Ud på overdrevet - Naturpleje af overdrev

se øvrige foldere  i serien

Ud på overdrevet
Naturvenlig pleje af overdrev

Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2001

Redaktion: Claus Helweg Ovesen og Anni Hougaard Dalgas

Tekst: Anni Hougaard Dalgas

Fotos: Sten Asbirk, Peter Hauerbach, Ole Malling, Jens Meulengracht-Madsen/Biofoto og Bert Wiklund

De danske overdrev skal bevares
Kom ud på overdrevet - det trænger til din hjælp! Der er hårdt brug for landmanden som naturforvalter, hvis de resterende overdrev med deres værdifulde plante- og dyreliv skal bevares. Alt for mange overdrev er i fare for at forsvinde, fordi de ikke længere bruges til husdyrenes græsning. Har du har et overdrev på din ejendom, kan din indsats gøre en forskel. Det er flere metoder til pleje af overdrevet, og du har også mulighed for at søge om økonomisk tilskud. Denne folder giver nogle forslag til, hvordan overdrevet kan bevares, så den vilde natur trives, og oplysning om de økonomiske muligheder.

Hvad er et overdrev ?
Overdrev er græsarealer udenfor omdriften på tør eller forholdsvis tør jordbund. De har været udnyttet til husdyrenes græsning i årtier eller endog i århundreder. De kendes på det lysåbne og lavtvoksende plantedække med græs og blomsterplanter. Ofte findes krat eller spredte træer og buske. Overdrev kan findes på alle jordbundstyper, men især på kuperede, svært opdyrkelige arealer inde i landet, på å-dalenes sider og ved kystskrænter.

Overdrevene forsynede desuden bønderne med gærdsel og brænde. Overdrevene havde deres største udbredelse i 1700 - 1800-tallet, men siden er det gået stærkt tilbage. Mange overdrev er stadig i fare for at forsvinde.

Sådan bevarer du overdrevet

Græsning er bedst
Græsning er den bedste måde at pleje og bevare overdrevet på. Siden landbruget blev indført i Danmark, har husdyrene været med til at forme og præge landskabet, og især for overdrevene har de haft afgørende betydning.

Hvad siger loven ?

Overdrev, der enkeltvis eller sammen med andre tilstødende naturarealer er større end 2500m², er beskyttet efter bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i overdrevets tilstand, medmindre amtet giver en tilladelse. For overdrev betyder det blandt andet:

•at omlægning ikke må finde sted

•at tilplantning ikke må ske

•at der ikke må gødskes, hvor dette ikke hidtil har fundet sted

Den hidtidige drift, herunder græsning og rydning af krat, må selvfølgelig

Dit lokale kendskab er vigtigt. Antallet af dyr skal tilpasses efter overdrevets størrelse, de lokale jordbundsforhold og omfanget af tilgroning. Foldskifte kan bruges til at regulere græsningen. Skift mellem folde virker desuden forebyggende imod sygdomsangreb hos husdyrene. Den vilde natur kan tilgodeses ved at trække foldens hegn tilbage fra veje og stier, så der efterlades urørte vejkanter. Kanterne giver gode muligheder for skjul og ynglesteder til mange mindre pattedyr, krybdyr og insekter. Også landskabelige og rekreative hensyn kan indgå, når du overvejer, hvor og hvordan hegnet skal placeres.

Tilskudsfodring bør generelt undgås, fordi det giver en uønsket næringsberigelse af overdrevet. Der kan dog godt gives et mineraltilskud. I vinterperioden kan du nøjes med hø og halm, hvis det er nødvendigt med supplerende fodring.

Høslæt
Høslæt kan være praktisk på arealer, der er for små til afgræsning, eller hvor overdrevets terræn gør det muligt. Af hensyn til både planternes frøspredning og insektlivet tages høslættet mest skånsomt ved, at græsset efter slåning efterlades nogle dage til tørring. Herved får insekterne lejlighed til at krybe fra det afslåede græs og ned i stubbene. Græsset kan herefter rives sammen og fjernes for ikke at virke næringsberigende. Ud fra en naturplejeinteresse er det bedste tidspunkt for høslæt sidst på sommeren.

Kratrydning
Det kan være nødvendigt at fjerne krat før den egentlige naturpleje. Når træer og buske fjernes bliver der igen lysåbent og levevilkårene for de lyselskende planter og dyr forbedres. Fjern de nedskårne træer og buske fra området så der ikke tilføres uønskede næringsstoffer. Samtidig får overdrevsplanternes frø de bedst mulige spiringsbetingelser. Det er vigtigt, at rydningen efterfølges af græsning eller eventuelt slæt. Du behøver dog ikke fjerne alt krat fra overdrevet. Ryd de yngste krat og lad nogle af de gamle krat blive. Gamle krat er værdifulde skjulesteder for vildtet og til glæde for fugle, svampe og insekter. Mindre kratområder giver desuden læ og skygge for husdyrene.

Bevar overdrevet, måske endda med tilskud
Der findes en række muligheder for økonomisk tilskud til pleje af overdrev, men tilskudsordningerne ændres jævnligt. Det er derfor en god ide at kontakte amtet eller landbrugskonsulenten, inden der søges om tilskud.

Undgå gødskning
Det er vigtigt at de blomsterrige overdrev ikke gødes. Når overdrevet gødskes, forrykkes den naturlige balance mellem planterne til fordel for næringselskende arter som brændenælder og tidsler. Resultatet bliver, at overdrevet til sidst kun består af nogle få almindelige arter, mens alle de små, sjældne blomster er skygget væk. Ved at indstille gødskningen, kan balancen efterhånden blive genoprettet og overdrevets karakteristiske arter får igen bedre levevilkår. Et godt resultat kræver dog, at der følges op med græsning eller slæt.

Græsningsaftale med amtet
Du kan søge dit amt om støtte til naturpleje. Amtet kan efter en konkret vurdering give økonomisk støtte, herunder til græsning på overdrev der trues af tilgroning. Typisk vil amtet betale udgifterne til hegnsmateriale og eventuelle anlæg, m.v. Ejeren eller brugeren forpligter sig på den anden side til at tage høslæt eller afgræsse arealet i en periode, ofte fem til ti år. Normalt vil det ikke være tilladt at gøde, sprøjte eller kalke jorden. Kontakt dit amt angående mulighederne for en græsningsaftale på dit overdrev.

MVJ-støtte til rydning og afgræsning
Du kan søge hos amtet om tilskud til pleje gennem de MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne), når dit overdrev ligger indenfor et udpeget Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL-område). Der kan gives tilskud til afgræsning, høslæt og krat- og trærydning af græs- og naturarealer, hvis der efter amtets vurdering er behov for pleje af miljø- eller naturhensyn. Tilskuddet gives som et årligt tilskud i enten 5 eller 20 år.

Græsningslav
Overdrevsarealet kan udlejes til et græsningslav eller andre fællesskaber, der ønsker en naturnær kødproduktion, men mangler egne græsningsarealer. Lavet vil typisk opkøbe ungdyr af enten får eller kvæg om foråret, når dyrene skal på græs. Dyrene passes sæsonen igennem af lavets medlemmer, indtil de slagtes om efteråret.

Økologiske overdrev
En økologisk kødproduktion kan også praktiseres med græsning på overdrev. Omlægningstiden fra konventionel til økologisk produktion kan nedsættes fra 2 år til 1 år, når afgræsningen sker på vedvarende græsarealer. Øvrige krav til den økologiske produktion skal naturligvis være opfyldt, bl.a. skal hele bedriften omlægges til økologisk drift. Der er flere muligheder for støtte, spørg landbrugskonsulenten eller Direktoratet for FødevareErhverv.

Yderligere informationer

Få mere information om overdrev, naturpleje og tilskudsmuligheder hos amtet, landbrugskonsulenten eller det lokale statsskovdistrikt.

Du kan også læse om overdrev i bogen „Overdrev _ en beskyttet naturtype", udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998.

Der findes desuden oplysninger på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk  og på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside www.dffe.dk .  se øvrige foldere  i serien

VIL DU VIDE MERE:

Amterne og Skov- og Naturstyrelsen:

Ø K O T i P S er navnet på en række økologiske temafoldere. 
De udgives af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 
Folderne giver konkrete anvisninger på pleje af den danske natur og fortæller om beskyttelse af vilde planter, dyr og deres levesteder.