Byræve

Ræven betragtes af mange, som et dyr der hører til på landet, eller snarere i skoven. Men i virkeligheden har ræven en stor tilpasningsevne, og den kan trives i mange forskellige omgivelser. Mange byområder har i dag en endog meget stor rævebestand, og ’samlivet’ mellem ræve og mennesker er her ikke altid helt gnidningsløst. ’Byræve’ er en mere folkelig betegnelse for de ræve man ser i byen, men der er altså ikke tale om en speciel ræverace! Disse ’byræve’ har tilpasset sig forholdene i villakvarterer og sommerhusområder. Byrævene lever ofte i kolonihaver, på baneterræner og i byernes grønne områder. Ofte ser man ræven i haver og på fortove ved højlys dag. Rævene har vænnet sig til os mennesker og er ikke særlig sky, enkelte individer er endda blevet så vant til os, at de ikke går af vejen for at inspicere dagligstuen!

En rævefamilie kan slå sig ned i et fredeligt hjørne af en stor have eller på en ubebygget grund. Eller den graver sig ind under en terrasse, en udestue, en garage eller et udhus – ofte et sted hvor fundamentet er dårligt eller helt mangler.

Rævene parrer sig i januarfebruar måned og ungerne bliver født i marts-april. Der er normalt 4-6 hvalpe i hvert kuld. Størrelsen af kuldet kan dog variere en hel del, og det er ikke ualmindeligt, at nogle af hvalpene dør de første uger efter fødslen. Hvalpene begynder at bevæge sig udenfor graven, når de er omkring en måned gamle. Hen på sommeren begynder hvalpene at vandre længere bort fra graven, for til sidst helt at forlade området. Mange synes det er spændende med dette islæt af vild natur i et ellers meget friseret bymiljø, men flere og flere føler sig imidlertid generet af rævene.

Der er dels tale om kraftige gener hvor rævene er flyttet ind i hus og have og dels almindelig utryghed ved det ’ukendte’. Mange, specielt småbørnsforældre, nærer også frygt for at rævene skal angribe børnene eller overføre sygdomme.

Selvom byræve har vænnet sig så meget til mennesker at de kommer tættere på os er de ikke farlige for mennesker. Der er ingen eksempler på at ræve har angrebet mennesker, hverken voksne eller børn. Heller ikke helt små børn der ligger og sover i barnevogn.

Kun hvis ræven ikke har flugtveje kan den bide i selvforsvar. Når man vil skræmme ræven væk skal man derfor sørge for at den har en flugtmulighed. Ræven er normalt heller ikke farlig for vore almindeligste kæledyr som hunde og katte. Udvoksede er disse så store at ræven ikke opfatter dem som naturlige byttedyr. Ræven tager mindre kæledyr og husdyr (kaniner, marsvin, høns og ænder) hvis de ikke er beskyttet af et rævesikkert bur. Dette sker især først på sommeren hvor rævene har hvalpe og derfor har brug for ekstra føde.

Kan ræve så indirekte være farlige ved at sprede smitsomme sygdomme? Nej, kun i yderst sjældne tilfælde. Hunde der er nært beslægtet med ræven kan få nogle af de samme sygdomme, men for bakteriesygdomme er de dog normalt beskyttet gennem vaccination. Overførsel af smitte til både dyr og mennesker sker ved tæt kontakt med ræven eller dens afføring. Dukan derfor minimere muligheden for smitte til mennesker ved at følge disse simple råd.

• Vask hænder når du har rørt ved genstande hvor ræven færdes.

• Vask grøntsager eller nedfaldsfrugt fra haven grundigt.

• Overdæk sandkasser når de ikke er i brug.

• Fjern rævens afføring fra dine nærmeste omgivelser.

Overalt i naturen gælder den hovedregel at det er mængden af føde der bestemmer hvor mange dyr der kan leve i et område. Dette gælder også for byrævene. Den eneste måde man varigt kan påvirke bestanden af byræve på er derfor ved at påvirke fødemængden. Ræven er fra naturens hånd stort set altædende og tager også ådsler. Der er derfor i et normalt villakvarter masser af naturlig føde i form af mus og andre gnavere, bær, frugter samt dyr og fugle der er svækkede enten pga. sygdom eller påkørsel af biler. Så længe rævene holder sig til dette naturlige fødevalg gør de rent faktisk nytte og har ikke ufortjent fået tilnavnet "naturens skraldemand". Det er imidlertid vigtigt ikke kunstigt at øge udbudet af føde for så kan rævebestanden hurtigt blive så stor at den af de fleste opfattes som en plage.

• Helt undlade at fodre ræve.

• Undlade at fodre kæledyr udenfor – eller hvis du gør det så fjerne eventuellerester.

• Sikre dit affaldsstativ mod ræve ved at skifte til plastic container, samt forsyne låget med lukke anordning. Sikre din kompostbunke med indhegning og over dækning hvis den bruges til frugt, grønt sager og madrester. Forsyne fuglefoderbrættet med høj kant så foder ikke utilsigtet falder på jorden. Sikre husdyrhold med ræve sikre indhegninger eller bure. I det hele taget være opmærksom på ikke at efterlade noget der kan tjene som fødekilde for rævene. Det er også vigtigt at bevare så meget af rævenes naturlige skyhed overfor mennesker som muligt samt begrænse oplagte steder til rævegrave. Bliver rævene for tamme bliver de "frækkere" og kommer tættere på vore boliger.

• Jage ræven væk så snart du ser den ved dit hus.

• Tildække alle påbegyndte huller.

• Sørge for at der ikke er tætbeplantning op til udhuse eller redskabsskure hvor ræven vil være tilbøjelig til at lave sin grav.

• Sikre udhuse, redskabsskure, terrasser og andre bygninger uden fundament ved at nedgrave trådnet eller tagplader i 50 cm.’s dybde omkring så danne bygninger. Lad tråd net bøje væk fra bygningen ca. 10 – 15 cm. under jorden – ræven graver aldrig baglæns.

• Rydde eventuelle "vilde hjørner" i haven. Hvis det skal have effekt er det vigtigt at der i et område er enighed om at alle følger rådene. Det er derfor en god ide at tage problemet op i den lokale grundejerforening og nå til en fælles holdning omkring rævene i området. Der vil ofte være meget forskellige holdninger og nogle vil mene at det er synd for byrævene. Rævene kan se usle og tynde ud, især om foråret når de begynder at skifte pels og samtidig har hvalpe. De mangler i den periode pelsen på store dele af kroppen og ser underligt tottede ud. Det er dog en misforståelse at tro at man hjælper rævene til et bedre liv ved at fodre dem. Som nævnt tilpasser bestanden sig til mængden af føde. Resultatet af fodringen er derfor en større bestand og dermed mulighed for endnu flere sultne ræve.

Hvis ræven på trods af alle bestræbelser på ikke at tiltrække den alligevel er flyttet ind og har etableret sig med grav i en villahave, er der så muligheder for at slippe af med den igen? Dette kan godt være vanskeligt. I nogle tilfælde kan man dog få ræven til at fortrække ved at skræmme den med forskellige lugtstoffer som ræven ikke kan lide. De mest anvendte er hjortetaksolie og ozonkugler. Hjortetaksolien anvendes ved at dyppe klude i olien og dernæst ophænge disse i nærheden af graven. Ozonkuglerneer et naftalinprodukt der anvendes i toiletter, og kan smidesdirekte ned i graven. For at have effekt skal begge produkter skiftes hyppigt. Kan skræmmemidlerne ikke afhjælpe problemerne er reglerne i bestemmelserne i Lov om jagt og vildtforvaltning o  Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse om vildtskader meget klare. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m. fra bebyggelse, i indhegnede haver samt forsvarlige indhegninger med fjerkræ og op til 25 m fra sådanne indhegninger må ræve reguleres hele året. Regulering betyder i den forbindelse at ræven må skydes eller fanges i fælder. Ønsker man at regulere en generende ræv med skydevåben eller ved fældefangst skal man være i besiddelse af gyldigt jagttegn. Den lokale politivedtægt forbyder endvidere i mange tilfælde brug af skydevåben hvor byræve færdes. Du kan kontakte vildtkonsulenten på det lokale statsskovdistrikt for yderligere råd og vejledning ligesom konsulenten kan formidle kontakt til en jæger, der kan hjælpe med at fange/skyde ræven. Du kan finde din lokale vildtkonsulent se oversigten.