Retur til styrelsens hjemmeside

Skov- og Naturstyrelsen
Ribe RIB-003
Cementeret sandjord

Jordbunden i Landskabet

Retur til Miljø- og Energiministeriets hjemmeside
Foto: Bjørn Wissing© Skov- og Naturstyrelsen

 

Ap (0-25 cm):

Sort (10YR 1.7/1 f); svagt lerholdigt mellemsand; humusholdig; jordbrugskalket; få fine rødder; abrupt jævn grænse.

E (25-35 cm):

Mørk grå (10YR 4/1 f); 10-20% lodrette 1cm store klare mørke rødligt brune (5YR f) og sorte (7.5YR 1.7/1 f) pletter; svagt lerholdigt mellemsand; humusfattig; meget få fine rødder; klar bølget grænse.

Bh (35-43 cm):

Sort (10YR 2/1 f); 10-20% lodrette 1cm store klare mørke rødligt brune (5YR f) og sorte (7.5YR 1.7/1 f) pletter; svagt lerholdigt mellemsand; humusholdig; få fine rødder; klar bølget grænse.

Bhsm1 (43-55 cm):

Rødlig sort (10RR 1.7/1 f); svagt lerholdigt mellemsand; humusrig; stærk kontinuert al-lag; ingen rødder; klar irregulær grænse.

Bhsm2 (55-90 cm):

Mørk rødlig brun (5YR 3/2 f); Bh-bånd; svagt lerholdigt mellemsand; humusholdig; svag kontinuert al-lag; ingen rødder; gradvis jævn grænse.

C (90-140 cm):

Gullig brun (10YR 5/4 f); svagt lerholdigt mellemsand; humusfattig; ingen rødder.

 

 

 

 

 

retur til Hedslette

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top

Geologi: Skovrejsningsområdet, hvori dette profil er gravet, ligger øst for Ribe i et hedeslettelandskab, tæt ved Hjortvad Å, der på dette sted har flere tilløb fra mindre åer.

Landskabet er furet af de postglaciale åers eroderende og sedimenterende processer. Hedesletteoverfladen ligger som flere separate øer mellem engområder af postglacialt ferskvandssand og postglacialt ferskvandstørv.

Profilet er gravet på højbunden i hedeslettesand.

Jordbund: Dette profil er medtaget på trods af de manglende analysetal, fordi det er et godt udgangspunkt for at forklare, hvad en typisk podsol indeholder. Podsoleringsprocesserne er forklaret i forbindelse med beskrivelsen af 2 andre podsoller nemlig NEE-005   og NRN-003, der findes på bakkeø.

Profilet har, som det ses af profilbilledet, bevaret blegsandslaget. Blegsandslag på agerjorder er stort set altid pløjet op og fuldstændig sammenblandet i pløjelaget, men i dette tilfælde har det altså overlevet.

Podsoller indeholder en række karakteristiske horisonter. Her ses under pløjelaget (Ap-horisont) et blegsandslag (E-horisont), der består af gråligt eller næsten hvidt sand. Den lyse eller grå farve skyldes at jernforbindelser er fjernet ved udvaskning, således at kvartsens egen farve blottes.

Under blegsandslaget findes udfældningshorisonter (B-horisonter), der har et højere indhold af humus samt jern- og aluminiumsforbindelser. Disse forbindelser er tilført fra de overliggende horisonter med det nedsivende vand. Den største mængde humus findes i B-horisontens øverste del, hvorved dette har fået en mørk, næsten helt sort farve (Bh-horisont for udfældning af humus). Humusindholdet aftager med dybden, og samtidig stiger indholdet af jern og aluminium. B-horisontens nederste del er derfor rødbrun, hvilket især skyldes udfældning af jernforbindelser (Bs-horisont for udfældning af sesquioxider). Aluminiumsforbindelserne er nemlig farveløse.

De udfældede forbindelser har i dette tilfælde givet anledning til en sådan sammenkitning af sandpartiklerne, hvorved B-horisonterne er cementeret til cementeret al-lag. Suffixet m markerer, at en jordbundshorisont er cementeret og rodhæmmende, hvor rødder henvises til sprækker.

Det geologiske udgangsmateriele (C-horisonten) har en gullig farve, der skyldes belægninger af jernforbindelser på sandkornenes overflade.

Træartsvalg: Jordtypen er næringsfattig, og vandkapaciteten er meget lille på grund af den rodstandsende al i 43 cm’s dybde. Lokaliteten egner sig derfor kun til yderst nøjsomme træarter såsom skovfyr, eg og birk. Disse træarter har vækstkraftige rodsystemer og kan muligvis trænge ned i al-lagets svaghedszoner.

Eg er desuden kendt for sine jordbundsforbedrende egenskaber, idet den kan ændre en morbund hen imod muldtilstand.

Brydes al-laget ved f.eks. grubning eller dybdepløjning vil flere træarter kunne opnå acceptabel vækst. Ædelgran og douglasgran vil være aktuelle dog som anden generations træarter. Man skal være opmærksom på, at der ved en evt. dybdepløjning er stor risiko for sandfygning og sandpisk.

Jordtype: Cementeret sandjord

Lokalitetsklasse: 11m

Udgangsmateriale: Hedeslettesand

Dræningsklasse: Ekstremt veldrænet

Grundvandsdybde: 170 cm

RZK43: Anslået til 50 mm

Vegetation: Pløjemark

Reference: Kortlægningsrapport nr. 35, RIB-003

Beskrevet af: H.J. Granat & Bjørn Wissing

Foto: Bjørn Wissing

Lokalitet: Ribe, Lindet Statsskovdistrikt

Kortblad: 1112 I NØ Sønder Hygum

UTM: 488845 6133445

Landskabstype: Ådal/smeltevandsslette

Beliggenhed: Flade

Kote: 5 m.o.h.

Temperatur årsgennemsnit: 8,2° C

Nedbør år: 812 mm

Nedbør vækstsæson: 438.mm