige løsninger på problemet. EU-Kommissionen har i 2003 fremlagt et forslag om regulering af fiskeriet for at reducere bifangster af marsvin, og den nationale handlingsplan for reduktion af utilsigtet bifangst af marsvin forventes revideret i 2004. Danmark støtter en fælles EU-regulering på området.
Ferskvandsfiskeri Ferskvandsfiskeriet i Danmark har i dag helt overvejende rekreativ betydning. Der vil også her blive taget initiativ til at gøre det økologisk mere bæredygtigt. Således forventes udsætning af domesticeret ørred (dambrugsfisk) i danske vandløb udfaset i løbet af et par år, hvorefter alt udsætningsmateriale skal baseres på afkom af vildfisk, og fiskeplejens bevilling til udsætninger agtes gradvis konverteret over mod vandløbsrestaureringer. Muslinger Fødevareministeren har nedsat et udvalg (Muslingeudvalget), der skal fremme en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udnyttelse af muslinger og østers i de danske farvande. Udvalget skal bl.a. give anbefalinger med henblik på en sammenhængende forvaltning af disse ressourcer. Akvakultur (fiskeopdræt)Status Akvakultur står for ca. 3% af den samlede danske fiskeproduktion, men ca. 22% af værdien. Dette svarer til værdien af torskefiskeriet, det hidtil vigtigste danske konsumfiskeri. Mængden er på grund af miljøreguleringer stort set uændret siden den første vandmiljøplan. Regeringens målsætning for dansk akvakultur er, at erhvervet skal have ordnede produktionsforhold, hvor både miljøet og erhvervets indtjening tilgodeses, og at reguleringen skal være mere enkel og gennemskuelig end hidtil. Ferskvandsdambrug og saltvandsdambrug skal miljøgodkendes, og havbrug skal opfylde tilsvarende krav. Amternes regionplaner omfatter bl.a. internationale naturbeskyttelsesområder og giver retningslinier og målsætninger for kvaliteten og anvendelsen af vandområderne. Hvis opdrætsanlæg må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der foretages en vurdering af evt. virkning på miljøet (VVM). Til forbedring af vandløbenes fysiske og biologiske forhold skal etableres omløbsstryg og anden faunapassage ved dambrug. Samtidig foretages vandløbsrestaurering og fiskepleje. Dambrugenes vandforbrug og udledninger reduceres ved øget recirkulation og rensningsteknologi, og ved brug af vand fra boring og dræn f.eks. etablering af modeldambrug. Herved skabes mulighed for fjernelse af opstemninger i vandløbene, således at betingelserne for et naturligt plante- og dyreliv på de dambrugspåvirkede vandløbsstrækninger bliver væsentligt forbedret.
Opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne for vandløb nedenfor dambrug er øget fra 14 % i 1989 til 56 % i 2000. Næringsstofudledningerne fra dambrug er siden 1987 reduceret til ca. det halve, fra saltvandsbaseret fiskeopdræt til ca. 2/3. De eksisterende danske havbrug optager 1-2 km², eller ca. 0,02 ‰ af det danske søterritorium og bidrager med under 1 ‰ af de samlede næringsstoftilførsler til de indre farvande. Reformen af den fælles fiskeripolitik Rådet for EU (landbrug og fiskeri) konkluderede i januar 2003, at akvakultur spiller en stadigt større rolle ved reformen af den fælles fiskeripolitik. Rådet godkendte EU-Kommissionens strategi for bæredygtig udvikling af akvakultur, som omfatter en årlig vækst på 4%. Rådet noterede, at dette kan nødvendiggøre bl.a. tilpasning af eksisterende miljølovgivning, og harmonisering af gennemførelsen og forvaltningen af reglerne på området. National indsats – mere naturvenligt fiskeopdræt. Fra 1. april 2005 skal der altid være mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i åen forbi ferskvandsdambrug, og nye tilladelser til indvinding af overfladevand gives højst for 10 år. Faunapassagen sikres endvidere via vandløbsrestaurering, etablering af omløbsstryg m.v. Miljøministeriet gennemfører en toårig forsøgsordning med "modeldambrug", hvor rensningsforanstaltningernes effekt måles og dokumenteres som grundlag for en bæredygtig udvidelse af produktionen. Målet er regulering på udledningerne, ikke som nu på foderet. Havbrugsudvalget har fremsat en række anbefalinger, der skal mindske risici for miljøbelastninger fra havdambrug, herunder placering i områder med stort vandskifte, spredningsberegninger til vurdering af placering og miljøpåvirkning, sikring mod rømning af fisk samt en standardiseret beregnings- og kontrolmodel for dokumentation af næringsstoftilførslen. Muslingeudvalget skal fremme en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udnyttelse af muslinger og østers i de danske farvande, herunder via opdræt. Udvalget skal inden 1. maj 2004 give fødevareministeren anbefalinger bl.a. med henblik på en sammenhængende forvaltning af disse ressourcer. Økonomiske incitamenter til miljøforbedrende tiltag vil være i overensstemmelse med regeringens målsætning for dansk akvakultur og med initiativet "Grøn markedsøkonomi – mere miljø for pengene". Arter hvor en særlig indsats er påkrævetBiodiversitetskonventionen forpligter til, at arterne og deres genetiske variation skal beskyttes. Bevarelsen af planternes og dyrenes vokse- og levesteder er i den sammenhæng af afgørende vigtighed. Men i en række tilfælde er det også nødvendigt at gøre en indsats mod aktuelle eller potentielle trusler. Det er f.eks. invasive arter, der fortrænger de naturligt forekommende arter, eller det kan være risici som olieforureninger og problemet med de mange trafikdræbte dyr. Genetisk modificerede organismer (GMO'er) vurderes nøje før udsætning. Regeringen vil sikre, at der for arter og artsgrupper udvalgt efter en række nærmere fastsatte kriterier baseret på internationale forpligtelser, sjældenhed, økologisk nøglerolle eller væsentlige samfundsmæssige og/eller naturforvaltningsmæssige problemer udarbejdes forvaltningsplaner. Sådanne forvaltningsplaner kan også omfatte vilde slægtninge til de dyrkede arter.
Regeringen vil sikre, at viden om truede, sårbare og sjældne arter, samt nationale ansvarsarter formidles til offentligheden, som led i den overordnede målsætning om lokalt engagement og medejerskab. Beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcerRegeringen vil sikre at de genetiske ressourcer hos vilde arter eller populationer, der ikke forekommer almindeligt, bevares ved en kombination af arts- og levestedsbeskyttelse, herunder bør genetiske aspekter indgå i forvaltningsplaner for arterne. I Biodiversitetskonventionen skelnes mellem "In situ"-bevaring af arterne i deres naturlige vokse- eller levesteder og "Ex situ"-bevaring af arterne i f.eks. botaniske og zoologiske haver eller i genbanker. For udryddelsestruede arter kan "ex situ"-bevaring udnyttes som supplement til in situbevaring. Regeringen vil sikre, at samarbejdet mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet intensiveres med henblik på at sikre en effektiv og koordineret registrering og bevaring af de danske genetiske ressourcer. Bevaringsansvaret vil blive afklaret og det samme gælder behovet for en systematiseret indsamling af genetiske ressourcer. I den forbindelse bør der samtidigt tilvejebringes et samlet overblik over eventuelle samlinger fra bl.a. museer og interesseorganisationer. Hensynet til bevaringen af genetiske ressourcer kan endvidere indgå som et element i den amtslige naturplanlægning med henblik på en særlig forvaltning eller genopretning af arterne. Under Biodiversitetskonventionen arbejdes der for , at der bliver nedsat et dansk knudepunkt for "Global Strategy for Plant Conservation". Et sådant knudepunkt vil kunne se nærmere på problemer med udsåning af vilde danske arter, som kan påvirke naturen som videnskabelig referenceramme og miljøindikator. Fødevareministeriet har i 2003 fremlagt en strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer. Den er blevet fulgt op af et nyt nationalt genressourceudvalg. For jordbrugets plantegenetiske ressourcer, som omfatter både de domesticerede arter og deres vilde slægtninge, arbejdes der i Fødevareministeriet med henholdsvis en strategi og en handlingsplan i 2004. Danmark indgår i internationalt samarbejde, blandt andet i FAO, FN's fødevare- og landbrugsorganisation. I foråret 2003 er truffet en folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af FAOs internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug. Der sigtes på en koordineret ratificering i alle EU-landene FAO-traktaten er juridisk bindende ogbygger på Biodiversitetskonventionen.. Dens mål er dels bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, dels en rimelig og retfærdig deling af de fordele, som hidrører fra udnyttelsen af disse ressourcer. Traktaten opretter et særligt system, der skal lette adgangen til de plantegenetiske ressourcer og sikre udbyttedelingen ved brug af disse ressourcer. Systemet omfatter plantegenetiske ressourcer af en række anførte planteslægter, som landene forpligter sig til at stille til rådighed.
Det nordiske samarbejde er vigtigt på genressourceområdet; bl.a. varetages en stor del af ex situ bevaringen af danske plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug af en fællesnordisk institution, Nordisk Genbank. På grundlag af et udredningsarbejde, der er sat i værk af Nordisk Genressourceråd, og det arbejde, der foregår i FAO, vil Danmark skulle gennemføre adgang til og udbyttedeling ved udnyttelse af plantegenetiske ressourcer. Brugere af genetiske ressourcer, museer, interesseorganisationer, genbanker, forskningsinstitiutioner og andre relevante parter vil blive inddraget i arbejdet. Arbejdet med adgangen til og udbyttedelingen ved brug af de domesticerede arters vilde slægtninge vil have relevans for de vilde arter generelt. På skovområdet har naturskovsstrategien fra 1992 som overordnet formål at bevare skovenes biologiske mangfoldighed, herunder den genressource, der findes i skovene. I forlængelse af naturskovsstrategien præsenterede Miljøministeriet i 1994 en strategi for bevaring af de genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark. Strategien sigter først og fremmest på in situ bevaring, og et netværk af genbevaringsbestande er under udpegning på Miljøministeriets arealer. Udpegningen forventes at være fuldført i 2004. Ex situ bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark sker i et samarbejde mellem Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen og Forskningscentret for Skov og Landskab) og Arboretet (Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling). Det sker såvel gennem anvendelse (forædling og frøkilder), som gennem klonarkiver og arboreter m.v. Botaniske haver kan bidrage til at bevare sjældne og truede arter ved opbevaring ex situ, dvs. i frø- og genbank, som vævskulturer eller som levende, dyrkede planter. Danmark bidrager via Danida Skovfrøcenter (DFSC) med udvikling af bevaringsplaner for truede tropiske træarter og populationer i en række udviklingslande. Forvaltning af invasive arter og genetisk modificerede organismerInvasive arter Den forebyggende indsats mod indførelse af fremmede arter i naturen styrkes. Regeringen vil arbejde for, at problemerne vedr. introducerede og invasive arter hurtigst muligt følges op i EU, som opfølgning på de retningslinier, der er vedtaget i Biodiversitetskonventionen herom med henblik på, at indsatsen bliver koordineret med de initiativer, der er taget i andre internationale sammenhænge, herunder IPPC (International Plant Protection Convention), CITES, Bern-konventionen, IMO, OSPAR og HELCOM. Danmark har bl.a. også medvirket til, at der er udarbejdet en konvention om skibenes ballastvand, hvilket har betydning for indførelsen af muligt invasive arter. Nationalt vil situationen omkring invasive arter blive fulgt nøje. For at styrke den lokale inddragelse skal viden om invasive arter, der indsamles af naturorganisationerne, amter og kommuner indgå i den samlede naturovervågning og naturforvaltning af invasive arter. Endvidere vil der blive udarbejdet konkrete forvaltningsplaner for udvalgte problemarter eller organismegrupper, når der er behov herfor. Regeringen ønsker i den forbindelse, at naturorganisationerne, lodsejere, og lokale initiativer systematisk inddrages i forbindelse med tiltag som kontrol og bekæmpelse af invasive arter. Myndighederne skal fortsat koordinere indsatsen samt formidle oplysninger om invasive arter.
De eksisterende juridiske og ikke-juridiske virkemidler vil inden 2010 blive analyseret for at fastslå, om disse er tilstrækkelige i forhold til invasive arter. Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de relevante myndigheder og organisationer, og de relevante erhverv, der skal udrede de gældende regler og forvaltningspraksis for alle former for udsætning af dyre- og plantearter i Danmark. På baggrund af dette udredningsarbejde udarbejdes detaljerede retningslinier og evt. forslag til nye, klare regler. Som led i arbejdsgruppens arbejde bør det vurderes, om det er muligt at identificere plante- og dyrearter, som ikke må udsættes uden tilladelse. Genetisk modificerede organismer Regeringen vil sikre, at administrationen af genteknologiområdet fortsat skal være forebyggende. Dette betyder, at enhver konkret anvendelse skal gennemgå en risikovurdering og have en godkendelse, inden aktiviteten går i gang. Danmark ratificerede Cartagena-protokollen om Biosikkerhed i 2002. Cartagena-protokollen, som er en supplerende aftale mellem parterne i Konventionen om Biologisk Mangfoldighed, har til formål at sikre et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med sikker grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af levende modificerede organismer (LMO'er), dvs. organismer som er skabt ved hjælp af den moderne bioteknologi, hvilket i princippet svarer til `levende genetisk modificerede organismer' (GMO'er). EU's implementerede regler træder i kraft i efteråret 2003 og første partsmøde afholdes i februar 2004. Færre døde dyr En række arter er i tilbagegang på grund af for høj dødelighed forårsaget af uhensigtsmæssig forvaltning eller forhold, der kræver fornyet opmærksomhed. En arbejdsgruppe under Miljøministeriet med deltagelse af myndigheder, organisationer mv. fremlagde i 2002 en handlingsplan, som skal nedbringe antallet af dyr, der dræbes i trafikken. Trafikministeriet og Miljøministeriet arbejder på at gennemføre planen, f.eks. gennem anlæg af faunapassager i forbindelse med vejanlæg. Man vil undersøge behovet for at stramme op på reglerne for indførsel fra udlandet af vildtfangne dyrearter med henblik på at sikre, at de indførte individer kommer fra arter og bestande, der forvaltes bæredygtigt. Samtidig undersøges behovet for at skærpe kravene til transporten af dyrene, så færre dyr dør under indfangningen og transporten. I Danmark er jagten på de jagtbare arter af pattedyr og fugle forholdsvis intensiv, men vurderes at være bæredygtig i forhold til størrelserne af de forskellige bestande. Jagttider og –metoder reguleres gennem Lov om jagt og vildtforvaltning, og der er i medfør af denne i de senere år oprettet et betydeligt antal vildtreservater især til gavn for de gennemtrækkende og overvintrende bestande af vandfugle. En kampagne for at nedbringe antallet af anskydninger har gennem de senere år vist positive resultater og vil blive fortsat med henblik på fortsatte reduktioner. 10 Øget forståelse for og medejerskab til naturen
Det folkelige engagement i beskyttelsen og den bæredygtige forvaltning af naturen er afgørende for, om resultaterne kan nås. Dette er en forudsætning for at skabe en bred forståelse af, hvordan naturen fungerer, dens sårbarhed og mulighederne for at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Undervisning om og formidling af naturen, dens ressourcer og biodiversiteten er centrale emner, hvis forståelsen af de ofte komplicerede sammenhænge i naturen og mellem menneske, samfund og natur skal blive udbredt fælleseje. Bedre muligheder for at få gode oplevelser og rekreation i naturen er en væsentlig forudsætning for at fremme naturforståelsen. Befolkningen inddragesBefolkningen og det erhvervsliv, der lever af naturen, skal i størst muligt omfang inddrages i forvaltningen af den og i gennemførelsen af handlingsplanen i overensstemmelse med Århus-konventionen. De fremtidige nationalparker vil fungere som demonstrationslokaliteter for afprøvning af forskellige virkemidler til at give dyr og planter større sammenhængende områder at udfolde sig i. Mennesker skal have mulighed for at opleve storslået og karakteristisk dansk natur, og arbejdet med pilotområder har til formål at forankre nationalparkerne med lokalt engagement. I den sammenhæng søges det at skabe balance mellem naturens muligheder for udfoldelse og erhvervs- og turismeudviklingsmuligheder. Det er regeringens politik, at en bred vifte af natur- og friluftstilbud særligt for børn og unge udvikles som en integreret del af Miljøministeriets forvaltning af offentligt ejede arealer og under hensyn til arealerne betydning for biodiversiteten. Natur- og friluftstilbuddene udvikles som en del af Miljøministeriets velfærdsprofil og i tæt samarbejde med lokale borgere, foreninger mv. Adgangen til naturen udbygges gennem frivillige ordninger i et positivt samarbejde mellem ejere og brugere af naturarealerne under hensyn til arealernes betydning for biodiversiteten. Borgernes kendskab til reglerne for færdsel i naturen skal forbedres gennem øget oplysning. Biodiversitet, økonomi og velfærdDer er en stigende erkendelse af den økonomiske værdi af rekreation. Både i forhold til danskerne samt de mange turister, der hvert år besøger Danmark. Næsten alle danskere færdes jævnligt i naturen. Samtidigt er den danske natur et af de elementer, som hvert år tiltrækker mange udenlandske turister til Danmark. Friluftslivet giver med andre ord sundhed og livskvalitet og er derfor af stor værdi for både borgere og turister. Det er derfor regeringens opfattelse, at såvel omkostninger som gevinster af naturpolitikken bør belyses og indgå i beslutningsprocesserne. Hertil kommer, at der er behov for også at få belyst de erhvervsmæssige konsekvenser, herunder for turisme og friluftslivet, der kan følge af planer, programmer og anlægsprojekter på natur- og miljøområdet. Inddragelse af samfunds- og miljøøkonomiske analyser ligger i tråd med Regeringens kursændring af miljøpolitikken om "Mere miljø for pengene" og bidrager til beslutningsgrundlaget for prioriteringen af miljøindsatsen og omkostningseffektive løsninger. Nye partnerskaberDer skal udvikles nye partnerskaber mellem den private og den offentlige sektor, hvor den private sektor kan være med til at løfte naturprojekter sammen med det offentlige. Sådanne projekter må selvfølgelig støttes af lokale borgere.
Lokalt vil man mange steder i de nære samfund kunne finde naturforbedrende projekter, der kan hjælpe biodiversiteten i den natur, som de fleste har tæt på dagligdagen. Det kan f.eks. være pleje af små eng- og overdrevsarealer, vandhuller og småsøer eller beplantninger. Dertil kommer Agenda 21- arbejdet i kommunerne, som blandt andet kan dreje sig om arbejde med biologisk mangfoldighed. Denne indsats kan i årene fremover styrkes fagligt. Evt. iværksættes pilotprojekter i henholdsvis land- og bykommuner. Biodiversiteten i undervisningenEfter den nationale strategi for bæredygtig udvikling er Danmark forpligtet til at inddrage begrebet bæredygtig udvikling i alle fremtidige justeringer af uddannelserne. Også Biodiversitetskonventionen forpligter landene til at gennemføre en formidling, der fremmer forståelsen for vigtigheden af at opretholde den biologiske mangfoldighed. Biodiversitet og naturbeskyttelse indgår derfor i al naturformidling. Biodiversitet og naturbeskyttelse indgår således i alle fag og på alle niveauer i uddannelsessystemet. Dette gælder for folkeskolen efter folkeskoleloven, og området vil blive indtænkt i gennemførelsen af den kommende gymnasiereform. Der arbejdes med identifikation af nye indikatorer for måling af, hvorledes begrebet bæredygtig udvikling udbredes i uddannelsessektoren. Folkeskolelovens mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisning på den enkelte skole vil styrke mulighederne for, i endnu højre grad at benytte naturskoler og science-centre, som ressourcer i undervisningen. For de gymnasiale uddannelser er det et overordnet mål ved undervisningen, at øge elevernes miljøbevidsthed. I forbindelse med en reform af ungdomsuddannelsen er det i 2003 vedtaget at styrke undervisningen i naturfag, samt styrke kendskabet til naturen gennem en udvidet mulighed for samarbejde mellem naturvejledere og gymnasier. Undervisningsministeriet har og vil også i fremtiden prioritere støtte til udvikling af undervisning og undervisningsmidler om natur og miljø. Formidling og naturvejledning til alleNaturvejlederordningen vil blive fortsat og videreudviklet som et redskab til fremme af en øget forståelse for og medejerskab til naturen. Naturvejlederne vil blive opfordret til at formidle viden om Biodiversitetskonventionen og til at sætte den lokale, nære natur i et internationalt perspektiv. Et vigtigt redskab her bliver 10 principper for, hvordan naturvejledning kan fremme en bæredygtig udvikling, som netop på dansk initiativ er vedtaget på "International Ranger Federation"'s verdenskongres i 2003. Naturskolerne vil blive opretholdt og udbygget med nye tiltag om biodiversitet, og nye skoler eller centre vil blive etableret, hvor der er behov, bl.a. i forhold til de foreslåede nationalparker. 11 Vidensopbygning, naturovervågning og evaluering af Handlingsplanen
VidensopbygningForskning og udvikling skal sikre, at vi løbende har et godt videngrundlag, og at natur- og miljøpolitikken er vidensbaseret. Regeringen vil udbygge den basale vidensopbygning og naturovervågning med viden om, hvordan vi bevarer og udnytter naturen bæredygtigt, styrke videngrundlaget om mest og bedst natur for pengene, samt styrke arbejdet med samfundsøkonomiske analyser af omkostninger og gevinster i forbindelser med beskyttelse af biodiversitet. Der er en række overordnede behov for vidensopbygning knyttet til de specifikke indsatser i Handlingsplanen:
De enkelte konkrete behov for vidensopbygning skal vurderes og beskrives nærmere af såvel Miljøministeriets egne institutioner som de øvrige forskningsinstitutioner. Regeringen lægger vægt på, at formidlingen af viden på de forskellige fagområder sker bredt, således at flest muligt interesserede får andel i resultaterne. I videngrundlaget kan endvidere med fordel inddrages den kortlægning, som de grønne organisationer udfører. NaturovervågningDen samlede natur- og miljøovervågning skal videreføre og forbedre overblikket over, hvordan den biologiske mangfoldighed udvikler sig samt om naturbeskyttelsesindsatsen fører til de vedtagne mål. I samarbejde mellem interesseorganisationerne og NOVANA- programmets aftaleudvalg kortlægges mulighederne for at den viden, der indsamles af naturorganisationerne, myndighederne, amter og kommuner, kan indgå i den samlede naturovervågning og naturforvaltning. Regeringen vil således sikre, at den samlede natur- og miljøovervågning bidrager til det fornødne overblik over udvikingen af den biologiske mangfoldighed i Danmark, herunder de beskyttelseskrævende arter og ansvarskrævende arter. Som led i arbejdet med Rødlisten arrangerer Miljøministeriet i 2004/05 et bredt anlagt symposium om den aktuelle status for den danske natur. Den tværministerielle arbejdsgruppeDen tværministerielle arbejdsgruppe vil i 2006/07 gennemføre en Midtvejsevaluering af planens gennemførelse. Gennemførelsen af Handlingsplanens forskellige elementer vil overordnet blive fulgt af Regeringens tværministerielle Biodiversitetsarbejdsgruppe, der årligt vil udarbejde en rapport om status for gennemførelsen. Rapporterne vil ligeledes indgå i afrapporteringen til Biodiversitetskonventionens møder for de kontraherende parter. Midtvejsevalueringen vil danne basis for eventuelle for beslutninger om justeringer af Handlingsplanens videreførelse frem mod år 2010, hvor der foretages en slutevaluering af den målopfyldelse, der er nået gennem realiseringen af Handlingsplanen for Biodiversitet og Naturbeskyttelse. I et samarbejde mellem de berørte institutioner og interesseorganisationer defineres et system af målrettede og forståelige indikatorer, der viser den generelle udvikling inden for hovedgrupper af den biologiske mangfoldighed. 12 Lovinitiativer og finansiering
Arbejdet med nationalparker, offentliggørelsen af det nationale skovprogram og udpegningen af 254 internationale naturbeskyttelsesområder (habitatområder) er resultater, som regeringen allerede har opnået. For at Danmark kan leve op til de internationale forpligtelser på naturbeskyttelsesområdet har regeringen endvidere fremsat en række lovforslag, der nærmere implementerer fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet samt vandrammedirektivet. De nævnte direktiver er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljømål, ved et forslag til en ny skovlov og ved forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven. På naturområdet er et centralt, fælles element, at indsatsen til sikring eller genopretning af en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og levesteder for arter i de internationale naturbeskyttesesområder skal ske på grundlag af en naturplanlægning, som skal sikre en vidensbaseret og prioriteret indsats. I forslaget til ny skovlov forudsættes planlægningen for skovenes vedkommende udført af miljøministeren, mens planlægningen i øvrigt i de internationale naturbeskyttelsesområder forudsættes udført af amtsrådene. Amtsrådenes naturplanlægning er endvidere efter lov om miljømål proceduremæssigt sammenfaldende med den vandplanlægning, som amtsrådene skal udføre i henhold til vandrammedirektivet. Hovedparten af den nødvendige planlægning forudsættes udarbejdet frem til 2009. Udgifterne til handlingsplanen afholdes inden for Miljøministeriets, Fødevareministeriets og de øvrige ministeriers eksisterende rammer. Hertil kommer mulighederne for EU- medfinanciering og partnerskaber med private. Annex A:
Oversigt over sektorministeriernes funktioner på biodiversitetsområdetMiljøministeriet er koordinator for gennemførelsen af Biodiversitetshandlingsplanen og for at sikre, at der er overensstemmelse med den strategiske plan for Biodiversitetskonventionen. Miljøministeriet er det nationale kontaktpunkt for Biodiversitetskonventionen og forestår den nationale koordination samt de internationale forhandlinger indenfor området. Ministeriet vil både som administrativ og arealforvaltende myndighed være ansvarlig for udviklingen og gennemførelsen af en række initiativer. Disse omfatter dels initiativer, der tager direkte sigte på at styrke beskyttelsen og genopretningen af truede naturtyper og arter samt den genetiske variation inden for vilde arter. Et særligt mål er i denne sammenhæng at opnå, at de udpegede områder, der omfattes af EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder opretholder eller får en gunstig bevaringsstatus. Ministeriet forestår desuden initiativer, der er tværgående inden for ministeriets område som udvikling eller forbedring af forskellige virkemidler, heriblandt forbedret anvendelse af de økonomiske instrumenter samt sikring af, at der bliver et folkeligt medejerskab og engagement i planens gennemførelse. Der er også behov for at gennemføre en natur- og miljøovervågning med egnede indikatorer, og en række nye emneområder, som f. eks. nationalparker og naturnær skovdrift vil blive gjort til genstand for særlige vurderinger. Internationalt vil Miljøministeriet være med til aktivt at sikre, at Biodiversitetskonventionen spiller en ledende rolle, når biodiversitetsemner behandles mellem landene. Konventionen skal også fortsætte med at fremme samarbejdet mellem alle relevante internationale konventioner og processer på naturområdet. Et eksempel herpå vil være indsatsen i relation til beskyttede områder, som behandles på konventionens partsmøde i marts 2004. Ministeriet vil endvidere arbejde for mere forpligtende internationalt samarbejde på skovområdet om bæredygtig skovdrift gennem internationale aftaler og konventioner. Nationalt forvalter ministeriet gennem Skov- og Naturstyrelsen og statsskovdistrikterne en lang række af landets mest betydningsfulde naturområder. Et af hovedmålene for driften af arealerne, der i alt omfatter 188.000 ha, er at bidrage til beskyttelsen og genopretningen af biodiversiteten i overensstemmelse med 2010-målet. Naturformidling og -vejledning og fremme af befolkningens muligheder for at få gode naturoplevelser er også et hovedformål med styrelsens arealdrift. Fødevareministeriet er sammen med Miljøministeriet det ministerium, der har det største ansvar for forvaltningen af Danmarks natur. Det kommer til udtryk gennem landbrugs- og fiskerilovgivningerne, der på mange områder har stor betydning for biodiversiteten på hele landbrugsarealet samt i havet. Ministeriet administrerer desuden en række væsentlige EU- medfinansierede støtteordninger med tilskud til forskellige former for miljøvenlig drift på i alt ca. 260.000 ha, jf. kap. 6. Desuden har ministeriet gennem jordfondene en jordpulje af landbrugsarealer (p.t. ca. 9.000 ha) og plejer i nogle tilfælde, f.eks. Margrethe-Kog i Sønderjylland også arealer med særlige naturværdier. Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) forestår jordfordelingssager i mange naturgenopretningsprojekter (nu især under Vandmiljøplan II) og skovrejsningsprojekter, og anvendelsen af dette institut har været en fundamental årsag til, at landet gennem de sidste 10-15 år har fået genskabt og tilført megen ny natur samtidig med, at mange landmænd har fået løst strukturproblemer på deres ejendomme. Ministeriet er endvidere ansvarlig for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer indenfor jordbruget og husdyrgenetiske ressourcer, herunder for koordinaeringen af den danske indsats i det internationale samarbejde på områderne indenfor FAO og EU. Ministeriet deltager også i det Nordiske samarbejde om genetiske ressourcer og i det europæiske samarbejdsprogram om plantegenetiske ressourcer, ECP/GR. På fiskeriområdet administrerer Fødevareministeriet fiskeriet i havet og i de ferske vande. Formålet med EU's fiskeripolitik er at sikre en mere bæredygtig udvikling i fiskeriet og målsætningen er at skabe balance mellem fangstkapacitet og fangstmuligheder. Fiskeriloven har som formål at sikre et bæredygtigt grundlag for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv samt muligheden for rekreativt fiskeri. Det skal ske gennem en forvaltning, der sikrer beskyttelse og ophjælpning af levende ressourcer i salt- og ferskvand samt beskyttelse af andet dyre- og planteliv. Udenrigsministeriet. Gennem DANIDA kanaliserer ministeriet betydelige midler til projekter i en række af samarbejdslandene, hvor målene er at fremme bevarelsen af naturen og biodiversitet samt fremme en bæredygtig naturressourceforvaltning i overensstemmelse med målene i Biodiversitetskonventionen. I 2003 yder DANIDA således støtte til biodiversitetsbevarende projekter i bl.a. Botswana, Mozambique, Tanzania, Bhutan, Thailand, Malaysia, Nicaragua samt skovfrøcentre i Cambodia, Laos og Vietnam. Også Danmarks multilaterale bistand tilgodeser i væsentligt omfang naturbeskyttelsen i bred forstand. I udviklingslandene dækkes størsteparten af de fattige befolkningsgruppers materielle behov gennem anvendelse af de biologiske ressourcer, og hvor det ikke sker på en bæredygtig måde, fører det til nedslidning af natur og ødelæggelse af biologisk mangfoldighed. Udviklingsbistanden og herunder miljøbistanden har bekæmpelsen af fattigdom som sit overordnede formål og kan medvirke direkte til at tabet af biodiversitet reduceres. Fremme af en bæredygtig anvendelse af naturressourcer og biodiversitet kan være et væsentligt virkemiddel i bekæmpelsen af fattigdom. I Biodiversitetskonventionen er denne gensidighed udtrykt ved, at konventionen kombinerer hensynet til naturbeskyttelse med hensynet til udvikling. Konventionen bliver derved med sit formål om at bevare biodiversiteten, udnytte den bæredygtigt og sikre en rimelig og retfærdig fordeling, også tillagt stor betydning indenfor udviklings- og miljøbistanden. Senest er dette blevet understreget i forbindelse med beslutningen på Verdenstopmødet i Johannesburg 2002 om inden 2010 væsentligt at reducere tabet af biodiversitet. Den danske indsats for at sikre en bæredygtig anvendelse af naturressourcer i bred forstand gennem udviklingsbistanden og miljøindsatsen inkluderer en lang række arbejdsområder, som omfattes af konventionen. Det drejer sig om udvikling af nationale strategier og politikker, opbygning af forvaltningssystemer, overvågning af biodiversitet samt forvaltning og drift af naturområder både med beskyttelse og bæredygtig udnyttelse for øje. Indsatsen skal ses i sammenhæng med andre initiativer, herunder gennemførelse af Ramsarkonventionen og Washingtonkonventionen (CITES). På tilsvarende vis gennemføres programmer, som sikrer integreret forvaltning af vandressourcer, der som hovedregel også vil betyde fastholdelse af de økologiske kvaliteter i f.eks. vandløb og vandoplande. Forsvarsministeriets øvelsesområder rummer nogle af de biologisk set vigtigste naturværdier i Danmark. Det har derfor, siden Forsvarsministeriet vedtog sin første miljøstrategi i 1993, været en af ministeriets overordnede målsætninger at beskytte og bevare disse naturværdier. Forsvarsministeriet har sikret opfyldelsen af denne målsætning ved, at den indgår i drifts- og plejeplaner for alle øvelsesområderne, (i alt ca. 32.000 ha). Ministeriet har endvidere gennemført naturgenopretningsprojekter på f.eks. Oxbøl Skyde- og Øvelsesterræn. Trafikministeriet har gennem Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Kystdirektoratet og Statens Luftfartsvæsen det overordnede ansvar for vejplanlægningen, jernbaneplanlægningen, kystbeskyttelse og fasteanlæg på søterritoriet samt etablering af flyvepladser. I forhold til naturtyperne og dyrelivet har ministeriet fremmet en række naturbevarende hensyn ved planlægning af vejlinieføringer, broforbindelserne over Storebælt og Øresund og anlæg af faunapassager på forskellige vejstrækninger. Kystsikringen er i de senere år gjort mere naturvenlig. Trafikministeriet forvalter visse naturarealer på den jyske vestkyst, i alt ca. 10,500 ha.. Generelt vil Trafikministeriet sikre den nødvendige mobilitet under fortsat hensyntagen til, at den fysiske infrastruktur tilrettelægges således, at den miljøbelastning, som mobilitet påfører samfundet, minimeres mest muligt. Undervisningsministeriet tilser, at biodiversitet og bæredygtighedsbegrebet dækkes i undervisningen på de forskellige niveauer. Biodiversitetskonventionen rummer en direkte forpligtelse til, at undervisningen i disse emner fremmes. Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager en række opgaver med henblik på at skabe sikre rammer for skibsfarten i de danske farvande. Dermed også sikringen af biodiversiteten i de kystnære områder. Kirkeministeriet. Folkekirken har et samlet jordareal på ca. 17.000 ha, der rummer forskellige naturværdier. Kirkegårdene med de gamle diger og kirketårnene huser arter, der andre steder i landet er sjældne. Kirkegårdsdigerne er fredede efter naturbeskyttelsesloven, og der er forbud mod brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde. Der findes i Danmark ca. 2.000 kirker, hvoraf 1.650 er fra middelalderen. Kirkerne har traditionelt haft en fremtrædende landskabelig placering. De er beskyttede ved særligt fastlagt byggelinjer efter naturbeskyttelsesloven. Denne beskyttelse angår byggeri, som kræver en særlig tilladelse. Herudover rummer regionplanerne ofte retningslinjer for sikring af kirkegårdslandskaber. Kulturministeriet administrerer lovgivningen om de jordfaste fortidsminder (gravhøje, ruiner, jord- og stendiger m.v.), der ofte huser en særlig biodiversitet samt museumsloven, bygningsfredningsloven og bestemmelser i planloven. Kulturarvsstyrelsen varetager de statslige interesser på det kulturhistoriske område i planlægningen og forestår vejledning på kulturmiljøomårdet. Ofte kan der være et sammenfald mellem varetagelsen af de kulturhistoriske interesser og interessen for at sikre naturværdier. Kulturarvsstyrelsen har i den forbindelse også via naturbeskyttelsesloven mulighed for at samarbejde med andre myndigheder om fredning af landarealer og naturgenopretning. Justitsministeriet er ansvarlig for reglerne om godkendelse og tilsyn med zoologiske anlæg m.v. Disse anlæg kan have væsentlige funktioner som avlscentre for truede arter, jf. de forpligtelser om "ex-situ bevaring" af arter, der findes i Biodiversitetskonventionen. Justitsministeriet har generelt ansvaret for dyrevelfærdslovgivningen i Danmark, og ministeriet har i den forbindelse bl.a. udstedt en række regler af betydning for biodiversiteten, f.eks. regler om privates hold af "eksotiske" dyr og dyrehandleres salg af sådanne. Annex B:Regeringens 10-punkts program for gennemførelse af EF's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv
Kort over Habitat- og Fuglebesykttelsesområder
Kort over de 7 natonalparker i Danmark
|
