Hvide klitter i Vestjylland, et egekrat i Midtjylland, en lavvandet fjord med mudder- og sandbanker i Østjylland, et rev af sten gemt under havets overflade i Kattegat, en opskyllet vold af tang med planter i Roskilde Fjord og en bøgeskov med blomstrende anemoner og lærkesporer på Sjælland.

Naturtyper af vidt forskelligt udseende, størrelse og dannelse. Men fælles for dem er, at de enten er i tilbagegang, kun findes få steder eller er karakteristiske eksempler på europæisk natur. Det samme gælder for næsten 200 andre naturtyper i Europa.

Landene i EU gør nu en fælles indsats for at bevare disse mange naturtyper. Det sker ved at udpege særlige områder, hvori naturtyperne bevares. Områderne kaldes EF-habitatområder og indgår i et net af områder i hele EU. Nettet kaldes NATURA 2000 og er under opbygning.

Mange af naturtyperne er allerede beskyttede i Danmark. Men dele af den danske natur vil fremover blive bedre beskyttet gennem dette net.

Også særlige dyre- og plantearter beskyttes i NATURA 2000 områder. Men for langt de fleste af disse findes der i forvejen gode illustrationer og gode kortfattede beskrivelser. Derfor er der ikke det samme behov for at formidle ny viden om deres udseende.

Denne bog skal være med til at skabe interesse og forståelse for at bevare naturtyperne i NATURA 2000 og de bagvedliggende ideer om et netværk af områder med en bæredygtig udvikling. Gennem fotos, korte beskrivelser af naturtyperne og eksempler på forekomster i Danmark håber Skov- og Naturstyrelsen at kunne præsentere naturtyperne på en mere konkret og forståelig måde end gennem det materiale, der hidtil har været tilgængeligt for et dansk publikum. Alle fotos er fra Danmark og er eksempler på, hvordan naturtyperne kan se ud.

Bogen kan forhåbentlig bruges som et værktøj af dem, der arbejder med at bevare naturtyperne, et opslagsværk for dem, der ønsker mere biologisk viden og en inspirationskilde for dem, der ønsker at besøge de områder, hvor denne smukke og ofte særegne natur findes.

Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser, takkes for hjælp med at beskrive naturtyperne.

Hans Henrik Christensen,
direktør, Skov- og Naturstyrelsen

NATURA 2000

Denne bog beskriver de naturtyper, der indgår i de danske NATURA 2000 områder.

NATURA 2000 er navnet på et netværk af naturområder i hele EU. Områderne udpeges for at bevare naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Naturtyperne og arterne repræsenterer vigtige, bevaringsværdige dele af europæisk natur.

Hvert enkelt EU-land vælger selv, hvordan det vil udpege og beskytte områderne, men forpligter sig til særligt at beskytte de naturtyper og arter, områderne er udpeget for. Om nødvendigt skal landene også aktivt genoprette naturtyper og levesteder for arter. NATURA 2000 områderne bliver dermed en slags kerneområder, som er et væsentligt bidrag til at bevare den biologiske mangfoldighed i Europa.

NATURA 2000 netværket består af:

områder, der skal bevare forskellige typer af natur og bestemte dyre- og plantearter (EF-habitatområder)
områder, der skal beskytte levesteder for bestemte fuglearter (EF-fugle- beskyttelsesområder).

Hvad har Danmark udpeget?

Denne bog beskriver de naturtyper, som vi har udpeget habitatområder for i Danmark. Udpegningen af habitatområder er sket på baggrund af habitatdirektivet fra 1992. De naturtyper, vi skal beskytte, fremgår af direktivets bilag I. Her findes næsten 200 naturtyper, og over 50 af disse forekommer i Danmark.

Danmark har i 1998 efter reglerne i direktivet afleveret et samlet nationalt forslag til habitatområder til Europa-Kommissionen i Bruxelles. Forslaget er blevet til efter en lang proces med høring af myndigheder, organisationer og offentligheden i øvrigt. Forslaget omfatter 194 områder med et samlet areal på godt 10.000 km². 72 % er hav, 28 % er land. Områderne på land udgør ca. 6 % af Danmarks landareal.

Det danske forslag vil efter en nærmere vurdering i EU blive revideret og derefter indgå i en fællesskabsliste over områder, der samlet vil udgøre NATURA 2000 netværket. Der kan ske ændringer i forslaget på grund af ny viden og forståelse af, hvordan man definerer visse naturtyper.

Den endelige udpegning af områderne sker i samarbejde mellem Europa-Kommissionen og medlemslandene i EU. Herefter får landene nogle år til at indføre den nødvendige overvågning og beskyttelse af områderne i form af lovgivning, planer, aftaler om pleje af naturen med lokale ejere eller andre foranstaltninger.

Du kan hente opdaterede oplysninger om områder og udpegningsgrundlag på Skov- og Naturstyrelsens NATURA 2000 hjemmeside på adressen: http://natura2000.sns.dk.

NATURA 2000 og dansk natur

NATURA 2000 er en vigtig nyskabelse for at bevare naturen i Europa.

Selvom NATURA 2000 områderne omfatter vigtige dele af den danske natur, er det vigtigt at holde sig for øje, at nettet af bevaringsområder ikke dækker hele den danske mangfoldighed af natur. Det omfatter f.eks. ikke visse typer af enge og naturskove, som er bevaringsværdige og truede naturtyper her i landet. Derfor skal NATURA 2000 ses som et supplement til den eksisterende beskyttelse af den danske natur.

Beskrivelse af naturtyperne

Se her!

Beskrivelser af naturtyperne i denne bog tager deres udgangspunkt i Europa-Kommissionens manual "Interpretation Manual of European Union Habitats". Manualen definerer og beskriver hver enkelt naturtype på habitatdirektivets bilag I. Denne bog handler om de af naturtyperne, der findes i Danmark og beskriver dem mere populært, end manualen gør.

Baggrunden

Europa-Kommissionens manual "Interpretation Manual of European Union Habitats" bygger på et system, der beskriver og klassificerer samtlige naturtyper i Europa. Systemet kaldes CORINE Biotopes (COoRdination of INformation on the Environment). Ved hjælp af det kan ethvert mindre stykke natur i Europa henføres til en og kun en naturtype.

I habitatdirektivet er udvalgt et mindre antal CORINE naturtyper, som anses for truede eller beskyttelseskrævende. Manualen beskriver disse naturtyper med udgangspunkt i CORINE og med mange henvisninger til litteratur. Den er et stykke værktøj, der kan identificere naturtyperne, og som derfor kan bruges til at registrere, hvor naturtyperne forekommer.

Manualen findes i en uofficiel dansk oversættelse fra 1999 "Fortolkningsmanual til danske naturtyper omfattet af EF-habitatdirektivets bilag I". Den omfatter kun de naturtyper, der i 1998 var udpeget EF-habitatområder for i Danmark.

Når man skal identificere og afgrænse en naturtype, er det nødvendigt både at hente oplysninger i CORINE systemet og i manualen. Manualen går nemlig ikke tilstrækkeligt ind på grænsetilfældene på de CORINE naturtyper, som ikke omfattes af EF-habitatdirektivet. En del af formålet med bogen her er at gøre det lettere at forstå, hvad naturtyperne omfatter.

Det er vigtigt at understrege, at der godt kan identificeres en naturtype, selv om der ikke findes de typiske arter, som nævnes i bogen. Arterne er eksempler og i visse tilfælde så sjældne, at få eller ingen af dem vil forekomme, selvom naturtypen er tilstede.

For vandløb og skove er det ifølge EF-habitatdirektivets bilag I kun lokaliteter, som er naturlige eller delvis naturlige, der omfattes. Det betyder, at der ikke skal udpeges vandløb, som helt har mistet deres naturlige dynamik eller er stærkt forurenede. Tilsvarende er plantet skov (kulturskov eller plantage) normalt ikke en NATURA 2000 naturtype. Dog kan kulturskov, som er gammel og særligt naturvenligt drevet gennem lang tid, være omfattet, hvis der lever arter i den, som er med på EF-habitatdirektivets bilag.

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

En tidligere sandbanke, som nu rager op over vandet og er blevet til en ø. Nibe Bredning, Limfjorden. Foto: Bert Wiklund.

Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 meter. De er hævet over den omgivende bund, så der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten.

Typiske arter

Ålegræs, samt i de indre farvande desuden børstebladet vandaks, langstilket havgræs og kransnålalger. Naturtypen er en vigtig overvintringsplads for mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder og bruges også af sæler.

Udbredelse

Naturtypen forekommer almindeligt i de danske farvande, bl.a. syd for Læsø og omkring Vejrø i Kattegat, ud for Vadehavet, syd for Amager og langs sydkysten af Lolland.

Flodmundinger

1130 Flodmundinger

Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Flodmundinger omfatter de nedre, udvidede dele af floder eller som i Danmark de udvidede udmundinger af store åer. Det er indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er stor, ligesom flodmundingerne generelt er påvirket af tidevand undtagen omkring Østersøen og de indre danske farvande. Opblandingen af ferskvand og saltvand og nedsat strømhastighed i ly af udmundingen fører til aflejring af fine ler- og sandpartikler, som ofte danner udstrakte mudder- og sandflader, der er blottede ved ebbe. Aflejringerne kan føre til dannelse af delta.

Typiske arter

Bundfæstede alger og bevoksninger med ålegræs med f.eks. dværgbændeltang. I flodmundinger med brakvandsvegetation findes alm. havgræs og vadegræs, og i flodmundinger omkring Østersøen forekommer både ferskvands- og brakvandsarter, f.eks. arter af kogleaks, star, tusindblad, vandaks og tagrør. Det bundlevende dyreliv udgøres af bl.a. krebsdyr, muslinger og snegle. Naturtypen udgør vigtige fødeområder for mange fuglearter.

Udbredelse

Naturtypen forekommer enkelte steder i Danmark, f.eks. dele af Randers Fjord og Flasken ved Reersø i Vestsjælland.

Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe

1140 Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe

Sandormehobe ved ebbe. Harre Vig, Limfjorden. Foto: Bert Wiklund.

Mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter, men ofte er der store mængder af mikroskopiske blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Naturtypen er af stor betydning for ande- og vadefugle, som søger føde her.

Typiske arter

Fladerne rummer ofte rige samfund af hvirvelløse dyr som muslinger, sandorme, snegle og krebsdyr.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt langs de indre danske kyster, men forekommer i sin største udstrækning og mest udviklet i Vadehavet. Andre eksempler på naturtypen findes syd for Læsø, i Mariager Fjord i Østjylland og langs sydkysten af Lolland.

* Kystlaguner

1150 * Kystlaguner

Kystlaguner på vestlige del af Avernakø, Sydfynske Øhav. Foto: Ole Malling.

Kystlaguner og strandsøer er områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller næsten helt adskilt fra havet af f.eks. sandbanker, rullesten eller klipper. Saltholdigheden varierer temmelig meget afhængig af nedbør, fordampning og tilførsel af havvand under storme, tilfældige vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Kystlaguner kan være bevoksede, men kan også være helt uden vegetation, ligesom arealet kan vokse betydeligt under oversvømmelser.

Typiske arter

Floraen kan mangle f.eks. på grund af forurening, men rummer ofte en eller flere af følgende arter: Vandstjernearter, kransnålalger, lav kogleaks, børstebladet vandaks, strandvandranunkel eller alm. havgræs. I smålaguner og strandsøer kan der endvidere findes korsandemad, tagrør, vandaksarter, krebseklo, dunhammerarter eller stor najade. Faunaen kan i visse områder rumme interessante arter af polypdyr, børsteorme, hjuldyr, bløddyr, krebsdyr eller fisk.

Udbredelse

Naturtypen findes adskillige steder i Danmark langs kyster, hvor havet aflejrer materiale, der lukker områder med mere stillestående vand. Eksempler på kystlaguner er Nissum Fjord i Vestjylland, Bøjden Nor på Sydfyn og Saltbæk Vig i Vestsjælland. Men også små vandsamlinger og søer afskåret fra havet f.eks. strandsøer på Saltholm og på andre strandenge hører ind under naturtypen.

Større lavvandede bugter og vige

1160 Større lavvandede bugter og vige

Horsens Fjord, Østjylland, set fra Alrø. I baggrunden ses knopsvaner. Foto: Bert Wiklund.

Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige aflejringer og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter.

Typiske arter

Arter af bændeltang og vandaks, alm. havgræs og bundlevende eller bundfæstede alger. For dyrenes vedkommende kan nævnes bundlevende samfund af muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr.

Udbredelse

Naturtypen findes i store dele af de indre danske farvande, idet disse generelt er lavvandede set i international sammenhæng. Eksempler på naturtypen er Limfjorden, Mariager Fjord i Østjylland, Stavns Fjord på Samsø og Sejerø Bugt i Vestsjælland.

Rev

1170 Rev

Blåmuslinger og søstjerner. Schultz Grund, et stenrev øst for Djursland, Østjylland. Foto: Steffen Lundsten, Danmarks Miljøundersøgelser.

Tandtang på sten dækket af koralskorpealge. Kims Ryg, et stenrev i det nordlige Kattegat.
Foto: Kim Lundshøj, Biodyk

Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærtliggende rev. Det er især den faldende saltholdighed ned gennem de danske farvande fra Kattegat gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm, der er årsag til, at dyre- og plantelivet er meget forskelligt fra rev til rev.

Typiske arter

Rødalger, grønalger og brunalger, bl. a. blæretang. Blæretang findes på dybder fra 0,5 til 6 m, og herunder findes en zone med rødalger på dybder fra omkring 5 til 10 m. Af dyr kan nævnes arter af muslinger, svampe, mosdyr og rurer.

Udbredelse

I de indre danske farvande findes en lang række stenrev fra det nordlige Kattegat ned gennem bælterne over Østersøen til Bornholm. Eksempler er Læsø Trindel i det nordlige Kattegat, Hatter Barn ved Samsø, Kirkegrund i Smålandsfarvandet nord for Lolland og rev omkring Ertholmene i Østersøen.

Boblerev

1180 Undersøiske formationer forårsaget af udstrømmende gas

Metangasser bobler op fra revet. Nordlige Kattegat. Foto: Ib Aagaard, Marinbiologisk Laboratorium.

Boblerev sydøst for Hirsholmene i det nordlige Kattegat. På billedet ses taskekrabbe, søanemone, stor søstjerne, flere arter af polypdyr og røde kalkskorpealger. Foto: Ib Aagaard, Marinbiologisk Laboratorium.

Klipper, søjler, belægninger og plateauer under havoverfladen, som er opstået ved sammenkitning af sandsten ved hjælp af en kulstofholdig cement dannet af mikroorganismer. Naturtypen består af disse meget bemærkelsesværdige dannelser, som er fulde af små rør og huller, og som med mellemrum frigiver gasser, hovedsageligt methan. Heraf stammer navnet boblerev. Methanen kommer sandsynligvis fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale. Naturtypen rummer et meget rigt dyreliv med farvestrålende organismer

Typiske arter

Svampe, herunder boresvamp, koraldyr som almindelig søanemone, stor søanemone og dødningehånd, børsteorme som trekantorm, snegle, tibenede krebsdyr som anomur og taskekrabbe og pighuder.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt i Kattegat nord for Læsø og i den danske del af Skagerak.

Enårig vegetation på strandvolde

1210 Enårig vegetation på strandvolde

Den gule blomst strandhornskulpe er en af karakterarterne for naturtypen. Kås, vestlige del af Limfjorden. Foto: Bert Wiklund.

Bevoksninger på stenede strande med enårige planter, der vokser på opskyllet materiale som tang eller grus. Opskyllet aflejres typisk som små volde og er rigt på kvælstofholdigt, organisk materiale. Visse flerårige arter hører med til plantesamfundet.

Typiske arter

Strandsennep, sodaurt, mældearter, pileurtarter, hestetunge, alm. kvik, gåsepotentil, strandhornskulpe og strandmandstro.

Udbredelse

Naturtypen findes almindeligt langs kyster i de indre danske farvande, som er udsat for en vis bølgepåvirkning fra havet. Eksempler på naturtypen findes ved Kås Hoved og Røjensø Odde i Limfjorden, på Læsø, langs Stavns Fjord på Samsø og langs Roskilde Fjord.

Flerårig vegetation på stenede strande

1220 Flerårig vegetation på stenede strande

Stenstrand med forskellig vegetation. I forgrunden ses strandkål. Fyns Hoved, Nordfyn. Foto: Bert Wiklund.

Naturtypen består af flerårig vegetation på stenede strande, inklusive disses øvre dele, som i visse tilfælde kan udgøre ret store komplekser af gamle strandvolde. Dele af dem kan være domineret af laver og mosser. På store, gamle strandvoldssystemer kan der efterhånden udvikles strandoverdrev, hede og kratvegetation.

Typiske arter

Strandkål, strandarve, marehalm, strand-fladbælg, alm. kvik, alm. røllike, strandbede og strandlimurt.

Udbredelse

Kyster langs Kattegat, bælterne og Østersøen. Eksempler på naturtypen findes ved Kås Hoved og Røjensø Odde i Limfjorden, Helgenæs på Djursland, Stavns Fjord på Samsø og på Ulvshale på Møn.

Klinter eller klipper ved kysten

1230 Klinter med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne

Granitklipper. Nordvestkysten, Bornholm. Foto: Søren Koustrup, Biofoto.

Moræneklint med rigt blomstrende vegetation. Åkrog Bugt, Sydvestfyn. Foto: Bert Wiklund.

Klinter og klipper ved havet eller ganske tæt herpå. Vegetationen er mere eller mindre påvirket af beliggenheden ved kysten, f.eks. forekommer her salttålende arter. Plantesamfundene og den del, de dækker af naturtypen, er meget forskellige fra sted til sted. Forskellene skyldes graden af eksponering mod havet, geologien, klinten eller klippens form, egnen, og om arealerne har været udnyttet af mennesker. Typisk er der en zonering af plantesamfund fra havet og indefter. De stejleste skråninger nærmest havet kan være uden vegetation eller blot med laver og mosser. På toppen og på mere beskyttede dele af skråningerne findes partier med græs og urter. Længere inde i land og på mere beskyttede lokaliteter går plantesamfundene gradvist over i en blanding af mere eller mindre kystpåvirkede varianter af hede og overdrev eller i samfund med høje urter, krat eller skov. Disse varianter medregnes til naturtypen, sålænge de vokser på klinter eller klipper ved kysten og ikke mere præcist kan henføres til en anden af habitatdirektivets naturtyper.

Typiske arter

Engelskgræs, hindebægerarter, strandlimurt, lægekokleare, strandvejbred, rød svingel, vild gulerod, strandkamille, skotsk lostilk, firehannet hønsetarm og hedelyng.

Udbredelse

Klinter findes mange steder i det danske kystlandskab i meget forskellig udformning, mens klipper næsten kun findes på Bornholm. Eksempler på naturtypen er Rubjerg Knude i Nordvestjylland, Ristinge Klint på Langeland, Gilbjerg Hoved i Nordsjælland, Møns Klint og Hammerknuden på Bornholm.

Vegitation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

1310 Vegetation af Salicornia og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand

Vade med kveller. Nissum Fjord, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Vegetation, der primært består af enårige strandplanter, som koloniserer mudder- eller sandflader ved kysten. En vigtig del af denne naturtype udgøres af kvellervade, men også saltpander og andre arealer med pionervegetation af enårige planter som strandgåsefod eller strandfirling indgår.

Typiske arter

Kveller, strandgåsefod, strandfirling, knudefirling, dansk kokleare, smalbladet hareøre, spidshale og kødet hindeknæ.

Udbredelse

Naturtypen findes pletvis langs dele af de danske kyster, men kun i Vadehavet findes den i mere sammenhængende udstrækning. Den forekommer oftest i eller ved strandenge. Andre eksempler på naturtypen findes på Rønnerne på Læsø, i Mariager Fjord i Østjylland, på Saltholm og i Nakskov Fjord på Lolland.

Vadegræssamfund

1320 Spartina-flader (Spartinion maritimae)

Mosaik af kveller- og vadegræssamfund (naturtype 1310 og 1320). Vade ved Låningsvejen mellem fastlandet og Mandø, Sydvestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Flerårig græsvegetation bestående af pionergræsset vadegræs, som kan kolonisere mudderflader ved kyster med høj saltholdighed. Da vadegræs er indført her i landet og ikke er oprindeligt forekommende, har Danmark ikke de samme forpligtigelser til at beskytte naturtypen, som det har for de øvrige naturtyper. Vadegræs fortrænger flere steder den naturligt forekommende kveller.

Typiske arter

Vadegræs.

Udbredelse

Vadegræs findes især i Vadehavet, men kan f.eks. også findes i Mariager Fjord i Østjylland.

Strandenge

1330 Atlanterhavs-strandeng (Glauco-Puccinellietalia maritimae)

Strandeng. Alrø, Horsens Fjord, Østjylland. Foto: Bert Wiklund.

Vegetation på strandeng. Alrø, Horsens Fjord, Østjylland. Foto: Bert Wiklund.

Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, f. eks. ved vinterstorme. De har en vegetation af salttålende græsser og urter. Naturtypen omfatter mange undertyper, f.eks. strandsump. Naturtypen findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og deraf følgende erosion.

Typiske arter

Harril, krybhvene, rød svingel, strandannelgræs, strandmalurt, alm. kvik, stiv kvik, engelskgræs, kødet hindeknæ, rødbrun kogleaks, slap annelgræs, spydmælde, kilebægerarter, strandasters, strandbede, strandgåsefod, strandkamille, strandmælde, sandkryb, strandtrehage, strandvejbred, sumpstråarter, udspilet star og udspærret annelgræs.

Udbredelse

Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.

Forstrand og begyndende klitdannelser

2110 Begyndende klitdannelser

Klit under dannelse. Bevoksning af hjælme binder sandet. Nymindegab, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

De første stadier i dannelse af klitter. Naturtypen består typisk af vindribber, strandvolde, hævede sandflader på den øvre strand eller forklitter ved foden af de høje klitter.

Typiske arter

Strandkvik, marehalm, strandarve, sand-hjælme og Østersøhjælme.

Udbredelse

Naturtypen findes langs kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens kræfter. Den findes især langs Jyllands nord- og vestkyst, Læsø, Anholt, Vadehavsøerne, Nordsjællands kyst og Bornholms sydkyst.

Hvide klitter og vandremiler

2120 Sandklitter i kystbæltet med Ammophila arenaria (hvid klit)

Hvide klitter ved Nymindegab, Vestjylland. I baggrunden forstrand (naturtype 2110). Foto: Bert Wiklund.

Klitter, hvorfra der fortsat sker en fygning af sand på grund af et sparsomt dække af vegetation.

Ofte er det de yderste rækker af klitter langs kysterne med en typisk bevoksning af hjælme eller marehalm, men også de vandremiler, der udgår herfra, hører ind under naturtypen. Den konstante sandflugt fører til, at der aflejres sandtunger i læsiden, som gør klitten lys at se på og giver den navnet den hvide klit.

Typiske arter

Sandhjælme, strandmandstro, strandsnerle og marehalm.

Udbredelse

Naturtypen findes langs kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens kræfter og ses derfor især langs Jyllands nord- og vestkyst, Læsø, Anholt, Vadehavsøerne, Nordsjællands kyst og Bornholms sydkyst.

* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

2130 * Stabile kystklitter med urtevegetation (grå klit)

Grønsværklit med kødkvæg. Skallerup Klit, Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Vegetation i grå klit med gul snerre. Fanø. Foto: Bert Wiklund.

Stabile klitter bag den hvide klit, som har et mere eller mindre lukket dække af græsser og urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. Kalkindholdet i jorden kan variere meget, alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit og kan indgå i mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i klitter og fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det højeste antal arter.

Typiske arter

Tidlig dværgbunke, blød hejre, sandstar, hønsetarmarter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klitkambunke, bakkeforglemmigej, markkrageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt, klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel, rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, alm. kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs og visse arter af mos og laver.

Udbredelse

Hovedudbredelsen findes langs den jyske vestkyst. Eksempler på naturtypen findes ved Svinkløv og Grønne Strand i Nordvestjylland, Hanstholm Reservatet i Thy, Tisvilde i Nordsjælland og på Dueodde på Bornholm.

* Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

2140 * Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum

Klithede, Nymindegab, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Vegetationen er domineret af revling, lyng eller andre dværgbuske på gamle kystklitter. Ofte er klitterne lave og jævne. Sandet er kalkfattigt grundet lang tids udvaskning.

Typiske arter

Sandstar, revling, farvevisse, klitvintergrøn, hedelyng, klokkelyng, alm. engelsød, alm. kællingetand, bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt, cypresmos, kostkløvtand og trind fyrremos.

Udbredelse

Naturtypen findes hovedsageligt langs Jyllands nord- og vestkyst. Eksempler på naturtypen findes på Skagen, Hulsig Hede syd for Skagen, Læsø og Hanstholm Reservatet.

Kystklitter med havtorn

2160 Klitter med Hippophaë rhamnoides

Klitlandskab med spredt bevoksning af havtorn. Tranum Strand, Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Kystklitter med krat eller mange buske af havtorn, ofte ledsaget af andre buske som hyld og gråris. Store sammenhængende krat af havtorn findes på steder, hvor sandet er særligt kalkrigt og kan her nå en højde på 1-2 m.

Typiske arter

Havtorn.

Udbredelse

Naturtypen findes især langs vestkysten af Nordjylland. Desuden findes den langs den øvrige jyske vestkyst, langs Limfjorden og på Møn.

Kystklitter med gråris

2170 Klitter med Salix repens ssp. argentea (Salicion arenariae)

Buskads af gråris. Holmsland Klit, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Kystklitter eller klitlavninger med krat eller mange buske af gråris. Naturtypen findes ofte tæt blandet med andre klittyper f.eks. krat af havtorn eller grønsværklit.

Typiske arter

Gråris.

Udbredelse

Naturtypen forekommer spredt og findes især langs vestkysten af Nordjylland og på Anholt.

Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

2180 Skovbevoksede klitter i den atlantiske, kontinentale og boreale region

Skov med eg, birk og røn på klit. Blåbjerg Klitplantage, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Kystklitter med selvsåede bevoksninger af træarter, som kan danne skov. Træarterne skal være hjemmehørende i Danmark, inklusive skovfyr. Træerne kan vokse på klitten, i fugtige klitlavninger eller være mere eller mindre dækket af klitsand. Ung skov under opvækst og kratagtig skov af f. eks. eg, birk eller asp hører med til naturtypen.

Typiske arter

Artssammensætningen er meget variabel og afhængig af lokale forhold.

Udbredelse

Eksempler på naturtypen er løvklitterne med egekrat i Kærgård Klitplantage og Blåbjerg Egekrat i Vestjylland, ligesom der findes store arealer med birk i Læsø Klitplantage.

Fugtige klitlavninger

2190 Fugtige klitlavninger

Klitsø. Vandplasken ved Kærsgård Strand, Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Fugtige eller vanddækkede klitlavninger rummer mange plantearter. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i klitlavninger, fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær. Naturtypen trues, når grundvandstanden sænkes. Krat af gråris betragtes som en selvstændig naturtype (naturtype 2170), selvom de også findes i klitlavninger.

Typiske arter

I klitsøer vandplanter som kransnål- alger, hestehale og vandaks.
I rørsump tagrør, strandkogleaks og an- dre store halvgræsser.
I klitlavninger på fugtigt sand tudsesiv, tusindgyldenarter, søpryd og vand- navle.
I kær rig- og fattigkærsurter og græsser samt gråris og evt. rosmarinpil.
I lidt tørrere klitlavninger diverse eng- og overdrevsarter samt gråris.

Udbredelse

Naturtypen findes hovedsageligt i klitområder langs den jyske vestkyst. Eksempler på naturtypen findes ved Skagen, Vandplasken i Nordvestjylland, Hanstholm Reservatet i Thy og på Fanø.

* Kystklitter med enebær

2250 * Kystklitter med Juniperus spp.

Klitlandskab med større sammenhængende bevoksninger af ene. Tranum Strand, Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Kystklitter med krat eller mange buske af enebær.

Typiske arter

Ene.

Naturtypen forekommer spredt på mindre arealer, hyppigst i Vest- og Nordjylland. Eksempler på naturtypen findes ved Vandplasken, Skallerup Klit og Rødhus Klit i Nordvestjylland.

Klitter ved Kærsgård Strand, Nordvestjylland med klit domineret af ene. Foto: Bert Wiklund.

Indlandsklitter med lyng og visse

2310 Klithede med Calluna og Genista

Blomstrende visse omgivet af lyng. Harrild Hede, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Indlandsklitter med hedevegetation af henholdsvis lyng og visse (naturtype 2310) eller lyng og revling (naturtype 2320). Klitterne består af flyvesand, som ikke stammer fra havet, men derimod fra istidsaflejringer. Derfor har disse naturtyper en anderledes vegetation end den, man finder i kystklitter. Sandbunden er meget næringsfattig, sur og udvasket. De varme og tørre forhold er fordelagtige for en del særlige organismer.

De to naturtyper er meget nærtstående. De kan ofte kun adskilles, når der ses på ret små arealer, hvor forekomst af henholdsvis visse og/eller revling afgør, om det er den ene eller anden naturtype. Ofte findes både visse og revling i samme område og dermed begge plantesamfund.

Typiske arter

Hedelyng, engelsk visse, håret visse og revling.

Udbredelse

Naturtyperne hører til istidens udvaskningssletter omkring Nordsøen og Østersøen, men findes kun få steder i Danmark, især i Jylland. Eksempler på naturtypen findes på Borris Hede i Vestjylland og på Sepstrup Sande og Randbøl Hede i Midtjylland.

Indlandsklitter med lyng og revling

2320 Klithede med Calluna og Empetrum nigrum

Flyvesand med lyng og revling. Harrild Hede, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Hedelyng, engelsk visse, håret visse og revling.

Udbredelse

Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene

2330 Indlandsklitter med åbne Corynephorus og Agrostis græsarealer

Spredt bevoksning af sandskæg mellem nøgne sandpartier på hedebakke. Galgebakke, Bredlund Plantage, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Åbne græs- eller urtebevoksninger på klitter, hvor sandet er omlejret fra smeltevandsaflejringer. Naturtypen er ofte artsfattig og indeholder mange enårige arter.

Typiske arter

Sandskæg, sandstar, hvenearter, vårspergel, flipkrave og laver (Cladonia og Cetraria).

Udbredelse

Naturtypen findes pletvis på de jyske indsander. Eksempler på naturtypen findes på Borris Hede i Vestjylland og på Sepstrup Sande og Randbøl Hede i Midtjylland.

Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer)

3110 Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet jordbund (Littorelletalia uniflorae)

Hampen Sø, Midtjylland med tvepibet lobelie i forgrunden. Foto: Bert Wiklund.

Søer og vandhuller, som er næringsfatti-ge og med lavt kalkindhold, så der er grundlag for en særlig flora af vandplanter. De har ofte en zoneopdelt vegetation af flerårige vandplanter og såkaldte amfibiske planter (planter, som findes både på land og i vand). Lobeliesøen med strandbo, tvepibet lobelie og på lidt dybere vand brasenføde er det klassiske eksempel på typen. Naturtypen findes på heder, i klitter eller omgivet af skov.

Typiske arter

Sortgrøn brasenføde, strandbo, tvepibet lobelie, aflangbladet vandaks, fin bunke, gulgrøn brasenføde, liden siv, pilledrager, sylblad og vandranke.

Udbredelse

Naturtypen findes overvejende i Nord-, Vest- og Midtjylland. Eksempler på naturtypen er Madum Sø i Himmerland, Skørsø i Vestjylland og Tingdalsøerne i Midtjylland.

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

3130 Oligotrofe til mesotrofe søer og vandhuller med vegetation af typen Littorelletea uniflorae eller Isoeto-Nanojuncetea

Udtørret bred af næringsfattig sø i Ringgive Kommuneplantage nord for Billund, Midtjylland. Foto: Bio/consult as.

Nærbillede af bruskbæger, som vokser på den udtørrede bred af søen. Foto: Bio/consult as.

Søer og vandhuller, hvor der vokser små amfibiske planter på lavt vand eller på tidvis udtørret bund, f.eks. strandbo, tudsesiv eller vandnavle. Søerne har ret næringsfattigt vand og kan være små og periodevis udtørrede.

Typiske arter

Strandbo, vandranke, aflangbladet vandaks, pilledrager, liden siv, nålesumpstrå, spæd pindsvineknop, bækarvearter, brun fladaks, dyndurt, børstekogleaks, tudsesiv og liden tusindgylden.

Udbredelse

Naturtypens udbredelse i Danmark er ikke særlig godt kendt. Den kan forekomme med små arealer i form af vandhuller i næringsfattige miljøer som heder og plantager, f.eks. voksestedet for bruskbæger i Ringgive Kommuneplantage (se foto). Visse steder vil naturtypen kunne træffes ved bredden af lobeliesøer (naturtype 3110), kransnålalgesøer (naturtype 3140) eller andre søtyper.

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3140 Kalkrige oligo-mesotrofe søer og vandhuller med bundfæstet vegetation i form af Chara spp.

Nors Sø, Nordvestjylland. Den hvide kalkholdige søbund ses i forgrunden. I søen vokser mange arter af kransnålalger. Foto: Bert Wiklund.

Søer og vandhuller, hvor der vokser kransnålalger på bunden. Søerne er ikke eller kun lidt forurenede og har kalkrigt vand. Ofte ledsages kransnålalgerne af en række andre arter af vandplanter. Ved forurening kan mængden af kransnålalger blive stærkt reduceret.

Typiske arter

Kransnålalger (Chara spp. og Nitella spp.).

Udbredelse

Naturtypen forekommer spredt, men i ringe udstrækning over store dele af landet, da mange tidligere forekomster er udryddet af forurening. Eksempler på naturtypen er Nors Sø i Thy, Nipgård Sø i Midtjylland, Tissø i Vestsjælland og Gentofte Sø ved København.

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3150 Naturligt eutrofe søer og vandhuller med vegetation af typen Magnopotamion eller Hydrocharition

Kulsø ved Skjernå, Midtjylland. I søen vokser bl. a. hjertebladet vandaks, som dog ikke ses på billedet. Foto: Bert Wiklund.

Mere eller mindre næringsrige søer og vandhuller, hvor der enten findes fritflydende vandplanter eller visse store arter af vandaks. Vandet kan være rent og klart, men er i mange søer blevet mere eller mindre grumset og uigennemsigtigt grundet tilførsel af næringsstoffer.

Typiske arter

Andemad, krebseklo, almindelig blærerod, slank blærerod, frøbid og levermosser som svømmende stjerneløv. På dybere, åbent vand glinsende vandaks, hjertebladet vandaks og langbladet vandaks.

Udbredelse

De fleste danske småsøer og vandhuller hører til denne søtype, mens mange af de større søer har mistet deres vandplanter grundet for kraftig forurening i form af eutrofiering. Naturtypen findes almindeligt over det meste af landet. Eksempler på naturtypen er Stubbe Sø på Djursland, Kulsø i Midtjylland, Furesø i Nordsjælland og Maribosøerne på Lolland.

Brunvandede søer og vandhuller

3160 Naturligt dystrofe søer og vandhuller

Hundsø er en brunvandet sø. Velling Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Søer og vandhuller med brunligt vand. Farven skyldes et højt indhold af tørv eller humusstoffer. Naturtypen er ofte meget survandet med pH 3-6, men findes også i en form med mere kalkrigt vand. De brunvandede søer findes ofte på tørvejord i moser eller på heder og kan naturligt udvikle sig mod højmoser.

Typiske arter

Arter af tørvemos, brun næbfrø, hvid næbfrø, liden blærerod og spæd pindsvineknop. Af dyrearter findes guldsmede og vandnymfer.

Udbredelse

Naturtypen findes i mindre udstrækning spredt over landet. Eksempler på naturtypen er Store Økssø i Rold Skov i Himmerland, Langsø i Løvenholm Skov på Djursland og Bøllemose i Jægersborg Hegn i Nordsjælland.

Vandløb med vandplanter

3260 Vandløb i lavland eller bjerge med vegetation af Ranunculion fluitantis og Callitricho-Batrachion

Omme Å med vandranunkel og pindsvineknop. Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Vandløb med vandplanter f.eks. vandra- nunkel, vandstjerne eller arter af mosser eller kransnålalger.

Typiske arter

Alm. kildemos, sideskærm, tusindblad, vandaks, alm. vandranunkel, hårfliget vandranunkel, storblomstret vandranunkel, strandvandranunkel, vandkrans, vandstjerne eller kransnålalger.

Udbredelse

Naturtypen forekommer i hele landet, mest hyppigt i den vestlige del af landet. Eksempler på naturtypen er Lindenborg Å i Himmerland, Karup Å og Skjern Å i Vestjylland og Bregninge Å og Suså på Sjælland.

Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter

3270 Floder med mudrede bredder til dels med bevoksning af Chenopodion rubri og Bidention

Nikkende brøndsel med de gule blomster er en af de enårige planter, der spirer på blottet mudder. Omme Å, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Mudrede bredder langs vandløb eller banker i vandløb, som tidvis blottes og bevokses med enårige kvælstofelskende planter som f.eks. arter af gåsefod, brøndsel eller pileurt. En stor del af året er lokaliteterne dækket af vand eller fremstår som mudrede bredder uden planter. Først sent på sommeren udvikler plantedækket sig. Hvis årets vækstkår er dårlige, udvikler vegetationen sig kun svagt eller slet ikke.

Typiske arter

Rød gåsefod, brøndsel og bleg og knudet pileurt.

Udbredelse

Naturtypen dækker kun små arealer og vil som oftest kun dukke op i veludviklet form med års mellemrum. Udbredelsen kendes ikke, men naturtypen vil kunne findes i større eller mindre omfang i de fleste danske vandløb med partier af fint substrat (finere end sand) og svingende vandstand. F. eks. formodes den at forekomme i dele af Susåsystemet. I større vandløb er naturtypen blevet mere sjælden på grund af reguleringer og oprensninger.

Våde dværgbusksamfund med klokkelyng

4010 Nordatlantiske våde heder med Erica tetralix

Tuer med klokkelyng, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Vegetation domineret af dværgbuske, som trives ved fugtige forhold, f.eks. klokkelynghede og hedemose med dværgbuske. Klokkelyng dominerer oftest, gerne ledsaget af tuekogleaks og blåtop.

Typiske arter

Dværgbuske som klokkelyng, rosmarinlyng, mosebølle, hedelyng og tranebær samt tørvemosser.

Udbredelse

Naturtypen findes overvejende på sandede og tørveholdige jorder i Jylland, ofte kun som et smalt bælte omkring vandhuller, i fugtige lavninger på heden og i tilknytning til højmoser. Sænkning af grundvandet har flere steder betydet, at naturtypen er gået tilbage, og at blåtop derefter er blevet den dominerende plante.Veludviklede klokkelyngheder findes på Lønborg Hede og Nørholm Hede i Vestjylland. Andre eksempler findes på Hulsig Hede syd for Skagen, Hanstholm Reservatet i Thy og på Borris Hede og Harrild Hede i Midtjylland.

Tørre dværgbusksamfund (heder)

4030 Europæiske tørre heder

Hedeflade med lyng og revling. Harrild Hede, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Vegetation domineret af dværgbuske, som trives under tørre forhold. Natur-typen udvikles oftest på sandet og udvasket, næringsfattig og sur jord. Vegetationen udvikles bedst i egne med ret høj nedbør.

Typiske arter

Dværgbuske som hedelyng, revling, tyttebær, hedemelbærris, engelsk visse, tysk visse og håret visse.

Udbredelse

Naturtypen findes hovedsageligt på sandede og næringsfattige jorde i Vest-, Midt- og Nordjylland og enkelte steder på mindre arealer i det østlige Danmark. Den havde tidligere en langt større udbredelse og nåede sin største udbredelse omkring slutningen af 1700 tallet med et areal på ca. 7.000 km2 svarende til ca. 1/6 af Danmarks areal. I dag findes kun 1/10 tilbage. Eksempler på naturtypen er Hjelm Hede og Lønborg Hede i Vestjylland og Kongenshus Hede, Gjern Bakker og Kongssø Hede i Midtjylland.

Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter

5130 Juniperus communis vegetation på heder eller kalkrige græsarealer

Tæt bestand af ene. Rye Sønderskov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Enebærkrat på heder, skrænter eller overdrev. Naturtypen findes oftest, hvor kreaturer har afgræsset området og skabt mulighed for, at enebær kan spire og gro. Naturtypen kan på længere sigt blive skygget ihjel af træer, hvis der ikke sker en vis afgræsning.

Typiske arter

Ene, hvidtjørn, arter af rose og slåen.

Udbredelse

Naturtypen forekommer spredt og fåtalligt på hede- og overdrevsområder i det meste af Danmark. Eksempler på naturtypen er Enebærstykket i Rold Skov i Himmerland, dele af Nielstrup Hede på Djursland, bakker ved Salten Langsø i Midtjylland og dele af Jydelejet på Møn.

* Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

6120 * Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund

Et særligt plantesamfund knyttet til meget tør, varm kalkholdig sandjord, ofte på sydvendte skrænter. Græsning er ofte ikke nødvendig for at opretholde naturtypen, fordi den lette og løse jord ved erosion holder vegetationen åben. Naturtypen kan forekomme i tilknytning til indlandsklitter.

Typiske arter

Purløg, sandkarse, skræntstar, bakkenellike, gul evighedsblomst, brudurt, klit-kambunke, knopnellike, femhannet hønsetarm, vårvikke, sandrottehale, udspærret dværgbunke, stribet kløver, vårgæslingeblomst, rank forglemmigej, keglelimurt, klitlimurt og baltisk svingel.

Udbredelse

Naturtypen findes enkelte steder i de tørreste og varmeste dele af Danmark f. eks. på sydvendte skrænter på Røsnæs i Vestsjælland, Helgenæs på Djursland og på Sydbornholm.

Blomstrende bidende stenurt i tør skræntvegetation. Fejrup, Helgenæs, Djursland. Foto: Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser.

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6210 Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation på kalk (Festuco Brometalia) (* vigtige orkidélokaliteter)

Kalkrigt overdrev med mange arter af orkidéer. I forgrunden ses stor gøgeurt. Jydelejet, Møn. Foto: Bert Wiklund.

Overdrevsvegetation på mere eller mindre kalkrig jordbund samt krat, som er vokset frem på sådanne overdrev. Vegetationens sammensætning afhænger af jordbund, fugtighed og eksponering. Der er således mange variationer, bl.a. undertyper på skrænter eller med mange orkidéer. Naturtypen er oftest afhængig af græsning. Hvis græsning stopper, kan naturtypen med tiden ændre sig til skov.

Naturtypen er prioriteret, hvis den rummer en vigtig orkidéforekomst. Det vil sige

indeholder mange arter af orkidéer, eller
indeholder en vigtig bestand af mindst en orkidé, som ikke er almindelig i landet, eller
indeholder en eller flere arter af orkidé- er, som anses for sjældne i landet.

Typiske arter

Rundbælg, stivhåret kalkkarse, bakkestilkaks, nøgleblomstret klokke, vårstar, bakketidsel, stor knopurt, dansk kambunke, stivhåret borst, seglsneglebælg, tyndakset gøgeurt, salepgøgeurt, stor gøgeurt, bakkegøgeurt, hulkravet kodriver, blodstillende bibernelle, dueskabiose og opret hejre. Følgende mere almindelige arter er typiske for naturtypen: alm. hundegræs, blågrøn star, alm. brunelle, hvid okseøje, lav tidsel, dunet vejbred, vild hør og ene.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt over størstedelen af landet, dog sjælden vest for israndslinien. Eksempler på naturtypen findes på Jernhatten og Glatved Strand på Djursland, i Ejby Ådal i Hornsherred og i Jydelejet og på Høvblege på Møn.

* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6230 * Artsrig græsvegetation med Nardus på silicium jordbund i bjergegne (og områder neden for bjergene i det kontinentale Europa)

Græs- eller urtedomineret vegetation på mere eller mindre sur bund med en ret høj og intakt rigdom af arter. Flerårige planter dominerer, ofte med buske og krat. Vegetationen kan være sammensat på varierende måde, men et fællestræk er, at der længe har været en ret ekstensiv driftsform. Floraen må ikke have taget varig skade af omlægning, gødskning, sprøjtning eller anden slags intensiv drift af jorden.

Typiske arter

Karakterplanter er en eller flere af følgende: kattefod, guldblomme, lyngstar, bleg star, hirsestar, fåresvingel, lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet perikon, plettet kongepen, kratfladbælg, hvid sækspore, katteskæg, mosetroldurt, bakkegøgelilje, almindelig mælkeurt, tormentil, lægeærenpris eller hundeviol.

Følgende mere almindelige arter kan findes i eller ligefrem dominere naturtypen: pillestar, bølget bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel, smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene.

Surt overdrev. Skibtved ved Sæby, Nordjylland. Foto: Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser.

Udbredelse

Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og isolerede arealer, som er tilbage, efter at opdyrkning, sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af naturtypen. Naturtypen findes bl.a. på Fur i Limfjorden, på mange overdrev i det midtjyske søhøjland og øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland, i Rødme Svinehaver på Fyn og på sletten i Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland.

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

6410 Molinia enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde (Molinion caeruleae)

Eng med blåtop. Gejlbjerg, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Eng- og kærsamfund, som udvikles på steder med svingende grundvandstand. Der er meget lidt nitrat og fosfat til rådighed for planterne, og naturtypen findes typisk, hvor der er ekstensiv græsning eller slåning. På kalkrig bund udvikles artsrige samfund med arter fra rigkær (se naturtype 7230), mens der på kalkfattig bund ses meget blåtop og siv.

Typiske arter

På kalkrig bund: Blåtop, blågrøn star, almindelig star, pilealant, strandnellike, butblomstret siv, melet kodriver, seline, engskær og kantbælg.

På kalkfattig bund: Blåtop, engviol, rank viol, sumpsnerre, knopsiv, spidsblomstret siv, slangetunge, kærhøgeskæg, mangeblomstret frytle, opret potentil, liggende potentil, sumpkællingetand, bakkenellike og bleg star.

Udbredelse

Naturtypen forekommer spredt over landet, men hyppigst i den vestlige del. Eksempler på naturtypen findes i Hanstholmreservatet i Thy, Sepstrup Sande og Harrild Hede i Midtjylland, Kallesmærsk Hede i Vestjylland, Urup Dam på Fyn og i Sengeløse Mose på Sjælland.

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

6430 Bræmmer med høj urtevegetation på fugtig jordbund på sletter og i bjerge

Bræmmer af almindelig mjødurt og gederams mellem vandløb og skovbryn. Goldbæk, Brande, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige mere eller mindre høje urter i bræmmer langs vandløb eller langs skyggende skovbryn. Planterne vokser frit i højden uden græsning eller slåning. Bræmmer af rørskov hører ikke til naturtypen.

Typiske arter

Korsknap, lådden dueurt, alm. mjødurt, kvan, rød hestehov, kåltidsel, skvalderkål, løgkarse, stinkende storkenæb, dagpragtstjerne, døvnælde, prikbladet fredløs, kattehale, kærhøgeskæg, skovstorkenæb, engblomme, skovrørhvene og forskelligbladet tidsel.

Udbredelse

Naturtypen findes hovedsageligt som bræmmer langs vandløb, men også som mindre arealer langs ydersiden af visse skyggefulde skovbryn. I Danmark er naturtypen mest almindelig i Østdanmark.

Eksempler på naturtypen findes langs dele af Gudenå og mange andre vandløb i Jylland, langs Odense Å på Fyn, langs Suså og andre sjællandske vandløb og i Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København.

* Aktive højmoser

7110 * Aktive højmoser

Højmoser er moser, som kun modtager vand gennem nedbør. Moserne består af tuer, som er højereliggende partier med lyng, og høljer, som er lavere, våde dele med tørvemos. Desuden indgår en randzone, kaldet laggen, ofte med træer. Vegetationen domineres af tørvemos. Mosen betegnes som en aktiv højmose, sålænge den har sin naturlige vandbalance. Det betyder, at tørvemosset periodevis vokser i tykkelse, og mosen dermed vokser i højden. Den aktive tørvedannelse kan midlertidigt ophøre efter f.eks. en brand eller gennem en tørkeperiode.Vandstanden i højmoserne er oftest højere end i omgivelserne, da højmosen ligesom en svamp er i stand til at holde på vandet. Der kan forekomme vandhuller i højmosen.

Typiske arter

På tuer: rosmarinlyng, fåblomstret star, rensdyrlaver, rundbladet soldug , tuekæruld, alm. flagelmos, rundbladet tørvemos og andre tørvemosser, tranebær, hedelyng og revling.

I høljer og andre våde partier: alm. star, dyndstar, langbladet soldug, liden soldug, fin kæruld, hvid næbfrø, brun næbfrø, blomstersiv, storlæbet blærerod, liden blærerod og kortsporet blærerod.

Af dyrearter forekommer forskellige arter af guldsmede såsom liden kærguldsmed og sivguldsmed, mosehøsommerfugl, moseperlemorssommerfugl, moserandøje, bølleblåfugl, hedegræshoppe og sumpgræshoppe.

Højmoseflade. I baggrunden laggskoven. Skidendam, Teglstrup Hegn, Nordsjælland. Foto: Karsten Schnack, Biofoto.

Udbredelse

Der findes kun få aktive højmoser eller højmoserester i Danmark. De forekommer spredt over landet med flest i Jylland. Mange højmoser er nedbrudt i tidens løb på grund af afvanding, opdyrkning og tørvegravning og er derfor ikke længere aktive. Eksempler på naturtypen er Toft Mose i Lille Vildmose i Himmerland, Brunmose i Velling Skov i Midtjylland, Kongens Mose i Sønderjylland, Holmegårds Mose i Sydsjælland og Skidendam i Nordsjælland.

Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse

7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig regeneration

Nedbrudt højmose. Store Vildmose, Nordjylland. Foto: Bert Wiklund.

Højmoser, som har fået ødelagt eller forstyrret deres naturlige vandbalance, men hvor der fortsat vokser højmoseplanter. Ændringerne er ofte sket som følge af menneskelig påvirkning, f.eks. afvanding eller gravning af tørv. Resultatet har været, at mosens overflade tørrer ud, dannelse af tørv hører op, sammensætningen af arter i mosen ændrer sig, og mosen gror mere til. Hovedparten af arterne vil ofte være de samme som i den aktive højmose. Naturtypen omfatter lokaliteter, hvor vandbalancen stadig er mulig at genoprette, og hvor det gennem pleje af naturen kan forventes, at den oprindelige højmosevegetation genopstår, og at der igen sker dannelse af tørvelag indenfor ca. 30 år.

Typiske arter

Der forekommer samme plantearter som i aktive højmoser.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt over størstedelen af landet. Store Vildmose og dele af Lille Vildmose komplekset rummer de største forekomster af naturtypen. Andre eksempler findes i Kongens Mose i Sønderjylland og i Holmegårds Mose i Sydsjælland.

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7140 Overgangstyper af moser og hængesæk

Troldsø med mosdomineret hængesæk. Palsgård Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Hundsø. I forgrunden ses hængesæk af bukkeblad. Velling Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Denne naturtypes fællestræk er, at den dannes flydende i vandskorpen af søer eller vandhuller. Efterhånden kan hængesækken vokse sig så tyk på grund af tørvedannelse, at den kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Mosser udgør ofte en væsentlig del af vegetationen, og i sene stadier af naturtypens naturlige udvikling indvandrer buske og træer.

Typiske arter

Hvid næbfrø, næbstar, trådstar, blomstersiv, kragefod, dyndstar, bukkeblad, grenet star, kærdueurt, fin kæruld, trindstænglet star, hjertelæbe, mygblomst, brun næbfrø, eng-troldurt og flere sphagnum- og andre mosarter.

Udbredelse

Naturtypen findes fåtalligt og spredt på mindre arealer i Danmark. Den forekommer mest i den vestlige del af landet. Eksempler på naturtypen findes i Store Økssø i Rold Skov i Himmerland, Hundsø i Velling Skov i Midtjylland, Bøllemose i Jægersborg Hegn i Nordsjælland, i Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København og i Hjortesø på Midtsjælland.

Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv

7150 Lavninger på tørv med Rhynchosporion

Parti med hvid næbfrø på blottet tørv. Palsgård Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Pionerplantesamfund på vådt sand eller fugtig, blottet tørv med næbfrø, soldug eller liden ulvefod. Sådanne samfund kan udvikles på blottet tørv i højmoser og lignende, men også i frost- eller vanderoderede partier af fugtige heder og moser og på sand, som er vådt eller tidvis oversvømmet.

Typiske arter

Hvid næbfrø, brun næbfrø, liden soldug, rundbladet soldug og liden ulvefod.

Udbredelse

Naturtypen findes fåtalligt og pletvis over det meste af landet, men dog hyppigst i Jylland. Det er typisk ganske små arealer, der dækkes af dette plantesamfund. Eksempler på naturtypen findes i Holtemmen på Læsø, Lille Vildmose i Himmerland, Salten Profilet og ved bredden af Tingdalsøerne i Midtjylland og på Nørholm Hede i Vestjylland.

* Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe

7210 * Kalkrige lavmoser med Cladium mariscus og arter af Caricion davallianae

Mose med hvas avneknippe. Gulstav Mose, Sydlangeland. Foto: Anders Tvevad, Biofoto.

Plantesamfund med dominans af hvas avneknippe langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede enge eller moser. Små partier af rigkær (se naturtype 7230) sammen med avneknippen hører med til naturtypen. Naturtypen udvikles som regel på kalkrig bund.

Typiske arter

Hvas avneknippe.

Udbredelse

Sjælden naturtype i Danmark. Hyppigst findes den i den østlige del af landet f.eks. i Busemarke Mose på Møn og i Ølene på Bornholm.

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7220 * Kalkaflejrende vældmoser med tufdannelser (Cratoneurion)

Kilder, væld og vældvegetation, hvor kildevandet er kalkholdigt (hårdt). Sådanne kilder aflejrer i større eller mindre grad kalk (tuf) omkring kilden. Kilderne er oftest meget små af udstrækning og punkt- eller linieformede. Vegetationen domineres typisk af mosser. Naturtypen findes i forskellige miljøer f.eks. i skov eller i åbent land. Den kan indgå i forbindelse med moser, kær, vegetation i klippesprækker, heder og kalkrige overdrev. For at bevare naturtypen er det nødvendigt at bevare dens omgivelser og hele det vandsystem, som kilden eller kilderne er en del af.

Typiske arter

Vibefedt, langakset star, krognæbstar, elfenbenspadderok, grov tufmos, alm. tufmos, blank seglmos, stor kuglekapsel, sumpendeknop og andre mosarter. Endvidere kan følgende planter indikere kildevand: vandkarse, sideskærm, milturter og vinget perikon.

Udbredelse

Naturtypen forekommer kun få steder og med et meget lille areal. Eksempler på naturtypen er Blåkilderne i Rold Skov i Himmerland, kilder i Yding Skov og Grejsdal i Østjylland samt kilder i Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København.

Kilde med rig vækst af mosser. Ravnkilde, Rold Skov, Nordjylland. Foto: Bert Wiklund.

Rigkær

7230 Alkaliske lavmoser

Rigkær med majgøgeurt. Område ved Skjern Å, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt, således at den særlige rigkærsvegetation opstår. Med græsning eller slåning er vegetationen åben og lavtvoksende som regel med mange små starer og mosser. Uden græsning eller slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede typer, som efterhånden ændres til krat eller sumpskov. En sjælden variant er ekstremrigkær, som findes på særligt kalkrig bund. Det er en naturtype, der er gået voldsomt tilbage, og som er forsvundet mange steder.

Typiske arter

Sort skæne, rustskæne, diverse stararter, bredbladet kæruld, butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpurgøgeurt, mygblomst, pukkellæbe, sumphullæbe, vibefedt, melet kodriver, fladtrykt kogleaks, fåblomstret kogleaks, leverurt, kærsvovlrod, hjortetrøst, engrørhvene, tagrør samt en række mosser.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt på mindre arealer i størstedelen af landet, dog kun få steder vest for isens hovedstilstandslinie. Eksempler på naturtypen er kær ved Kielstrup Sø, Tved Kær på Djursland, Småsøerne ved Bastrup Sø i Nordsjælland, Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København, Vasby Mose nær Roskilde Fjord samt Bastemose på Bornholm.

Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter

8220 Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger

Ekkodalen, Almindingen, Bornholm. Foto: Bert Wiklund.

Tørre, blottede klipper, som ikke ligger ud til havet, og som er mere eller mindre bevoksede i sprækker og lignende. Kalkfattige bjergarter omfatter bl.a. granit, serpentinit og gnejs og skal ses som modsætning til kalkrige bjergarter som f.eks. limsten og kridt.

Typiske arter

Karakterarter som nordisk radeløv og sort radeløv kan forekomme og desuden en række almindelige arter fra andre plantesamfund.

Udbredelse

Kalkfattige indlandsklipper findes på Bornholm bl.a. i Ekkodalen og Paradisbakkerne.

Havgrotter, der står helt eller delvis under vand

8330 Havgrotter, der står helt eller delvis under vand

Havgrotte i klipper syd for Hammeren, Nordbornholm. Foto: Benny Gensbøl, Biofoto.

Grotter, som er helt eller delvis under havoverfladen, eller som oversvømmes ved højvande. Grotternes bund og vægge er hjemsted for alger og marine hvirvelløse dyr.

Udbredelse

Det nordlige Bornholm.

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9110 Bøgeskove med Luzulo-Fagetum

Bøgeskov i løvspring. Hennetved Haver, Langeland. Foto: Bert Wiklund.

Bøgeskove på morbund omfatter skovpartier, hvor bøg er det dominerende træ, og hvor jordbunden er sur, og der har fundet morbundsdannelse sted. Bøgeskov på morbund opdeles udfra mængden af naturlig kristtorn i 2 forskellige typer:

Naturtype 9110 uden eller højst med sporadisk forekomst af kristtorn.
Naturtype 9120 med kristtorn. Taks sidestilles med kristtorn.

Typiske arter

Bøg, bølget bunke, skovjomfruhår, ørnebregne og blåbær.

Udbredelse

Naturtypen er almindelig over store dele af landet, bortset fra det sydlige og østlige Jylland, hvor den stort set erstattes af naturtype 9120. Varianter udnyttet til stævning eller græsning findes bl.a. i nordlige Jylland. Eksempler på naturtypen findes i dele af Rold Skov i Himmerland, ved Hald Indersø ved Viborg og i Grib Skov i Nordsjælland.

Bøgeskove på morbund med kristtorn

9120 Atlantiske bøgeskove på surbund med Ilex og til tider også Taxus i busklaget (Quercion robori-petraeae eller Ilici-Fagenion)

Gammel bøgeskov med kristtorn i forgrunden. Velling Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Eg kan dominere på visse arealer i naturtypen på grund af århundreders stævning og husdyrgræsning. Bøg vil overtage dominansen fra egen, hvis skoven overlades til naturlig udvikling uden hugst og græsning.

Typiske arter

Kristtorn, taks, bølget bunke, smalbladet høgeurt, ørnebregne, blåbær, alm. gedeblad, alm. kohvede og krybende hestegræs.

Udbredelse

Naturtypen findes almindeligt i dele af Jylland, hovedsageligt i den østlige og sydlige del. Eksempler på naturtypen findes i Velling Skov i Midtjylland, Munkebjerg Strandskov ved Vejle og i dele af Bolderslev Skov og Lindet Skov i Sønderjylland.

Bøgeskove på muldbund

9130 Bøgeskove med Asperulo-Fagetum

Bøgeskov med tæppe af blomstrende anemoner. Engelsholm Skov, Østjylland. Foto: Bert Wiklund.

Skovbevoksninger, hvor bøg er det dominerende træ, og hvor jordbunden hverken er sur eller meget kalkrig, således at muldbund er den dominerende jordbund. Nogle skove har en rig underskov af bl.a. ær, elm og ask og en frodig skovbundsflora af urter og græsser. I andre skove, f.eks. græsningsskove, vil underskov typisk mangle. Om foråret dækkes skovbunden mange steder af tidligt blomstrende arter som anemone og lærkespore.

Typiske arter

Bøg, hvid anemone, alm. guldnælde, skovmærke, enblomstret flitteraks, tandrod, alm. bingelurt, hulrodet lærkespore, miliegræs, ramsløg, knoldet brunrod, skovsalat og skovviol.

Udbredelse

Naturtypen er almindelig i Østdanmark, sjældnere mod vest. Eksempler på naturtypen findes i Pamhule Skov ved Haderslev, Gråstenskovene i Sønderjylland og i dele af Gribskov og andre nordsjællandske bøgeskove.

Bøgeskove på kalkbund

9150 Mellemeuropæiske bøgeskove på kalk med Cephalanthero-Fagion

Gammel bøgeskov. Maglevandsfaldet, Klinteskoven, Møn. Foto: Bert Wiklund.

Skovbevoksninger, hvor bøg er det dominerende træ, og hvor jordbunden er meget kalkrig eller består af kalkrig plastisk ler, således at floraen kan rumme en række kalkelskende arter. Naturtypen findes ofte på jorde, hvor undergrundens kalk træder frem eller ligger nær overfladen - ofte i tilknytning til skrænter. Der er som regel en frodig flora med særlige kalkelskende arter af buske, orkidéer, starer eller græsser.

Typiske arter

Bøg, fingerstar, blågrøn star, bakkestar, bakkestilkaks, skovliljearter, rederod, storblomstret hullæbe, stor gøgeurt, tætblomstret hullæbe, fruesko og flueblomst.

Udbredelse

Naturtypen er sjælden i Danmark, men karakteristiske eksempler på naturtypen findes bl.a. i Rold Bjergeskov i Nordjylland, på Trelde Næs og i Stagsrode Skov i Østjylland, i Allindelille Fredsskov på Midtsjælland og på Møns Klint.

Egeskove på mere eller mindre rig, ofte vandlidende jordbund

9160 Subatlantiske og mellemeuropæiske egeskove eller ege-avnbøgeskove med Carpinion betuli

Gammel egeskov. Frijsenborg Dyrehave, Østjylland. Foto: Bert Wiklund.

Skovbevoksninger, hvor eg er det dominerende træ, og hvor jordbunden er mere eller mindre rig og ofte vandlidende. Jordbund og vandforhold gør, at egen kan klare sig i konkurrencen med andre træer, gerne hjulpet af ekstensiv græsning. Det kan være tilgroningsskove, græsningsskove eller arealer i øvrigt med de jordbunds- og vandforhold, som gør, at egen klarer sig over for andre slags træer.

Typiske arter

Stilkeg, avnbøg, navr, småbladet lind, stor fladstjerne, jordbærpotentil, skovhundegræs, majblomst, bølget bunke, liljekonval, kranskonval, stor frytle og vintereg.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt i Danmark, hovedsageligt i de østlige og sydlige dele af landet. Eksempler på naturtypen findes i skove langs nordsiden af Vejle Fjord, i Draved Skov i Sønderjylland og i dele af Almindingen og Slotslyngen på Bornholm.

Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne

9170 Ege-avnbøgskove med Galio-Carpinetum

Gammel lysåben vinteregeskov ovenfor Ekkodalen. Almindingen, Bornholm. Foto: Bert Wiklund.

Skove domineret af eg, med mere vintereg end stilkeg, i dele af Danmark med subkontinentalt præget klima, d.v.s. de østlige egne. Jordbunden er mere eller mindre rig, eventuelt sur. Skovtypen rummer plantearter med sydøstlig udbredelse.

Typiske arter

Vintereg, avnbøg, tarmvridrøn, navr, liljekonval, bakkestar, lind, løn, stilkeg og bøg.

Udbredelse

I Danmark er naturtypen sjælden. De bedste danske eksempler findes i Ulvshaleskoven på Møn og i Ekkodalen på Bornholm. Naturtypen kan måske også træffes i små partier på Djursland og Sydsjælland.

* Blandskove med ær, ask, elm eller lind på skråninger

9180 * Skove med Tilio-Acerion på skråninger, urer og i kløfter

Løvskove på stejle, stenede skråninger med blanding af flere træarter i kronelaget, med varierende eller manglende dominans af én art. Naturtypen hører til i terræn, hvor jordbunden er ustabil med løbende forvitring af forskellige bjergarter.

Typiske arter

Ær, ask, skovelm, avnbøg, hassel, eg, skovlind, storbladet lind, spidsløn, bøg, navr, alm. røn, druemunke, vedvarende måneskulpe, alm. bingelurt og mange bregnearter.

Udbredelse

Små arealer i Danmark med naturskov på dalsider, i slugter eller andre steder, som har haft ret ekstensiv skovdrift, så der ikke er sket en ensretning i sammensætningen af arter. F.eks. har dele af Bolderslev Skov i Sønderjylland en vegetation, der svarer til typen. Udenfor Bornholm er der dog næppe nogen arealer, der lever op til de jordbundsforhold, der kræves. Typen er således sjælden, eller måske helt manglende i Danmark.

Skov med ask, lind, rødel og bøg i slugt i Bolderslev Skov, Sønderjylland. Foto: Erik Buchwald.

Stilkegeskove og krat på mager sur bund

9190 Gamle egeskove med Quercus robur på sandsletter med sur jordbund

Egeskov med bunddække af ørnebregner, Tinnet Krat, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Skove eller krat med dominans af eg på mager eller sur jordbund (morbund), hvor det er stilkeg, som er den dominerende egeart. Naturtypen har som regel været skov fra gammel tid, benyttet til hugst og græsning. Sådan benyttelse er ofte vigtig at fortsætte for at sikre naturtypen. Busklaget er svagt eller ikke udviklet, medens der kan være mange bregner.

Typiske arter

Stilkeg, vortebirk, dunbirk, alm. røn, bævreasp, tørst, bølget bunke, blåtop, alm. kohvede, hvid anemone, majblomst, skovstjerne og ørnebregne.

Udbredelse

Typiske eksempler på naturtypen er egeskove på mager bund og en række egekrat. Udenfor Jylland er naturtypen sjælden eller manglende. Eksempler på naturtypen findes i dele af Tinnet Krat i Midtjylland, Hvidding Krat i Østjylland og i Lovrup Skov i Sønderjylland.

* Skovbevoksede tørvemoser

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser

Birkeskov på fugtig tørvebund. Ryssens Grav, Store Vildmose, Nordjylland. Foto: Bert Wiklund.

Bevoksninger domineret af birk, skovfyr eller rødgran på fugtig til våd tørveholdig bund med højt grundvandsspejl. Vandet er næringsfattigt, svarende til højmoser og fattigkær. Bundfloraen indeholder tørvemosser og andre planter knyttet til moser med næringsfattige kår.

Typiske arter

Hundehvene, dunbirk, grå star, stjernestar, alm. star, næbstar, tørst, spidsblomstret siv, blåtop, skovstjerne, rødgran, skovfyr, tørvemosser (Sphagnum spp.), tranebær, mosebølle, engviol og revling.

Udbredelse

Typiske eksempler er næringsfattige skovmoser tilgroet med birk eller nåletræer, som det kan ses i Gribskov i Nordsjælland og en række andre steder. Også nedbrudte højmoser tilgroet med birk hører ind under naturtypen som f.eks. dele af Store Vildmose i Nordjylland og Holmegårds Mose på Sydsjælland.

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

91E0 * Sumpskove med Alnus glutinosa og Fraxinus excelsior (Alno-Padion, Alnion incanae, Salicion albae)

Skove eller bevoksninger domineret af el og/eller ask ved vandløb, søer eller væld, d.v.s. på fugtig bund med en vis vandbevægelse. Jorden er tung, men iltet og frisk, undtagen ved oversvømmelse. Bevoksningerne er ofte blandede med både el og ask og normalt med en frodig bundflora. Bundfloraen indeholder en række høje urter, som trives med den rigelige tilgang af vand og næring.

Typiske arter

Rødel, gråel, ask, hvidpil, skørpil, dunbirk, skovelm, gråpil, akselblomstret star, alm. fredløs, alm. hæg, alm. mjødurt, angelik, engkarse, engnellikerod, gul anemone, hjortetrøst, kvalkved, kæmpestar, kærstar, kærtidsel, kåltidsel, lundfladstjerne, lundfredløs, milturt, padderokker, skovskræppe, skovstar, skovstorkenæb, stor nælde, sværtevæld, tyndakset star, vandkarse og vorterod.

Udbredelse

Naturtypen forekommer i det meste af landet, dog mest almindeligt i de østlige egne. Mange steder er den indsnævret til en smal galleriskov langs vandløb, mens veludviklede eksempler kan dække større arealer med ellesump eller askebevoksninger. Eksempler på naturtypen findes i Silkeborgskovene langs Gudenåen, Mandbjerg Skov i Sønderjylland, Mølleådalen i Nordsjælland, Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København og Maribosøerne på Lolland.

Ellesump med bingelurt i Pamhule Skov, Sydøstjylland. Foto: Bert Wiklund.

Vejledning til identifikation af danske naturtyper på EF-habitatdirektivet

Følgende nøgle og tekst er et hjælperedskab til at identificere, om man står over for en af direktivets naturtyper. Der er tale om en formidling, idet den "juridisk gældende" beskrivelse fortsat vil være knyttet til direktivet og dets forarbejder mv., samt til fortolkningsmanualen.

For at kunne typebestemme et konkret areal korrekt må man tage hensyn til andre naturtyper, der findes i det til grund liggende Corine Biotopes naturtypesystem og kan ligne de naturtyper, der omfattes af denne nøgle.

Det areal, der typebestemmes, skal så vidt muligt være homogent, idet naturtypesystemet er konstrueret til, at selv små afvigende partier kan udskilles (f.eks. 10 kvadratmeter 7220 væld eller 200 kvadratmeter 6120 overdrev). Mosaikvegetation, f.eks. småskalablandinger af klittyper, kan angives med et X mellem de relevante naturtyper, f.eks. 2130 X 2140 X 2250 for blandet grå klit med enebærbuske og dværgbuskpartier. I så fald kan der skønnes en procentuel dækning for hver type.

Naturtyperne skal ifølge "Fortolkningsmanual til danske naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag I" tolkes bredt i lyset af formålet med direktivet.

Nøgle

"/" betyder "og/eller" i følgende nøgle

Hvor der skrives "med" en til flere arter, skal disse blot være til stede. I modsat fald skal arten karakterisere arealet ved at være arten med størst kronedækning.

Det er vigtigt at starte forfra i nøglen og vælge første type, som passer, idet man ellers kan få et forkert resultat.

Prioriterede typer er markeret med *.

Pot. type = potentiel type.

1.a	Have/park eller endnu mere kulturprægede arealer	ikke omfattet
1.b	Naturtyper på/i klitter eller flyvesand, inkl. klitlavning, sø og skov/krat	8
1.c	Naturtyper på klint eller klippe som er tydeligt påvirket af havet	type 1230
1.d	Vegetation domineret af træer (undtagen klint/klit/have/park)	24
1.e	Vegetation ikke domineret af træer (undtagen klint/klit/have/park)	2
2.a	Vandareal, inklusive hav, sø, å, kilder/væld og tidvis tørre dele	3
2.b	Landareal, som jævnligt oversvømmes af havet (strand/strandeng)	5
2.c	Areal domineret af dværgbuske, som lyng/bølle/revling (vådt eller tørt)	14
2.d	Anden tørbund (græshede/overdrev/krat/indlandsklipper mv)	15
2.e	Anden fugtig bund (eng/mose/sump/søbred/bræmmer af urter mv)	18
3.a	Brakvandspåvirket udvidet munding af større vandløb (flodmunding)	type 1130
3.b	Mudder-/sandflader blottet ved ebbe (se også type 1310 + 1320)	type 1140
3.c	Brak eller salt strandsø /afsnøret fjord/vig/el. lign. (kystlagune)	type * 1150
3.d	Hav- eller brakvandsareal bortset fra ovennævnte	4
3.e	Øvrige vandområder (søer, vandløb eller væld mv)	11
4.a	Submerse formationer dannet ved udstrømmende gas (boblerev)	type 1180
4.b	Anden type ikke landfast opragende sten-/hårdbund (rev)	type 1170
4.c	Ikke landfast opragende sandbund på ca. 1 - 20 m dybde (sandbanker)	type 1110
4.d	Fjord, vig, nor eller lign. uden direkte eksponering mod åbent hav	type 1160
4.e	Andet (f.eks. grusbund, mudderbund, landfast hårdbund/dybe områder)	ikke omfattet
5.a	Bred/lav/flad/beskyttet kyststrækning (f.eks. strandeng, vade eller marsk)	6
5.b	Anderledes (smallere/stejlere/eksponeret kyststrækning)	7
6.a	Sand/mudder med primært enårige planter (kveller, kokleare mv)	type 1310
6.b	Sand/mudder med primært vadegræs (spartina)	type 1320
6.c	Øvrige dele af strandenge/marsk, inkl. tanglinier, strandsump mv	type 1330
7.a	Øvre tørre del af sandstrand, som omlejres af vind (ved klitter)	type 2110
7.b	Sandstrand i øvrigt, med eller uden vegetation	ikke omfattet
7.c	Enårig vegetation på grusede/stenede strande/strandvolde	type 1210
7.d	Flerårig vegetation på grusede/stenede strande/strandvolde	type 1220
7.e	Andet (grus/stenstrand uden planter)	ikke omfattet
8.a	Substratet består af sand, vindomlejret fra strand ("kystklitter")	9
8.b	Substratet består af flyvesand, som ikke er fra strand ("indlandsklitter")	10
9.a	Begyndende klitdannelse inkl. øverste, tørre sandstrand (forklit)	type 2110
9.b	Aktiv klit, d.v.s. omlejres løbende (hvid klit, inkl. vandremiler)	type 2120
9.c	Stabil klit dækket af urteagtig vegetation (grå klit/grønsværklit)	type * 2130
9.d	Klitpartier dækket af dværgbuskvegetation	type * 2140
9.e	Klitpartier dækket af enebærbuske/enekrat	type * 2250
9.f	Klitpartier dækket af grårisbuske/gråriskrat	type 2170
9.g	Klitpartier med andet buskads/krat (primært havtorn)	type 2160
9.h	Selvsåede bestande af løvtræer/skovfyr i klit eller klitlavning	type 2180
9.i	Fugtigbundsvegetation i klitlavning (sø, kær, eng, rørskov mv)	type 2190
9.j	Plantet skov eller > 25% kronedække af nåletræ andet end skovfyr	ikke omfattet
10.a	Indlandsklit domineret af dværgbuske med visse, uden revling	type 2310
10.b	Indlandsklit domineret af dværgbuske med revling, uden visse	type 2320
10.c	Indlandsklit domineret af dværgbuske med både revling og visse	type 2310X 2320
10.d	Indlandsklit domineret af andre kombinationer af dværgbuske	14
10.e	Indlandsklit med græs-urtevegetation, hvor sandet er stedvist synligt	type 2330
10.f	Anden vegetation ikke domineret af træer (sluttet græs-urteveg./krat mv)	retur til 2
10.g	Vegetation domineret af træer	24
11.a	Stillestående vand (søer - inkl. vandhuller, damme og lign)	12
11.b	Rindende vand (vandløb, kilder og væld)	13
12.a	Sø på eller i en aktiv højmose	type * 7110
12.a	Rørsump med en del hvas avneknippe	type * 7210
12.b	Brunvandet (dystrof) sø ( med eller uden vandplanter)	type 3160
12.c	Ren, kalkfattig sø på sandbund med rosetplanter, f.eks. strandbo	type 3110
12.d	Ret næringsfattig sø med små amfibiske planter ved bredden	type 3130
12.e	Sø med kransnålalger (Chara, Nitella eller lign.)	type 3140
12.f	Eutrof(ieret) sø med fritflydende vandplanter eller visse store vandaks	type 3150
12.g	Andet (anden sø, højst med alm. rørsump, åkander eller alm. grøde)	ikke omfattet
13.a	Kilder/væld med kalkholdigt (hårdt) vand	type * 7220
13.b	Kilder/væld med kalkfattigt (blødt) vand	ikke omfattet
13.c	Stærkt forurenede eller helt kanaliserede vandløb	ikke omfattet
13.d	Vandløb m. mudrede bredder m. enårige planter (f.eks. brøndsel, gåsefod)	type 3270
13.e	Vandløb med flydende/neddykkede karplanter, kransnålalger eller mos	type 3260
13.f	Anderledes (vandløb højst med andre sumpplanter/alger)	ikke omfattet
14.a	Våd/fugtig hede/kær domineret af dværgbuske, oftest med klokkelyng	type 4010
14.b	Andre slags hede domineret af dværgbuske (tørre typer)	type 4030
14.c	Mose (især højmose og nedbrudt højmose har også dværgbuske)	22
15.a	Klippe uden kystpåvirkning, inkl. dens vegetation	23
15.b	Enekrat udenfor klitter og klipper, typisk i hede eller overdrev	type 5130
15.c	Græshede/overdrev/skræntvegetation med højst 50 % vedplantedække	16
15.d	Andre krat, d.v.s. buske + små træer dækker over 50 % af arealet	ikke omfattet
15.e	Andre tørre vegetationer (brakmark, ruderat, vejkant og lignende)	ikke omfattet
16.a	Vegetation væsentligt forarmet grundet gødskning, sprøjtning el.lign.	ikke omfattet
16.b	Åben overdrevsvegetation på ekstremt tør kalkrig-neutral sandjord	type * 6120
16.c	Andre overdrev/skrænter på kalkrig-neutral bund	17
16.d	Sluttet, artsrig græshede/overdrevsvegetation på kalkfattig-sur bund	type * 6230
16.e	Andet (åben eller ikke artsrig vegetation på kalkfattig-sur bund)	ikke omfattet
17.a	Med vigtig orkidéforekomst (mange arter/ualmindelig art/vigtig bestand)	type * 6210
17.b	Uden vigtig orkidéforekomst (kun almindelige orkidéer, ret lille bestand)	type 6210
18.a	Arealet domineret af urter/græs o.lign/dværgbuske (inkl. lyng, bølle mv)	19
18.b	Anderledes (buske dominerer arealet, f.eks. pilekrat)	ikke omfattet
19.a	Kun våd eller fugtig en del af året grundet fluktuerende grundvand	20
19.b	Andet (eng/kær/mose med vand i/nær terrænniveau det meste af året)	21
20.a	Tidvis våd eng/kær på mager bund evt. med kalk (ofte med blåtop og siv)	type 6410
20.b	Bræmmevegetation af ret høje urter ved vand eller skyggende skovbryn	type 6430
20.c	Andre frodige/rige enge eller høje græs/urtesamfund	21
21.a	Mose/rørskov/kær med en del hvas avneknippe	type * 7210
21.b	Kalkrige-neutrale kær (rigkær - både lavtvoksende og tilgroningstyper)	type 7230
21.c	Bræmmevegetation af ret høje urter ved vand eller skyggende skovbryn	type 6430
21.d	Ret næringsfattige enge/kær/moser, ofte med mos (fattigkær/højmose)	22
21.e	Anderledes (næringsrig rørskov/eng/høje urtesamfund)	ikke omfattet
22.a	Højmose med nogenlunde uforstyrret hydrologi og vegetation (inkl. lagg)	type * 7110
22.b	Højmosevegetation, mere forstyrret (nedbrudt/brændt/udtørret)	type 7120
22.c	Kærsamfund startet flydende i vand (hængesæk mv)	type 7140
22.d	Næbfrø/soldug/ulvefod samfund på fugtigt sand eller blottet tørv	type 7150
22.e	Andet (øvrige fattigkær og enge)	ikke omfattet
23.a	Kalkrige/basiske indlandsklipper inkl. sprækkevegetation (findes i DK?)	type 8210
23.b	Andre (kalkfattige/sure) indlandsklipper inkl. sprækkevegetation	type 8220
24.a	Rødgran/skovfyr på fugtig/våd mose eller kær med tørvemos	pot. type * 91D0
24.b	Andre arealer (litra niveau) med > 25% kronedække af nåletræ	ikke omfattet
24.c	Anderledes (dvs. løvskov med højst 25% nåletræ)	25
25.a	Ask/el/birk på fugtig til våd jordbund, herunder vældbund	26
25.b	Uden én dominant træart, med ask/elm/ær/lind på skråninger	pot. type *9180
25.c	Bøg (ofte med indblanding af andre arter)	27
25.d	Eg/avnbøg (ofte med andre træarter)	28
25.e	Anderledes (f.eks. skov domineret af asp, elm eller tørbundsbirk)	ikke omfattet
26.a	Birk på fugtig/våd mose eller kær med tørvemos	pot. type *91D0
26.b	Ask/el på frisk fugtig/våd bund (ikke stagnerende grundvand)	pot. type *91E0
26.c	Anderledes (f.eks. ellesump uden vandbevægelse)	ikke omfattet
27.a	Jordbund/flora præget af meget kalkrig jordbund (inkl. plastisk ler)	pot. type 9150
27.b	Jordbund/flora af muldbundstype (pH nær neutral)	pot. type 9130
27.c	Sur jordbund med kristtorn eller taks (på skov niveau)	pot. type 9120
27.d	Sur jordbund uden kristtorn/taks (på skov niveau)	pot. type 9110
28.a	Vintereg dominerer over stilkeg	29
28.b	Stilkeg dominerer over vintereg	30
29.a	Subkontinentalt klima; d.v.s. (syd)østlige Danmark	pot. type 9170
29.b	Med bøg + kristtorn. Manglende dominans af bøg driftsbetinget	pot. type 9120
29.c	Anderledes (jyske vinteregekrat på sur bund udgør hovedparten)	ikke omfattet
30.a	På mager og sur bund, ofte med birk/asp/røn	pot. type 9190
30.b	Rig på ask og med rigt flor af guldnælde/kodriver/ramsløg	ikke omfattet
30.c	Anderledes (f.eks. våd bund, tilgroningsskov eller græsningsskov)	pot. type 9160

For nøglens "potentielle" skovtyper skal der jf. direktivets bilag I foretages en opdeling efter kvalitet, således at kun arealer, der endvidere opfylder følgende karakteristik er omfattet af NATURA 2000 skovtypen:

"(Delvis) naturlig skovvegetation med hjemmehørende arter, som danner højskov, med typisk underskov, og som opfylder følgende kriterier: Sjælden eller oprindelig og/eller med arter af fællesskabsbetydning".

Underskov mangler ofte naturligt i danske skovtyper, hvorfor der ikke bør lægges stor vægt på, om der er underskov eller ej.

Naturskovsarealer, som nøglen angiver som "potentiel type xxxx", vil opfylde karakteristikken, mens kulturskov normalt ikke vil. Naturskov er de oprindelige skoves efterkommere – d.v.s. selvsået skov af danske træer og buske. Hvis en kulturskov f.eks. er gammel og særligt naturvenligt drevet gennem lang tid, og der lever "arter af fællesskabsbetydning" på arealet, vil den dog være omfattet. Sidstnævnte arter udgøres vedr. skov i Danmark af følgende arter, hvoraf nogle er almindelige og vidt udbredte:

Flagermus (alle arter)
Hasselmus
Birkemus
Skovmår
Odder
Stor vandsalamander
Brune frøer (alle arter)
Løvfrø
Eremit ( sjælden bille)
Hvidmos (=Alm. blegmos)
Tørvemos (Sphagnum)
Ulvefod (alle arter)

Ud over ovennævnte indskrænkninger for skovtyperne, er der for visse andre typer defineret krav om ekstensiv drift, særlig høj artsrigdom eller forekomst af orkidéer for at kunne henføres til de prioriterede naturtyper. Disse detaljer fremgår af fortolkningsmanualen og af de populariserede beskrivelser i denne bog.

Kilder til dannelsen af nøglen (prioriteret rækkefølge):

Habitatdirektivet. Rådets Direktiv 92/43/ EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 206/7, 1992.
Det reviderede bilag I til Habitatdirektivet.
Rådets Direktiv 97/62/EF af 27. oktober 1997 om tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling af Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af natur- typer samt vilde dyr og planter. De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 305/42, 1997.
Interpretation Manual of the European Union Habitats. HAB 96/2 FINAL – EN, Version EUR 15, Europa Kommissionen 25. april 1996.
Corine Biotopes Manual – Habitats of the European Union. EUR 12587/3, Office for Official Publications of the European Communities, 1991.
Towards a European Habitat Classification. Background Review 1989 – 1995. Nature Conservation Topic Report 28, European Environment Agency, 1996.
Fortolkningsmanual til danske natur- typer omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag I. Skov- og Naturstyrelsen, 1999.

Det er forsøgt at opbygge nøglen på en måde, som vil være kompatibel med det igangværende nøgleudviklingsarbejde i EUNIS (EUropean topic centre on nature conservation Nature Information System). Da EUNIS imidlertid endnu ikke er færdigudviklet, kun er tilgængelig i udkast og ikke har nogen formel gyldighed, har EUNIS materialet ikke været brugt til at fortolke. Kun til at strukturere nøglen:

EUNIS Habitat Classification, Final Draft. Submitted to EEA by ETC/NC December 1997 under Task 4 – Information System on Nature (EUNIS). Samt senere ændrede udkast.

Danske og videnskabelige artsnavne på planter

Liste over danske navne brugt i bogen og deres tilsvarende videnskabelige navn.

Videnskabelige navne er fra:

Dansk Botanisk Forening og Københavns Universitet, april 1993: Atlas Flora Danica, Taxonliste.

Skytte Christiansen, M. 1981: Bregner – Mosser – Laver. Gads Forlag.

Dansk navn	Videnskabeligt navn
Alm. bingelurt	Mercurialis perennis
Alm. blærerod	Utricularia vulgaris
Alm. gedeblad	Lonicera periclymenum
Alm. guldnælde	Lamiastrum galeobdolon
Alm. havgræs	Ruppia maritima
Alm. hundegræs	Dactylis glomerata
Alm. kildemos	Fontinalis antipyretica
Alm. kohvede	Melampyrum pratense
Alm. kvik	Elytrigia repens
Alm. kællingetand	Lotus corniculatus
Alm. mjødurt	Filipendula ulmaria
Alm. mælkeurt	Polygala vulgaris
Alm. pimpinelle	Pimpinella saxifraga
Alm. røllike	Achillea millefolium
Alm. røn	Sorbus aucuparia
Alm. star	Carex nigra
Alm. tufmos	Cratoneuron filicinum
Alm. vandranunkel	Ranunculus aquatilis var. aquatilis
Angelik	Angelica sylvestris
Ask	Fraxinus excelsior
Avnbøg	Carpinus betulus
Bakkeforglemmigej	Myosotis ramosissima
Bakkegøgelilje	Platanthera bifolia ssp. bifolia
Bakkegøgeurt	Orchis ustulata
Bakkenellike	Dianthus deltoides
Bakkestar	Carex montana
Bakkestilkaks	Brachypodium pinnatum
Bakketidsel	Carlina vulgaris
Baltisk svingel	Festuca polesica
Bidende stenurt	Sedum acre
Blank seglmos	Drepanocladus vernicosus
Bleg pileurt	Persicaria lapathifolia ssp. pallida
Bleg star	Carex pallescens
Blodrød storkenæb	Geranium sanguineum
Blodstillende bibernelle	Sanguisorba minor ssp. minor
Blomstersiv	Scheuchzeria palustris
Blæretang	Fucus vesiculosus
Blød hejre	Bromus hordeaceus
Blød storkenæb	Geranium molle
Blåbær	Vaccinium myrtillus
Blågrøn star	Carex flacca
Blåmunke	Jasione montana
Blåtop	Molinia caerulea
Bredbladet kæruld	Eriophorum latifolium
Bredbægret ensian	Gentianella campestris
Brudurt	Herniaria glabra
Brun næbfrø	Rhynchospora fusca
Bukkeblad	Menyanthes trifoliata
Butblomstret siv	Juncus subnodulosus
Bævreasp	Populus tremula
Bøg	Fagus sylvatica
Bølget bunke	Deschampsia flexuosa
Børstebladet vandaks	Potamogeton pectinatus
Cypresmos	Hypnum cupressiforme
Dagpragtstjerne	Silene dioica
Dansk kambunke	Koeleria pyramidata
Dansk kokleare	Cochlearia danica
Druemunke	Actaea spicata
Dueskabiose	Scabiosa columbaria
Dunbirk	Betula pubescens
Dunet vejbred	Plantago media
Dværgbændeltang	Zostera noltii
Dyndstar	Carex limosa
Døvnælde	Lamium album
Elfenbenspadderok	Equisetum telmateia
Enblomstret flitteraks	Melica uniflora
Ene	Juniperus communis
Engblomme	Trollius europaeus
Engelsk visse	Genista anglica
Engelskgræs	Armeria maritima
Engkarse	Cardamine pratensis
Engnellikerod	Geum rivale
Engrapgræs	Poa pratensis
Engrørhvene	Calamagrostis canescens
Engskær	Serratula tinctoria
Engtroldurt	Pedicularis palustris
Engviol	Viola palustris
Farvevisse	Genista tinctoria
Femhannet	hønsetarm Cerastium semidecandrum
Fin bunke	Deschampsia setacea
Fin kæruld	Eriophorum gracile
Fingerstar	Carex digitata
Firehannet hønsetarm	Cerastium diffusum
Fladtrykt kogleaks	Blysmus compressus
Flipkrave	Teesdalia nudicaulis
Flueblomst	Ophrys insectifera
Forskelligbladet tidsel	Cirsium helenioides
Fruesko	Cypripedium calceolus
Frøbid	Hydrocharis morsus- ranae
Fåblomstret kogleaks	Eleocharis quinqueflora
Fåblomstret star	Carex pauciflora
Fåresvingel	Festuca ovina
Glinsende vandaks	Potamogeton lucens
Grenet star	Carex chordorrhiza
Grov tufmos	Cratoneuron commutatum
Grå star	Carex canescens
Gråel	Alnus incana
Gråpil	Salix cinerea
Gråris	Salix repens ssp. arenaria
Gul anemone	Anemone ranunculoides
Gul evighedsblomst	Helichrysum arenarium
Gul snerre	Galium verum
Guldblomme	Arnica montana
Gulgrøn brasenføde	Isoëtes echinospora
Gåsepotentil	Potentilla anserina
Harril	Juncus gerardi
Hassel	Corylus avellana
Havtorn	Hippophaë rhamnoides
Hedelyng	Calluna vulgaris
Hedemelbærris	Arctostaphylos uva- ursi
Hejrenæb	Erodium cicutarium
Hestehale	Hippuris vulgaris
Hestetunge	Mertensia maritima
Hirsestar	Carex panicea
Hjertebladet vandaks	Potamogeton perfoliatus
Hjertelæbe	Hammarbya paludosa
Hjortetrøst	Eupatorium cannabinum
Hulkravet kodriver	Primula veris
Hulrodet lærkespore	Corydalis cava
Hundehvene	Agrostis canina
Hundeviol	Viola canina
Hvas avneknippe	Cladium mariscus
Hvid anemone	Anemone nemorosa
Hvid næbfrø	Rhynchospora alba
Hvid okseøje	Leucanthemum vulgare
Hvid sækspore	Gymnadenia albida
Hvidpil	Salix alba
Håret visse	Genista pilosa
Hårfliget vandranunkel	Ranunculus aqua-tilis var. diffusus
Jordbærpotentil	Potentilla sterilis
Kantbælg	Tetragonolobus maritimus
Kattefod	Antennaria dioica
Kattehale	Lythrum salicaria
Katteskæg	Nardus stricta
Keglelimurt	Silene conica
Klitkambunke	Koeleria glauca
Klitlimurt	Silene otites
Klitstedmoderblomst	Viola tricolor ssp. curtisii
Klitvintergrøn	Pyrola rotundifolia ssp. maritima
Klokkeensian	Gentiana pneumonanthe
Klokkelyng	Erica tetralix
Knoldet brunrod	Scrophularia nodosa
Knopnellike	Petrorhagia prolifera
Knopsiv	Juncus conglomeratus
Knudefirling	Sagina nodosa
Knudet pileurt	Persicaria lapathifolia ssp. lapathifolia
Korsandemad	Lemna trisulca
Korsknap	Glechoma hederacea
Kortsporet blærerod	Utricularia ochroleuca
Kostkløvtand	Dicranum scoparium
Kragefod	Potentilla palustris
Kranskonval	Polygonatum verticillatum
Kransnålalger	Characeer
Kratfladbælg	Lathyrus linifolius
Krebseklo	Stratiotes aloides
Kristtorn	Ilex aquifolium
Krognæbstar	Carex lepidocarpa
Krybende hestegræs	Holcus mollis
Krybhvene	Agrostis stolonifera
Kvalkved	Viburnum opulus
Kvan	Angelica archangelica
Kveller	Salicornia europaea coll.
Kæmpestar	Carex pendula
Kærdueurt	Epilobium palustre
Kærhøgeskæg	Crepis paludosa
Kærstar	Carex acutiformis
Kærsvovlrod	Peucedanum palustre
Kærtidsel	Cirsium palustre
Kødet hindeknæ	Spergularia salina
Kødfarvet gøgeurt	Dactylorhiza incarnata
Kåltidsel	Cirsium oleraceum
Langakset star	Carex appropinquata
Langbladet soldug	Drosera anglica
Langbladet vandaks	Potamogeton praelongus
Langstilket havgræs	Ruppia cirrhosa
Lav kogleaks	Eleocharis parvula
Lav tidsel	Cirsium acaule
Leverurt	Parnassia palustris
Liden blærerod	Utricularia minor
Liden siv	Juncus bulbosus
Liden soldug	Drosera intermedia
Liden ulvefod	Lycopodiella inundatum
Liggende potentil	Potentilla anglica
Liljekonval	Convallaria majalis
Lundfladstjerne	Stellaria nemorum
Lundfredløs	Lysimachia nemorum
Lyngsnerre	Galium saxatile
Lyngstar	Carex ericetorum
Lægekokleare	Cochlearia officinalis
Lægeærenpris	Veronica officinalis
Løgkarse	Alliaria petiolata
Lådden dueurt	Epilobium hirsutum
Majblomst	Maianthemum bifolium
Mangeblomstret frytle	Luzula multiflora
Marehalm	Leymus arenarius
Markbynke	Artemisia campestris
Markkrageklo	Ononis repens
Melet kodriver	Primula farinosa
Miliegræs	Milium effusum
Mosebølle	Vaccinium uliginosum
Mosetroldurt	Pedicularis sylvatica
Mygblomst	Liparis loeselii
Navr	Acer campestre
Nordisk radeløv	Asplenium septentrionale
Næbstar	Carex rostrata
Nøgleblomstret klokke	Campanula glomerata
Opret hejre	Bromus erectus
Pilealant	Inula salicina
Pilledrager	Pilularia globulifera
Plettet kongepen	Hypochoeris maculata
Prikbladet fredløs	Lysimachia punctata
Prikbladet perikon	Hypericum perforatum
Pukkellæbe	Herminium monorchis
Purløg	Allium schoenoprasum
Purpurgøgeurt	Dactylorhiza purpurella
Ramsløg	Allium ursinum
Rank forglemmigej	Myosotis stricta
Rank viol	Viola persicifolia
Rederod	Neottia nidus-avis
Revling	Empetrum nigrum
Rosmarinlyng	Andromeda polifolia
Rosmarinpil	Salix repens ssp. rosmarinifolia
Rundbladet soldug	Drosera rotundifolia
Rundbladet tørvemos	Sphagnum magellanicum
Rundbælg	Anthyllis vulneraria
Rustskæne	Schoenus ferrugineus
Rød gåsefod	Chenopodium rubrum
Rød hestehov	Petasites hybridus
Rød svingel	Festuca rubra coll.
Rødbrun kogleaks	Blysmus rufus
Rødel	Alnus glutinosa
Rødgran	Picea abies
Salepgøgeurt	Orchis morio
Sandhjælme	Ammophila arenaria
Sandkarse	Cardaminopsis arenosa
Sandkryb	Glaux maritima
Sandrottehale	Phleum arenarium
Sandskæg	Corynephorus canescens
Sandstar	Carex arenaria
Seglsneglebælg	Medicago falcata
Seline	Selinum carvifolia
Sideskærm	Berula erecta
Skotsk lostilk	Ligusticum scoticum
Skovelm	Ulmus glabra
Skovfyr	Pinus sylvestris
Skovhundegræs	Dactylis glomerata ssp. lobata
Skovjomfruhår	Polytricum formosum
Skovmærke	Galium odoratum
Skovrørhvene	Calamagrostis arundinacea
Skovsalat	Mycelis muralis
Skovskræppe	Rumex sanguineus
Skovstar	Carex sylvatica
Skovstjerne	Trientalis europaea
Skovstorkenæb	Geranium sylvaticum
Skovviol	Viola reichenbachiana
Skræntstar	Carex ligerica
Skvalderkål	Aegopodium podagraria
Skørpil	Salix fragilis
Slangetunge	Ophioglossum vulgatum
Slank blærerod	Utricularia australis
Slap annelgræs	Puccinellia capillaris
Slåen	Prunus spinosa
Smalbladet hareøre	Bupleurum tenuissimum
Smalbladet høgeurt	Hieracium umbellatum
Smalbladet timian	Thymus serpyllum
Småbladet lind	Tilia cordata
Sodaurt	Salsola kali
Sort radeløv	Asplenium adiantum- nigrum
Sort skæne	Schoenus nigricans
Sortgrøn brasenføde	Isoëtes lacustris
Spidsblomstret siv	Juncus acutiflorus
Spidshale	Parapholis strigosa
Spidsløn	Acer platanoides
Spydmælde	Atriplex prostrata
Spæd pindsvineknop	Sparganium natans
Stilkeg	Quercus robur
Stinkende storkenæb	Geranium robertianum
Stiv kvik	Elytrigia pungens
Stivhåret borst	Leontodon hispidus
Stivhåret kalkkarse	Arabis hirsuta
Stjernestar	Carex echinata
Stor fladstjerne	Stellaria holostea
Stor frytle	Luzula sylvatica
Stor gøgeurt	Orchis purpurea
Stor knopurt	Centaurea scabiosa
Stor kuglekapsel	Philonotis calcarea
Stor najade	Najas marina
Stor nælde	Urtica dioica
Storbladet lind	Tilia platyphyllos
Storblomstret hullæbe	Epipactis leptochila
Storblomstret vandranunkel	Ranunculus peltatus
Storlæbet blærerod	Utricularia intermedia
Strandannelgræs	Puccinellia maritima
Strandarve	Honckenya peploides
Strandasters	Aster tripolium
Strandbede	Beta vulgaris ssp. maritima
Strandbo	Littorella uniflora
Strandfirling	Sagina maritima
Strandfladbælg	Lathyrus japonicus ssp.maritimus
Strandgåsefod	Suaeda maritima
Strandhornskulpe	Glaucium flavum
Strandkamille	Tripleurospermum maritimum
Strandkogleaks	Bolboschoenus maritimus
Strandkvik	Thinopyrum junceum
Strandkål	Crambe maritima
Strandlimurt	Silene uniflora ssp. uniflora
Strandmalurt	Artemisia maritima
Strandmandstro	Eryngium maritimum
Strandmælde	Atriplex littoralis
Strandnellike	Dianthus superbus
Strandsennep	Cakile maritima
Strandsnerle	Calystegia soldanella
Strandtrehage	Triglochin maritima
Strandvandranunkel	Ranunculus baudotii
Strandvejbred	Plantago maritima
Stribet kløver	Trifolium striatum
Sumpendeknop	Bryum pseudotriquetrum
Sumphullæbe	Epipactis palustris
Sumpkællingetand	Lotus pedunculatus
Sumpsnerre	Galium uliginosum
Sværtevæld	Lycopus europaeus
Svømmende stjerneløv	Riccia fluitans
Sylblad	Subularia aquatica
Søpryd	Baldellia ranunculoides
Tagrør	Phragmites australis
Taks	Taxus baccata
Tandrod	Dentaria bulbifera
Tarmvridrøn	Sorbus torminalis
Tidlig dværgbunke	Aira praecox
Tormentil	Potentilla erecta
Tranebær	Vaccinium oxycoccos
Trind fyrremos	Pleurozium schreberi
Trindstænglet star	Carex diandra
Trådstar	Carex lasiocarpa
Tudsesiv	Juncus bufonius
Tuekæruld	Eriophorum vaginatum
Tvepibet lobelie	Lobelia dortmanna
Tyndakset gøgeurt	Orchis mascula
Tyndakset star	Carex strigosa
Tysk visse	Genista germanica
Tyttebær	Vaccinium vitisidaea
Tætblomstret hullæbe	Epipactis purpurata
Tørst	Frangula alnus
Udspilet star	Carex extensa
Udspærret annelgræs	Puccinellia distans
Udspærret dværgbunke	Aira caryophyllea
Vadegræs	Spartina x townsendii
Vandkarse	Cardamine amara
Vandkrans	Zannichellia palustris coll.
Vandnavle	Hydrocotyle vulgaris
Vandranke	Luronium natans
Vedvarende måneskulpe	Lunaria rediviva
Vellugtende gulaks	Anthoxanthum odoratum
Vibefedt	Pinguicula vulgaris
Vild gulerod	Daucus carota ssp. carota
Vild hør	Linum catharticum
Vinget perikon	Hypericum tetrapterum
Vintereg	Quercus petraea
Vortebirk	Betula pendula
Vorterod	Ranunculus ficaria
Vårgæslingeblomst	Erophila verna
Vårspergel	Spergula morisonii
Vårstar	Carex caryophyllea
Vårvikke	Vicia lathyroides
Ær	Acer pseudoplatanus
Ørnebregne	Pteridium aquilinum
Østersøhjælme	Ammophila arenaria x Calamagrostis epigeios
Ålegræs	Zostera marina

Liste over naturtyper på EF-habitatdirektivets bilag I

Naturtyper af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder.

Vejledning til fortolkning af hver naturtype er givet i „Fortolkningsmanualen til Den Europæiske Unions Habitater", som er godkendt af komitéen etableret i henhold til artikel 20 (Habitatkomitéen) og udgivet af Den Europæiske Kommission (1).

Koden svarer til NATURA 2000 koden.

Tegnet "*" indikerer prioriterede naturtyper.

1.	Naturtyper i kystegne og Naturtyper med saltpåvirket (halofytisk) vegetation.
*11.*	*Havvand og tidevandsafhængige naturtyper*
1110	Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1120	* Posidonia-bevoksninger (Posidonion oceanicae)
1130	Flodmundinger
1140	Mudder og sandflader, der er blottet ved ebbe
1150	* Kystlaguner
1160	Større, lavvandede bugter og vige
1170	Rev
1180	Undersøiske formationer forårsaget af udstrømmende gas
12.	Havklinter og stenede strande
1210	Enårig vegetation på strandvolde
1220	Flerårig vegetation på stenede strande
1230	Klinter med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne
1240	Klinter med vegetation langs Middelhavskysterne (med endemiske Limonium spp.)
1250	Klinter med endemisk flora langs de makaronesiske kyster
13.	Atlantiske og kontinentale strandenge og marskområder
1310	Vegetation af Salicornia og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand
1320	Spartina-flader (Spartinion maritimae)
1330	Atlanterhavs-strandeng (Glauco- Puccinellitalia maritimae)
1340	* Indlands-strandeng
14	Marskområder og strandenge langs Middelhavskysterne og de varme atlantiske kyster
1410	Middelhavs-strandeng (Juncetalia maritimi)
1420	Saltpåvirket krat langs Middelhavskysterne og de varme atlantiske kyster (Sarcocornetea fruticosi)
1430	Salt- og kvælstofpåvirkede krat (Pegano- Salsoletea)
15.	Indlandssalt - og gipsstepper
1510	* Mediterrane saltstepper (Limonietalia)
1520	* Iberisk gipssteppevegetation (Gypsophiletalia)
1530	* Pannoniske saltstepper og saltmarsk- områder
16.	Boreale øgrupper samt kyster og hævet havbund ved Østersøen
1610	Marine åse der danner øer med sand-, klippe- eller stenstrandsvegetation og sublittoralvegetation i Østersøen
1620	Boreale holme og småøer i Østersøen
1630	* Boreale strandenge ved Østersøen
1640	Boreale sandstrande med flerårig vegetation ved Østersøen
1650	Boreale smalle havarme i Østersøen
2.	Kyst- og indlandsklitter
21.	Kystklitter langs Atlanterhavs-, Nordsø- og Østersøkysterne
2110	Begyndende klitdannelser
2120	Sandklitter i kystbæltet med Ammophila arenaria (hvid klit)
2130	* Stabile kystklitter med urtevegetation (grå klit)
2140	* Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum
2150	* Stabile kalkfattige atlantiske klitter (Calluno-Ulicetea)
2160	Klitter med Hippophaë rhamnoides
2170	Klitter med Salix repens ssp. argentea (Salicion arenariae)
2180	Skovbevoksede klitter i de atlantiske, kontinentale og boreale regioner
2190	Fugtige klitlavninger
21A0	Machairs (* i Irland)
22.	Kystklitter langs Middelhavskysterne
2210	Stabile klitter langs kysten med Crucianellion maritimae
2220	Klitter med Euphorbia terracina
2230	Græsklædte klitter med Malcomietalia
2240	Græsklædte klitter med Brachypodietalia og enårige urter
2250	* Kystklitter med Juniperus spp.
2260	Sclerofylkrat med Cisto-Lavenduletalia
2270	* Skovbevoksede klitter med Pinus pinea og/eller Pinus pinaster
23.	Indlandsklitter, som er gamle og kalkfattige
2310	Klithede med Calluna og Genista
2320	Klithede med Calluna og Empetrum nigrum
2330	Indlandsklitter med åbne Corynephorus og Agrostis græsarealer
2340	* Pannoniske indlandsklitter
3.	Ferskvandsnaturtyper
*31.*	*Søer og vandhuller*
3110	Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet jordbund (Littorelletalia uniflorae)
3120	Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet jordbund i det vestlige middelhavsom- råde med Isoetes spp.
3130	Oligotrofe til mesotrofe søer og vand- huller med vegetation med Littorelletea uniflorae og/eller Isoëto-Nanojuncetea
3140	Kalkrige oligo-mesotrofe søer og vandhuller med bundfæstet vegetation i form af Chara spp.
3150	Naturligt eutrofe søer og vandhuller med vegetation af typen Magnopotamion eller Hydrocharition
3160	Naturligt dystrofe søer og vandhuller
3170	* Mediterrane temporære vandhuller
3180	* Turloughs
32.	Vandløb - vandløbsstrækninger med naturlig eller delvis naturlig dynamik (små, mellemstore og store flodsenge), hvor vandkvaliteten ikke udviser betydelige forringelser
3210	Fennoskandiske naturlige floder
3220	Alpine floder og deres urteagtige bredvegetation
3230	Alpine floder og deres træagtige bredve- getation med Myrmicaria germanica
3240	Alpine floder og deres træagtige bredvegetation med Salix elaeagnos
3250	Permanent vandførende mediterrane floder med Glaucium flavum
3260	Vandløb i lavland eller bjerge med bevoksning af Ranunculion fluitantis og Callitricho-Batrachion
3270	Floder med mudrede bredder tildels med bevoksning af Chenopodion rubri og Bidention
3280	Permanent vandførende mediterrane floder med Paspalo-Agrostidion arter og bredvegetation af Salix spp. og Populus alba
3290	Permanent vandførende mediterrane floder med Paspalo-Agrostidion
4.	Tempererede heder og krat
4010	Nordatlantiske våde heder med Erica tetralix
4020	* Tempererede atlantiske våde heder med Erica ciliaris og Erica tetralix
4030	Europæiske tørre heder
4040	* Tørre kystnære atlantiske heder med Erica vagans
4050	Makaronesiske heder med endemiske arter
4060	Alpine og boreale heder
4070	* Krat med Pinus mugo og Rhododendron hirsutum (Mugo-Rhododendretum hirsuti)
4080	Subarktisk pilekrat med Salix spp.
4090	Højlands-meditterane heder med endemiske arter af tornblad
5.	Sclerofylkrat (Matorrals)
*51.*	*Submediterrane og tempererede krat*
5110	Stabil tørke- og varmetålende vegeta- tion med Buxus sempervirens på klippe skråninger (til dels Berberidion )
5120	Cytisus Purgans vegetation i bjerge
5130	Juniperus communis vegetation på heder eller kalkrige græsarealer
5140	* Cistus palhinhae vegetation på fugtige kystnære heder
52.	Mediterrane skovagtige matorrals
5210	Skovagtige matorrals med Juniperus spp.
5220	* Skovagtige matorrals med Zyziphusspp.
5230	* Skovagtige matorrals med Laurus nobilis
53.	Lavlands-mediterrane og steppelignende krat
5310	Krat med Laurus nobilis
5320	Euphorbia vegetation ved klippekyster
5330	Lavlands-mediterrane ørkenagtige krat
54.	Frygana-vegetation
5410	Frygana-vegetation på klippetoppe i det vest-mediterrane område (Astragalo Plantaginetum subulatae)
5420	Frygana-vegetation med Sarcopoterium spinosum
5430	Endemisk frygana-vegetation med Euphorbio-Verbascion
6.	Naturlig og delvis naturlig græsvegetation
*61.*	*Naturlig græsvegetation*
6110	* Kalkrig græsvegetation med Alysso- Sedion albi
6120	* Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund
6130	Tungmetaltålende græsvegetation med Violetalia calaminariae
6140	Græsvegetation med Festuca eskia på siliciumholdig jordbund i Pyrenæerne
6150	Alpin og boreal græsvegetation på siliciumholdig jordbund
6160	Højlands-iberiske græsvegetation med Festuca indigesta
6170	Alpin og subalpin græsvegetation på kalk
6180	Mesofil makaronesisk græsvegetation
62.	Delvis naturlig tør græs- og krat- vegetation
6210	Delvis naturlig tør græs- og krat vegetation på kalk (Festuca Brometalia) (* vigtige orkidelokaliteter)
6220	* Steppeagtig vegetation af græsser og enårige urter med Thero-Brachypodietea
6230	Artsrig græsvegetation med Nardus* på siliciumholdig jordbund i bjergegne (og områder nedenfor bjergene i det kontinentale Europa)
6240	* Subpannonisk steppeagtig græs- vegetation
6250	* Pannonisk løs med steppeagtig græs- vegetation
6260	* Pannoniske sandstepper
6270	* Fennoskandisk artsrig halvtør græsvegetation i lavlandet
6280	* Nordisk alvar og prækambriske kalkholdige flodklipper
63.	Sclerofyle græsningsskove (dehesas)
6310	Sclerofyle græsningsskove med Quercus spp.
64.	Delvis naturlige fugtige enge med høj urtevegetation
6410	Molinia enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde (Molinion caeruleae)
6420	Mediterran høj græsvegetation på fugtig jordbund med Molinio- Holoschoenion
6430	Bræmmer med høj urtevegetation på fugtig jordbund på sletter og i bjerge
6440	Enge på flodaflejringer med Cnidion dubii
6450	Nordlige boreale enge på sø- og vand- løbsaflejringer
65.	Mesofil græsvegetation
6510	Høslætenge i lavlandet (Alopecurus pratensis, Sanguisorba officinalis)
6520	Høslætenge i bjerge
6530	* Fennoskandiske skovenge
7.	Høj- og lavmoser
*71.*	*Sure moser med tørvemosser*
7110	* Aktive højmoser
7120	Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig regeneration
7130	Terrændækkende moser (* hvis aktive moser)
7140	Overgangstyper af moser og hængesæk
7150	Lavninger på tørv med Rhynchosporion
7160	Fennoskandiske mineralrige kilder og vældmoser
72.	Kalkrige lavmoser
7210	* Kalkrige lavmoser med Cladium mariscus og arter af Carician davallianae
7220	* Kalkaflejrende vældmoser med tufdannelser (Cratoneurion)
7230	Alkaliske lavmoser
7240	* Alpin pionervegetation med Caricion bicoloris-atrofuscae
73.	Boreale moser
7310	* Aapa moser
7320	* Palsa moser
8.	Klipper og huler
*81.*	*Urer*
8110	Siliciumholdige urer i bjergegne indtil snegrænsen (Androsacetalia alpinae og Galeopsietalia ladani)
8120	Kalkrige og calcshist urer i bjerg- og alpine områder (Thlaspietea rotundifolii)
8130	Vest-mediterrane og soleksponerede urer
8140	Østlige mediterrane urer
8150	Mellemeuropæiske siliciumholdige højlandsurer
8160	* Mellemeuropæiske kalkrige højlands- urer
82.	Vegetation i sprækker på klippe- skråninger
8210	Vegetation i sprækker på kalkrige klippeskråninger
8220	Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger
8230	Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger med pionervegetation med Sedo-Scleranthion eller Sedo albi-Veronicion dillenii
8240	* Kalkstensplateauer
83.	Andre naturtyper i klipper
8310	Klippehuler, der ikke er åbne for offent- ligheden
8320	Lavamarker og naturlige kratere
8330	Havgrotter, der står helt eller delvis under vand
8340	Permanente gletschere
9.	Skove
(Delvis) naturlig skovvegetation med hjemmehørende arter, som danner højskov, med typisk underskov, og som opfylder følgende kriterier: Sjældne eller oprindelige og/eller med arter af fællesskabsbetydning
90.	Skove i det boreale Europa
9010	* Vestlig tajga
9020	* Fennoskandiske hemiboreale natur- lige gamle løvfældende skove (Quercus sp., Tilia sp., Acer sp., Fraxinus sp. eller Ulmus sp.) rige på epifytter
9030	* Naturlige skove i tidlige successions- stadier på hævet havbund
9040	Nordiske subalpine/subarktiske skove med Betula pubescens ssp. czerepanovii
9050	Fennoskandiske urterige skove med Picea abies
9060	Nåleskove på eller ved åse aflejret af smeltevand
9070	Fennoskandiske græssede skovenge
9080	* Fennoskandiske løvfældende sumpskove
91	Skove i det tempererede Europa
9110	Bøgeskove med Luzulo-Fagetum
9120	Atlantiske bøgeskove på surbund med Ilex sp. og til tider også Taxus sp. i busklaget (Quercion robori-petraeae eller Ilici-Fagenion)
9130	Bøgeskove med Asperulo-Fagetum
9140	Mellemeuropæiske subalpine bøge- skove med Acer sp. og Rumex arifolius
9150	Mellemeuropæiske bøgeskove på kalk med Cephalanthero-Fagion
9160	Subatlantiske og mellemeuropæiske egeskove eller ege-avnbøgeskove med Carpinion betuli
9170	Ege-avnbøgeskove med Galio-Carpinetum
9180	* Skove med Tilio-Acerion på skråninger, urer og i kløfter
9190	Gamle egeskove med Quercus robur på sandsletter med sur jordbund
91A0	Gamle vinter-egeskove med Ilex sp. og Blechnum sp. på De Britiske Øer
91B0	Thermofile askeskove med Fraxinus angustifolia
91C0	* Kaledoniske skove
91D0	* Skovbevoksede tørvemoser
91E0	* Sumpskove med Alnus glutinosa og Fraxinus excelsior (Alno-Padion, Alnion incanae, Salicion albae)
91F0	Blandskov med Quercus robur, Ulmus laevis og Ulmus minor, Fraxinus excelsior eller Fraxinus angustifolia langs bred- derne af større floder (Ulmenion minoris)
91G0	* Pannoniske skove med Quercus petraea og Carpinus betulus
91H0	* Pannoniske skove med Quercus pubescens
91I0	* Euro-sibiriske skove med Quercus sp.
91J0	Skove på De Britiske Øer med Taxus baccata
92.	Mediterrane løvskove
9210	* Bøgeskove i Appenninerne med Taxus sp. og Ilex sp.
9220	* Bøgeskove i Appenninerne Abies alba og bøgeskove med Abies nebrodensis
9230	Galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica
9240	Iberiske skove med Quercus faginea og Quercus canariensis
9250	Skove med Quercus trojana
9260	Skove med Castanea sativa
9270	Græske bøgeskove med Abies borisii- regis
9280	Skove med Quercus frainetto
9290	Cypresskove (Acero-Cupression)
92A0	Galleriskove med Salix alba og Populus alba
92B0	Bredvegetation med Rhododendron ponticum, Salix sp. o.a., langs temporært vandførende mediterrane vandløb
92C0	Skove med Platanus orientalis og Liquidambar orientalis (Platanion orientalis)
92D0	Sydlige galleriskove og -krat (Nerio- Tamaricetea og Securinegion tinctoriae)
93.	Mediterrane sclerofylskove
9310	Ægæiske skove med Quercus brachyphylla
9320	Skove med Olea sp. og Ceratonia sp.
9330	Skove med Quercus suber
9340	Skove med Quercus ilex og Quercus rotundifolia
9350	Skove med Quercus macrolepis
9360	* Makaronesiske laurbærskove (Laurus sp., Ocotea sp.)
9370	* Palmelunde med Phoenix sp.
9380	Skove med Ilex aquifolium
94.	Tempererede nåleskove i bjerge
9410	Skove på sur jordbund med Picea sp. i bjerge (Vaccinio-Piceetea)
9420	Alpine skove med Larix decidua og/eller Pinus cembra
9430	Skove med Pinus uncinata i bjerge (*på gips- eller kalkrige substrater)
95.	Mediterrane og makaronesiske nåleskove i bjerge
9510	* Sydappeninske skove med Abies alba
9520	Skove med Abies pinsapo
9530	* (Sub)Mediterrane fyrreskove med endemiske Pinus nigra ssp.
9540	Mediterrane skove med endemiske mesogæiske arter af fyr
9550	Endemiske fyrreskove på De Kanariske Øer
9560	* Endemiske skove med Juniperus spp.
9570	Skove med Tetraclinis articulata
9580	* Mediterrane skove med Taxus baccata

(1) „Interpretation Manual of European Union Habitats, version EUR15", vedtaget af Habitatkomiteen den 26 april 1996, Europakommissionen, DG XI

Liste over foreslåede EF-habitatområder i Danmark, juni 1998

Nr.	Områdenavn	Areal (ha)
1	Skagens Gren	575
2	Råbjerg Mile og Hulsig Hede	4462
3	Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose	2326
4	Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å’s udløb	4456
5	Uggerby Klitplantage og Uggerby Å’s udløb	1006
6	Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å’s udløb	352
7	Rubjerg Knude og Lønstrup Klint	292
8	Åsted Ådal	124
9	Strandenge på Læsø og havet syd herfor	66238
10	Holtemmen, Højsande og Nordmarken	713
11	Solsbæk	33
12	Store Vildmose	1853
13	Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand	1094
14	Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord	68490
15	Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal	18858
16	Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg	44742
18	Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov	7824
20	Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø	8127
21	Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede	937
22	Kielstrup Sø	509
23	Vullum Sø	72
24	Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø	5701
25	Vangså Hede	1406
26	Ålvand Klithede og Førby Sø	838
27	Hvidbjerg Å, Ovesø og Ørum Sø	1572
28	Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø	25386
29	Dråby Vig	1680
30	Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal	19446
31	Kås Hoved	396
32	Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge	1115
33	Tjele Langsø og Vinge Møllebæk	676
34	Brandstrup Mose	52
35	Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker	1524
36	Nipgård Sø	50
37	Rosborg Sø	74
38	Bredsgård Sø	172
39	Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber	318
40	Karup Å	1108
41	Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø	2163
42	Anholt og havet nord for	13357
43	Søer og moser i Løvenholm Skov	143
44	Stubbe Sø	778
45	Gudenå og Gjern Bakker	815
46	Tved Kær	6
47	Sydlige Helgenæs	141
48	Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå	4470
49	Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov	5570
50	Yding Skov og Ejer Skov	130
51	Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede	15663
52	Horsens Fjord, havet øst for og Endelave	42549
53	Skørsø	12
54	Skånsø og Tranemose	84
55	Venø, Venø Sund	2926
56	Sønder Feldborg Plantage	120
57	Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø	1720
58	Nissum Fjord	10967
59	Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord	6903
60	Borris Hede	4758
61	Skjern Å	2588
62	Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen	27684
63	Mose ved Karstoft Å	26
64	Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage	2349
65	Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat	2221
66	Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær	1049
67	Skove langs nordsiden af Vejle Fjord	2542
68	Munkebjerg Strandskov	307
69	Højen Bæk	180
70	Øvre Grejs Ådal	886
71	Randbøl hede og klitter i Frederikshåb Plantage	943
72	Blåbjerg Egekrat	65
73	Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage	11636
74	Hedeområder ved Store Råbjerg	623
75	Vejen Mose	461
76	Nørrebæk ved Tvilho	42
77	Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde	1003
78	Vadehavet	134721
79	Sneum Å og Holsted Å	361
80	Kongeå	805
81	Pamhule Skov og Stevning Dam	1091
82	Lindet Skov. Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov	2325
83	Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov	864
84	Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark	1322
85	Bolderslev Skov og Uge Skov	154
87	Frøslev Mose	409
88	Kongens Mose og Draved Skov	783
89	Sølsted Mose	155
90	Vidå, Rudbøl Sø og Magisterkogen	386
91	Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand	2202
92	Æbelø, havet syd for og Nærå	11275
93	Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø	4215
94	Odense Fjord	5047
95	Røjle Klint og Kasmose Skov	178
96	Lillebælt	35043
97	Urup Dam	21
98	Odense Å	234
99	Østerø Sø	57
100	Vresen	3775
101	Kajbjerg Skov	294
102	Søer ved Tårup og Klintholm	38
103	Storelung	28
104	Skove og søer syd for Brahetrolleborg	1965
105	Arreskov Sø	473
106	Store Øresø, Sortesø og Iglesø	16
107	Bøjden Nor	114
108	Maden på Helnæs og havet vest for	2045
109	Vestlige del af Avernakø	124
110	Stenrev sydøst for Langeland	1484
111	Sydfynske Øhav	44978
112	Hesselø med omliggende stenrev	2815
113	Gilbjerg Hoved	40
114	Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov	891
115	Gurre Sø	448
116	Rusland	248
117	Gribskov	6049
118	Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose	4760
119	Tisvilde Hegn og Melby Overdrev	2044
120	Roskilde Fjord	13334
121	Kattehale Mose	8
122	Bøllemose	20
123	Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov	1987
124	Vasby Mose og Sengeløse Mose	109
125	Brobæk Mose og Gentofte Sø	46
126	Saltholm og omliggende hav	7218
127	Vestamager og havet syd for	6179
128	Ejby Ådal og omliggende kystskrænter	36
129	Hjortesø og Hjortesø Mose	13
130	Ølsemagle Strand og Staunings Ø	538
131	Køge Å	59
132	Tryggevælde Ådal	347
134	Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig	4004
135	Sejerø Bugt og Saltbæk Vig	43912
136	Udby Vig	382
137	Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å	3398
138	Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken	3262
139	Allindelille Fredskov	114
140	Bagholt Mose	14
141	Nordlige del af Sorø Sønderskov	81
142	Sø Torup Sø og Ulse Sø	118
143	Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø	17357
144	Skove ved Vemmetofte	163
145	Holmegårds Mose	328
146	Rådmandshave	62
147	Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund	32148
148	Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde	16906
149	Kirkegrund	967
150	Klinteskoven	999
151	Lekkende Dyrehave	33
152	Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand	77837
153	Maltrup Skov	2
154	Horreby Lyng	257
155	Krenkerup Haveskov	20
156	Maribosøerne	3806
157	Halsted Kloster Dyrehave	5
158	Nakskov Fjord	8221
160	Hammeren og Slotslyngen	549
161	Gyldenså	14
162	Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne	6086
163	Kystskrænter ved Arnager Bugt	20
164	Dueodde	253
165	Kims Ryg	1119
166	Herthas Flak	856
168	Læsø Trindel og Tønneberg Banke	3618
169	Store Middelgrund	721
170	Briseis Flak	446
171	Schultz Grund	2369
172	Ryggen	437
173	Bredegrund	856
174	Hatter Barn	633
175	Broen	588
176	Havet omkring Nordre Rønner	14990
177	Mågerodde og Karby Odde	497
178	Kimmelkær Landkanal	3
179	Stege Nor	569
180	Oreby Skov	29
181	Silkeborgskovene	1455
182	Overdrev på Nordsamsø	208
183	Holtug Kridtbrud	5
184	Lyngby Hede og Lillehav	2486
185	Lild Strand og Lild Strandkær	749
187	Korsø Knude	20
188	Husby Sø og Nørresø	352
189	Lilleskov og Troldsmose	105
190	Esrum Sø	1777
191	Nedre Mølleådal	67
192	Busemarke Mose og Råby Sø	241
193	Ejstrup Klit og Egvands Bakker	1295
194	Suså	102
195	Røsnæs og revet vest for	360
196	Lønborg Hede	353
197	Husby Klit	493
198	Vallø Dyrehave	64
199	Kongens Lyng	2
200	Augustenborg Skov	32
201	Mandbjerg Skov	59

Foreslåede EF-habitatområder, juni 1998, i alt 10.256 km²

Litteratur og andre kilder

Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder). Bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998. Miljø- og Energiministeriet.

Fortolkningsmanual til danske naturtyper omfattet af EF-habitatdirektivets bilag I. 1999. Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Naturstyrelsen.

Interpretation Manual of European Union Habitats, HAB 96/2 FINAL – EN, Version EUR 15. European Commission. DGXI – Environment, Nuclear Safety and Civil Protection. Nature protection, coastal zones and tourism.

Rådets Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. (Populært kaldet EF-habitatdirektivet)

Rådets Direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF). (Populært kaldet EF-fuglebeskyttelsesdirektivet)

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om NATURA 2000: http://natura2000.sns.dk

Alle ovennævnte kilder kan ses via hjemmesiden.

* angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte.
[Tilbage]