| Forside | Indhold | 

Om at leve med byræve

Hvor lever ræve

Mange betragter ræven som et dyr, der hører til på landet eller snarere i skoven, men i virkeligheden har ræven en stor tilpasningsevne, og den kan trives i mange forskellige omgivelser.

Den røde ræv (Vulpes vulpes) er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle samt i Australien, hvor den er udsat.

Ræven lever i det åbne landskab, i skove, i bjergegne og i nyere tid også i byer. I virkeligheden er ræven lige så tilpasset til at leve i byen som på landet, men fordi du ikke forventer at se ræve i byerne, er der mange der bliver overraskede, og nogle bliver bekymrede over at opdage, at de deler deres by med ræve.

Den røde ræv er udbredt overalt i Danmark bortset fra Bornholm og nogle mindre øer.

Ræven er medlem af hundefamilien, der bl.a. inkluderer ulven, sjakalen, prærieulven og dingoen. Der findes i alt ca. 20 rævearter, men rødræven er den eneste, der lever i Europa bortset fra fjeldræven, der lever langt mod nord f.eks Lapland. Rødræven er sædvanligvis et skumrings- og nataktivt dyr særligt i områder, hvor den bliver forstyrret af mennesker.

Hvor store og hvor gamle kan ræve blive?

Selv om enkelte hanræve kan veje op til 12 kg, vejer de normalt kun ca. 8 kg og måler ca. 110 em fra snude til halespids. Hunræven, der er lidt mindre, vejer omkring 6,5 kg. Ræve er ca. 40 cm høje og er af nogenlunde samme størrelse som en letbygget terrier eller en minipuddel.

Den gennemsnitlige levealder for en ræv er 18 måneder i byområderne og dobbelt så meget i landområderne. Kun 6% af rævene bliver over tre år gamle.

Parring og hvalpe

Rævene parrer sig i jan.-marts måned. Hunnen er drægtig i ca. 53 dage, hvorefter hun normalt føder 4-8 hvalpe. Både hunnen og hannen hjælper med at passe hvalpene, i starten er det dog kun hunnen, der ligger med hvalpene i graven, mens hannen bringer føde til familien. Eventuelle hvalpe fra året før kan godt blive i famillegruppen og fungere som en slags hjælpere.

Hvalpene begynder at bevæge sig udenfor graven, når de er omkring en måned gamle. Når efteråret kommer, begynder hvalpene at vandre længere og længere bort fra graven, for til sidst helt at forsvinde.

Selv om der har været tilfælde, hvor ræve ved højlys dag har vist interesse for en hunhund i løbetid, vil hunde og ræve næppe parre sig, og de kan ikke få afkom.

Historien om ræve og byer

Ræven findes i og omkring de fleste af vore byer, men der er betydelig forskel fra egn til egn.

I de fleste bynære områder kan man finde ræve overalt - i villahaver, parker og i den indre by.

Rævene synes først rigtigt at være kommet til byområderne i den sidste halvdel af dette århundrede.

Allerede 1 1860 var det dog almindeligt med byræve i Københavnsområdet. Der kan ikke peges på en enkelt årsag til, at rævene flytter til byområderne, men udbyggelse af villakvarterer, især dem med store haver, har givet rævene gunstige ynglebetingelser.

Ligeledes har overgangen fra metalskraldespande til papir- og plastikaffaldsposer givet rævene (og kattene og rotterne) væsentlig lettere adgang til føde. I takt med at vor velfærd øges, vil der også være mere mad der bliver kasseret, eller som direkte udlægges til føde for dyrene. Køkkenaffald og udlagt foder udgør cirka 35% af fødegrundlaget for ræve i byområder. Ræve i byområder får flere hvalpe end ræve i landområder, hvilket også tyder på et større fødeudbud i byområderne.

Ræven i København og omegn har for længst etableret sig, og i modsætning til manges opfattelse er rævebestandene ikke i stigning, men er høj og i balance med områdets bæreevne.

Er ræve et skadedyr?

Nej. Ræve kan næppe betegnes som skadedyr, idet den skade, de er årsag til, er lille i forhold til antallet af ræve. Skader eller problemer forvoldt af ræve er langt mindre end de, der forvoldes af andre dyr som hunde og katte.

De fleste mennesker synes, det er spændende at have vilde dyr i og omkring byerne, og mange kan lide at have oplevelser med disse dyr tæt inde på livet. En ræv kan dog være til ulempe for nogle af beboerne i de områder, hvor den findes, bl.a. hvis ræven vælger at føde sine unger under et hus eller lign.

Der er ingen grund til at udrydde eller begrænse en rævebestand i bynære områder, og det vil som oftest være meget vanskelig. Dette hæfte vil derfor beskrive de forskellige problemer, ræve kan forvolde, sætte problemerne i perspektiv samt give nogle praktiske råd om, hvordan du kan mindske eller løse sådanne problemer.

Er ræve i byer forskellige fra ræve på landet?

Nej. De to typer af ræve er ikke kun af samme art, de er meget ofte de samme dyr. Hvis antallet af rævehvalpe overgår det årlige antal af døde, vil overskydende ræve udvandre fra byen, nogle gange helt op til 25 kilometer. Andre ræve lever uden for byen, men kommer regelmæssigt: ind i udkanterne for at søge føde om natten.

Der er ingen forskel på ræve i byerne og på landet, og selv om folk tror, at ræve i byerne er mindre sunde eller i mindre god form end ræve på landet, er dette ikke tilfældet.