Naturforvaltning - Årsberetning for 1999, Skov- og Naturstyelsen
Retur til styrelsens hjemmeside

Skov- og Naturstyrelsen

Retur til Miljø- og Energiministeriets hjemmeside

Naturforvaltning - Årsberetning for 1999


Indholdsfortegnelse

Forord

1. Indledning
 
2. Naturforvaltningens administration
2.1 Status for 10 års naturforvaltning
2.2 Planlægning af indsatsområder for den statslige skovrejsning
2.3 Skjern Å projektet – anlægsarbejderne igangsættes
2.4 Kulturmiljøet - et nyt indsatsområde
2.5 Prioritering af projekter
2.6 Naturforvaltningens økonomi 1999
 
3. Revurdering af indsatsområder for statslig skovrejsning
- planlægning for bynær skov
3.1 Baggrund
3.2 Her prioriteres de nye statsskove
3.3 Hvor skal de nye statsskove ligge?
3.4 Realisering af skovrejsningen
3.5 Tilplantnings- og driftsplaner
 
4. Beskrivelse af udvalgte projekter
4.1 Statslig skovrejsning
4.1.1 Drastrup skov ved Aalborg
4.1.2 Hvinningdal Skov – ny skov ved Silkeborg
4.2 Naturgenopretningsprojekter
4.2.1 "Operation Engsnare" – Landbrug, natur og miljø i Varde Ådal og engene ved Ho Bugt
4.2.2 Enehøje – øen i Nakskov Fjord
4.2.3 Holløse Bredning – fugleliv og fosforfjernelse
4.3 Friluftsliv
4.3.1 Odsherred Naturskole
4.4 Kulturmiljø
4.4.1 Retablering af Skanse IV på Dybbøl, Sønderborg
4.4.2 Søbygård, Ærø - forprojekt om retablering af voldgravssø
4.4.3 Frilæggelse af gravhøjen "Langdos" i Thisted – Danmarks længste gravhøj
 
Bilag
A. Naturforvaltningsudvalgets medlemmer, 1999
B. Disponerede beløb inkl. Amternes bloktilskud (1) og EU-midler til naturforvaltningsprojekter i 1989-1999
C. De amtskommunale bloktilskud 1999
D. De amtskommunale bloktilskud 1999
E. Oversigt over de naturforvaltningsprojekter Skov- og Naturstyrelsen har meddelt bevillingstilsagn til i finansåret 1999

Forord

Indsatsen i naturforvaltningen var i 1999 kendetegnet ved konsolidering. Det var året hvor anlægsarbejderne i Skjern Å naturprojekt blev igangsat – Danmarks og Nordeuropas hidtil største naturgenopretning. Projektet vil strække sig over flere år, før Danmarks vandrigeste Å igen vil følge sit slyngede leje i ådalen, til den løber ud i Ringkøbing fjord. Genopretningen af Ådalen vil genskabe naturtyper, hvor der er plads til en større biologisk mangfoldighed, og samtidig vil der blive mange udfoldelsesmuligheder for friluftsaktiviteter og oplevelser.

Selvom Skjern Å Naturprojekt lægger beslag på en stor del af de statslige naturforvaltningsmidler, har det alligevel ved omhyggelig prioritering af midlerne været muligt at realisere eller gøre gode fremskridt i en række projekter. Beretningen præsenterer 9 projekter, som blev færdige, eller hvor der var god fremdrift i 1999. I Varde Ådal igangsatte de lokale landbrugsorganisationer efter flere års forarbejde et projekt, hvor landmændene vil indføre en mere ekstensiv drift af engene i Ådalen. Projektet er blevet døbt "operation engsnare", fordi det vil genskabe ynglesteder for den lille og sjældne hønsefugl. Med den fremdrift der er i projektet, kan det i løbet af få år omfatte et par tusind hektar. Projektets forankring i samarbejdet med landmændenes lokale organisationer åbner nye perspektiver for de kommende års indsats i naturforvaltningen.

Skov- og Naturstyrelsen revurderede i 1999 indsatsområderne for, hvor den statslige skovrejsning skal placeres. Den statslige skovrejsning vil fremover blive målrettet mod det bynære friluftsliv, beskyttelse af drikkevandsressourcer og naturhensyn. Skov- og Naturstyrelsen samarbejder med stadig flere kommuner om skovrejsningsprojekter. Kommunerne er interesserede i bynære skove, som giver udfoldelsesmuligheder for friluftslivet, og som beskytter deres grundvand til drikkevandsforsyningen. De nye indsatsområder giver grundlag for at udbygge samarbejdet med kommuner og lokale vandforsyninger. I beretningen kan man læse om de nye bynære skove ved Drastrup ved Aalborg og Hvinningdal ved Silkeborg. Begge projekter er eksempler på samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og to store bykommuner.

I en tid hvor globaliseringen forandrer vor tilværelse, og vi får et løsere lokalt tilhørsforhold, ændrer vi opfattelse af vores historiske rødder og identitet. Det er i det perspektiv, at kulturmiljøet i 1999 blev en selvstændig dimension i naturforvaltningen. Menneskelige aktiviteter og samfund før os har sat sig spor i natur og landskab.    Kulturmiljøprojekterne skal synliggøre og formidle viden og oplevelse af de træk i natur og landskab, som mennesker før os skabte.

Som nævnt har naturforvaltningen i 1999 prioriteret midler til igangsatte projekter - og kun enkelte nye projekter er tilgodeset i 1999. Der er behov for en vedholdende indsats i naturforvaltningen, både for at sikre en gunstig udvikling for den biologiske mangfoldighed, og for at samfundet benytter og beskytter naturressourcer på en bæredygtig måde. Den lokale interesse for nye naturforvaltningsprojekter vidner om, at der er grundlag for en vedholdende indsats.

Hans Henrik Christensen
direktør


1. Indledning

I det indledende afsnit om naturforvaltningens administration beskrives de væsentligste milepæle i årets aktiviteter. Afsnittet omtaler hovedpunkterne i den redegørelse om resultaterne af 10 års naturforvaltning, Skov- og Naturstyrelsen offentliggjorde i efteråret 1999, samt igangsættelsen af anlægsarbejderne i Skjern Å, Danmarks hidtil største naturprojekt. Også naturforvaltningens administration og økonomi omtales her. Blandt de fremadrettede aktiviteter omtales revurdering af indsatsområderne for den statslige skovrejsning og igangsættelse af egentlige kulturmiljøprojekter .

Den statslige skovrejsning og planlægningen af bynær skov uddybes yderligere i et selvstændigt afsnit.

Herefter følger en mere omfattende beskrivelse af 9 projekter, der repræsenterer alle naturforvaltningens arbejdsområder og aktiviteter. Nogle af projekterne er langt fremme, så resultaterne begynder at vise sig, andre er nye projekter, som Skov- og Naturstyrelsen vil arbejde med i de kommende år.

I bilagene findes detaljerede oplysninger om naturforvaltningens administration samt fordeling og anvendelse af de økonomiske midler.

Fotoserie fra arbejdet med retablering af Skjern Å.

2. Naturforvaltningens administration

2.1 Status for 10 års naturforvaltning
2.2 Planlægning af indsatsområder for den statslige skovrejsning
2.3 Skjern Å projektet – anlægsarbejderne igangsættes
2.4 Kulturmiljøet - et nyt indsatsområde
2.5 Prioritering af projekter
2.6 Naturforvaltningens økonomi 1999

Kendetegnet for aktiviteterne i 1999 var konsolidering, realisering af mange års planlægning men også fastlæggelse af sigtelinier, der vil præge naturforvaltningens formål og indhold i de kommende år.

2.1 Status for 10 års naturforvaltning

I redegørelsen "Naturforvaltning gennem 10 år/1989-1998" fremlagde Skov- og Naturstyrelsen en oversigt over resultaterne af 10 års indsats i den statslige naturforvaltning. Det fremgår af redegørelsen, at naturforvaltningen i perioden blev et vigtigt virkemiddel til udmøntning af principperne om bæredygtig udvikling i praksis. Der er i tiåret anvendt knap 1,4 mia. kr. til naturforvaltning. Skov- og Naturstyrelsen har administreret 1.045 mill. kr., hvor 890 mill. kr. er udbetalt til projekter og 155 mill. kr. er hensat til betaling af gennemførelsen af igangværende projekter. Amterne har gennem bloktilskudsordningen modtaget ca. 326 mill. kr. til naturforvaltningsformål.

Skov- og Naturstyrelsen har i perioden administreret ca. 900 naturforvaltningsprojekter, der har gavnet naturen med dens dyre og planteliv, øget skovarealet, forbedret befolkningens rekreative muligheder og sikret kulturhistoriske værdier. Som led i realiseringen af projekterne har Skov- og Naturstyrelsen erhvervet ca. 14.400 ha jord, og udført projekter på ca. 2.300 ha af styrelsens egne arealer.

Skov- og Naturstyrelsens arealerhvervelser fordeler sig med ca. 9.700 ha med naturmæssigt formål, knap 6.400 ha til skovrejsning og ca. 600 ha er erhvervet med særligt sigte på at fremme friluftslivet. Kendetegnet for de nye skove og naturområder er, at de alle skaber nye udfoldelsesmuligheder for friluftslivet.

Naturgenopretning

Naturgenopretningens formål er især at genskabe levesteder for flora og fauna, beskytte og fremme naturtyper af national og international betydning og genoprette naturens egne ressourcer og processer. Der er i tiårsperioden anvendt 371 mill. kr. på naturprojekter. Projekterne har genoprettet ca. 5.900 ha egentlige naturarealer, hvor ca. 40 pct. handler om tørre naturtyper, såsomheder, klitter, krat, overdrev og slettearealer. På de øvrige 60 pct. er der genoprettet våde naturtyper som søer, enge, moser, strandbredder og strandenge. Blandt de våde naturtyper er der især ydet en indsats for at genskabe søer og moser, hvor indsatsen overfor de tørre naturtyper har prioriteret pleje af heder, overdrev og strandenge. Som led i naturprojekterne er der erhvervet knap 700 ha skovarealer, hvor den væsentlige del vedrører gammel skov, der bidrager til at understøtte naturskovstrategien.

Endvidere er der erhvervet ca. 3000 ha agerjord, hvor resultaterne af genopretningen vil blive synlige i de kommende år. De er planlagt til at skulle overgå til de våde naturtyper, der vil komme op på en andel på sammenlagt 70 pct. af det samlede naturareal. Især arealer erhvervet for at gennemføre den storstilede natur- og vandløbsrestaurering i Skjern Å dalen vil bidrage til at hæve andelen af våde naturtyper. Hertil kommer, at naturforvaltningsmidlerne har ydet tilskud til projekter, der vedrører ca. 1000 ha, der er i privat eje – især til retablering og pleje af søer, ferske enge og strandenge.

Skovrejsning

De statslige skovrejsningsprojekter har sammenlagt berørt arealer på knap 6.400 ha, hvortil der er anvendt 398 mill. kr. til erhvervelser og tilplantning. Der er tilplantet knap 3.300 ha skov, hvor godt 2/3 er løvtræ og 1/3 er nåletræ. Blandt løvtræerne er egen dominerende, herefter følger bøgen, og de to træarter tegner sig for 85 pct. af løvtræplantningerne. Blandt nåletræarterne er der større spredning med sitkagran som den mest benyttede efterfulgt af skovfyr. Der er ikke etableret nordmannsgran- og nobilisbevoksninger for naturforvaltningsmidler.

Turister spiser frokost på Lønborg Banke med udsigt til Skjern Åens nye løb.

Den statslige skovrejsning lægger vægt på flersidighed, hvor det enkelte projekt fremstår som en helhed, der rummer en bred vifte af arealtyper som f.eks. skove, enge, slette- og overdrevsarealer. Derfor er godt 20 pct. af de erhvervede arealer – svarende til ca. 1000 ha – udlagt som åbne naturarealer i de nye statsskove. Naturarealerne ligger som mosaikker i skovene og bidrager til den biologiske og landskabelige variation. Også de knap 1400 ha agerjord, der vil blive til ny skov, kan forventes fordelt med ca. 80 pct. ny skov og 20 pct. åbne naturarealer. Naturarealerne i skovprojekterne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem tørre og våde naturtyper. Slette- og overdrevsarealer dominerer de tørre typer, enge de våde typer.

De nye skovområder rummer lidt mere end 500 ha gammel skov, der indgår som led i erhvervelse af hele ejendomme til skovrejsning. De gamle skove bidrager til den aldersmæssige variation i de nye skovområder, og gavner dyreliv og den friluftsmæssige anvendelse.

Friluftsliv

De mange aktiviteter i friluftslivet giver øget livskvalitet og velfærd. Der er anvendt 156 mill. kr. på forbedring af friluftslivets vilkår. Endvidere indgår friluftslivets interesser i både skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekterne. Friluftsprojekterne giver befolkningens friluftsliv nye muligheder ved at tilvejebringe ny skov og natur. På Skov- og Naturstyrelsens arealer kan befolkningen færdes, opleve og bruge naturen med langt færre begrænsninger end normalt i det åbne land. Der bliver anlagt stier, informationstavler, grillpladser og primitive lejrpladser i de nye skove og naturområder.

Naturforvaltningsmidlerne har støttet stisystemer, der binder landets naturområder sammen, og som giver mulighed for at gå eller cykle gennem landskabet og opleve naturen. Naturforvaltningsmidlerne har bl.a. støttet anlæg af stiforløb som Vestkyststien, Hærvejsstien og Gendarmstien langs Flensborg Fjord. Som led i friluftsprojekterne er der også erhvervet ca. 600 ha for at forbedre adgangsforholdene, f.eks. for at skabe adgang mellem større men hidtil adskilte skov- og naturarealer.

Information og formidling af viden om naturen er ofte vigtig for at opleve og færdes i naturen. Derfor støtter naturforvaltningen naturvejledningen, naturskoler og naturcentre. Naturforvaltningsmidlerne har bidraget til at opbygge den landsdækkende efteruddannelse af naturvejledere og til Skov- og Naturstyrelsens egen naturvejledning. Over en halv million mennesker deltager hvert år i naturvejledernes arrangementer, og naturvejledningen er i dag et væsentligt element i lokale aktiviteter om ressourcer og miljø og for, at børn og voksne kan opleve naturen på en måde hvor sanserne inddrages. Børn og unges naturoplevelse er et særligt indsatsområde for Skov- og Naturstyrelsens naturforvaltning.

Naturskolerne er vigtige for, at skolebørn kan lære at opleve naturen som led i skolearbejdet. Naturskolerne er indrettet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med kommuner, der står for driften af skolen. Årligt er omkring 100.000 børn på en naturskole, der ligger på Skov- og Naturstyrelsens arealer.

Kulturmiljøet

De kulturhistoriske formål blev frem til 1998 varetaget som en integreret del af naturforvaltningsprojekterne. Kulturmiljøet er således blevet varetaget ved genopretning og pleje af naturtyper som overdrev og heder, der er skabt af menneskelig aktivitet, eller som led skovrejsningen, hvor arealer med væsentlige, ikke synlige kulturhistoriske spor er blevet friholdt. Kulturmiljøet er også et væsentligt element i formidlingen skov og natur i landskabet. Der er gennemført enkelte projekter, specielt med baggrund i det kulturhistoriske indhold, f.eks. sikring og formidling af vikingeborgen Aggersborg, vikingetidsbroen i Ravning Enge og genopretningen af Åmosen ved Stenlille. For naturforvaltningsmidler er der endvidere gennemført et formidlingsprojekt med informationsskilte ved 500 nationale fortidsminder.

2.2 Planlægning af indsatsområder for den statslige skovrejsning

Den statslige skovrejsning planlægges således, at større nye skove anlægges indenfor de skovrejsningsområder, der er udpeget i regionplanlægningen. I det åbne land er der udpeget 200.000 ha eller 6 pct. af det åbne land til skovrejsningsområder. Der er således et stort spillerum til at lokalisere statslige skovrejsningsprojekter indenfor de udpegede skovrejsningsområder.

Den statslige skovrejsning skal sikre en flersidig anvendelse. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Naturforvaltningsudvalget i 1999 udvalgt en række "indsatsområder" for statslig skovrejsning, som lokaliserer indsatsen for plantning af større nye statsskove. Formålet med udvælgelsen af indsatsområderne er at målrette den statslige skovrejsning bedst muligt mod de flersidige formål, skovrejsningen skal varetage. Der er især lagt særlig vægt på at placere skovene bynært, og gerne i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ved udpegningen er der også lagt særlig vægt på at placere skovene, hvor de i særlig grad kan bidrage til at skabe sammenhæng i levestederne – "grønne netværk" – for flora og fauna. Årsberetningens afsnit "Revurdering af indsatsområder for statslig skovrejsning - planlægning for bynær skov" indeholder en nærmere omtale af udpegningen af indsatsområder for statslig skovrejsning.

2.3 Skjern Å projektet – anlægsarbejderne igangsættes

Efter en del års forberedelser og planlægning og som opfølgning på Folketingets vedtagelse af "lov om Skjern Å naturprojekt" i 1998, blev anlægsarbejderne i Skjern Å projektet igangsat i juni 1999. Den første etape af anlægsarbejderne strækker sig fra Skjern Åens udløb i Ringkøbing Fjord og til Skjern-Tarm landevej – i alt ca. 20 km åløb. Anlægsarbejderne omfatter gravning af det nye åløb, opfyldning af hovedåløbet og afvandingskanalerne, bygning af nye diger mod de omgivende landbrugsjorder og anlæg af ny bro på Skjernåvej samt andre vejarbejder. Første etape af anlægsarbejderne er blevet færdige i efteråret 2000, hvorefter vandet er ledt ind i det nye åløb.

Projektets udgifter er anslået til 254 mill. kr., og projektet binder dermed en betydelig andel af midlerne, der forventes afsat på de årlige Finanslove til naturforvaltning, indtil projektet ifølge planlægningen skal være afsluttet med udgangen af år 2002.

2.4 Kulturmiljøet - et nyt indsatsområde

Med revisionen af "Kriteriepapiret" i 1998 "vejledningen om prioritering og behandling af naturforvaltningsprojekter" – blev det besluttet at tildele kulturmiljøprojekter en særskilt andel af de årlige naturforvalt-ningsmidler. I de foregående år er der blevet gennemført naturforvaltningsprojekter, hvor kulturmiljøet var en integreret del af natur, skov og især friluftsprojekter. Sigtet med den nye fordeling af midlerne var, at kulturmiljøelementerne skulle forstærkes i naturforvaltningsarbejdet. Naturforvaltningens arbejde med kulturmiljøet skal bevare, genskabe og formidle sammenhængen mellem landskabet og de træk og spor, som menneskets udnyt-

Slæbeskovl forbinder ny Skjern Å med Sdr. parallelkanal i Tarm Kær. Kanalen bevares bl.a. for at sikre vandranke.

telse har efterladt i landskabet. Det er hensigten at fremme kulturmiljøprojekter, som er synlige og har en god formidlingsmæssig værdi for derved at øge befolkningens oplevelse af og forståelse for kulturmiljøet og de historiske landskabstræk.

Der blev i 1999 afsat 2 mill. kr. til kulturmiljøprojekter, og Skov- og Naturstyrelsen igangsatte i 1999, efter drøftelse med Naturforvaltningsudvalget, 7 mindre projekter, der har kulturmiljø som selvstændigt formål, heraf er to forprojekter. Projekterne skulle synliggøre og formidle kulturmiljøet på konkrete lokaliteter. Tre af projekterne blev gennemført inden udgangen af 1999, mens de øvrige 4 projekter forventes at blive færdige i løbet af 2000. De gennemførte projekter omtales i kapitel 4.

2.5 Prioritering af projekter

Skjern Å projektet finansieres af de statslige naturforvaltningsmidler, og derfor er det nødvendigt at reducereindsatsen tilsvarende på naturforvaltningens øvrige områder. 43% af de samlede statslige midler, der i 1999 var til rådighed for naturforvaltningen, er blevet øremærket Skjern Å projektet. I samråd med Naturforvaltningsudvalget besluttede Skov- og Naturstyrelsen i 1998 først og fremmest at prioritere restmidlerne til natur- og friluftsprojekter, hvor der allerede er et forpligtende samarbejde med andre parter. Endvidere har Skov- og Naturstyrelsen i 1999 i kraft af supplerende indtægter tilgodeset andre igangværende naturprojekter, som kunne færdiggøres hurtigt og for begrænsede udgifter, herunder enkelte igangværende vådområdeprojekter, der mod forventning ikke opfyldte kvælstofkriteriet for VMPII vådområde indsatsen. Som led i prioriteringen videreføres naturvejledningen, og indenfor skovrejsningen lægges der særligt vægt på bynære områder af hensyn til friluftslivet og beskyttelse af grundvand.

Luftfoto fra Lønborg Kirke. Det nye hovedløb mod vest med den nye Ganer Å og Lønborg

2.6 Naturforvaltningens økonomi 1999

Der afsættes midler på de årlige Finanslove til naturforvaltning. I perioden 1989-1999 er der brugt ca. 1,5 mia. kr. til naturforvaltning af amterne og Skov- og Naturstyrelsen. I 1999 er der brugt 134 mill. kr. Den geografiske fordeling af de anvendte midler for perioden 1989-1998 og for 1999 fremgår af bilag B, som viser midlernes anvendelse fordelt på amter.

I perioden 1989-1999 har Skov- og Naturstyrelsen erhvervet 15.618 ha til natur, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø, jf. bilag D.

I 1999 var der på bevillingslovene afsat 104.6 mill. kr. til naturforvaltning, heraf var 35 mill. kr. afsat som bloktilskud til amterne. Bloktilskuddets fordeling på de enkelte amter fremgår af bilag C. Skov- og Naturstyrelsen havde på baggrund af årets bevilling og omprioritering af bevillingsreservationer (11.3 mill. kr.) 80.9 mill. kr. til rådighed til naturforvaltningsprojekter i 1999. I løbet af året blev dette beløb forøget med indtægter på i alt 19.6 mill. kr. Indtægterne kommer fra

  • Salg af ejendomme for 1.9 mill. kr.
  • EU-skovrejsningstil- skud på 7 mill. kr.
  • Tilskud fra EU Life-Nature til projekterne VestStadil Fjord og Varde Ådal på 4.7 mill. kr. og tilskud fra EU Life-Environment til Skjern Å på 5.4 mill. kr.
  • Diverse indtægter 0.6 mill. kr.

Skov- og Naturstyrelsens samlede tilsagnsmulighed i 1999 - omfattende indtægter til den statslige naturforvaltning - var således 100.5 mill. kr. I 1999 gav Skov- og Naturstyrelsen tilsagn for 99.3 mill. kr. til projekter indenfor natur, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø. For en oversigt over meddelte tilsagn se bilag E.

Kort over indsatsområder for den statslige skovrejsning, større byer med over 1000 indbyggere samt områder med særlige drikkevandsinteresser.

Se her!


3. Revurdering af indsatsområder for statslig skovrejsning
- planlægning for bynær skov

3.1 Baggrund
3.2 Her prioriteres de nye statsskove
3.3 Hvor skal de nye statsskove ligge?
3.4 Realisering af skovrejsningen
3.5 Tilplantnings- og driftsplaner

3.1 Baggrund

Gennem de seneste 10 år har det været et politisk mål – støttet af et bredt flertal i Folketinget – at fremme skovrejsningen i Danmark. Målsætningen har siden slutningen af 1980’erne været, at Danmarks skovareal skal fordobles inden for 80 til 100 år, og indsatsen har været forudsat nogenlunde ligeligt fordelt mellem det private og staten.

Hensynet til beskæftigelse og fremme af træproduktionen var tidligere de fremherskende begrundelser for skovrejsning. Den moderne skovrejsning har en langt bredere og flersidig målsætning, hvor hensynet til befolkningens friluftsliv, beskyttelse af sårbare grundvandsressourcer, som levested for flora og fauna og som oplagringssted for CO2 ligger på linie med målet om sikring af samfundets forsyning med træ og miljøvenlig energi på langt sigt. Ikke mindst den statslige skovrejsning, som sker for naturforvaltningsmidler, vægter de velfærdsmæssige, natur- og miljøorienterede hensyn højt.

3.2 Her prioriteres de nye statsskove

I bestræbelserne på at nå målet om en fordobling det danske skovareal spiller Skov- og Naturstyrelsen en central rolle. Udover at uddele tilskud til privat skovrejsning gennemfører Skov- og Naturstyrelsen også selv skovrejsning. Der fastlagt en lang række procedurer omkring styrelsens skovrejsning (i det følgende kaldt den statslige skovrejsning), som udfra en samfundsmæssig betragtning skal sikre, at

  • skovene etableres de rigtige steder
  • skovene indrettes, så de kommer brugernes ønsker i møde

3.3 Hvor skal de nye statsskove ligge?

Der tages udgangspunkt i de områder, som amterne i deres regionplaner har udpeget til skovrejsningsområder. Disse områder kan opfattes som de steder, hvor samfundet udfra en helhedsvurdering ønsker ny skov. På landsplan dækker skovrejsningsområderne 6 % af det åbne land, eller ca. 200.000 ha. I forhold til de økonomiske midler, der er til rådighed, er det et meget stort område at arbejde med for Skov- og Naturstyrelsen. Derfor har styrelsen i 1999 i samråd med Naturforvaltningsudvalget og brugerråd bestemt sig for at fokusere indsatsen på en delmængde af skovrejsningsområderne. Disse områder kaldes for de primære indsatsområder for den statslige skovrejsning. Områderne er udvalgt udfra en prioritering af følgende forhold:

  • bynærhed
  • eksisterende skov
  • grundvand
  • grønt netværk / natur

De tre af forholdene indgår i de opprioriterede hensyn, som staten i øjeblikket har for skovrejsning, nemlig: bynært friluftsliv, beskyttelse af drikkevandsressourcerne og natur. For hvert af ovennævnte fire forhold har man brugt målbare kriterier som f.eks. km, hektar m.v. Det har betydet, at nogle af de tidligere indsatsområder er udskiftet med nye, som i højere grad opfylder kriterierne.

Samlet har man defineret 95 indsatsområder, som dækker ca. 30.000 ha. Det svarer til ca. 15 % af de amtslige skovrejsningsområder, eller 0,9 % af det åbne land. Inden for disse områder erhverver Skov- og Naturstyrelsen arealer med henblik på at etablere nye skove.

3.4 Realisering af skovrejsningen

Inden man igangsætter erhvervelser og tilplantning i et skovrejsningsprojekt hører statsskovdistriktet flere lokale parter. Følgende høres: amtskommunen, kommunen, jordbrugskommissionen, en relevant landbrugsorganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og distriktets lokale brugerråd. Derudover indkalder distrikterne ofte i samarbejde med kommunen til borgermøde for at inddrage andre lokale synspunkter på skovrejsningen. Endelig gennemføres ofte også en lodsejerundersøgelse for at få klarhed over, om lodsejerne i området er interesseret i at sælge, herunder om man kan hjælpe erhvervsaktive landmænd i området, f.eks. ved mageskifte og jordfordeling. I forbindelse med høringerne redegøres for formålet med skovrejsningen, struktur- og planforhold af betydning for skovrejsningen og forslag til afgrænsning og udformning af projektet.

På baggrund af udfaldet af høringerne tager Skov- og Naturstyrelsen endelig stilling til, om man skal gå videre med projektet.

Hele den statslige skovrejsning er baseret på frivillige aftaler med hver enkelt deltagende lodsejer. Dette indebærer bl.a., at der forud for hvert finansår er betydelig usikkerhed om hvor, hvor meget og til hvilken pris Skov- og Naturstyrelsen får tilbudt ny jord til skovrejsning. Dette i kombination med, at indsatsen tilstræbes koncentreret inden for nogle i forvejen fastlagte områder er en stor og ikke helt nem udfordring ved planlægningen. Kunsten består i på den ene side at fastlægge indsatsområderne med så tilpas stor rummelighed, at der i hvert enkelt finansår kommer tilstrækkeligt med relevante tilbud, og på den anden side ikke at gøre områderne større, end at de iværksatte projekter kan realiseres inden- for bevillingen i nogenlunde samme takt som salgstilbudene kommer. Når først et projekt er besluttet, er der også en berettiget lokal forventning om, at beslutningen følges op af konkret handling i marken ved køb af jord og tilplantning af den.

3.5 Tilplantnings- og driftsplaner

Opkøbsfasen i et indsatsområde kan strække sig over mange år. Det betyder, at de konkrete planer for, hvordan tilplantningen skal ske (hvor skal hvilke træarter plantes), må udarbejdes i takt med, at arealerne erhverves til tilplantning. Det nemmeste ville være, at planerne kunne udarbejdes for hele det påtænkte indsatsområde under ét, men sådan er realiteterne meget sjældent.

Ofte kan der i en tidlig fase af et skovrejsningsprojekt indgås aftaler med de private lodsejere, der på det pågældende tidspunkt ikke ønsker at afstå jord til projektet, om at benytte eksisterende stisystemer på ejendommen eller etablere nye, så der skabes sammenhængende stisystemer. Disse kan i kombination med P-pladser og "publikumsinventar" i form af borde, bænke og grillpladser mv. hurtigt gøre et nyt skovrejsningsområde til et yndet udflugtsmål. En stor del af skovenes publikum sætter imidlertid særlig pris på skovens ro, og det er derfor ofte en fin balanceakt at finde det rette niveau for "publikumsinventar". For meget kan ødelægge mere end det gavner.

Statsskovdistrikterne drøfter i stigende grad detailplanlægningen for de enkelte skovområder med lokale brugere og myndigheder, og ofte nedsættes der i samarbejde med det lokale brugerråd en projektgruppe, som rådgiver distriktet og styrelsen om skovens etablering og drift i de første år.

Samarbejde af denne art er under udvikling, og de første erfaringer er meget positive. Distriktet får for sit vedkommende et forbedret beslutningsgrundlag under valget af driftsdispositioner, og brugerne får for deres vedkommende en bedre indsigt i og forståelse for de valg, der træffes, og de perspektiver de åbner.


4. Beskrivelse af udvalgte projekter

4.1 Statslig skovrejsning
4.1.1 Drastrup skov ved Aalborg
4.1.2 Hvinningdal Skov – ny skov ved Silkeborg
4.2 Naturgenopretningsprojekter
4.2.1 "Operation Engsnare" – Landbrug, natur og miljø i Varde Ådal og engene ved Ho Bugt
4.2.2 Enehøje – øen i Nakskov Fjord
4.2.3 Holløse Bredning – fugleliv og fosforfjernelse
4.3 Friluftsliv
4.3.1 Odsherred Naturskole
4.4 Kulturmiljø
4.4.1 Retablering af Skanse IV på Dybbøl, Sønderborg
4.4.2 Søbygård, Ærø - forprojekt om retablering af voldgravssø
4.4.3 Frilæggelse af gravhøjen "Langdos" i Thisted – Danmarks længste gravhøj

4.1 Statslig skovrejsning

4.1.1 Drastrup skov ved Aalborg

Der er skabt et værdifuldt og konstruktivt samarbejde mellem Aalborg kommune, Nordjyllands Amt og Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsningen ved Drastrup. Skovrejsningsområdet indgår således i regionplanen i et område med særlige drikkevandsinteresser. Aalborg kommune har udpeget et større område ved Drastrup til sikring af rent drikkevand og forebyggelse af forureningen. Kommunen har således iværksat et større projekt støttet af EU’s Life Program, hvori indgår omlægning af følsomme arealer til overdrev eller mindre skove.

Som et særligt tiltag har Aalborg kommune afsluttet en jordfordeling for et større område, der omfatter skovrejsningsområdet. Jordfordelingen blev en succes, fordi mange lodsejere var i spil og fordi kommunen kunne erhverve større arealer udenfor interesseområdet, hvorved der opstod en tilstrækkelig pulje af attraktiv byttejord. Som led i denne jordfordeling erhvervede Skov- og Naturstyrelsen i 1999 58 ha, således at der nu i alt er erhvervet 185 ha til statslig skovrejsning i området.

Den statslige skovrejsning suppleret med kommunens tiltag skaber ekstra fokus hos befolkningen og indebærer en synergieffekt. Herved bliver resultaterne væsentligt større end, hvis de enkelte elementer var iværksat hver for sig. Indsatsen bærer således sikkert frem mod et enestående område med en bred målopfyldelse.

Drastrup projektet, herunder den statslige skovrejsning, er lokalt blevet meget positivt modtaget. Den bynære skov vil blive til gavn for en stor befolkningsgruppe i Aalborg, der har ca. 150.000 indbyggere. Med projektudvidelsen i 1999, hvor indsatsområdet blev øget fra 330 ha til 680 ha, er afstanden mellem det oprindelige projektområde og Aalborg by blevet væsentligt mindre, ligesom befolkningen får en større og mere varieret skov at færdes i. Aalborg kommune har en skovprocent på ca. 6, mens landsgennemsnittet er godt 11 pct.

Skovrejsningsområdet ved Drastrup. Aalborg ligger i baggrunden.

Kort over Drastrup Skov

Se her!

 
  Drastrup Skov - konkrete resultater i 1999-2000 :
  • Tilplantning af 23 ha, hvor 90 % er løvtræ
  • Anlæg af 3,9 km 6 rækkede løvtræskovbryn
  • Anlæg af demonstrationsplantning for vildtvenlig tilplantning
  • Slugter er udlagt til vedvarende græs og er udlejet til græsning. Herved sikres udsigter til Aalborg By
  • Anlæg af 1,5 km grusvej som cykel- og transportforbindelse mellem 2 offentlige veje
  • Anlæg af 3 P-pladser
  • Anlæg af bålplads med brændeskur ved P-plads
  • Afsat areal til skovlegeplads/Sankt Hans bålplads ved Frejlev By

Formål

Skovrejsningen i Drastrup har til formål at forøge skovarealet i Aalborg kommune af naturmæssige og landskabelige hensyn, herunder at sikre rent grundvand til Drastrup Kildeplads. Drastrup skov vil som bynært skovområde skabe friluftsmæssige udfoldelsesmuligheder for indbyggerne i bydelen Aalborg sydvest, bl.a. som udflugtsmål for naturinteresserede, skoler, ungdomsforbund, foreninger m.v. På længere sigt vil skoven bidrage til at sikre forsyningen af træ.

Resultater

Tilplantningen foretages således, at skoven får en varieret fremtoning med et stort indhold af løvskov og træer og buske, der er karakteristiske for egnen.

Bevoksningerne får forskellig artssammensætning og varierede skovbryn, og der bliver lysninger i skoven. Ved tilplantningen af skoven indpasses eksisterende, bevaringsværdige læhegn, og de bidrager derved positivt i skovens tilvækstperiode.

Tilplantningen af området tilrettelægges, så skoven vil understøtte landskabets karakter, dvs. at højdepunkter understreges, at værdifulde udsigter friholdes og eventuelt indrammes, at værdifulde landskabstræk friholdes - f.eks. gravhøje og erosionskløfter - og der anlægges lysninger og græssletter.

Den nye skov får et udbygget netværk af vandre- og cykelstier i skovrejsningsområdet, og der bliver borde og bænke til besøgende. Der bliver indpasset anlæg til friluftsliv og naturformidling som udsigtstårne, og der bliver mulighed for at bygge spejderhytter og naturskoler m.m. Desuden er der i samarbejde med kommunen påbegyndt planlægning af stianlæg, således at skovområdets stier integreres i det kommunale stinet.

Drastrup Skov har som sit klare formål at sikre rent grundvand, og der må i skovrejsningsområdet ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler, ligesom der ikke gødskes.

Økonomi

Den samlede anlægsinvestering hidtil for skovrejsningsprojektet er 13.1 mill. kr. De afholdte udgifter fordeler sig på erhvervelser, 10.2 mill. kr., tilplantning 2.8 mill. kr. og natur og friluftsliv 0.1 mill. kr.

4.1.2 Hvinningdal Skov – ny skov ved Silkeborg

De første ca. 100.000 træer er nu stukket i jorden i Hvinningdal Skov ved Silkeborg. Det nye skovrejsningsområde ligger vest for Hvinningdal og nord for Funder, som er Silkeborg Kommunes nye store byudviklingsområde.

Første etape af skoven er på cirka 280 ha. De vil blive tilplantet efterhånden, som det lykkes Skov- og Naturstyrelsen at erhverve jorden. Eventuelt kan der senere komme en etape to, der omfatter cirka 70 hektar lidt vestligere, så den nye skov i alt vil blive på 350 hektar.

Formål

Projektets formål er at etablere et varieret skovområde ved de nye byudviklingsområder nordvest for Silkeborg. Skoven vil få stor friluftsmæssig betydning for Silkeborg Kommune, fordi skoven planlægges i tæt i samspil med byudviklingen.

Silkeborg Kommune er med en skovandel på 20 pct. godt forsynet med skov, men skov- og naturarealerne er koncentreret syd for byen. Byudviklingen med nye boligområder foregår imidlertid nord for byen, og den nordlige del af byen grænser helt overvejende op til landbrugsarealer med begrænsede muligheder for bynært friluftsliv.

Et andet vigtig formål for skoven, er at medvirke til beskyttelse af grundvandet til Hvinningdal Vandværk, som står for 70 pct. af den kom munale vandforsyning. Vandværkets indvindingsboringer ligger i skovrejsningsområdets sydøstlige hjørne. Vandværket har tilladelse til at indvinde 4,4 millioner kubikmeter vand om året. Der er tale om et udstrakt og dybtliggende, men dårligt beskyttet grundvandsmagasin. Det er beliggende i jordlag bestående af kvartssand, men desværre er der ikke et beskyttende lerlag over kvartssandet.

Kort over Hvinningdal Skovrejsningsområde

Se her!

Områdets varierede terrænforhold med mange små bakker og lavninger vil blive udnyttet til at skabe en varieret skov, hvor skovarealerne veksler med åbne græsnings- og naturarealer, som tilpasses og fremhæver de landskabelige særpræg.

Samarbejde

Starten på Hvinningdal Skov er resultatet af et tæt samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen ved Silkeborg Statsskovdistrikt.

Siden 1996 har kommunen og Skov- og Naturstyrelsen drøftet mulighederne for et samarbejde om skovrejsning i vandindvindingsområdet ved Hvinningdal Vandværk. Silkeborg skovene er et nationalt kerneområde, når det gælder det organiserede friluftsliv, og grupper fra hele landet benytter dagligt skovene. Samarbejdet går derfor også på, at kommunen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen skal arbejde for flere skov- og naturområder for at undgå overbelastning og nedslidning af de nuværende skovområder.

Silkeborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen har på den baggrund indgået en samarbejdsaftale om skovrejsning ved Hvinningdal. Kommunen deltager ifølge aftalen i finansieringen af erhvervelser med et tilskud svarende til 50% af erhvervelsessummen.

Aktiviteter og resultater

Naturmæssigt har området, der ligger hævet over Silkeborg i højderne vest for Hvinningdal, allerede meget at byde på. Området er ikke en forblæst mark, men er spækket med gamle læhegn med indslag af blandt andet hvidtjørn. Der er flere mindre bevoksninger, nogle naturprægede med selvsået bævreasp og eg og andre med mere intensivt drevne pyntegrønt- og juletræsbevoksninger.

Der er flere små vandhuller og moser og enkelte pragtfulde slugter, som afgræsses med kreaturer. Skov- og Naturstyrelsen har foreløbig erhvervet 20 ha, og kommunen ejer ca. 25 ha, blandt andet omkring boringerne til vandværket. Ifølge aftalen overdrager kommunen disse arealer til Skov- og Naturstyrelsen som en del af tilskuddet.

Løvtræer vil ikke blive lige så dominerende her, som man ser i mange andre skovrejsningsområder. Silkeborg-egnen er fremragende til dyrkning af nåletræer, og specielt vil den nordamerikanske douglasgran blive brugt i den nye skov. Men løvtræ bliver der dog også meget af. På længere sigt bliver de dominerende løvtræer bøg, eg og ask. Mange andre løvtræer får også en rolle i skoven, blandt andet birken i de lavere partier omkring moserne, linden, som tidligere var et altdominerende træ i de danske skove, samt spidsløn og kastanie.

Det er hensigten at udbygge og sammenbinde et eksisterende veludbygget net af veje og stier, så der sikres nem adgang til skovområdet fra boligområderne. På de første 20 hektar ved Hvinningdal er der anlagt en halv kilometer nye grusveje. Det er oplagt at udnytte og udbygge det gamle jernbanetracé fra den nedlagte Kjellerupbane, som adgangsvej til skovrejsningsområdet fra midtbyen, idet tracéet udgør den østlige afgrænsning af projektområdet.

I Silkeborg Kommunes fritidsplan foreslås etablering af et friluftscenter i en af de eksisterende ejendomme. Endvidere peger planen på, at skoven skal gøres attraktiv til fritidsbrug, f.eks. ved varieret beplantning samt understøttelse af terrænets naturlige muligheder for vintersport, ridning og spejderaktiviteter. Bliver der etableret en sti på banelinien i hele sin udstrækning på et senere tidspunkt, vil det være oplagt at placere primitive lejrpladser i tilknytning til denne sti.

Silkeborg kommunes medfinansiering af erhvervelser og friluftsmæssige tiltag svarer skønsmæssigt til ca. 10 mill. kr. af den samlede udgift på 29 mill. kr. Der er afholdt omkostninger for i alt 2.74 mill. kr, fordelt med 1.96 mill. kr. til erhvervelser og 0.75 mill. kr. til tilplantning og vedligeholdelse.

Økonomi

Projektets samlede udgifter vil beløbe sig til ca. 29 mill. kr. fordelt på følgendeposter:

Erhvervelse af 280 ha

17 mill.kr.

Tilplantning

8 mill.kr.

Friluftsmæssige tiltag

3 mill.kr.

Naturgenopretning

1 mill.kr.

I alt

29 mill.kr.

Udsigt over Varde Ådal.

4.2 Naturgenopretningsprojekter

4.2.1 "Operation Engsnare" – Landbrug, natur og miljø i Varde Ådal og engene ved Ho Bugt

Varde Ådal og engene ved Ho Bugt er i international sammenhæng en af de vigtigste og mest betydningsfulde naturområder i Vadehavet. Varde Ådal er af særlig betydning, fordi åen som den eneste i Vadehavet ikke er reguleret af diger og sluser, og fordi ådalen tidligere havde et meget rigt plante- og dyreliv.

Samarbejde om natur

Ådalen og engene langs Ho Bugt er berørt af en lang række internationale bestemmelser, der alle har til formål at beskytte naturen. Området er bl.a. udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatområde. Ådalen er samtidig omfattet af det internationale samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland, som har til formål at bevare de naturlige økosystemer i Vadehavet. Gennem det internationale samarbejde har Danmark forpligtet sig til at gøre en særlig indsats for naturen i området, ikke mindst i Varde Ådal.

Den tidligere intensive landbrugsdrift på hovedparten af området – først og fremmest produktionen af grøntpiller med tilskud fra EU - var imidlertid i modstrid med ønskerne om at sikre naturen. Med landbrugs- og miljøprojektet for Varde Ådal og engene ved Ho Bugt har landbruget i samarbejde med en række andre myndigheder, herunder Skov- og Naturstyrelsen taget et betydningsfuldt skridt i retning af at sikre og genskabe naturværdierne, både i Varde Ådal og på engene ved Ho Bugt.

Varde Ådalsprojektet kaldes også "Operation Engsnare" efter den lille hønsefugl, der tidligere havde et af sine vigtigste yngleområder i ådalen. Projektet omfatter ekstensivering af driften og hævning af grundvandsstanden. De driftsmæssige ændringer gennemføres med frivillig deltagelse af lodsejerne mod økonomisk kompensation for driftstab.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Varde Landboforening, Vardeegnens Familielandbrug, Direktoratet for FødevareErhverv (tidl. Strukturdirektoratet), Ribe Amt og Skov- og Naturstyrelsen.

Engene består af tørveholdige lag efterfulgt af lerholdigt dynd og øverst marsk. Dannelsen af marsk finder stadig sted, især tæt på kysten. Det er årsagen til, at de kystnære områder er

Varde Å.

højere end arealerne inde i land. Forholdene i området før projektets start var præget af, at engene hurtigt tørrede ud i løbet af april og maj. Om sommeren lå grundvandsspejlet de fleste steder lavere end 60 cm under terræn.

Landbruget i Ådalen

Fra gammel tid har engene i Varde Ådal og omkring Ho Bugt været betragtet som et værdifuldt jordtilliggende. Engene gav meget hø og god græsning – og slog andet fejl havde man engene som sikkerhed for vinterfoder til dyrene.

Fra 1883 til 1952 forøgede bønderne udbyttet i Varde Ådal ved at overrisle engene med næringsrigt åvand. I slutningen af 1950´erne begyndte landmændene at bruge kunstgødning på engene. Forbruget har siden 1970’erne ligget på 100-250 kg kvælstof per ha.

Særlig belastende for ådalens natur er drift af græsarealer med henblik på produktion af grøntpiller: Arealerne bliver slået 1-3 gange per sæson, og det ønskede høje proteinindhold kan kun nås med et højt gødskningsniveau. Grundlaget for produktion af grøntpiller har været et betydeligt tilskud fra EU til færdigt proteinfoder.

Ådalsprojektet

Midt i 1990’erne stod det klart for mange landmænd, at landbrugets drift i ådalen ikke var forenelig med ønskerne og forpligtigelsen til at bevare en dynamisk og varieret natur i ådalen. Fra lokalbefolkningens side var der et ønske om at passe bedre på Vadehavets sidste åløb, der ikke er snøret ind af sluser og diger. Også fra myndighedernes side var der tegn på, at den daværende driftsform ikke harmonerede med Danmarks internationale forpligtelser.

Bl.a. på denne baggrund tog Varde Landboforening og Vardeegnens Familielandbrug i 1994-95 initiativ til "Operation Engsnare".

Formål

Operation Engsnare kobler hensynet til områdets naturværdier sammen med mulighederne for nye typer af tilskud til miljøvenlig landbrugsdrift, MVJ-ordningerne (MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger) som EU medfinansierer.

Projektområde i Varde Ådal og omkring Ho Bugt. August 2000.
Lysegrøn: Anlæg 1999. Mørkegrøn: Anlæg: 2000.

Varde Ådalsprojektet har i dag fem overordnede mål:

  • At sikre området som en dynamisk del af det tidevandspåvirkede Vadehav.
  • At sikre og forbedre forholdene for områdets naturlige plante- og dyreliv,   herunder fuglelivet og her både som yngle og rasteplads.
  • At reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet.
  • At sikre landmændene i området økonomisk kompensation for eventuelle indtægtstab.
  • At sikre områdets ca. 400 landmænd stor medindflydelse på projektet.

Derudover er det en integreret del af projektet at medvirke til, at forbedre publikums oplevelsesmuligheder i det unikke naturområde.

Nøgleord for projektet er højere grundvandstand i en længere periode af året og en mere ekstensiv drift. Ved hjælp af stenstryg, stemmeværker og sløjfning af grøfter hæves vandstanden til 10 cm under terræn i vinterhalvåret og til 30 cm under terræn fra 1. maj til 15. oktober.

Status for gennemførelse af projektet

Det samlede projektområde omfatter i alt ca. 2700 ha, hvor der kan indgås frivillige aftaler. I 1999 indviede projektet de første 400 ha med ændret afvanding og ekstensiv drift. Det tilsvarende tal for år 2000 bliver ca. 900 ha og omfatter bl.a. store dele af Ho Bugt området. I løbet af år 2000 vil omfanget af aftaler for år 2001 blive lagt fast. Efter projektets tidsplan skal de sidste stryg og stemmeværk etableres senest i år 2002.


  Ekstensiveringen af driften indebærer, at landmændene forpligter sig til
  • ikke at gødske
  • ikke at bruge plantebeskyttelsesmidler
  • ikke at omlægge driften
  • ikke at have andre dyr end heste og drøvtyggere på græs
  • ikke at afgræsse med mere end 1.4 storkreatur pr. ha i gennemsnit
  • ikke at tage høslæt før 25. juni
  • ikke at tage høslæt på en måde, der skader fuglelivet
  • ikke at vande, bortset fra vanding med engvandingsanlæg.

Resultater

Projektet genskaber store dele af ådalen som en mosaik bestående af fugtige, ugødskede ferske enge og strandenge med høslæt og græsning og områder uden drift med kraftig plantevækst. Dertil kommer, at nogle områder i perioder vil være præget af sjapvand, temporære småsøer og stabile vandhuller.

Som en følge af den genoprettede dynamik, ekstensi-ve drift og landskabelige variation får ådalens oprindelige flora og fauna langt bedre vilkår. Resultaterne vil vise sig gradvis, og et overvågningsprogram, der omfatter flora og ynglende engfugle, vil følge udviklingen. Også vandkvaliteten måles løbende, og som led i projektet undersøger man, hvordan græssets foderkvalitet påvirkes af den ændrede driftsform.

Naturovervågningen er en del af vidensopsamlingen, der skal følge projektet. Men resultaterne af overvågningen skal også bruges i formidlingen af projektets resultater til offentligheden.

Samarbejde afgørende for resultater

I Varde Ådal er det foreløbig lykkedes at sikre naturen og landbrugets interesser på samme tid.

Væsentligt for dette resultat er uden tvivl, at de lokale landbrugsorganisationer, Varde Landboforening og Vardeegnens Familielandbrug er gået forrest i indsatsen med at skabe opbakning om projektet blandt områdets landmænd. Samtidig er det lykkedes at skabe et meget konstruktivt samarbejde mellem landbruget ved de nævnte organisationer, Direktoratet for FødevareErhverv, Ribe Amt og Skov- og Naturstyrelsen. Projektets forankring i frivillighed og det brede samarbejde sikrer forudsætningen for, at projektet vil medføre en stabil og vedvarende forbedring for naturen i Varde Ådal.

Økonomi

Projektets samlede anlægsudgifter beløber sig til 15,2 mill. kr. heraf udgør forundersøgelser ca. 2,3 mill. kr. og detailprojektering og anlæg ca. 12,9 mill. kr. Heraf betaler EU Life-Nature op til 5.3 mill. kr. i tilskud til projektet.

Driftsaftalerne med de enkelte lodsejere om ændret afvanding finansieres af de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger under Fødevareministeriet. I forbindelse med denne ordning indgås frivillige tyveårige MVJ-aftaler med landmændene om en ekstensivering af driften. Ordningen indebærer, at landmændene kompenseres for indtægtstab med årligt op til 3.275 kr. pr. ha.

  Kort over øen Enehøje

Oversigtskort over Nakskov Fjord.

4.2.2 Enehøje – øen i Nakskov Fjord

Enehøje-projektet er det første, større naturgenopretningsprojekt, der er gennemført på Lolland. Projektets formål er at genskabe nogle af øens gamle naturtyper og give offentligheden adgang til øen. Enehøje forbedrer sammen med et kulturmiljøprojekt på halvøen Albuen friluftslivets udfoldelsesmuligheder i Nakskov Fjord. Projektet understøtter endvidere Danmarks internationale forpligtelser, da øen er en del af et Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og habitatområde. Skov- og Naturstyrelsen erhvervede Enehøje i 1999.

Baggrund for projektet

Der har været drevet landbrug på Enehøje siden 1500-tallet, og i 1925 boede der 25 mennesker på øen. Polarforskeren Peter Freuchen købte i 1926 Enehøje og gjorde øen landskendt. I øens gamle blå smedje indrettede Freuchen sin skrivestue, hvor han skrev mange artikler og bøger. Som et monument for Freuchens egne polarekspeditioner opsatte han to hvalkæber, kaldet "portalen" på øen. Portalen har siden været øens vartegn.

Den intensive landbrugsdrift på Enehøje inddrog flere af øens naturområder. Dræning og opførelse af diger har medført, at flere mose huller, søer og strandenge er forsvundet.

Andre steder på øen har landbrugets husdyrhold på øen sikret, at der har været en vedvarende græsning. Denne græsning er ophørt, og derfor er nogle af strandengene truet af tilgroning. Fra begyndelsen af 1960´erne til 1985 var landbrugsdriften på øen forholdsvis intensiv. I starten af 80´erne blev 70 ha dyrket og 15 ha var skov eller plantage. I 1985 blev størstedelen af markerne braklagt og tilsået med rødsvingel.

Der findes stadig mange forskellige naturtyper på øen, både strandplanter og skovplanter, ligesom de levende hegn rundt omkring på øen indeholder forskellige blomstrende arter. Der er oprindelige strandengsplanter på syd- og nordenden af øen, og nogle af dem er truet af næringsstofferne i jorden, som er ophobet med den vedvarende gødningstilførsel.

Fuglelivet er rigt og varieret, og de eksisterende strandsøer giver gode raste- og fødemuligheder for ænder og vadefugle. Man kan se strandskade, klyde og digesvale rundt omkring på øen. Grønbroget-tudse (anført som sårbar i den danske rødliste) og strandtudse (anført i den danske gulliste) lever ligeledes i nogle af øens eksisterende vandhuller.

Formålet med Naturgenopretningen

Skov- og Naturstyrelsen har løbende drøftet naturgenopretningen med projektets følgegruppe, hvor de lokale kommuner, Storstrøms Amt og lokale organisationer deltager. Der er foretaget ændringer for at fremme nogle af de naturtyper, der skal genoprettes på øen.

Diget på nordenden af øen er blevet svækket for at genskabe sammenhængen mellem Nakskov Fjord og strandsøerne, og strandengene skal afgræsses.

Skov- og Naturstyrelsen vil omlægge Enehøjes skov til lysåben naturskov ved at fælde nåletræerne og gøre afgrænsningen mindre "kantet". Nord for skoven etableres et overdrevslandskab med spredt træbevoksning ved at indplante egnstypiske arter, suppleret med naturlig succession, der yderligere vil sløre overgangen mellem skov og åbent land. Skov og overdrev vil give læ og skjul for fugle, græssende og vilde dyr. Der bliver gravet nye vandhuller og de eksisterende bliver oprenset for at give øens padder bedre levevilkår.

Besøgende kan færdes på hele Enehøje, dog vil den nordligste del af øen være lukket i fuglenes yngleperiode. Besøgende vil dog kunne bevæge sig frem til observationsplatformen og opleve fuglelivet i strandsøerne på øens nordende.

Strandsøer på Enehøjes Nordspids.

"Portalen" Hvalkæber, som var tegn for øen, opsat af Peter Freuchen.

Enehøjes sydlige område har været braklagt og er tilsået med rød svingel. Her vil der blive gjort forsøg med at genskabe en mere naturlig slette- og overdrevsvegetation. Metoderne vil være afbrænding og stubharvning samt afbrænding og pløjning ligesom nogle områder bliver overladt til sig selv.

Økonomi

Naturgenopretningen af Enehøje er finansieret af naturforvaltningsmidlerne. Projektet har kostet i alt ca. 3.8 mill. kr., heraf 2.8 mill. kr. til erhvervelse og ca. 1 mill. kr. til anlæg, herunder nedrivning og fjernelse af dige.

4.2.3 Holløse Bredning – fugleliv og fosforfjernelse

Holløse Bredning er et nyt sø- og vådområde i Helsinge kommune, der ligger nord for Arresø mellem Helsinge og Tisvildeleje. Holløse Bredning blev retableret fra udgangen af 1996 til september 1999, og den indgår i "Vandområdeplan for Arresø og opland". Søen er anlagt i et tidligere lavbundsområde nord for Arresø. Indtil søetableringen krydsede Ramløse Å og et par mindre vandløb i området som lige grøfter og kanaler.

Oversigtskort over lavvandede søer i Arresøens opland.

Formål

Genskabelsen af det 83 ha store vådområde i Holløse Bredning har til formål at reducere belastningen af næringssalte – specielt fosfor - til Arresø. Sammen med de retablerede sø- og vådområder - Solbjerg Engsø, Strødam Engsø og Alsønderup Engsø - vil Holløse Bredning bidrage til at tilbageholde fosfor i søbunden og vandplanterne. Herved nedsættes tilførslen af fosfor, som udgør en kraftig miljøbelastning i Arresø. Samtidig vil Holløse Bredning skabe nye og alsidige leve- og voksesteder for de planter og dyr, der er knyttet til vådområder.

Kulturhistorien i Holløse området

Holløse Bredning var tidligere en fjordarm med forbindelse til Arresø og Kattegat. I forbindelse med landhævningen for ca. 8.000 år siden blev fjordarmen afsnøret, og arealet skiftede karakter og blev til det moseområde, der i dag omfatter Ellemosen og Holløse Bredning. Talrige arkæologiske fund i området viser, at der allerede i oldtiden har været stor aktivitet. Således fandt man Oldtidsvejen i Tibirke i forbindelse med tørvegravningen i 40’erne. Oldtidsvejen er en ca. 150 meter lang og ca. 5.000 år gammel stolpebro. I jernalderen for ca. 3.000 år siden "renoverede" man stolpebroen, idet der blev lagt en brolagt vej oven på stolpebroen.

Området blev afvandet omkring 1930 af pumpelaget "Holløse Bredning" med henblik på landbrugsmæssig udnyttelse, og det blev herefter anvendt til bl.a. græsning og høslæt helt frem til 1975. Udviklingen i landbruget siden 1970 medførte, at arealerne efterhånden blevtaget ud af landbrugsmæssig drift. Området groede efterhånden til i pile- og birkeskov, ligesom i den syd Ellemose.

Samarbejdspartnere og lokale interesser

Frederiksborg Amt og Skov- og Naturstyrelsen har genskabt det 83 ha store vådområde som et samarbejdsprojekt. En følgegruppe med repræsentanter fra Helsinge kommune, de lokale lodsejere, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening har rådgivet under projektforløbet. Frederiksborg Amt har forestået planlægning, projektering og styring af anlægsarbejderne. Skov- og Naturstyrelsen har forstået de nødvendige opkøb af arealer og varetager, som ejer, driften af arealerne.

Projektområdet var opdelt i 22 moseparceller, overvejende mellem 0,2 og 5 ha, og 20 lodsejere har afstået deres arealer til projektet. På et tidligt tidspunkt i opkøbsfasen, lykkedes det at erhverve ca. 30 ha fra en nærliggende landbrugsejendom.

Arealerhvervelserne er herefter sket dels ved egentlig køb af den enkelte moseparcel og dels ved at bruge dele af de erhvervede 30 ha til magelæg af moseparcellerne. Erhvervsaktive landmænd har således opnået bedre produktionsjorde gennem mageskifter.

Aktiviteter

Der skulle kun udføres ret enkle anlægsarbejder for at retablere søen, fordi området er lavtliggende og naturligt vil være vanddækket i store dele af året med mindre, vandet pumpes væk. Hensynet til Oldtidsvejen og områdets afgrænsning mod syd indebar, at det var nødvendigt at bygge et dige. I diget er indbygget et stryg, som giver mulighed for at regulere vandstanden. Stryget virker også som faunapassage, for at bl.a. fisk kan passere mellem søen og Ramløse Å. Ved etableringen af søen er det tidligere afvandingssystem med grøfter, diger og pumper nedlagt. Grøfterne og digerne er jævnet således, at de ikke længere er synlige i terrænet. Resultatet er blevet en lavvandet sø med en gennemsnitsdybde på ca. 40 cm, hvilket giver gode forhold for de undervandsplanter, der skal optage og tilbageholde fosfor. Engarealerne omkring søen er udlagt til vedvarende græs, og der er opsat omfangshegn omkring hele arealet, for at heste, får og kreaturer kan græsse på engene. Græsningen er forpagtet til lokale landmænd i området.

Resultater

Der er et meget rigt fugleliv i området. Holløse Bredning er sammen med Ellemosen et betydningsfuldt raste- og yngleområde for mange fuglearter. Der er i det forløbne år set fuglearter som rørdrum, fiskeørn, trane og stork i området. I de kommende år vil et tilsynsprogram registrere bl.a. områdets tilbageholdelse af fosfor, vurdere den generelle miljøtilstand, tilvejebringe viden om successionsforløbet i lavvandede søer, registrere fuglelivet og følge plejen af området.

Græssende kreaturer ved Holløse Bredning.

Økonomi

Projektet har i alt kostet knap 6 mill. kr., heraf har Skov- og Naturstyrelsen af naturforvaltningsmidlerne afholdt ca. 3.6 mill. kr. til arealerhvervelser, og Frederiksborg Amt har afholdt udgifter på ca. 2.5 mill. kr. til projektering og anlægsarbejder.

4.3 Friluftsliv

4.3.1 Odsherred Naturskole

I 1999 flyttede den kun 2 år gamle Odsherred Naturskole fra sin midlertidige beliggenhed i en barklade i Annebjerg Skov til den gamle hovedbygning på Annebjerg Gods, der tillige fungerer som vandrerhjem. Der er i hovedbygningen indrettet et naturskolelokale, et vådrum til rensning af diverse fangster samt depotrum og kontorfaciliteter. Der er også anlagt lejrplads i en del af den gamle frugthave. Naturskolen ligger ved Isefjorden og har direkte adgang til fjorden fra to strandarealer. Skolen ligger op til statsskoven Annebjerg Skov og godslandskabet med levende hegn, stynede popler og stengærder. Naturskolen driver vandrehjemmet, hvilket giver muligheder for at kombinere naturformidling og turisme.

Luftfoto af Anneberg Naturskole pg Park.

Samarbejde med Nykøbing-Rørvig og Trundholm kommuner

Nykøbing-Rørvig og Trundholm Kommuner driver Odsherred Naturskole i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen (Odsherred Skovdistrikt), som stiller arealer og bygninger gratis til rådighed for kommunerne, mens kommunerne betaler alle driftsudgifter. Naturskolens indtægter fra salg af ydelser til eksterne brugere anvendes til at øge og forbedre naturskolens tilbud.

Naturskolen kommunikerer med skoler og institutioner gennem et netværk af kontaktpersoner. På to årlige møder med netværket drøfter naturskolen eksempler på nye naturtilbud og informerer om naturskolens virke. Der er endvidere oprettet en idegruppe med repræsentanter fra netværket og de kommunale forvaltninger, som har til opgave at styrke og inspirere naturskolen.

Naturskolens ledes af en bestyrelse, hvor der sidder to repræsentanter fra Odsherred skovdistrikt og to politikere fra hver af de deltagende kommuner. Herudover deltager uden stemmeret idégruppens repræsentanter fra de kommunale forvaltninger/institutioner.

Kommunernes institutioner fra vuggestuer, børnehaver, skoler, SFO til ældrecentre har tilsammen ret til at bruge naturskolen gratis 170 gange om året.

Det skal være muligt på en rimelig tid at nå naturtilbudene, uanset om de foregår på naturskolen eller et andet sted i Odsherred. Naturskolen har derfor indbygget transportomkostningerne i budgettet. Institutionerne har således ingen transportudgifter og dermed ingen økonomiske begrænsninger for at bruge naturskolen.

Skoleklasse i aktivitet på strandengen

Odsherred Naturskole er også for landliggere og turister

Odsherred i Nordvestsjælland har ændret sig fra at være et landbrugsområde til også at rumme et meget stort fritidsområde med 21.000 sommerhuse. Odsherred Naturskole har derfor et budskab til landliggerne og de turister, der besøger området. Budskabet til landliggerne er klart: "I er hver især naturforvaltere i Odsher-red". Landliggerne ejer alle et stykke af de tidligere naturtyper som eng, mose, hede, overdrev eller strandeng. Alle disse naturtyper har et værdifuldt indhold af planter, insekter, padder, krybdyr, pattedyr og fugle, som vil forsvinde i takt med at fritidsgrundene bliver forvandlet til villahaver. Ved at bevare den oprindelige natur på grunden sikres ikke alene den varierede natur, men også de oplevelser, som er knyttet hertil. Naturskolen organiserer derfor naturvandringer og demonstrerer naturplejemetoder for de enkelte grundejerforeninger, således at de enkelte grundejere får information om, hvordan de kan passe på netop den naturtype, de nu bor på.

Lille Purk fælder træ

Naturskole og vandrerhjem

Med naturskolens ansvar for driften af Annebjerg Gods gamle hovedbygning fulgte også ansvaret for at drive det igangværende Annebjerg Vandrerhjem. Samdriften af naturskole og vandrerhjem afspejler ønsket om at kombinere naturformidling og turisme. Vandrerhjemmet er under omlægning for at kunne efterleve en mere grøn profil, og det har allerede fået tildelt Den Grønne Nøgle som bevis herfor.

Blå Flag aktiviteter

I Odsherred er der to Blå Flag-stationer, 6 Blå Flag- strande samt 2 havne med Blå Flag-certifikat. Naturskolen forestår de medvirkende kommuners Blå flag- program i samarbejde med den tredje kommune i Odsherred, så det fremstår som et samlet tilbud til sommerens gæster og fastboende.

I samarbejde med Odsherred Turistbureau afholder naturskolen ture og introduktionsaftener for tysksprogede turister.

Økonomi

Erhvervelse og indretning af hovedbygningen på Annebjerg gods til naturskole har kostet knap 3.85 mill. kr., hvor naturforvaltningsmidlerne finansieret 3.55 mill. kr. og tips- og lottomidler 0.3 mill. kr. Samarbejdskommunerne yder et årligt driftstilskud på 0.56 mill. kr. til naturskolen.

Børn og voksne i aktivitet ved Blå Flag arrangement i Rørvig Havn.


  Et år med Odsherred naturskole – aktiviteter i 1999
  • Der er afholdt 317 naturaktiviteter for 4.500 børn og 3.500 voksne.
  • Blå Flag-stationen i Rørvig var bemandet i 67 dage, og haft over 10.000   besøgende. Mange børn og voksne har oplevet Odsherreds artsrige natur på naturskolens mange Blå Flag-arrangementer.
  • Vandrerhjemmet er blevet besøgt af 3400 mennesker, vandrere, kursister el- ler gæster til en privat fest - ofte med et tilhørende naturtilbud fra naturskolen.
  • De mindre børn har mødt skovheksen, været på troldetur eller besøgt natu- rens spisekamre på landet, i skoven, ved kysten eller hos grønt- og frugtav- lere.
  • Større børn har været på lejrskole med naturens menu som fiskesuppe, svampe og råger, eller de har besøgt skoven, når mørket sænkede sig, og el- verfolk, bjergfolk og lygtemænd rådede i den nedlagte skovlandsby.
  • 1999 er tredje år i træk, hvor Odsherreds dejlige strande er blevet renset og udforsket af mere end 1000 skolebørn.
  • I samarbejde med de kommunale musikskoler har naturskolen afholdt kul- turnat/-aften og sangaften om dyr på vandrerhjemmet.
  • I efterårsferien tilbød både Skov- og Naturstyrelsen (Odsherred Statsskov- distrikt) og Odsherred Naturskole ferietilbud, primært til familier.
  • Naturskolen deltager i arbejdet med Odsherred som destination 21 for bæredygtig turisme.

Kort over Dybbøl

4.4 Kulturmiljø

4.4.1 Retablering af Skanse IV på Dybbøl, Sønderborg

Skanse IV indgår i skansesystemet på Dybbøl i Sønderborg kommune. Formålet med projektet var at ændre markeringen af den danske Skanse IV på Dybbøl, således at skansen kom til at fremstå formidlingsmæssigt klar og efter samme principper som de øvrige danske skanser på Dybbøl.

Skanse IV ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Den ligger midt i Dybbølområdet i umiddelbar nærhed af den centrale parkeringsplads og Historiecenter Dybbøl Banke.

Ved den tidligere markering af skansen var der udført terrænreguleringer og lavet belægninger, der markerede forskellige funktioner og koteniveauer. Der var anlagt en ny bro over den delvist genskabte grav. Endvidere var der opsat to kanoner på skansen, som også var omkranset af en tjørnehæk.

Det viste sig efterfølgende, at de besøgende på skansen havde meget svært ved at forstå denne formidling af skansen. Hvert år besøger omkring hundredetusind mennesker Dybbølområdet, og hovedparten af dem vil se skanse IV fra vejen eller vil besøge den, når de færdes i området. Derfor var markeringen af skansen specielt uheldig, set i sammenhæng med skansens centrale placering i skanseområdet.

Der blev derfor udarbejdet forskellige ændringsforslag til markeringen af skansen. I sidste ende blev der lagt vægt på, at der ikke skulle foretages yderligere jordarbejder, og at fremmedelementer så som flisebelægninger, hække, broer og kanoner skulle fjernes fra skansen, hvorefter skansen skulle udlægges i græs.

Den retablerede Skanse IV.

Projektet med retableringen af Skanse IV blev udført i efteråret 1999. Skov- og Naturstyrelsen fjernede den omkransende tjørnehæk samt syge elmetræer, flisebelægninger, græsarmeringer, grusbelægning i gravens bund samt i skansens indre. Den nye bro samt kanonerne blev ligeledes fjernet, og skansen afrundedes. Ildlinien, der markerer skansens indre del, blev markeret med betonsten som på de øvrige danske skanser. Skansen blev til slut tilsået med græs i foråret 2000.

Naturforvaltningsmidlerne har afholdt udgifterne på 300.000 kr. til retablering af Skanse IV.

4.4.2 Søbygård, Ærø - forprojekt om retablering af voldgravssø

Søbygård ligger i Ærøskøbing kommune, og forprojektet har undersøgt muligheden for at retablere voldgravssøen ved Søbygård med dens oprindelige udstrækning, samt lavet et økonomisk overslag for retableringen.

Voldstedet Søbygård blev oprindeligt opført af Hertug Hans d. Yngre i 1580. Voldstedets placering er valgt, netop fordi der på dette sted var mulighed for at omgive det med en kunstigt anlagt sø. Umiddelbart nord for det nuværende Søbygård ligger voldstedet fra det middelalderlige Søbygård og vest for, er der under dyrket mark fundet spor af vikingetidsbebyggelse. Området omfatter en række enestående og væsentlige kulturhistoriske og landskabelige elementer og rummer gode muligheder for formidling.

Bygningerne på Søbygård er fredede og er under restaurering. Skov- og Naturstyrelsen påbegyndte i 1997 omsætningen af voldstedets stensætninger, der er op til ca. 5 meter høje.

Retableringen af voldgravssøen vil øge forståelsen af det nuværende Søbygårds funktion og dets placering i landskabet og vil sammen med restaureringsarbejdet medføre, at Søbygård kan opfattes som et helstøbt anlæg.

Perspektivtegning af Søbygård med den retablerede voldgravssø.

 

Forprojektet har undersøgt de hydrologiske forhold, vandindvinding i området, forureningsbelastning, biologiske forhold, mulighed for at lave et stemmeværk, terrænregulering, samt koteopmåling af det berørte område. Forundersøgelsen giver også et økonomiske overslag over udgifterne til en endelig retablering af søen. I forbindelse med forprojektet er der endvidere udarbejdet forslag til et stiforløb, der vil give de besøgende mulighed for en landskabelig oplevelse på stedet, som man ikke kan få idag.

Konklusionen af forundersøgelsen er, at der kan genskabes en sø omkring Søbygård, men at det kan blive nødvendigt at flytte vandindvindingsboringer, der findes i området, til en ny lokalitet. Imidlertid kan man først begynde at genskabe søen i 2004, når der etableres kloakering i den nærliggende Skovby, hvorved forureningsniveauet i tilløbet til søen bliver acceptabelt. Omsætningen af stensætningen omkring Søbygård skal endvidere være færdig inden søen kan genskabes. Omsætningen forventes færdig i 2003-04. Rapporten for forprojektet skal nu gennemgås af Skov- og Naturstyrelsen, som sammen med Fyns amt og Ærøskøbing Kommune vil vurdere, om nogle af de problemstillinger, der nævnes i rapporten, skal belyses yderligere, inden der tages stilling til, om et endeligt projekt skal søges gennemført.

Forprojektet har kostet 150.000 kr., som er betalt af Naturforvaltningsmidlerne.

Den frilagte gravhøj ‘’Langdos’’.

4.4.3 Frilæggelse af gravhøjen "Langdos" i Thisted – Danmarks længste gravhøj

Gravhøjen "Langdos" ligger i bymæssig bebyggelse , og den har været delvis skjult af parcelhusbebyggelse. Højen regnes blandt landets væsentligste fortidsminder og var indtil 1960 Danmarks længste gravhøj, 175 m lang. Ca. 40 m af højen har imidlertid været overpløjet fra gammel tid og blev udstykket til parcelhusbyggeri. Højen er således nu "kun" 132 m lang.

I forbindelse med udstykningen udgravede Nationalmuseet den overpløjede del af langhøjen, og det viste sig, at gravhøjen er fra den ældre del af bronzealderen (1700-1000 f. kr.). Man udgravede et 3 m langt kammer bygget af store flade sten. I kammeret fandt man bl.a. rester af en dragtnål af bronze.

I 1918 blev området omkring Langdos udstykket således, at parcellerne på højens sydside kom til at ligge helt tæt til højen, og derfor blev højen utilgængelig fra denne side. Da den overpløjede del af højen blev udstykket, udarbejdede Nationalmuseet i 1962 en langtidsplan for frilæggelse af langhøjen i Thisted. Efter planen skulle alle parceller, der grænsede op til langdyssen, erhverves og bebyggelsen rives ned, således at langdyssen kunne komme til at ligge i et åbent græsklædt areal.

I 1971 erhvervede staten to af parcellerne. Efterfølgende har staten forsøgt at erhverve de øvrige parceller, når de blev udbudt til salg. Siden 1983 har kun en enkelt parcel fortsat været bebygget. Skov- og Naturstyrelsen erhvervede denne parcel i 1999, og bebyggelsen blev revet ned.

Nationalmuseets langtidsplan er hermed endelig blevet fuldført, og Langdos er atter frilagt. Langdos kan nu opleves som et enkelt, samlet anlæg, og fordi den ligger midt i et boligområde, vil mange vil have fornøjelse af at kunne opleve den im-ponerende gravhøj.

Der har i hele processen med frilæggelse af Langdos været et tæt samarbejde med Thisted kommune. Naturforvaltningsmidlerne har betalt 715.000 kr. for erhvervelse af den sidste parcel og nedrivning af huset.

Brokholm Sø.


Bilag

A. Naturforvaltningsudvalgets medlemmer, 1999
 
B. Disponerede beløb inkl. Amternes bloktilskud (1) og EU-midler til naturforvaltningsprojekter i 1989-1999
 
C. De amtskommunale bloktilskud 1999
 
D. De amtskommunale bloktilskud 1999
 
E. Oversigt over de naturforvaltningsprojekter Skov- og Naturstyrelsen har meddelt bevillingstilsagn til i finansåret 1999

Bilag A

Naturforvaltningsudvalgets medlemmer, 1999

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, kontorchef Bodil Ekner
Dansk Familiebrug, afdelingschef Ole Bjørn Johansen
Friluftsrådet, ingeniør Mogens Nielsen
Dansk Sportsfiskerforbund, forretningsfører Jens K. Thygesen
Dansk Skovforening, advokat Monica Holstein
Dansk Ornitologisk Forening, skoleinspektør Benny Gensbøl
De danske Landboforeninger, kontorchef Carsten Voltzmann
(til og med 19. møde, herefter Cand. Jur. Morten J. B. Raun)
Dansk Erhvervsjordbrug, godsejer Christian D. Lassen
Danmarks Jægerforbund, bestyrelsesmedlem Agner Erichsen
Kulturhistorisk Råd, museumsinspektør Bent Aaby
Miljøstyrelsen, kontorchef Åse Lynæs
Kommunernes Landsforening, planlægningschef Ole Skou Rasmussen
Amtsrådsforeningen, konsulent Birgitte Blahaut
Finansministeriet, specialkonsulent Pernille Holmgaard Johansen
Turismens Fællesråd, direktør Kaj Handberg
Danmarks Naturfredningsforening, direktør Lone Johnsen
Skov- og Naturstyrelsen, direktør Hans Henrik Christensen - formand for
Naturforvaltningsudvalget
(Karen Westerbye-Juhl - formand til og med 18. møde)

Bilag B

Disponerede beløb inkl. Amternes bloktilskud (1) og EU-midler til naturforvaltningsprojekter i 1989-1999

Amt

1989-1998 mio.kr.

%

1999 mio.kr.

%

København (2)

123.564

9

10.273

8

Frederiksborg

62.000

4

9.935

7

Roskilde

27.341

2

1.789

1

Vestsjælland

87.602

6

3.220

2

Storstrøm

44.646

3

2.534

2

Bornholm

14.762

1

3.005

2

Fyn

107.161

8

10.011

7

Sønderjylland

124.203

9

3.452

3

Ribe

41.071

2

6.611

5

Vejle

90.296

7

5.137

4

Ringkøbing (3)

263.816

19

45.477

34

Århus

124.404

9

10.041

8

Viborg

94.078

7

6.191

5

Nordjylland

89.712

6

11.231

8

Ej stedbestemt (4)

93.125

7

5.365

4

I alt mio. kr.

1.387.781

 

134.270

 

(1) Oplyst af Indenrigsministeriet
(2) Omfatter Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg kommuner
(3) Beløbet inkluderer naturforvaltningsmidler til Skjern Å naturprojekt
(4) Omfatter landsdækkende projekter som f.eks. information, naturvejledere, planteproduktion mhp. skovrejsning m.v.

%-tal er afrundede og i løbende priser

Bilag C

 

De amtskommunale bloktilskud 1999

 

mio. kr.

København

5,043

Københavns kommune

3,275

Frederiksberg kommune

782

Frederiksborg

2,812

Roskilde

1,689

Vestsjælland

1,787

Storstrøm

1,505

Bornholm

242

Fyn

2,810

Sønderjylland

1,511

Ribe

1,368

Vejle

2,181

Ringkøbing

1,675

Århus

4,039

Viborg

1,379

Nordjylland

2,902

I alt mio. kroner

35,000

Kilde: oplyst af Indenrigsministeriet.

Bilag D

Erhvervelser med naturforvaltningsmidler 1989-1999

Erhvervelser med naturforvaltningsmidler i 1989 -1999, kategoriseret efter overordnede formål med erhvervelserne.

Erhvervelser angivet som areal i hektar (1 hektar = 10.000m2).

År

Natur (1)

Skov (2)

Friluftsliv (3)

Kulturmiljø (4)

I alt

1989-1998

8.144

6.172

526

 

14.842

1999

251

520

4

1

776

1989-1999

8.395

6.692

530

1

15.618

 

(1) Kategorien NATUR omfatter alle arealer, hvor hovedformålet har været at retablere en tidligere eller sikre en nuværende naturtilstand. Der er især tale om retablering af søer, lavvandede vådområder og fugtige enge. I mindre omfang er der anvendt naturforvaltningsmidler til sikring af større sammen- hængende landskaber. Kategorien omfatter også skovarealer etableret i sam- menhæng med naturområder.
 
(2) Kategorien SKOV omfatter alle arealer, som er erhvervet med det hovedformål at plante ny statsskov, herunder bynær skov. Ved statslig skovrejsning tages der hensyn til eksisterende naturarealer, ligesom der retableres naturtyper indenfor skovarealet. De nye statsskove omfatter således i gennemsnit 25-- 30% ubevoksede arealer i form af enge, søer og vandhuller, vandløb m.v.
 
(3) Kategorien FRILUFTSLIV omfatter erhvervelser af spredtliggende -- ofte mindre -- arealer, der tjener som støttepunkter for friluftslivet eller sikrer offentlighedens adgang til skov- og naturområder. Såvel natur- som skovprojekter forbedrer i meget stort omfang mulighederne for befolkningens friluftsliv.
 
(4) Kategorien KULTURMILJØ omfatter erhvervelser der har til formål at sikre, genoprette og formidle fortidsminder eller historiske elementer i landskabet. Erhvervelserne vedrører afgrænsede områder, som rummer synlige eller skjulte elementer. Fra 1999 er der kulturmiljøet tildelt egne midler i naturforvaltning. Derfor er erhvervelser ikke tidligere opgjort for kulturmiljø.

Bilag E

Oversigt over de naturforvaltningsprojekter Skov- og Naturstyrelsen har meddelt bevillingstilsagn til i finansåret 1999

Naturforvaltningsprojekter hvortil Skov- og Naturstyrelsen i finansåret 1999 har disponeret naturforvaltningsmidler bevillingstilsagn til. EU-midler er inkluderet.

Hvert projekt er beskrevet kort med angivelse af bevillingens størrelse og den hovedkategori, som projektet er henført til (N: Natur/ S: Skov/ F: Friluftsliv/K: Kulturmiljø).

I bilaget er opført 66 projekter. Skov og Naturstyrelsens tilsagn til projekter i 1999 udgør i alt 99.3 mill. kr.

Københavns Amt

1. Vestskoven, Albertslund kommune
Merbevilling til erhvervelse og nedrivning af ejendom,
nedrivning af bygning på tidligere erhvervet ejendom
samt tilplantning af erhvervede arealer.
855.000 kr.

S

2. Økobase i Bakkehuset, Værløse kommune
Der er i Bakkehuset, Lille Hareskov etableret en økobase, dvs. en mindre samling af redskaber til brug for skolernes undervisning i natur og teknik. Økobasen anvendes af skolerne i Københavns kommune.
43.000 kr.

F

3. Garderhøjfortet, Lyngby-Tårbæk kommune
Der er givet tilskud til førstegangspleje af Garderhøjfortet og til information og formidling.
100.000 kr.

K

4. Naturcenter Vestamager, Tårnby kommune
Der er afsat midler til ændring af flisfyringsanlægget på Naturcenter Vestamager.
Tilsagn: 175.000 kr.

F

 

Frederiksborg Amt

5. Holløse Bredning, Helsinge Kommune,
Der er givet et tilsagn, der dækker Skov- og Naturstyrelsens erhvervelsesomkostninger ved mageskifter i projektområdet. Det samlede projektareal er hermed tilvejebragt. Frederiksborg Amt har i 1999 afholdt udgifterne til anlægsarbejderne, der har retableret Holløse Bredning. Projektet forbedrer de naturmæssige kvaliteter og nedsætter Arresøens fosforbelastning. Se beskrivelse i årsberetningen.
11.000 kr.

N

6. Lyngby Mose, Skævinge kommune
Der er reserveret midler til erhvervelse af det samlede projektområde, hvor Lyngby Mose skal retableres. Skov- og Naturstyrelsen og Frederiksborg Amt gennemfører projektet i samarbejde. Når projektet er gennemført, vil det forbedre de naturmæssige kvaliteter og nedsætte Arresøens fosforbelastning.
6.000.000 kr.

N

7. Alsønderup Enge, Hillerød kommune
Der er reserveret midler til evt. erhvervelse af manglende arealer i projektområdet, således at vådområdet kan genoprettes i sin fulde udstrækning. Skov- og Naturstyrelsen og Frederiksborg Amt gennemfører projektet i samarbejde. I lighed med Holløse Bredning og Lyngby Mose har projektet i Alsønderup Enge til formål at nedsætte fosforbelastningen af Arresøen og forbedre de naturmæssige kvaliteter.
812.000 kr.

N

8. Sperrestrup Skov, Ølstykke kommune
Erhvervelse og tilplantning i den bynære Sperrestrup Skov, som ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Erhvervelsen supplerer den hidtidige skovrejsningsindsats i projektområdet.
300.000 kr.

S

Roskilde amt

9. Bidstrup Skovarrondering, Hvalsø kommune
Der er reserveret midler til nedrivning af hus og fjernelse af olietank på en ejendom, der tidligere erhvervet til skovrejsning som afrunder Bidstup Skov.
100.000 kr.

S

Vestsjællands Amt

10. Fugledegård, Hvidebæk kommune
Der afsat bevilling til et magelæg for en del af Fugledegårds arealer. Provenuet tilføres Naturforvaltningsmidlerne.
163.000 kr.

K

11. Højby Sø, Trundholm kommune
Der er afsat midler til anlægsarbejder, som opfølgning på magerskifter med flere lodsejere. Anlægsarbejderne afslutter Højby Sø projektet.
165.000kr.

N

12. Store Åmose, Stenlille m.fl. kommuner
Der er afsat et beløb til dækning af udgifterne til en teknisk forundersøgelse, som skal belyse mulighederne for naturgenopretning gennem vandstandshævning i Store Åmose. Forundersøgelsen udføres i samarbejde med Vestsjællands Amt.
885.000 kr.

K

13. Nakke skov, Nykøbing-Rørvig kommune
Der er afsat midler til at foretage tilplantning, naturgenopretning og friluftsmæssige tiltag på de arealer, der tidligere er erhvervet i skovrejsningsområdet.
220.000 kr.

S

 

Storstrøms amt

14. Enehøje, Nakskov kommune
Skov og Naturstyrelsen har 1999 erhvervet øen Enehøje i Nakskov Fjord. Der foretages førstegangspleje, naturgenopretning og etableres publikumsfaciliteter, således at der bliver mulighed for at få adgang til og opleve Enehøje. Se beskrivelse af projektet i årsberetningen.
Tilsagn: 927.000 kr.

N

15. Albuen, Rudbjerg kommune
Der afsat midler til istandsættelse af det gamle lodshus på Albuen m.h.p. at huset skal anvendes til information og formidling af områdets kulturmiljø og natur.
Tilsagn: 100.000 kr.

K

Bornholms amt

16. Udkæret og Vallensgård mose, Aakirkeby kommune
Der er reserveret midler til at hæve vandstanden i mosen og til etablering af stier m.v., således at publikum kan komme rundt i mosen, der grænser op til Ekkodalen og Almindingen.
263.000 kr.

N

17. Pedersker Skov, Aakirkeby kommune
Erhvervelse af ejendom på ca. 25 ha, der udvider Pedersker Skov. Skovrejsningsområdet ligger over følsomme grundvandsressourcer, som er af betydning for Bornholms drikkevandsforsyning.
1.850.000 kr.

S

19. Mølledalen ved Hammershus, Allinge-Gudhjem kommune
Kulturmiljøprojektet retablerer vandføringen i den tørlagte Mølledal, som var en væsentlig del af forsvarsværkerne omkring Hammershus fæstningen.
500.000 kr.

K

20. Fosforitten ved Arnager, Aakirkeby kommune
Der er givet tilskud til et projekt, der delvis retablerer mineanlægget "fosforitten" og formidler de landskabelige og kulturhistoriske træk i området.
150.000 kr.

K

Fyns Amt

21. Kirkendrup Skov, Odense kommune
Der er reserveret midler til yderligere en erhvervelse i Skovrejsningsområdet ved Næsbyhoved-Broby. Beløbet dækker endvidere udgifter til tilplantning, friluftsmæssige tiltag og naturgenopretning.
1.165.613 kr.

S

22. Naturprojekt Sydlangeland, Sydlangelands kommune
På sydspidsen af Langeland sker der skovrejsning, naturgenopretning og pleje samt friluftsmæssige tiltag. Der er som led i projekterne erhvervet en ejendom, og der er afsat midler til gennemførelse af en jordfordeling, der skal tilvejebringe arealerne til bl.a. genopretning af større vådområde.
3.095.000 kr.

N

23. Stævningsskove, Sydlangelands kommune
Bevillingsnedsættelse til erhvervelse af stævningsskove på Sydlangeland, som i stedet søges erhvervet gennem den jordfordeling, der gennemføres som led i Naturprojekt Sydlangeland.
- 200.000 kr.

N

24. Ejby og Gelsted skove, Ejby kommune
I forbindelse med at Skov og Naturstyrelsen vederlagsfrit overtager 1.2 ha i skovrejsningsområdet fra Ejby kommune, er der afsat et beløb til dækning af erhvervelsesomkostninger.
20.000 kr.

S

25. Skovrejsning i Svanninge Bakker, Faaborg kommune
Der er meddelt bevilling til erhvervelse af ejendom på ca. 11 ha, der binder Svanninge Bakker og Sollerup Skov sammen og giver publikum bedre muligheder for at færdes og opholde sig i området. Der gennemføres såvel skovrejsning som retablering af overdrev i Svanninge Bakker, og erhvervelsen styrker denne flersidede indsats.
990.000 kr.

S

26. Søbygård, Ærøskøbing kommune
Et forprojekt skal undersøge mulighederne for at retablere vandfyldte voldgrave omkring Søbygård borgbanke.
150.000 kr.

K

27. Skovrejsning ved Kerteminde, Kerteminde kommune,  Der er afsat bevilling til forundersøgelse af et indsatsområde for skovrejsning ved Kerteminde.
60.000 kr.

S

28. Ringe Skov, Ringe kommune
Som led i skovrejsningen ved Ringe, er der afsat midler til at erhverve en ejendom på 14 ha.
1.920.000 kr.

S

Sønderjyllands amt

29. Dybbøl Skanse IV, Sønderborg kommune
Der er afsat bevilling til førstgangspleje og genopretning af Dybbøl Skanse IV, således at skansen fremstår som de øvrige skanser i det nationale mindeområde.
300.000 kr.

K

30. Nydam Mose, Sundeved kommune
Der er afsat midler til et forprojekt om genopretning af Nydam Mose for at sikre og bevare mosens beholdning af vigtige våbenofre fra jernalderen, der er af national betydning.
300.000 kr.

K

31. Ladegårds Eng, Vojens kommune
Der er erhvervet engarealer fra 3 lodsejere i Ladegårds eng som led i styrelsens hidtidige samarbejde med Sønderjyllands amt om projektet Haderslev-Vojens tunneldal. Genopretningsprojektet er afsluttet i naturforvaltningsregi, fordi projektet i Ladegårds Eng forventes videreført indenfor rammerne af VMPII-vådområdeindsatsen.
207.100 kr.

N

32. Værfter i marsken, Tønder kommune
Der er reserveret en bevilling til retablering og formidling af to ubebyggede værfter i marskområdets landskab.
100.000 kr.

K

33. Bergs Plads, Haderslev kommune
Der er afsat midler til tilplantning af arealer indenfor det rekreative område Bergs Plads ved Haderslev Dam. Projektet er en del af aktiviteterne i Haderslev-Vojens tunneldal.
90.000 kr.

S

34. Skovrejsning på Årø, Haderslev kommune
Bevillingsnedsættelse som følge af at udgifterne til projektet er blevet lavere end forudsat.
- 90.000 kr.

S

35. Bolderslev Naturskov, Tinglev, Aabenraa og Rødekro kommuner
Bolderslev skov er en af de få rester af oprindelig naturskov i Danmark, hvor der i en årrække er arbejdet med at beskytte naturskoven gennem fredning og naturforvaltning. I fortsættelse af jordfordelingen i 1998, er der afsat midler til dækning af jordfordelingsomkostninger, matrikulering og en erhvervelse.
1.084.000 kr.

N

36. Skovlyst Naturskole, Aabenraa kommune
Der er foretaget en mindre nedsættelse af bevillingen til naturskolen.
- 50.000 kr.

F

Ribe Amt

37. Ribe Skov, Ribe kommune
Der er afsat midler til erhvervelser, der udbygger skovrejsningsprojektet Ribe skov.
240.000 kr.

S

38. Varde Ådal, Varde m.fl. kommuner
Formålet med Varde Ådal projektet er at genskabe de fugtige enge og foretage naturpleje i Varde Ådal. I 1999 er der foretaget naturgenopretning på ca. 460 ha. De lokale landbrugsorganisationer gennemfører projektet i samarbejde med Strukturdirektoratet, Ribe Amt og Skov- og Naturstyrelsen. Naturforvaltningsmidlerne finansierer anlægsarbejderne, der hæver grundvandsstanden, mens landmændene i Ådalen kan modtage MVJ-tilskud til driften af engene. Det reserverede beløb udbetales til Varde Landboforening og Vardeegnens Familielandbrug, til dækning af udgifter ved anlægsarbejder. Af det reserverede beløb udgør 2.119.713 kr. medfinansiering fra EU-LIFE, Nature.
5.002.713,42 kr.

N

Vejle amt

39. Skovrejsning ved Vonsild, Kolding kommune
Der er afsat bevilling til erhvervelse af ejendom på ca. 38 ha., der udvider skovrejsningsområdet og skaber fysisk sammenhæng med naturgenopretningsprojektet i den nærliggende højmose, Svanemosen.
2.946.000 kr.

S

40. Gøddinge Skov, Egtved kommune
Der er afsat midler til arkæologisk prøvegravninger på arealer, der tidligere er erhvervet i skovrejsningsområdet.
10.000 kr.

S

Ringkøbing Amt

41. Skjern Å Naturprojekt, Egvad og Skjern kommuner
I 1999 blev anlægsarbejderne i Skjern Å Naturprojekt igangsat, der genopretter og retablerer Skjern Åens frie forløb i den vestlige del af Skjern Å dalen. Endvidere er der erhvervet yderligere arealer i projektområdet. De reserverede midler i 1999 skal primært dække udgifterne til anlægsarbejder. Der indgår tilskud på 5.366.059,73 kr. fra EU- LIFE, Environment i årets bevilling.
43.566.059,73 kr.

N

42. Ikast Byskov, Ikast kommune
Der er afsat midler til gennemførelse af arkæologiske prøvegravninger på arealer, der tidligere er erhvervet i skovrejsningsområdet.
16.000 kr.

S

43. Fil Sø, Ulfborg-Vemb kommune
Som led i frasalg af ejendommen Lystbækgård er der givet bevilling til etablering af toiletbygning for publikum, der skal erstatte faciliteterne i ejendommen.
220.000 kr.

N

Ringkøbing og Århus amter

44. Bølling Sø, Ikast og Silkeborg kommuner
Der er reserveret midler især til erhvervelser, undersøgelser og fundamentssikring af nye 400 KV elmaster i det fremtidige søområde.
1.601.664 kr.

N

Århus amt

45. Vænge Sø, Ebeltoft kommune
Der er afsat midler til dækning af følgeomkostninger ved erhvervelse af ca. 12 ha der skråner ned mod Vænge Sø området på Helgenæs. Der retableres overdrev på arealet.
20.000 kr.

N

46. True Skov, Århus kommune
Der er reserveret midler til erhvervelse af ejendommen Lundagergård som led i skovrejsningen i True-området. Endvidere er projektbevillingen blevet nedsat i 1999, fordi tilplantning af Yderupgårds arealer, som blev erhvervet i 1998, gennemføres over flere år, end planlagt.
- 630.000 kr.

S

47. Bærmose-Himmerig Skov, Hinnerup og Århus kommuner
Som led i Bærmose-Himmerig skovrejsningsprojektet er der reserveret midler til ejendomserhvervelse, der udvider skovrejsningsprojektet.
2.300.000 kr.

S

48. Nordsamsø, Samsø kommune
Bevillingen skal dække udgifterne til nedrivning af forfaldne udhusbygninger, gyllebeholder m.v. på ejendommen Petershåb, der skæmmer det bakkede overdrevslandskab. Endvidere er der erhvervet ca. 1.2 ha, som udlægges som overdrev.
248.000 kr.

N

49. Illerup Ådal, Skanderborg kommune
Der er afsat midler til erhvervelse af ca. 4 ha enge, der grænser op til moseområdet i Illerup Ådal. Som led i en fredning er vandstanden i den gamle offermose blevet hævet. Herved er de tilgrænsende enge blevet vandlidende. Engene erhverves i stedet for at foretage supplerende afværgeforanstaltninger.
166.000 kr.

K

50. Hvinningdal Skov, Silkeborg kommune
I samarbejde med Silkeborg kommune har Skov- og Naturstyrelsen igangsat det bynære Hvinningdal skovrejsningsprojekt, som skal beskytte grundvandsressourcer, der er væsentlige for kommunens vandforsyning. Der er reserveret midler til de første arealerhvervelser i skovrejsningsområdet.
1.996.800 kr.

S

51. Aqua Ferskvandscenter, Silkeborg kommune 
Der ydes et tilskud til etablering af naturudstilling på Aqua Ferskvandscenter.
300.000 kr.

F

Viborg Amt

52. Brokholm Sø og Skov, Sundsøre kommune,.
Myndighedsbehandlingen af den planlagte retablering af Brokholm Sø er afsluttet, og tilsvarende gælder den supplerende jordfordeling i området ved Gåsemosen. Tilsagnet dækker udgifterne til arkæologiske udgravninger af borgbanken og anlægsarbejderne, der skal genskabe søen. Endvidere er der afsat midler til tilplantning af dele af skovrejsningsarealerne
3.340.000 kr.

N/S

53. Sundby Sø, Thisted kommune
Kompensation til ledningsejere i projektområdet ifølge forlig ved landvæsenskommission.
225.000 kr.

N

54. Langdos, Thisted kommune
Erhvervelse af ejendom og nedrivning af parcelhus i Thisted, der er det sidste hus som manglede i at frilægge gravhøjen "Langdos" for bebyggelse.
715.000 kr.

K

55. Faddersbøl Skov, Thisted kommune
Faddersbøl Mølle renovereres for at indrette publikumsfaciliteter og skabe bedre rammer for information og formidling. Det er hensigten at sælge den ejendom, der hidtil er anvendt til formålet.
320.000 kr.

S

56. Fur, Sundsøre kommune
Der er afsat bevilling til erhvervelse som led i et magelæg, der sammenbinder Skov- og Naturstyrelsens overdrevsarealer og forbedrer adgangsforholdene til de geologisk interesante områder på Nordfur.
122.000 kr.

N/F

57. Forundersøgelse om de Østlige Vejler, Thisted kommune
Der er behov for at indsamle belastningsdata om Lund Fjord som led i forundersøgelsen. Tilsagnet dækker udgifterne til indsamling af data.
90.000 kr.

F

Nordjyllands Amt

58. Drastrup Skov, Ålborg Kommune
Som led i en jordfordeling erhverver Skov- og Naturstyrelsen ca. 50 ha. i projektområdet for Drastrup Skov.
2.890.000 kr.

S

59. Naturcenter Fosdal, Brovst kommune
Der er afsat yderligere midler, der skal dække udgifterne til ombygning og indretning af Fosdalgård til naturskole og udstillingsformål.
2.100.000 kr.

F

60. Sebbersund, Nibe kommune
Der reserveret midler til erhvervelse af en ejendom for at frilægge og frede et område, som af hensyn til landskabelige og kulturhistoriske interesser, herunder en bosættelse fra vikingetiden.
3.200.000 kr.

K

61. Års Skov, Aars kommune
Der er erhvervet en ejendom som udvider skovrejsningsprojektet i Års. De afsatte midler dækker erhvervelsesudgifter og tilplantning af arealet.
478.100 kr.

N

62. Vilsted Sø, Løgstør kommune
Der er reserveret midler til erhvervelse af to dambrug i projektområdet. Det sker i samarbejde med Nordjyllands amt, der køber opstemningsrettighederne. Projektet videreføres ikke som Naturforvaltningsprojekt, idet Nordjyllands amt har til hensigt at gennemføre et vådområdeprojekt i Vilsted Sø området under Vandmiljøplan II.
1.100.000 kr.

N

63. Fosdal Plantage, Brovst kommune.
Bevillingsnedsættelse som følge af at ejendomserhvervelse ikke blev gennemført som forudsat.
- 1.440.000 kr.

S

64. Hjørring-Astrup Skov, Hjørring kommune
Lille merbevilling der dækker udgifterne til at afslutte arbejdet med renholdelse af kulturer.
1.370 kr.

S

Landsdækkende projekter

65. Naturvejlederordningen, landsdækkende
Der afsættes midler til naturvejlederordningen, herunder efteruddannelse af naturvejledere og aktiviteterne på skovskolen. Tilsagnet dækker også lønudgifter til statsansatte naturvejledere på distrikterne.
4.650.000 kr.

F

66. Fremavlspakken.
For at fremme produktion af frø af den rette kvalitet fortsættes programmet fra 1989. Halvdelen af udgifterne afholdes af naturforvaltningsmidlerne, mens resten afholdes over styrelsens driftsmidler.
715.455 kr.