Retur til styrelsens hjemmeside

Skov- og Naturstyrelsen
Hedeslette landskab
Jordbunden i Landskabet

Retur til Miljø- og Energiministeriets hjemmeside

Ikast IKA-001 Grovsandet jord
Vejbæk VEJ-002 Grovsandet jord
Rødekro ROD-001 Grovsandet jord
Ribe RIB-003 Cementeret sandjord
Skalstrup SKA-002 Cementeret sandjord
Bækmarksbro BEK-001 Kompakt sandjord
Nees NEE-005 Grundvandsnær sandjord
Bækmarksbro BEK-002 Grundvandsdomineret sandjord
Ribe RIB-001 Grundvandsdomineret tørvejord

Kort over landskabselementer. Gengivet med tilladelse fra Danmarks Jordbrugsforskning, Afd. for Jordbrugssystemer.

Smeltevandsslette syd og vest for Hovedstilstandslinien

Geologi: Det vestjyske hedeslettelandskab er dannet af smeltevandsfloder fra Nordøst-isen, da denne stod ved Hovedstilstandslinien for 18.000 år siden under sidste istid. Smeltevandsfloderne havde deres udspring i gletcherporte langs isranden og strømmede mod Nordsøen i vest gennem de lavestliggende dele af istidslandskabet fra næstsidste istid (Saale-istid). Det gamle istidslandskab kom til at stikke op som øer mellem de flade smeltevandssletter og lyder derfor navnet bakkeøer.

Til de største hedesletter hører Karup Hedeslette, Grindsted Hedeslette og Tinglev Hedeslette samt Kronhede og Klosterhede. Der knytter sig også større hedesletter til den østjyske israndslinie – bl.a. Tirstrup Hedeslette og Løsning Hedeslette - og til mere lokale israndslinier – f.eks. Store Åmose og Brejning Hedeslette på Nordvestsjælland - men disse henregnes i denne sammenhæng til den landskabsvariation man møder i det yngre morænelandskab.

På det geologiske jordartskort i 1: 200 000 fra DGU/GEUS domineres hedeslettelandskabet af såkaldte ekstramarginale aflejringer, der består af sand og grus. Med "ekstramarginal" hentydes til, at aflejringen er sket uden for isranden, og at sandets lagdeling ikke senere er forstyrret af isoverskridelse. Dette skal ses i modsætning til det glaciale smeltevandssand, der optræder i både det yngre morænelandskab (østdanmark, nord- og midtjylland) og det ældre morænelandskab (bakkeø), hvor sedimentstrukturene (lagdeling og krydslejring) stedvist kan være stærkt forstyrret af isoverskridelse.

På det geologiske jordartskort i 1: 25 000 fra DGU/GEUS kaldes det sand og grus, der opbygger hedesletterne for "senglaciale ferskvandsaflejringer". Det angives på kortene med signaturene TS og TG for hhv. ferskvandssand og –grus. Det store "T" hentyder oprindelig til terrasse (terrassesand), da smeltevandsfloder (og andre floder) danner landskabelige terrasser.

I nærværende sammenhæng bruges betegnelserne hedeslettesand og hedeslettegrus om aflejringerne på hedesletterne. Betegnelserne smeltevandssand og –grus bruges, når der er tale om smeltevandsaflejringer i selve morænelandskaberne fra sidste og næstsidste istid, hvis lagdeling og sedimentstrukturer af forstyrret af isoverskridelse (glaciale smeltevandsaflejringer som nævnt ovenfor).

Til sidst skal nævnes, at smeltevandssletter til tider i geologisk litteratur kaldes sandur. Ja ja kært barn har mange navne!

Til landskabsregionen hører også lavbundsområder, der dækkes af tørv og gytje samt postglaciale ferskvandsaflejringer sand og ler, samt indsanderne, hvor hedeslettesand er overføgen med flyvesand eller dæksand.

De ovenfor brugte kortværker findes i litteraturlisten som GEUS/DGU (1989) og (1998) samt Smed (1979, 81 og 82).

Jordbund: Hedesletterne udgøres af sandede jorder med et meget lille lerindhold, hvor podsoller er den dominerende jordtype. Der findes desuden sandede jorder uden tydelig jordbundsudvikling samt tørvejorder.

Hedeslettejordene har på grund af den sandede tekstur en lav vandkapacitet og er næringsfattige. Det er også på hedesletterne, at man finder cementeret al-lag, der hæmmer rodudbredelsen eller er direkte rodstandsende.

Hedeslettejorderne er med andre ord ufrugtbare sammenlignet med resten af landet og har af den grund i flere århundrede udelukkende været grobund for hedevegetation og hedebrug, der overtog efter den oprindelige skov. Lyng fremmer podsolering og udvaskning, så hedebrug har været med til at udpine jordbunden yderligere.

Hedeslettejorderne udnyttes i stor udstrækning på trods af de ufrugtbare forhold til både land- og skovbrug. En omfattende grundforbedring bestående af kalkning og gødningstilførsel var nødvendig før disse jorder kunne oppebære en rentabel landbrugsproduktion. Specielt krævedes tilførsel af fosfatgødning i store mængder.

Man har i en del tilfælde foretaget en dyb pløjning for at bryde alen. Herved er jordens horisonter blevet sammenblandede.

Grundforbedringen har gennemgående været mindre under skovene og i de store hedeplantager.

Jordbundsvariationen i hedeslettelandskabet er lille, da den geologiske variation er lille. En jordbundskortlægning på hedeslette begrænser sig derfor i mange tilfælde til at afgrænse områder med cementeret al-lag fra de dele, hvor udfældninghorisonterne ikke er cementeret og hæmmer rodudbredelsen. Desuden kan opgaven være at afgrænse områder med forskellig dræningsgrad efter dybden til grundvand, gleypræg og tørveforekomster.

Beskrivelsen af hedejordenes historie stammer overvejende fra Petersen (1994).

 

Indholdsfortegnelse