5. Hovedretningslinjer for den fremtidige drift, Skov- og Naturstyrelsen
Retur til styrelsens hjemmeside

Skov- og Naturstyrelsen

Retur til Miljøministeriets hjemmeside

Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt 1994-2011

5. Hovedretningslinjer for den fremtidige drift

5.1.

Retningslinjer for den almindelige skovdrift

5.1.1.

Bøg

5.1.2.

Eg

5.1.3.

Ær

5.1.4.

Birk

5.1.5.

Andre løvtræarter

5.1.6.

Nåletræ

5.2.

Drift af landbrugarealer

5.3.

Økologiske retningslinjer

5.4.

Retningslinjer for naturpleje

5.5.

Kulturhistoriske retningslinjer

5.6.

Retningslinjer for friluftslivet

5.6.1.

Målsætning

5.6.2.

Friluftslivets samfundsmæssige værdi

5.6.3.

Udviklingstendenser i friluftslivet

5.6.4.

Faciliteter

5.6.5.

Formidling

5.6.6.

Distriktets forvaltning af friluftslivet

5.6.7.

Skovenes benyttelse til friluftsliv

5.6.8.

Hvor meget friluftsliv er der plads til?

5.7.

Naturskovsstrategi

5.8.

Rigere skov

5.8.1.

På vej mod en rigere skov

5.8.2.

Hvad er "Rigere skov"?

5.8.3.

Klosteris Hegn - et konkret eksempel

5.8.4.

Rigere Skov og fremtiden

5.9.

Den fremtidige drift af de enkelte skove

5.9.1.

Nakkehoved

5.9.2.

Horneby Sand

5.9.3.

Hornbæk Plantage

5.9.4.

Hellebæk Skov

5.9.5.

Teglstrup Hegn

5.9.6.

Egebæksvang skov

5.9.7.

Klosterris Hegn

5.9.8.

Risby Vang

5.9.9.

Horserød Hegn

5.9.10.

Gurre Vang

5.9.11.

Nyrup Hegn

5.9.12.

Krogenberg hegn

5.9.13.

Danstrup Hegn

5.9.14.

Munkegårds Hegn

5.9.15.

Endrup Hegn

5.9.16.

Kelleris Hegn

5.9.17.

Krogerup skovene

5.9.18.

Lave skov og Stejlepladser

5.9.19.

Dageløkke skov

5.9.20.

Skipperholm

5.9.21.

Kovang

5.9.22.

Fredensborg skovene

5.9.23.

Knorrenborg Vang

5.9.24.

Grønholt Vang

5.9.25.

Grønholt Hegn

5.9.26.

Stasevang

5.9.27.

Stumpedysse Hegn

5.9.28.

Sjælsø Lund

5.9.29.

Mikkelborg

5.9.30.

Bredelte

5.9.31.

Hørsholm slotshave

5.9.32.

Folehaven

5.9.33.

Rude Skov og Friheden

5.9.34.

Bistrup Hegn

Driftsplanens retningslinier sigter på i afvejet form at realisere Skov- og Naturstyrelsens strategier, og omfatter kun de emner, der direkte eller indirekte har betydning for distriktets arealdrift og -forvaltning.

Udgangspunktet for retningslinierne er følgende bestemmelser i skovlovens formålsparagraffer. Lovens formål er bl.a.:
at værne de danske skove og
at forbedre skovenes stabilitet, ejendomsstruktur og produktivitet

Ved lovens administration lægges der vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen. I de offentlige skove skal der lægges særlig vægt på at varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.

5.1. Retningslinjer for den almindelige skovdrift

Hovedmålet med kulturplanen er at sikre et lokalitetstilpasset bæredygtigt træartsvalg. Der skal således tages hensyn til arealernes økonomiske, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier. Det er et faktum, at råtræpriserne svinger betydeligt inden for det tidsrum, som en omdriftsalder dækker. Derfor er der ikke nogen træarter, som entydigt bør foretrækkes udfra økonomiske hensyn. Træarter, som er tilpasset lokalitetens jordbund og klima, vil i reglen have en større tilvækst og dermed kunne opnå større og mere vel betalte dimensioner. Vel tilpassede træarter har desuden alt andet lige bedre sundhed og stabilitet, hvilket giver øget fleksibilitet mht. foryngelsestidspunktet, idet hugsten kan afpasses efter markedsforholdene og de økonomiske behov.

Den almindelige skovdrift drives med vægt på:
at bevare og forbedre den biologiske mangfoldighed og skovens variation
at bevare og forbedre dyrkningsgrundlaget, grundvandet og vandløbene
at bevare og forbedre skovens sundhed og vitalitet
at bevare og forbedre skovens rekreative funktion
at bevare og forbedre skovens økonomi og skoven som arbejdsplads, dvs. at sikre en produktion af god kvalitet og mængde.

Med mindre andet er angivet i de følgende træartsvise underafsnit, skal hugsten foretages i overensstemmelse med tilvækstoversigterne eller i mangel heraf i overensstemmelse med hidtidig praksis.

5.1.1. Bøg

Bøg er hovedtræarten. Kronborg distrikt har udpræget velegnede betingelser for bøgedrift. Det er et meget publikumsintensivt distrikt og de naturgivne forhold begunstiger i mange tilfælde bøgen i konkurrencen med andre træarter. Skov- og Naturstyrelsen har forpligtiget sig til at øge styrelsens samlede bøgeareal til 20.000 ha inden år 2010. Dette mål forfølges også på Kronborg.

Foryngelse af de nuværende bøgearealer skal så vidt muligt ske ved selvforyngelse, idet selvforyngelse udfra en driftsøkonomisk betragtning er mest fordelagtigt. Renafdrift forekommer kun hvis selvforyngelse er mislykket, og/eller bevoksningen er overmoden. I disse situationer efterlades dog som altid 3-5 gamle træer pr. ha til naturlig død og henfald. Styrelsens pesticidstrategi vil besværliggøre bøgeselvforyngelserne, idet der tidligere blev foretaget kemisk ukrudtsbekæmpelse. Problemerne kan forebygges ved reduceret tyndingsstyrke i gamle bøgebevoksninger, rettidig selvforyngelse og langsom afvikling af skærmen med flere - men svagere - lysningshugster.

Ved anlæg af selvforyngelse i bøg er der benyttet en gennemsnitlig afviklingstid på 30 år for overstandermassen, således at halvdelen af massen vil være afviklet ved perioden slutning forudsat 30 års afviklingstid.

Plantning af bøg forekommer kun ved underplantning eller med ammetræer af lærk. Generelt forekommer plantning af bøg efter renafdrift således ikke, fordi den traditionelle ukrudtsbekæmpelse ikke længere kan anvendes som følge af styrelsens pesticidstrategi. Desuden er der risiko for forårsfrostskader på bøg på renafdriftsflader.

Mulighederne for selvforyngelse er betydeligt ringere i overmodne bevoksninger. Da der samtidig med alderen sker en kvalitetsnedgang som følge af øget rødmarvsandel, skal bøgeselvforyngelser generelt ikke påbegyndes senere end ved 100 år. Der er ingen driftsøkonomisk motivation for forlænget omdrift. Desuden er det Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at også bøgebevoksninger under foryngelse er et attraktivt skovbillede for publikum. Hvis foryngelse i en bevoksning tidligere uden held har været forsøgt, kan der forsøges igen, selvom bevoksningen er ældre end 110 år. I bevoksninger med særlige driftsformer som følge af naturskovsstrategien vil omdriftsalderen dog være højere. Tilsvarende forhold kan gælde på "arealer til særlig behandling".

Det store oldenfald i 1989 og de mange oftest vellykkede forsøg på at udnytte det, har tydeligt vist, at jordbearbejdning er en brugbar foranstaltning for vellykkede selvforyngelser på distriktet. I pletter, hvor selvforyngelsen ikke lykkes, og der ikke kommer egnet opvækst, kan der efterbedres - gerne med nåletræ. Formålet med bevoksningsplejen i selvforyngelser er at sikre produktion af kvalitetstræ.

Selvforyngelser af bøg kan, i skove med megen æropvækst, tilsyneladende være besværlig. I disse skove skal æren kun betragtes som en mellembenyttelse til den når 7-10m højde. Ved denne højde vil bøgen som regel indfinde sig under æren og æren fjernes herefter til fordel for bøgen, således at bøg altid prioriteres højere end ær.

5.1.2. Eg

Eg (Stilkeg) er godt tilpasset til jordbundsforholdene på hovedparten af distriktet. Derfor er eg ofte et fornuftigt træartsvalg ved skovrejsning eller efter renafdrift på arealer, hvor gran er uønsket. Således vil eg (iblandet skovfyr) i ekstensive kulturer kunne afløse rødgran på lavtliggende arealer, hvor jordbunden er egnet til eg. Desuden plantes der af hensyn til stabilitet og publikum egedominerede skovbryn foran nåletrækulturer. Resultatet er, at eg fremover anvendes i højere grad end hidtil primært på bekostning af rødgran.

Bevoksningsplejen skal - bortset fra i skovbryn - generelt tilsigte produktion af kvalitetstræ. I ekstensive kulturer på lavtliggende arealer er målsætningen dog lavere end på de bedre jorde.

5.1.3. Ær

Ær forynger sig villigt i nogle af skovene (især på den mere frodige jordbund). Plantning af ær skal ikke foretages, men selvforyngelse på de bedre jorde kan i nogle tilfælde udnyttes. Dog aldrig i konkurrence med bøg.

Selvforyngelse af ær besværliggør dog på de bedre jorde ofte selvforyngelse af bøg. Ærens tilstedeværelse på sådanne arealer bør accepteres og udnyttes i forbindelse med selvforyngelse af bøg. I enkelte tilfælde kan der indskydes en ca. 25-årig ærdomineret mellemfase, hvor æren hugges hårdt. Efter ca. 25 år skal æren være lysnet så meget, at de resterende bøgeoverstandere kan forynge sig under mellemetagen af ær. Derefter hugges der for bøgeforyngelsen.

5.1.4. Birk

Birk etablerer sig villigt overalt på åbne arealer. På lavbundsarealer udgør birken et udmærket alternativ til de almindeligt dyrkede træarter, forudsat at arealet ønskes skovbevokset. På disse jorde ønskes et islæt af birk opretholdt p.g.a. artens æstetiske værdi. Træarten plantes ikke nogetsteds, men enkelte arealer overlades til selvforyngelse med birk uden jordbearbejdning eller andre indgreb. Hugsten afstemmes primært efter markedet og ikke efter nogen generelt tilstræbt hugstpraksis.

5.1.5. Andre løvtræarter

På øst-distrikterne (herunder Kronborg) er det styrelsens ønske at dyrke ask på alle arealer, hvor den vil kunne trives, uden at der foretages yderligere dræning. Planen indeholder en opprioritering af ask på egnede arealer. Nogle få steder etableres lind og kirsebær, der hovedsageligt indgår som indblanding.

Enkelte af distriktets skove rummer mindre arealer med rødeg. Denne art er hurtigt voksende men for tiden dårligt betalt. De eksisterende bevoksninger drives med henblik på at opnå store dimensioner, hvilket måske vil gavne afsætningen eller blive værdsat af publikum. Nye bevoksninger anlægges ikke.

5.1.6. Nåletræ

Distriktets nåletræsandel er på et for højt niveau i betragtning af, at distriktets jordbundsforhold flere steder er meget velegnede til dyrkning af bøg og eg. Det er således ønskeligt at sænke nåletræsandelen svagt. Nåletræandelen vil ifølge denne plan dale, især som følge af øgede naturhensyn og ringere økonomi i grandyrkning sammenlignet med sidste planperiode. I mange tilfælde genkultiveres der ikke med gran ved afdrifter på lavbundsarealer. I nogle skove, hvor nåletræandelen er meget lav, bør ukomplette områder i bøgeselvforyngelser dog suppleres med nåletræ med mindre særlige forhold (feks. plukhugstdrift under Naturskovsstrategien eller uegnede jordbundsforhold) taler imod dette.

Dyrkningsformen i rødgran er blevet taget op til revision p.g.a. den generelt ufleksible foryngelsessituation i rødgran samt risikoen for tidlig bestandsopløsning på tørvejorde. Denne risiko for forkortet omdrift sætter de hidtidige økonomiske beregninger i et nyt perspektiv. Isoleret betragtet kan også et mindre fleksibelt foryngelsestidspunkt og træartsvalg indebære økonomiske tab.

Rødgran er i de fleste henseender den bedst betalte nåletræart. Formentlig har rødgran også fremover sikrest og bedst afsætning. På grusede/sandede morænejorde samt på tørre tørvejorde har træarten en bedre økonomi end nogen alternativ træart. Den skal derfor fortsat dyrkes her, men dyrkningsformen ændres i lyset af ovenstående. Motivationen for at søge mere stabile og fleksible nåletræsbevoksninger etableret er ikke blot af økonomisk men også af økologisk art. En relativt kort omdriftstid efterfulgt af renafdrift har umiddelbare følger for skovens klimatiske kontinuitet og dermed for livsbetingelserne for de organismer, der lever her.

Afhjælpning af rødgranens problemer kræver ikke radikalt omlagt træartsvalg. Det er i stedet valgt at indblande 25% douglasgran i rødgrankulturerne, hvor førstnævnte optræder som hovedtræart, fordi målet er en douglasdomineret bevoksning iblandet en mindre andel rødgran. Andelen af douglasgran bør ikke være mindre end 25% for at sikre en passende fordeling af velformede douglasgraner i ældre bevoksninger. De to træarter supplerer såvel økologisk som økonomisk hinanden godt trods deres forskellige geografiske herkomst. Blandingen er kendt fra flere danske skovdistrikter og indebærer en række fordele.
Foryngelsestidspunktet bliver mere frit. Rødgran bidrager i ungdommen til en stabilisering af den på det tidspunkt stormlabile douglasgran. Omvendt ved højere aldre, hvor den længelevende douglasgran har en kendt stormfasthed.
Valget af foryngelsestræart bliver mere frit. Douglasgran kan skærmstilles, hvorved et mere fordelagtigt mikroklima kan tilbydes den efterfølgende kulturtræart.
Træarterne supplerer hinanden afsætningsmæssigt. De første 40 - 60 år vil hugsten hovedsageligt bestå af rødgran - til sidst i tømmerdimension. Blandingen indebærer dermed en fortsat stor produktion af et værdifuldt produkt med et veletableret marked, Samtidigt opnåes en forøget produktion af douglasgran, uden at der af den grund foretages en risikobetonet investering via reducerede mellemudbytter. Douglastømmer er af høj kvalitet, og markedet herfor er under langsom opbygning.
Artsblandingen giver forøgede muligheder for senere at indarbejde kvalitetsforbedrende tiltag i form af opkapning af douglasgran. Stillingtagen hertil kan afvente markedsudviklingen i planperioden uden risiko, idet blandingens økonomi ikke er baseret herpå.
Muligvis indebærer blandingen desuden en reduktion af rodfordærverangreb p.g.a. færre rodsammenvoksninger mellem de to arter end i en monokultur. Der foreligger dog ikke pt. undersøgelser, der dokumenterer dette.
Gamle, stortdimensionerede nåletræbevoksninger er endvidere ualmindelige i skovbilledet og vil derfor kunne øge variationen. Fra Hareskovene, hvor rødgran i enkelte bevoksninger er dyrket med høj omdriftsalder, er det erfaringen, at publikum værdsætter gamle nåletræsbevoksninger langt mere end mellemaldrende.

Blandingens væsentligste problemer er, at :
Hugsten skal foretages under hensyntagen til douglasgranen. For at realisere ovennævte fordele må stamtallet af douglasgran ikke nedbringes til et utilstrækkeligt niveau til fordel for rødgrans udvikling. Det er afgørende, at distriktets medarbejdere er opmærksomme på dette i forbindelse med tyndingerne, ligesom en pointering heraf er nødvendig i kommende driftsplaner. Om der på længere sigt skal påregnes svagt forøgede sortimentsomkostninger for artsblandingen af denne grund er usikkert - men næppe sandsynligt. Ud af plantetallet ved kulturanlæg forudsættes ca. 40% af douglasgranerne i ovennævnte blandingsmodel beholdt til alderen 60 år for at sikre en komplet douglasdomineret bevoksning ved denne alder.
Hegning er nødvendig for at undgå fejning af douglasgran, hvilket øger kulturomkostningen, selvom den hidtidige vildtafværgning i rødgran undgås. Indblanding af douglasgran til stabilisering af granbevoksninger er i god overensstemmelse med styrelsens politik om at neddrosle brugen af renafdriftssystemet på lang sigt. På den baggrund accepteres de øgede omkostninger ved kulturanlæg. Idet periodens kulturarealer med dgr/rgr-blandingen er ret store er det gennemsnitlige hegnsbehov opmålt til ca. 325 meter/ha, hvilket pt. koster ca. 8.000 kr/ha. På vildtafværgningen spares til gengæld ca. 5.000 kr/ha.

Bortset fra relativt fugtige, frostudsatte tørvejorde anvendes blandingskulturen generelt på arealer, hvor det hidtidige træartsvalg har været rødgran. Omfanget er 152,9 ha svarende til samtlige 100% af det areal, der forynges med rødgran i perioden. Distriktets rødgranandel vil således allerede indenfor 1. periode falde mærkbart som følge af den fremtidige anvendelse af douglasgran/rødgranblandingen med douglas som hovedtræart.

Traditionelt forynges nåletræ ved renafdrift og gentilplantning. Enkelte af distriktets nåletræbevoksninger er dog domineret af douglasgran, som viser evne til at selvforynge sig. Dette gælder også andre nåletræarter. Dette potentiale søges udnyttet ved skærm- eller gruppevis foryngelse over 10-20 år. Større ukomplette partier i selvforyngelser bør suppleres med rødgran eller andre egnede arter.

Alm. ædelgran frembyder en mulighed for at fastholde arealet til nåletræsdyrkning, med den variation dette giver i skovbilledet. Derfor bør ædelgran på hele distriktet indgå i overvejelserne ved efterbedring i selvforyngede bøgebevoksninger.

Erfaringerne med sitkagran og omorika er generelt dårlige, så disse arter plantes ikke fremover. Eksisterende bevoksninger afvikles dog først, når det er økonomisk optimalt.

Thuja har hidtil kun været anvendt som kuriositet i skovbilledet. Med et voksende marked for selvimprægnerende træarter skønnes der at være behov for at øge arealet med thuja.

Alle underplantninger under nål afvikles lineært over 18 år. Ved denne afvikling efterlades ca. 17% af massen efter 1. periode.

5.2. Drift af landbrugsarealer

Nedenstående er et sammendrag af styrelsens retningslinier for drift af landbrugsarealer fra 1995.

Følgende betragtes som landbrugsarealer:
arealer i fri avl, dvs. landbrugsjorder som indgår i et almindeligt sædskifte, AGE,
arealer med vedvarende græsning,
enge efter Naturbeskyttelseslovens §3, ENG,
overdrev efter Naturbeskyttelseslovens §3, ORE,
strandenge efter Naturbeskyttelseslovens §3, STG og
slette (ikke §3), SLE.

Græsning kan indgå i sædskifte og er i så fald omfattet af retningslinier for arealer i fri avl.

Arealer i fri avl og uden særlige restriktioner omtales ikke i arealer med særlig behandling.

Generelt forbud mod brug af kemiske bekæmpelsesmidler

Brug af kemiske bekæmpelsesmidler er ikke tilladt på landbrugsarealer, dvs. såvel på jorder med fri avl som på arealer med vedvarende græs. Ændringen træder i kraft som nævnt under Ikrafttræden.

Gødskning

Der må ikke udbringes gødning på vedvarende græsarealer.

For arealer i fri avl må der maksimalt tilføres kvælstof svarende til 80 % af den kvælstofnorm, der er fastsat af Landbrugsministeriets Plantedirektorat i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 1994 om behov for tilførsel af kvælstof og indhold af kvælstof i husdyrgødning.

Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, skal der indgås naboaftaler om aftagning af husdyrgødning med bedrifter der har husdyrgødning i overskud, således, at der sikres en fornuftig anvendelse af husdyrgødning, inden der anvendes handelsgødning.

Hvad angår gødskning og vildtagre se under økologiske retningslinier

Omlægning til vedvarende græs

Hvis det efter offentligt udbud viser sig, at et areal i fri avl ikke kan bortforpagtes med de begrænsninger, der ligger i ovenstående, kan distriktet indstille som driftsplanændring at lade arealet overgå til anden anvendelse, som f.eks. vedvarende græs.

Uanset den tidligere arealanvendelse må der ikke ved omlægning til vedvarende græsning anvendes kemiske bekæmpelsesmidler, gødskes eller kalkes. Græsfloraen tilstræbes etableret ved naturlig indvandring og uden jordbearbejdning. Udlæg eller tilsåning kan kun finde sted efter dispensation fra styrelsen.

I forbindelse med omlægning kan jordens næringsstofindhold søges reduceret, forinden græsningen etableres. Det skal i givet fald finde sted ved i et kortere årerum at udføre slet med efterfølgende fjernelse af det afhøstede materiale.

Ikrafttræden

De nye retningslinier for landbrugsdriften træder for bortforpagtede arealer i kraft ved førstkommende kontraktfornyelse. Det samme gælder tjenestejorder og afgiftsfrie jorder, som er videreforpagtet på kontrakt. For landbrugsarealer, som drives af statsskovdistrikterne, eller hvor brugen er knyttet til et ansættelsesforhold eller en bolig er retningslinierne trådt i kraft med mindre der er aftalt en særlig overgangsordning med den centrale del af styrelsen.

Undtagelsesbestemmelser

I forbindelse med særlige driftsformer eller under helt ekstraordinære omstændigheder kan der ved skriftlig forelæggelse for styrelsen gives en konkret dispensation fra ovenstående retningslinier.

Landbrugsarealer, som styrelsen overtager, og hvor den tidligere ejer midlertidigt fortsætter landbrugsdriften, inden arealet overgår til anden anvendelse, undtages fra ovenstående retningslinier.

5.3. Økologiske retningslinjer

Økologiske retningslinjer og hensyn er i en vis udstrækning behandlet andre steder i generelle retningslinjer samt indarbejdet i arealer med særlig behandling. De generelle og særlige hensyn er et produkt af relevant lovgivning, styrelsens hidtidige økologiske retningslinjer samt nyere og mere vidtgående ønsker og krav hertil.

De retningslinjer der ikke mere hensigtsmæssigt har kunne indarbejdes andre steder i planen, anføres herunder. Mange væsentlige forskrifter fremgår af de krav til særlig behandling der er pålagt mange af arealerne specifikt og som desuden fortrænger generelle retningslinjer i det omfang der er tale om overlap. Fremstillingen herunder præsenterer derfor kun delvist de økologiske hensyn, der skal tages ved driften.

For driften af skovbevoksede arealer samt skovrejsningsområder gælder:

Kemiske bekæmpelsesmidler og gødskning:

Gødskning med forøget vedproduktion for øje foretages ikke. Dog kan gødskning og kalkning i forbindelse med kulturanlæg komme på tale på særligt næringsfattige lokaliteter. Endvidere kan vitalitetsgødskning anvendes når/hvis et forbedret videngrundlag herom tilvejebringes.

Slam, kompost og flisaske anvendes som hovedregel ikke. Undtagelsesvist kan disse stoffer anvendes som kulturgødskning i skovrejsningsområder, dog ikke hvor skovrejsningen sker af hensyn til grundvandet.

Anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler begrænses til et minimum.

Særligt om nåleskov:

Såfremt der ved afdrift er stabile træarter tilstede bevares 3-5 af disse pr. ha til naturligt henfald og nedbrydning på arealet. Træerne kan være såvel løv- som nåletræ, og skal i begge tilfælde have udgjort en del af det øverste kronetag i bevoksningen. Disse træer må kun fældes hvis sikkerhedshensyn tilsiger det.

Løvtræ kan, - inden for 20 % af bevoksningsarealet indblandes som enkelttræer eller holme i nåletræbevoksninger.

Særligt om løvskov:

Mindst 3-5 af de træer der udgør en del af det øverste kronetag i bevoksningen overlades til naturligt henfald og nedbrydning på arealet. Disse træer må kun fældes hvis sikkerhedshensyn tilsiger det.

Fælles retningslinjer for løv- og nåleskov:

Redetræer for rovfugle, ugler, spætter, kolonirugende fugle og flagermus må ikke fældes. Det samme gælder hule træer.

For åbne naturarealer samt bevoksede § -3 arealer (skovmoser) gælder det generelt:

Evt. pleje tilrettelægges under hensyntagen til såvel flora som fauna.

Udsætning af planter og dyr må ikke finde sted.

Oprensning af moser, søer og vandhuller må som hovedregel ikke finde sted.

For områder omfattet af §-3-beskyttelse. (Arealkoderne HED, SØ, ENG, ORE, STG, MOS, VLB samt skovmoser, der ikke umiddelbart fremtræder af skovkort og bevoksningslister): Gødskning, kalkning, anvendelse af pesticider samt omlægning af den hidtidige drift må ikke finde sted.

De enkelte naturtyper tilstræbes opretholdt i deres beskyttede tilstand ved pleje.

5.4. Retningslinjer for naturpleje

I Skov- og Naturstyrelsens naturplejestrategi hedder det bl.a:

Om plejepligt:

"Nogle naturtyper, primært de mere tørre som heder og overdrev, vil uden pleje ændres til krat og skov, som ikke er omfattet af beskyttelsen. Hvis disse skal opretholdes, er en plejeindsats nødvendig. Det kan dog tillades og endvidere have stor værdi at udlægge uplejede delområder som demonstrationsobjekter og videnskabelige referenceområder.

De mere våde naturtyper vil derimod uden pleje i de fleste tilfælde udvikle sig til andre naturtyper, som også er omfattet af beskyttelsen. F.eks. vil relativt våde enge og lavvandede søer ændres til moser og videre til sumpskov, som også er § 3-beskyttede. Pligten til at opretholde den nuværende tilstand gælder kun for de kulturbetingede naturtypers vedkommende. Naturbeskyttelseslovens plejepligt omfatter således ikke søer og vandløb."

Sammenfatning:

"Skov- og Naturstyrelsens strategi for den fremtidige pleje af de beskyttede naturtyper sammenfattes i nedenstående punkter. En mere detaljeret strategi for den enkelte naturtype findes bagest i hvert naturtypeafsnit i strategien, hvorfor der henvises hertil for uddybning.

1. Områder med beskyttede naturtyper, som forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen, skal som udgangspunkt bevares, om nødvendigt ved drift eller pleje.

2. Hovedformålet med forvaltningen af de beskyttede naturtyper skal være at sikre og forbedre vilkårene for deres vilde plante- og dyreliv, og dermed give et vigtigt bidrag til bevarelse af den biologiske mangfoldighed. Der skal endvidere tages hensyn til bl.a. landskabelige, kulturhistoriske og rekreative interesser.

3. Naturområder, som f.eks. på grund af lang kontinuitet i driften og fravær af uheldige påvirkninger som f.eks. gødskning, rummer et særlig værdifuldt plante- og dyreliv, skal prioriteres højest, hvad plejeindsats angår. Sådanne områder må ikke overgå i fri udvikling eller ændres til andre naturtyper.

4. Der skal arbejdes for en forbedring og udvidelse af det samlede areal med naturområder. Det kan dels ske ved iværksættelse af tiltrængt pleje, dels ved ophør af intensiv skov- og landbrugsdrift på marginale jorder. Pleje og genopretning af de - nationalt eller regionalt set - mest sjældne naturtyper skal prioriteres højest.

5. Der bør ved arronderinger, erhvervelser og forvaltningsaftaler m.m. sikres større, sammenhængende naturområder med ekstensive driftsformer og fri succession.

6. Hvor der er særlige begrundelser herfor, kan plejekrævende naturtyper overlades i fri udvikling eller ændres til andre naturtyper. Dette vil normalt kun gælde områder, som har været uden drift så længe, at de naturværdier, som var knyttet til den oprindelige drift, er gået tabt. For sådanne områder kan der foreskrives fri udvikling, på sigt oftest mod skov, eller minimumspleje, således at en delvist lysåben tilstand opretholdes.

7. Det naturlige samspil mellem såvel ferske som salte vådområder og tilgrænsende arealer skal søges genoprettet, hvor det er muligt. Der skal herunder genskabes naturlige vandstandsvariationer og reservoirfunktioner i vådområder og ske udnyttelse af deres kvælstofreducerende egenskaber.

8. Beskyttede naturområder og arealer i vedvarende græs må ikke gødskes eller sprøjtes. Hvor der ikke findes rimelige alternativer til bekæmpelse af ikke-hjemmehørende, invaderende arter som f.eks. kæmpe-bjørneklo, kan der dog dispenseres fra forbudet mod sprøjtning. Der må desuden normalt ikke omlægges, jordbearbejdes, kalkes eller lignende i naturområder. Nogle former for jordbearbejdning kan dog anvendes, hvor disse har et naturplejemæssigt formål.

9. Langs søer og moser større end 3 ha udlægges en 50 meter bræmme med vedvarende skov. Nåleskov i bræmmerne konverteres gradvist til løvskov eller blandskov.

Langs udvalgte vandløb udlægges tilsvarende bræmmer, hvis bredde fastsættes individuelt. Langs beskyttede vandløb og langs søer og moser uanset størrelse, der grænser til styrelsens egne landbrugsarealer, udlægges en udyrket 10 meter bræmme.

10. Afvandingssystemer må som udgangspunkt opretholdes i nuværende omfang, men der må ikke foretages nydræning, uddybende dræning eller omlægning fra åbne til lukkede drænsystemer.

11. Der må ikke foretages udsåning eller plantning af urter, træer og buske i beskyttede naturområder. Der må kun efter særlig godkendelse foretages udsætning af dyr i beskyttede naturområder.

12. Ved pleje med husdyr skal græsningstryk m.v. afpasses således, at der gives gode betingelser for det vilde plante- og dyreliv. Det skal herunder tilstræbes, at græsningen gøres fleksibel, således at der kan tages hensyn til forskelle i vækstbetingelser igennem græsningssæsonen og fra år til år. Beskyttede naturområder bør som udgangspunkt kun græsses i sommerhalvåret, således at tilskudsfodring og unødigt slid på vegetation og jordbund undgås.

13. Ved slåning bør der anvendes klippende/skærende redskaber, der er skånsomme overfor vegetationen. Det afhøstede plantemateriale bør fjernes fra arealet.

14. I naturplejen har der traditionelt været fokus på de højere planter. Der bør i den fremtidige pleje desuden ske en styrket inddragelse af andre aspekter, særligt de øvrige grupper af organismer, for hvilke de beskyttede naturtyper har stor betydning, og som undertiden bliver overset. Eksempler herpå findes f.eks. blandt insekter og svampe.

15. Der skal udpeges et antal demonstrationslokaliteter for pleje af hver af de beskyttede naturtyper. Lokaliteterne skal bl.a. kunne demonstrere effekten på naturindhold og økonomi af forskellige plejemetoder.

16. Ved de kommende driftsplanrevisioner skal der ske en fastsættelse af de beskyttede naturområders type, areal og antal på de enkelte statsskovdistrikter. Der vil i forbindelse hermed blive beskrevet naturinteresser, målsætning og drift for hvert delområde."

Som det fremgår, skal der i forbindelse med driftsplanlægningen ske en vejledende registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 for hele distriktet. Dette arbejde er ikke foretaget i forbindelse med selve planudarbejdelsen, men i sommmeren 2001 og foråret 2002. Resultatet af denne gennemgang er vedlagt som Bilag C, hvortil der henvises.

5.5. Kulturhistoriske retningslinjer

Fredede fortidsminder og arkæologiske lokaliteter er beskyttet efter hhv. Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. Andre registrerede kulturhistoriske spor er ikke nødvendigvis omfattet af disse love, men det er styrelsens politik at behandle dem som om de var.

Fredede fortidsminder og kulturhistoriske lokaliteter i øvrigt er indtegnet på et særligt sæt skovkort. Til kortene er dannet et register med beskrivelse af de enkelte anlæg. Registeret findes bl.a. på distriktskontoret. Registeret opdateres løbende i planperioden fra den centrale styrelse. Herudover er fredede fortidsminder trykt på alle skovkort enten med fortidsmindesignatur eller som "benævnt genstand".

Fredede fortidsminder er omfattet af minimumsplejeprincippet. Minimumsplejeprincippet indebærer følgende:
fortidsmindet skal holdes ryddet for kvas
bestående trævegetation på fortidsmindet skal opstammes til mandshøjde
der skal ved tynding arbejdes for en langsom afvikling af trævegetationen på fortidsmindet.

Minimumsplejeprincippet omfatter det fredede fortidsminde og arealet indtil en afstand af to meter derfra. Opstamning samt rydning for kvas, hvor dette er relevant, udføres ved først givne lejlighed.

Distriktet kan fremhæve yderligere udvalgte fortidsminder. Indsatsen prioriteres ved større anlæg og anlæg som besøges af mange mennesker. Pleje af disse fortidsminder skal finde sted på baggrund af en plejeplan udarbejdet i samarbejde med den centrale del af styrelsen.

Fremhævelse af fortidsminder og kulturhistoriske spor i øvrigt foretages i overensstemmelse med anbefalinger i "Notat om varetagelse af kulturhistoriske interesser på Statsskovdistrikterne", der vedlægges i bilagene.

Ovenstående fortrænger ikke distriktets pligt til at ansøge om driftsplanændring eller driftsplantilføjelse i visse situationer i henhold til de til enhver tid gældende retningslinier herfor. Styrelsen inddrages ved udarbejdelse af plejeplaner.

Inden igangsætning af eventuel stødrydning og dybdepløjning i eksisterende skov adviseres det lokale museum for at sikre den samme hensyntagen til arkæologiske interesser, som ved den statslige skovrejsning på landbrugsarealer.

5.6. Retningslinjer for friluftslivet

5.6.1. Målsætning.

Friluftsliv giver livskvalitet. Børn og unges opvækst i kontakt med naturen giver fysisk og psykisk sundere mennesker. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen både som statslig myndighed, men også som landets største grundejer og arealforvalter en særlig forpligtelse til at være med til at skabe rum og muligheder for friluftsliv, og til at være med til formidling af naturen som vores fælles ressourcegrundlag. Denne forpligtelse er forankret i Skovloven, hvor det af §2 fremgår at hensynet til friluftslivet skal tillægges særlig vægt i offentlige skove.

5.6.2. Friluftlivets samfundsmæssige værdi.

Det er næppe gørligt særlig præcist at sætte kr. og øre på værdien af friluftslivet i skoven. For at forsøge at antyde nogle størrelsesordener, kan det være hensigtsmæssigt først at skelne mellem skovens materielle (produktion af salgbare værdier) og immaterielle værdier (alt det andet, natur, miljø, kultur, friluftsliv mm.).

I publikationen: " Den danske skovsektors samfundsmæssige betydning" (Finn Helles m.fl.,DSR forlag 1984) sandsynliggøres det, at skovbruget som erhverv bidrager med omkring 0,11% af landets pruduktionsværdi (Priserne på træ har siden da været vigende, så skovbrugets andel af produktionsværdien er sandsynligvis lavere i dag.) Når samfundet alligevel ønsker at bevare den nuværende skov og oven i købet sigter mod en fordobling af skovarealet over en trægeneration, er det ikke bare af hensyn til skovens materielle produktion, men også af hensyn til den immaterielle produktion. Hvor stor en andel af skovens immateriele produktion udgør så friluftslivet? I ovennævnte publikation refereres til Jens Bjerregaard Christensen´s vurdering af den samfundsmæssige værdi af de nordsjællandske statsskoves udnyttelse til rekreationsformål i 1977. Bjerregaard kommer her til at den rekreative værdi af de nordsjællandske statsskove kan sættes til i størrelsesordenen 30% af skovenes produktionsværdi. Siden 1977 er der sket en stadig stigning af friluftslivet i skovene i Nordsjælland samtidig med, at priserne på skovens produkter - som ovenfor nævnt - har været vigende. Det vil derfor nok ikke være helt ved siden af at antage, at den samfundsmæssige værdi af friluftslivet på Kronborg distrikt har en størrelsesorden svarende til halvdelen af distriktets produktionsværdi. Der er derfor god grund til at betragte friluftslivet på distriktet som en selvstændig driftsgren på linie med skovbruget.

5.6.3. Udviklingstendenser i friluftslivet.

Som baggrund for udarbejdelse af nærmere retningslinier for "friluftslivet på Kronborg Distrikt" vil det være nyttigt at gøre sig nogle tanker om, hvad brugerne forventes at ville efterspørge i fremtiden.

Det er klart at "gennemsnitsbrugeren" ikke eksisterer, men hvis man alligevel skal prøve at pejle sig ind på hvad der karakteriserer "brugeren" i NØ. Sjælland, har der gennem årene vist sig følgende tendenser/kodeord:

Indkomst.

Befolkningen i Frederiksborg Amt har landets højeste gennemsnitlige personindkomst (Statistik Årbog 1999) og de kommuner, som distriktet dækker, ligger - bortset fra Helsingør Kommune - på eller betydeligt over amtets gennemsnit. Tallene for Helsingør Kommune dækker over betydelige forskelle mellem de velstillede boligområder langs øresundskysten, og mindre velstillede familier i etagebyggeri i Helsingørs yderkvarterer.
 

Livsstil.

Mere fritid. Sund levevis. Individuelle aktiviteter.
 

Viden.

Borgerne er generelt veluddannede og efterspørger hurtig adgang til faglig og aktuel viden om den natur der omgiver dem.
 

Oplevelser.

Der er en hel klar tendens til at brugeren efterspørger "oplevelser". Det er ikke længere nok bare at gå en tur i skoven. Der er samtidig en hel klar tendens til at brugeren i stigende grad efterspørger oplevelser på egen hånd, og at efterspørgslen på guidede ture er faldende, bortset fra specielle oplevelsesture. Begrebet "oplevelser" spænder vidt såsom: skovtur, overnatning, grillplads, fiskeri, o-løb, ridestier, mountainbike ruter, fugletårn, paintball, træklatring osv.

En anden vigtig "bruger" af friluftsliv er institutioner og skoler. Der er her en klar tendens til at kommunerne uddelegerer budgetter, og at de enkelte institutioner og skoler skal være selvforvaltene. Det betyder i praksis, at der skal prioriteres mellem f.eks. vedligeholdelse af bygninger og friluftsaktiviteter. Distriktet oplever mærkbart, at der er færre penge til at "købe" friluftsaktiviteter.

5.6.4. Faciliteter.

Distriktet er vel udbygget mht. traditionelle faciliteter såsom, borde/bænke, grillpladser, spejderpladser, sheltere. Det betyder dog ikke, at der ikke er behov for flere af denne type. Som tidligere nævnt går trenden mod "oplevelser" i naturen, hvor man "gør et eller andet". Der er derfor en behov for etablering af flere ridestier, mountainbike ruter, overnatningssteder, aktivitetsarealer (paintball, træklatring, øksekast osv.). I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at faciliteter placeres, så de naturligt kan indgå i amtets overordnede ruter for friluftsoplevelser.

5.6.5. Formidling.

Ved formidling forstås en aktiv påvirkning af skovens brugere ved distriktets personale. Formidling foregår på allehånde måder, men kan praktisk opdeles i nogle hovedtyper:

Naturskoler

Distriktet har to naturskoler, som i princippet drives af Helsingør og Birkerød kommuner. Målgruppen er institutioner og skoler. Driften sker i samarbejde med distriktet, og distriktets medarbejdere deltager i forskelligt omfang i undervisningen. Det er vigtigt med et forsat tæt samarbejde med naturskolerne, hvor også distriktets personale i noget omfang kan medvirke i undervisningen. Skulle der vise sig egnede bygninger, kan det overvejes at etablere endnu en naturskole i samarbejde med andre kommuner.
  

Økobaser.

Distriktet har siden 1994 udviklet et koncept omkring en lavbudget "naturskole" sammen med udviklingsafdelingen i Københavns Kommune. En Økobase er et alsidigt naturområde med enkle værkstedsfaciliteter, primitive overnatningsmuligheder og et materialedepot med en basissamling af nødvendigt værktøj. Der er tilknyttet en kontaktperson fra skoven (skovløber), en økobasebestyrer. Økobasen er lagt, hvor der er let adgang med offentlige transportmidler. På distriktet er der 3 økobaser der betjener københavnske skoler. Distriktet vil gerne fortsætte samarbejdet med Københavns Kommune, men en evt. udbygning bør ske, og er allerede i gang på nabodistrikter. Distriktet vil i stedet forsøge at etablere et økobasesamarbejde med kommuner indefor distriktets område.
 

Skovens dag.

På skovens dag kommer der traditionelt mange mennesker, og også mennesker der sjældent kommer i skoven. Distriktet prioriterer denne dag højt, og vil fortsat bruge en del ressourcer på denne aktivitet.
  

Offentlige Brugerrådsmøder.

Distriktet vil fortsat arbejde for et eller flere offentlige Brugerrådsmøder om året.
  

Guidede ture.

Det har vist sig, at interessen for almindelige guidede naturture: svampe tur, løvfaldtur, nattergaletur osv. er faldende. Det betyder dog ikke, at der ikke forsat er behov for guidede ture. Ture skal dog nok målrettes efter særlige interessegrupper, det faglige niveau skal hæves, og temaet må gerne være aktuelle temaer i den naturpolitiske debat. Det bør også afprøves at lave turene i samarbejde med interesseorganisationer. En sådan udvikling forudsætter naturligt en løbende efteruddannelse af distriktets medarbejdere.

Projektsamarbejder med institutioner og skoler.

Forståelsen for sammenhænge og kredsløb i naturen har fået en vigtig placering i undervisningen. For de yngre elever er det naturligt, at tilegne sig denne viden på naturskolerne. For de lidt ældre elever er der et tydeligt behov for, at sådanne projekter i og med naturen kombineres med fysiske udfordringer. Distriktet ønsker fortsat at indgå i projektorienteret naturformidling med lokale institutioner og skoler.

5.6.6. Distriktets forvaltning af friluftslivet.

Distriktet har hidtil arbejdet efter - og vil gerne fortsat arbejde efter - en model, hvor friluftslivet er en integreret del af distriktets arbejde. Dvs. distriktet har ikke nogen egentlig naturvejleder, men opgaverne er fordelt på et stort antal af distriktets skovarbejdere og funktionærer. Det overordnede ansvar for distriktets friluftsliv varetages af naturskolelederen på naturskolen i Rude Skov. Ifølge aftale med Birkerød Kommune kan distriktet disponere over 25% af naturskolelederens tid mod tilsvarende kompensation med skovarbejdertimer på Naturskolen. Det bliver imidlertid mere og mere klart, at det ¼ årsværk slet ikke står mål med friluftslivets vægtning på distriktet. For at sikre en hensigtsmæssig styring og udvikling af friluftslivet på distriktet og samtidig synliggøre distriktets mangeartede friluftsmuligheder, er der behov for en fuldtidsmedarbejder på området. Et vigtigt middel til at kommunikere med omverdenen synes at være Internettet. Det er derfor nødvendigt, at distriktet kan håndtere denne nye teknik, der giver mulighed for enkel og billig orientering om distriktets mange friluftstilbud. Samtidig er der behov for en løbende efteruddannelse af skovarbejdere og det ville være hensigtsmæssigt, at flere skovarbejdere gennemgik en egentlig naturvejlederuddannelse. En sådan udvikling vil også medvirke til at fastholde flere skovarbejdere på distriktet.

5.6.7. Skovenes benyttelse til friluftsliv.

På nedenstående oversigtskort er vist en oversigt over intensiteten af friluftslivet i distriktets skove fordelt til 3 kategorier. (Oversigten er baseret på distriktets erfaringer. Oversigten skal suppleres når resultatet af FSL´s projekt "Friluftsliv 98" foreligger.)

[Billede: Her ses et kort, der viser intensiteten af friluftslivet på Kronborg distrikt.]

Figur 3.
Intensiteten af friluftslivet på Kronborg distrikt.

Røde skove er områder med højt brugstryk. Det er typisk bynære skove og skove langs kysten. Disse skove er meget benyttet af den almindelige skovgæst på den daglige gå- eller løbetur. Det høje brugstryk gør skovene mindre egnede til særlige aktiviteter, der har et voldsom udtryk som f.eks. paintball eller slædehundekørsel. Det er også her, hvor det er nødvendigt at regulere og etablere særlige ruter for ryttere og mountainbikere.

Blå skove er områder med middel brugstryk. Det er områder der ligger lidt længere væk fra byerne og søges af den lidt mere bevidste bruger af naturen. Det kræver en indsats at komme der. Disse skove giver muligheder for en bredere vifte af udfoldelser, uden at genere de mange, der blot ønsker en fredelig skovtur.

Grønne skove er områder med lavt brugstryk. Det er områder der ligger langt ude på landet. Det er her skovgæsten kan være ret sikker på at opleve skovens ro og fred. Samtidig er det dog også her, distriktet med fordel lejlighedsvis kan placere de aktiviteter, der virker mest forstyrrende på andre, som f.eks. paintball, slædehundekørsel mm.

5.6.8. Hvor meget friluftsliv er der plads til?

Befolkningens rekreative brug af skovene på Kronborg distrikt vil uden tvivl være stigende, og man kan med rette stille spørgsmålet hvor er grænsen? Der findes imidlertid intet objektiv grundlag for at fastlægge naturens "bæreevne" for friluftsliv. Det vil altid være en politisk og subjektiv vurdering, hvilke og hvor store forandringer, skabt af friluftsliv, der kan accepteres. Som det gælder for den øvrige arealforvaltning, er det distriktets opgave stedse at fortage en smidig forvaltning og afvejning af bæreevnen for friluftlivet på distriktet.

5.7. Naturskovsstrategien

I 1992 præsenterede Miljøministeren "Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige bevoksningstyper". Formålet med strategien er i første omgang at sikre skovenes biologiske mangfoldighed. Som middel hertil er der fastsat mål for de forskellige naturskovstypers udbredelse i henholdsvis år 2000 og 2040.

Der findes i den skovvise beskrivelse en gennemgang af, hvorledes strategien reelt forventes udmøntet på de udpegede arealer i perioden.

Nedenstående uddrag af Naturskovsstrategien angiver behandlingsforskrifter for arealer omfattet af strategiens udmøntning.

Principper for urørt skov.

-

Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Fri dynamik og processer har topprioritet. Ingen hugst eller fjernelse af ved, undtagen af hensyn til skovgæsters sikkerhed eller passage.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Grøfter tilstoppes, så afvanding ophører. Gennemgående vandafledning fra arealer ovenfor den urørte skov må dog tåles. Vandstandssvingninger fra hav, sø eller vandløb er gavnlige ved at tilføre ekstra dynamik.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Som hovedregel skal alle arters konkurrence ske frit. I særlige tilfælde kan mindre naturplejeindgreb komme på tale, såfremt en plejeplan udarbejdes.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Sprøjtning, gødskning og jordbearbejdning må ikke ske.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Kørsel med traktor og tungt maskinel må ikke ske.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Som led i en detailplanlægning forinden et areal overgår til urørt kan diverse indgreb besluttes.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

F.eks. hegning for foryngelse, skabelse af lysbrønde ved hugst, tilsåning af fældet kulturskov med naturlig træartsblanding osv.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Hvis genbevaring eller andre forhold taler for det, bør en bufferzone drives med særlige hensyn.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Tilknytning til dynamisk natur (kystskred, oversvømmelse, tilgroning) er gavnlig, idet processer som succession fremmes.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
  

-

Så mange aldersklasser af træer som muligt bør indgå, så der ikke på et tidspunkt i fremtiden vil mangle gamle træer.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.

-

Gammel skov, hvor en del træer nærmer sig forfald, er et godt udgangspunkt, idet naturforyngelse vil ske langsomt, og så naturligt som tænkeligt, når arealet er urørt.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Yngre tilgroningsskov, som ikke har været hugget, er et andet godt udgangspunkt. Tilsvarende gælder ekstensivt drevet blandskov med mange træarter.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Stærkt kulturpåvirket skov, domineret af en enkelt træart, er mindre egnede til at udlægges urørt. Det gælder bl.a. "søjlehaller" af bøg, men også visse egekrat.Både naturskov og kulturskov kan udlægges urørt.
 

-

Friluftslivet bør normalt ikke begrænses. Formidling af urørte arealer, og grunden til deres "rodede" udseende, bør tværtimod forklares.

Principper for græsningsskov.

-

Græsning med en til flere arter af husdyr eller hjorte vil være det typiske.
  

-

Træer bevares til størst mulig alder, og døde træer samt væltede stammer efterlades i vid udstrækning til dyr og svampe.
  

-

Hugst af træer bør ske med henblik på at opnå kraftige, længelevende træer af flere forskellige hjemmehørende løvtræarter. Gamle træer bør ikke fældes.
  

-

Eventuel afvanding begrænses mest muligt, og vådområder fremmes så vidt muligt.
  

-

Græsningstryk tilpasses de lokale og historiske forhold. De forskellige græssende dyr påvirker urtelaget forskelligt.
  

-

Hvis dyrene ikke kan trives uden gødskning af arealet bør græsningstrykket sænkes, eller tilstødende hede- eller græsarealer inddrages.
  

-

Foryngelse bør ske ved hegningers naturligt fremkommende opvækst, fremfor ved plantning. Hegningerne bør åbnes så tidligt at foryngelsen får præg af græsning og udtyndes af dyrene. Visse steder kan periodevis ekstra lavt græsningstryk eventuelt være tilstrækkeligt til at give foryngelse.
  

-

Der bør så vidt muligt indgå enge, sletter, moser og lignende i græsningsskove. Store indhegninger giver bedst variation i græsningstryk og naturforhold.
  

-

Jordbearbejdning og sprøjtning undlades.
  

-

Friluftsliv, inklusive flere jagttyper, kan i vid udstrækning praktiseres i græsningsskov, uden at naturværdierne skades.

Principper for stævningsskov

-

Fortsættelse og genoptagelse af den kulturhistorisk betingede driftsform har topprioritet, enten som lavskov eller som mellemskov.
  

-

Tiden mellem hugster/stævninger tilpasses de lokale og historiske forhold. Det bør tilstræbes at have flere aldre af genvækst tilstede indenfor skoven.
  

-

Træet må som udgangspunkt udnyttes frit. Hvis dette i en konkret skov anses at true naturværdierne, bør skoven overvejes udlagt urørt i stedet.
  

-

Jordbunden skånes i videst muligt omfang. Den er ofte næsten uberørt. Kørsel med traktor og tungt maskinel begrænses mest muligt.
  

-

Afvanding begrænses mest muligt.
  

-

Stævning kan visse steder med fordel kombineres med græsning.
  

-

I tidligere stævnet skov, som har ligget urørt eller ekstensivt drevet i flere årtier, kan det være bedre at lade arealet ligge urørt, end at genoptage stævningsdriften.

Principper for anden særlig drift.

-

Græsning og stævning er 2 vigtige typer af særlig drift og betegnes samlet "gamle driftsformer". Udover disse kan en række mindre kendte, f.eks. lokale, driftsformer, som løvengsdrift, og plukhugstdrift omfattes af begrebet "gamle driftsformer".
  

-

Særlige forhold, som f.eks. meget stærkt publikumspres eller hensyn til sårbare arter, kan medføre særlige tiltag eller afvigelser fra principper og generelle retningslinier.
  

-

Specielle driftsformer, som f.eks. løvengs-drift, høslæt i skov mv. bør praktiseres, når forholdene taler for det.
  

-

Lystskove af naturskov i og nær byer bør drives med mange gamle træer og bevaring af både stående og liggende dødt ved til en vis grad. Der bør ske en formidling til publikum om, at det efterladte træ er til glæde for fuglelivet og en række andre dyr og svampe mv.
  

-

Kulturskov kan konverteres til naturskov ved at overlade arealet til urørt tilgroning efter hugst af kulturskoven. I andre tilfælde kan skov etableres, ved at der udsås frøblandinger af lokale træarter. Dog vil der ikke her blive tale om naturskov.

Principper for plukhugstskov.

-

Disse principper for plukhugst er specielt udformet til Naturskovsstrategien. Driftsformen er en bevidst naturvenlig variant af den "uordnede plukhugst", som er praktiseret på forskellige steder og tider i Europa siden Middelalderen, og som vil kunne forekomme uafhængigt af Naturskovsstrategien.
  

-

Skovarealet holdes vedvarende dækket af skov bestående af flere træarter og aldre i blanding. Dette er et mål i sig selv, idet det bevirker stabile livsvilkår for skovens dyr og planter.
  

-

Træer hugges med forskellige formål for øje: Lysning for naturlig opvækst, lysning for skovbundsfloraen, tynding af hensyn til resterende træer, udnyttelse af økonomisk værdifulde træer osv. Renafdrift og fladeforyngelser bruges ikke.
  

-

Dødt ved efterlades i vid udstrækning til dyr og svampe.
  

-

Som hovedregel bevares løbende minimum fem til ti træer pr hektar til størst mulig alder og efterfølgende død og henfald, udover at et væsentligt antal træer holdes længere end normal omdriftsalder.
  

-

Foryngelse sker ved brug af naturlig opvækst, eventuelt under hegn. Hvis vigtige arter i den gamle skov, fx eg, ikke formår at forynge sig selv, kan de dog indplantes så vidt muligt med lokalt materiale.
  

-

Alle træarter, der indgår i foryngelsen, bør søges opretholdt i skovbestanden, inkl. pil, birk, asp, røn, elm, løn m.fl. arter, som i forstlig drift normalt udrenses. Tynding og udrensning må ikke ensidigt favorisere fx bøg.
  

-

Nåletræ kan optræde som indblanding, eller i visse tilfælde, f.eks. skovfyr, være hovedtræarten.
  

-

Jordbearbejdning begrænses mest muligt, og undlades helt i egne, hvor foryngelse erfaringsmæssigt kommer af sig selv, selvom det kan medføre ubevoksede lysninger i perioder.
  

-

Afvanding begrænses mest muligt.
  

-

Sprøjtning og gødskning undlades.
  

-

Plukhugst vil ofte være den gunstigste driftsform, hvor der af hensyn til lyskrævende skovbundsflora, værnskovsfunktion, publikum eller andre forhold kræves stor stabilitet i skovtilstanden.

5.8. Rigere skov

Rigere skov, naturnær drift eller grøn skovdrift. Alle tre terminologier dækker over det samme - nemlig at skovene skal drives, så naturindholdet forøges.

5.8.1. På vej mod en rigere skov

"Rigere skov er et begreb - en holdning til skov og til skovbrug. En holdning, der bør præge skovens udnyttelse til både produktion og til fornøjelse. Når skovejeren forener de økonomiske interesser med et naturnært syn på driften, bliver resultatet en rigere skov". Sådan lyder nogle af de indledende ord til Skov- og Naturstyrelsens publikation "Rigere Skov i Danmark" fra 1995, men egentlig er det ord og betydninger, som også har afsæt i skovlovens flersidighedsbegreb.

I 1805 nåede Danmarks skovareal sit nulpunkt med kun 2-3 % skov. Med 1805-forordningen blev de eksisterende skove fredet for kreaturgræsning og høslet, og skov- og landbrug blev fysisk adskilt bl.a. via indhegning af skovene. I princippet blev begrebet fredskov reelt indført, selvom det ikke var nævnt i 1805-forordningen. Begrebet var anvendt i tidligere forordninger, dog uden at det havde medført ændring af praksis før omkring 1800-tallet. Forordningen af 1805 havde også nogle afledede virkninger, som fik stor indflydelse på skovene. Da der var mangel på træ, blev skovdriften forbedret, bl.a. ved at staten opkøbte godsskove, sanerede dem, for derefter at bortsælge dem igen. Der blev oprettet undervisning af forstkandidater og skovfogeder og Statens Forstlige Forsøgsvæsen blev oprettet som en del af statens skovadministration.

Allerede i slutningen af 1700-tallet startede en række initiativer, som fik stor indflydelse på skovarealet, og disse initiativer blev videreudbygget gennem de to næste århundreder. Staten opkøbte en række sandflugtsplagede arealer, der blev tilplantet for at mindske sandflugten. I 1857 og 1867 vedtoges sandflugtslove, der åbnede mulighed for erhvervelse af arealer til træplantning. I den efterfølgende periode rulledes et "bjergfyrtæppe" ud over de vestjydske klitter, hvormed sandflugten stoppede. Senere, i 1885, blev der indført en ordning med Hedeselskabet om statstilskud til privat tilplantning på hederne.

Siden 1805 er skovarealet steget til ca. 12% af landets areal - faktisk en firedobling af landets skovareal på bare to skovgenerationer. En enestående historie - hvis ikke det er verdenshistorie - så dog et stykke meget usædvanlig danmarkshistorie, som viser menneskets kamp med og mod naturen, og som også viser, at Danmark i den forløbende periode er blevet rigere på skov. Danmark er dog stadig et lille skovland, også relativt - og skovtilplantning både privat og offentligt er stadig et vigtigt tema. Derfor blev der i bemærkningerne til naturforvaltningsloven i 1989 opstillet en ideel målsætning om en fordobling af skovarealet over en trægeneration.

Siden 1800-tallet og til i dag har skovpolitikken ændret sig fra at være et nationalt anliggende til også at være et internationalt anliggende, dels som følge af et fødevareoverskud i landbruget i Europa, dels som følge af et ønske om bevarelse af ikke mindst de tropiske naturskove. Den større interesse for skovene kulminerede i 1992 på FN´s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro, hvor skovområdet blev et af de mest centrale emner. Her blev det slået fast, at skovenes udvikling er et spørgsmål af international interesse, og at alle lande må yde en indsats for at alle skove bliver bæredygtigt forvaltet. Sidenhen har der været afholdt en række konferencer om skovene, bl.a. i Helsinki, men startskuddet var mødet i Rio.

Af ovenstående korte gennemgang af nogle milepæle i den danske skovhistorie fremgår det tydeligt, at skovene i Danmark har været en truet naturtype. Som følge af kampen mod naturkatastrofer (sandflugt) og som følge af mangel på træ, er skovarealet blevet øget betragteligt. Desværre har manglen på træ også betydet, at skovene er blevet udnyttet meget intensivt - så intensivt, at mange naturtyper såsom moser, overdrev, enge, heder m.m. er forsvundet i skovene eller er blevet opdyrket i forbindelsen med genetableringen af skove. Skovarealet i Danmark er nok forøget betragteligt, men i dag står man ved en milepæl - nemlig at tilgodese den biologiske mangfoldighed i skovene.

Som opfølgning på de tanker, som har præget 1990´erne har Danmark derfor iværksat en naturskovsstrategi, således at der ved årtusindeskiftet er udlagt ca. 10.000 ha i landet, som enten lades urørt, drives i plukhugst eller drives som græsnings- eller stævningsskov. I midten af 1990´erne introduceredes et nyt begreb "rigere skov", naturnær skovdrift eller grøn skovdrift som et resultat af Rio-konferencen og som et resultat af, at der også udenfor de tropiske skove og naturskovene er behov for at drive skovene med større hensynstagen til naturen.

5.8.2. Hvad er "Rigere skov"?

Begrebet "rigere Skov" er på Kronborg Statsskovdistrikt og de andre statsskovdistrikter anvendt dels i naturvejledningsarrangementer, dels praktisk i det daglige arbejde og dels indarbejdet i denne driftsplan.

Rigere skov er en bred vifte af tiltag, som skal fremme den biologiske mangfoldighed samt sikre stabilitet og variation på en specifik lokalitet eller i et større område. De tiltag, som bliver sat i værk er ikke nødvendigvis de samme over hele landet. Rigere skov skal tage udgangspunkt i det eksisterende område. Det er således oplagt, at der i klit- og hedeplantager er et større ønske om at anvende mere løv end andre steder som f.eks. på Kronborg Statsskovdistrikt, hvor løvtræsandelen allerede er meget høj.

Skal der lægges en arbejdsstrategi for hvordan, der skal arbejdes med rigere skov, kan det kort beskrives som, at "man skal arbejde med naturen - ikke imod". Et par eksempler kan illustrere hvorledes. Når et areal i den østlige del af Danmark skal kultiveres med nåletræ, er der som oftest kun to alternativer, når der også skal tænkes økonomisk. Enten monokultur af rødgran eller en rødgran/ douglasblanding. Førstnævnte valg er nemt og billigt, mens det sidste valg er dyrt og kræver hegning. Ikke desto mindre giver sidstnævnte alternativ mulighed for en fremtidig underplantning af douglasgranen eller selvforyngelse af samme. Et perspektiv på ca. 80 år! Skovdrift er langsigtet, men når først blandingen er etableret, er der skabt en stabil og varieret skovenhed, der giver fremtidige skovdyrkere mulighed for at arbejde med naturen.

Filosofien er den samme i meget vandlidende områder, hvor etablering af skov ofte er forbundet med mange problemer. Klarer træerne sig igennem kulturfasen, risikerer de at vælte i stormvejr, når de er mellemaldrende, - rødgran gør. Måske var sådanne arealer blevet smukkere og mere naturnære, hvis grøfterne var nedlagt fra starten, således at der var etableret en skovmose.

Der er dog sjældent regler uden undtagelser, specielt i de tilfælde, hvor gamle driftsformer har begunstiget specielle biotoper. Skal et overdrev, en hede, en eng eller blot et lysåbent område bevares inde i skoven, kræver det en aktiv pleje i form af nedskæring af opvækst. Men hvorvidt, der skal iværksættes plejetiltag, må i det konkrete tilfælde bero på et skøn. Nedskæring af opvækst, der ofte er birk er ikke i sig selv rigere skovdrift, men kan være nødvendigt for at holde åbne arealer frie for frøkilder - andre steder kan det rigtigt, at lade arealet gro til i birk.

5.8.2.1. Mere løv og flere løvtræarter.

Anvendelsen af mere løvtræ er især et ønske i hede- og klitplantager, dels fordi der er sparsomt med løvtræ, dels fordi løvtræet med sin robusthed, kan gøre plantagerne mere stabile. Herudover er løvtræet tilpasset det danske klima og jordbund, og er dermed levested og fødegrundlag for en masse naturligt forekommende insekter og svampe. Anvendelsen af mere løvtræ er dog ikke det samme som, at der ikke fortsat skal dyrkes nåletræ. Nåletræ har en vigtig anvendelse i byggeriet og industrien, og i visse områder af landet kan løvtrædyrkningen ikke måle sig økonomisk med dyrkningen af nåletræ.

Ved anvendelsen af løvtræ er det vigtigt at satse på flere løvtræarter, og specielt i skovbryn at sprede artsvalget både mellem løvtræer og skovbrynsbuske. Dette er især vigtigt af hensyn til skovens fauna. Skovbryn giver læ for de bagvedliggende bevoksninger og kan på den måde mindske risikoen for udtørring og træk, som kan besværliggøre foryngelser. Er skovbrynene brede og høje kan de også medvirke til en forøgelse af stabiliteten.

5.8.2.2. Nåletræ

Anvendelse af flere og mere stabile nåletræarter, såsom douglas, ædelgran, skovfyr, lærk, østrigsk fyr m.fl.

På alle jordbundstyper er det essentielt at kunne bevare skovklimaet. Større anvendelse af ovennævnte træarter i nåletræsdyrkningen vil sikre en bedre bevaring af skovklimaet, fastholdelse af næringsstoffer samt muliggøre fremtidig underplantning - sågar selvforyngelse. Flora og fauna, der stiller krav til et stabilt skovklima vil drage nytte heraf.

5.8.2.3. Blandinger

Både løvtræ og nåletræ kan blandes, men ikke altid lige hensigtsmæssigt. Ved den rigtige træartsblanding kan opnås mange fordele: "En træart kan beskytte en anden mod stormfald og frost, mange dyrearter trives bedst i blandingsskov, fordi der er flere forskellige fødekilder, forskellige træarter kan optage næring fra forskellig dybde, og blandede bevoksninger kan derfor udnytte variationer i jordbundsforholdene, ved udtynding kan man senere vælge de bedst tilpassede træer, hvis en træart angribes af skadelige svampe eller insekter, kan spredningen af disse mindskes, når der er indblandet andre træarter i bevoksningen og meget mere". Skov- og Naturstyrelsen har en strategi om, at forøge antallet af blandingsbevoksninger, således at alle nyplantede kulturer rummer 10 %´s indblandning af andre træarter end hovedtræarten.

5.8.2.4. Dødt ved

Skovens cyklus stopper ikke ved en 100-årig omdrift af bøg eller en 60-årig omdrift af rødgran. Organismerne i skoven er afhængige af bestemte levevilkår og sammenhænge i skoven. Mange dyr, svampe og mikroorganismer har således deres foretrukne levested i døde eller døende træer eller er på anden vis afhængig af tilstedeværelse af dødt ved. Rigere skov er således også at tilgodese disse organismer. Skov- og Naturstyrelsen har derfor et generelt sigte om, at bevare 3-5 træer pr. ha., når skoven forynges. Disse træer skal have lov til at følge hele den naturlige livscyklus fra frøplante til træet er formuldet igen.

5.8.2.5. Vand

Mange steder i skoven er der blevet drænet for at sikre og øge skovproduktionen. På denne måde er mange små vandhuller og moser forsvundet, og dermed er det dyre- og planteliv, som er tilknyttet disse biotoper blevet kraftigt reduceret. Rigere skov er således også at få genskabt nogle af disse biotoper.

5.8.2.6. Lysåbne områder (enge, overdrev, heder m.m.)

Disse områder er måske ikke forsvundet i en så kraftig grad inde i skovene som moserne, men er snarere forsvundet, da skov- og landbrug blev fysisk adskilt med 1805-forordningen samt ved den almindelige opdyrkning af agerlandet. Eng-, hede-, og overdrevsarealer samt andre naturarealer kan have en sparsom forekomst ude i det åbne land og i skovene, men kan dog lokalt være rigt tilstede. I større skove og ved forekomst af store flokke af græssende pattedyr, ville nogle af disse arealer forekomme naturligt i skovene uden pleje. Når dette ikke er tilfældet, er det rigere skov at vedligeholde og reetablere sådanne naturtyper, da der er tilknyttet specifikke dyre- og plantearter til biotoperne, som ikke findes andre steder.

5.8.2.7. Kulturhistorie

I skovene er jorden ikke bearbejdet så hyppigt og intensivt som i landbruget. Derfor er mange fortidsminder meget velbevarede i skovene. Selv næsten utydelige agerspor kan af og til genfindes i skoven. Derfor er rigere skov også fortsat at bevare disse fortidsminder for eftertiden. Dette gøres ved at kende sit terræn godt, få registreret sine fortidsminder og ved at holde trævæksten væk fra disse.

5.8.2.8. Friluftslivet

En skov, hvor ovenstående elementer indgår i driften, vil også være en mere interessant skov at opholde sig i. Det er derfor naturligt, at skovgæsterne færdes med varsomhed, at hunde er i snor, og at sjældne planter beundres på stedet og ikke tages med hjem. Brugere af skovene vil også have forståelse for, at store øvelser og orienteringsløb afholdes udenfor dyrenes yngletid eller måske slet ikke kan afholdes i en specifik skov.

5.8.3. Klosteris Hegn - et konkret eksempel

[Billede: Her ses en tegning af Spækhøkermose og Rævegravsmose.]

Rigere skov var temaet på Skovens Dag på Kronborg Statsskovdistrikt i 1999 i Klosterris Hegn. Distriktet fortalte om rigere skov og navnlig de projekter, som distriktet havde etableret siden 1995. På billedet ses Spækhøkermose og Rævegravsmose, der blev etableret som følge af rigere skovkurset i 1995.

Billedet blev anvendt som forsideplakat i distriktets brochure om Skovens Dag og er tegnet af Skov- og Naturstyrelsens, nu pensionerede, grafiker Poul Juul.

Den dag han satte sig ud til moserne og begyndte at tegne, lettede der en sneppe. Der har altid været snepper i Klosterris, men den pågældende sneppe havde dog valgt den "rigere" del af Klosterris Hegn at residere i.

På Kronborg Statsskovdistrikt blev der afholdt kursus i rigere skov i perioden fra d. 24. september til d. 26. september 1995 i Klosterris Hegn. Valget af Klosterris Hegn var ingen tilfældighed, da netop Klosterris Hegn manglede flere rigere skovelementer, især vand. I de tre dage deltog alle distriktets medarbejdere samt indbudte gæster fra Skov- og Naturstyrelsen, brugerråd, maskinstationen m.fl.

Hovedmålet med kurset var at indarbejde rigere skovterminologien, således at medarbejderne tænker på det i det daglige arbejde. Først blev der gennemgået en række overordnede principper, og efterfølgende var deltagerne inddelt i grupper med hver sin del af skoven, hvortil der skulle udarbejdes forslag. Kurset sluttede af med, at et dommerpanel udvalgte specifikke projekter, som efterfølgende skulle iværksættes.

Et af de centrale emner på kurset blev etablering af tidligere vandhuller - ikke kun moser og søer, men også temporære fugtige områder, som er vandfyldte alt efter årstiden. At vand blev et centralt tema var der en god grund til. Ser man på gamle skovkort over Klosterris Hegn, og går man tilstrækkelig langt tilbage i tiden, fremgår det tydeligt, at det har været hensigten at tilplante moserne. På kort fra 1858 skinner et meget markant tiltag således igennem mange steder: "Rydning og Afgrøvtning samt Kultur med Naaletræ". En meget sikker illustration af, at Klosterris Hegn for 150 år siden havde væsentlig flere "våde" områder.

De fleste forslag i Klosterris Hegn indebar derfor, at der skulle nedskæres opvækst og lukkes grøfter.

[Billede: Her ses et billede fra Skovens Dag i 1999 ved Blåbæksmose.]

Skovens Dag i 1999 ved Blåbæksmose.

Også større børn nød Skovens Dag, hvor de byggede risbåde og sejlede i den rigere skov.

Som det kan ses stod der meget birk i mosen (eller søen). Andre steder stod der rødgran. Den historie, der blev formidlet på skovens dag var, at sådan kunne området have set ud, hvis der havde været bævere i Klosterris Hegn. I 1999 blev vandet lukket ud og al opvæksten blev skåret ned. I dag er der en sø med en åben vandflade på et par hektarer. En foranstaltning, som skyldes hævning af vandstanden ved etablering af stigbord.

Ovenstående billede fra Blåbæksmose var et af de større tiltag som opfølgning på rigere skovkurset. Herudover blev der etableret omkring en halv snes større og mindre vådområder dels ved tilkastning af dræn, dels ved etablering af stigbord. Det synes måske underligt, at der etableres stigbord, men det er der gode grunde til. Mange steder vil en manglende mulighed for styre vandet betyde, at større arealer vil kunne blive oversvømmet med efterfølgende skade på skoven eller privatejet jord udenfor skovgærdet. Alene på skoven kan der lokalt mistes fremtidige indtægter på flere hundrede tusinde kroner. Det betyder ikke, at der ikke kan skabes flere vådområder - men det betyder, at tidspunktet for igangsætning af projekter forskydes i tid - et forhold som ikke er ualmindeligt i skovbruget al den stund, at en omdrift af f.eks. bøg er på ca. 100 år. Rigere skov er således en langsigtet strategi, som ikke er overstået på et årti, og der vil derfor stadig være vådområder at etablere i Klosterris Hegn i fremtiden.

[Billede: Her ses et billede fra Skovens Dag 1999 ved Spækhøkermose og Rævegravsmose.]

Skovens Dag 1999 ved Spækhøkermose og Rævegravsmose.

På Skovens Dag fortalte distriktet om insekters og andet dyrelivs kolonisering af et vådområde. Børnene var udstyret med net til at fange insekter m.m. Distriktets hjalp til med at artsbestemme dyrelivet i mosen.

Der blev bl.a. fundet: guldsmedelarver, vandkalve, vandkær, vårfluelarver, vandnymfer, skøjteløbere, døgnfluelarver og meget mere.

Etablering af en vandflade er ofte et af de hurtige og synlige beviser på, at der er sket en forandring i skoven. Men også under vandfladen indtræffer beviserne hurtigt. De første til at kolonisere det nye vandområde er insekterne og relativt hurtigt derefter kan der findes salamandre, haletudser m.m. selv i ganske små vådområder som ovenstående. Spækhøkermosen og Rævegravsmosen blev mere synlige blot ved tilkastning af grøfter.

Selvom temaet om vand var det mest markante på rigere skovkurset, blev der foreslået og iværksat andre tiltag, dog i væsentlig mindre udstrækning. Stormfældet nåletræ fik lov at henligge i skovbunden til glæde for insekter og svampe. Der var steder, hvor der blev indplantet skovbrynsplanter i skovbrynet, der blev etableret blandingskulturer af løv eller underplantning med løv på tidligere pyntegrøntsarealer og ved et enkelt fortidsminde blev der ryddet opvækst, jf. kortet over Klosterris Hegn.

5.8.4. Rigere Skov og fremtiden

Distriktet vil koncentrere sig bredt om rigere skovdrift. Nedenstående tiltag vil imidlertidig have ekstra bevågenhed på distriktet, og vil let kunne iagttages i stort set alle distriktets skove gennem denne driftsplanperiode:
Ved foryngelser, vil der efterlades 3-5 træer pr. ha. til naturligt henfald,
nyplantede kulturer vil indeholde blandinger. Størst forskel vil dette få på rødgransdyrkningen, som ikke længere etableres som monokultur. Alle nye grankulturer bliver blandingsbevoksninger med douglasgran. 360 ha gran afdrives, hvoraf de 140 genkultiveres med douglas/rødgran. De resterende arealer etableres enten med løvtræ (140 ha) eller overgår til ubevoksede arealer (80 ha),
fortsættelse af etablering af vådområder. Inden år 2012 skønnes det, at distriktet har etableret ca. 40 ha vådområder og ca. 70 ha andre ubevoksede arealer.

Dette afsnit har fokuseret på naturtiltagene på Kronborg Statsskovdistrikt i den kommende planperiode med udgangspunkt i rigere skovtiltagene, som blev sat i værk siden 1995 i Klosterris Hegn. Det vil være for omfangsrigt at beskrive rigere skovtiltag for alle skove og ville i øvrigt være præget af gentagelser. Tankerne er de samme på hele distriktet. Klosterrismodellen er i princippet model for alle skove og kan illustreres ved, at distriktet allerede ved årtusindeskiftet havde etableret Daverød Dam og Eilers Dam i Danstrup Hegn, en lavvandet sø i Bidstrup Hegn, Blåbæksmose og Spækhøkermose og Rævegravsmose i Klosterris Hegn samt Blegemosen i Rude Skov. Mange hektar skovsøer og -moser. Rigere skovprojektet er således en væsentlig del af distriktets kultur- og foryngelsesplan.

Rigere skovprojektet stopper formentlig ikke i år 2012. Rigere skov er en langsigtet strategi som al anden skovdrift, der må afvente de forskellige træarters hugstmodenhed. Der vil således også være projekter at tage fat i om 100 år, men til den tid vil skovene på Kronborg have endnu flere vådområder, mange flere blandinger og vil således være et endnu mere varieret skovdistrikt end det er i dag.

På det efterfølgende kort ses de rigere skovtiltag, som blev gennemført efter rigere skovkurset i Klosterris Hegn.

Tabel 5.1.
Signaturforklaring til Rigere skov kortet over Klosteris Hegn.

Signatur

Betydning

Blå fladefyldning:

Nedlæggelse af grøfter eller etablering af stigbord til etablering af skovsøer,

 

skovmoser eller områder med temporær vandstand. Blåbæksmose ses umid-

 

delbart i midten af skoven. Umiddelbart nordøst herfor ses 3 småmoser, der

 

samlet kaldes Spækhøkermosen og Rævegravsmosen.

Grøn ramme:

Underplantning af pyntegrøntsareal med løv eller et etablering af løvtræs-

 

blanding på afdrevet pyntegrøntsareal.

Rød skravering:

Indplantning af forskellige skovbrynstræer og -buske i skovbrynet.

Brun ramme:

Rydning af opvækst ved fortidsminde.

Grøn fladefyldning:

Naturligt henfald af stormfældet gran.

 

Se her!

Figur 4.
Rigere skov i Klosterris Hegn - udførte tiltag siden 1995.

5.9. Den fremtidige drift af de enkelte skove

I dette afsnit gennemgås de enkelte skoves historie og forudsætninger som grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige drift. Skovbeskrivelserne indeholdende bl.a. planlagte tiltag og forskrifter er bygget op efter en fælles standard. Først indledes med en summarisk beskrivelse og et oversigtskort af området. Dernæst følger statusbeskrivelser som regionplan, fredninger, geologi, kulturhistorie, naturskov, jagt og friluftsliv. De langsigtede mål med driften af skoven er herefter beskrevet umiddelbart før driften i den kommende periode. Til disse skovvise beskrivelser hører to sæt temakort: 1) Over planlagte foryngelser, samt 2) over arealer hvorpå, der skal tages særlige hensyn i forvaltningen. Der er en signaturforklaring til temakortene herunder.

Se her!

Figur 5.
Signaturplan.

Afsnittet "driften i den kommende periode" indeholder typisk en indledning med beskrivelser af hvilke særlige hensyn der skal tages i skoven, herunder hvordan særligt udvalgte naturarealer skal forvaltes. Dernæst kommer et sammendrag over arealer til foryngelser efterfulgt af en skovvis opgørelse af planhugsten. Der gøres kraftigt opmærksom på, at disse tal kun er vejledende og ikke er statistisk sikre (Det er de kun på distriktsniveau). De vejledende tal er en simpel fordeling af distriktstallene til skove vha. areal-, drifts- og aldersklassefordelinger og vil i begrænset omfang måske skulle justeres efter distriktets erfaringer, men ikke med rimelighed i en ensidig retning. I afsnit 6.1.1 findes en forklaring af forkortelserne, UH, HS og OS.

5.9.1. Nakkehoved

Arealerne ved Nakkehoved udgør 25,5 ha og ligger umiddelbart øst for Gilleleje omkring Nakkehoved Fyr. Området er, når man ser bort fra skrænterne mod Kattegat, relativt fladt og beliggende på god morænejord. Langs og på skrænterne findes gamle bevoksninger af elm (nu delvist døde) med indblanding af bl.a. bøg og asp, men 20,2 ha af området er i øvrigt overvejende åbent (græsarealer).

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

BØG bøg

1.20

Bøg

1.20

ELM elm

1.90

 

 

ALØ diverse løvtræ

1.30

 

 

POP poppel o.l.

0.90

Andet løv

4.10

Ialt produktiv skov

 

 

5.30 *

AGE ager

12.90

 

 

SLE slette

2.40

 

 

SKR skrænt

1.90

 

 

STB strandbred

1.60

 

 

PUB publikumsareal

0.50

 

 

VEJ vej

0.40

 

 

HUS hus og have

0.40

 

 

SØ sø

0.10

Ubevokset

20.20 *

Total

 

 

25.50 **


På arealerne omkring Nakkegården er der landbrugsdrift.

[Billede: Her ses et kort, der viser fredninger (rødt indrammet) og Nakkehovedområdet (grøn med sort ramme) .]

Figur 6.
Nakkehovedområdet, 201, (grøn med sort ramme) med fredninger (rødt indrammet).

Nakkehovedområdet med dets nuværende afgrænsning er opstået ved tilkøb og efterfølgende magelæg primært i perioden 1996-1997 i samarbejde med Græsted-Gilleleje kommune m.fl. For Nakkehoved er der endnu ikke udarbejdet en historisk beskrivelse, men de flade landbrugsarealer, de skovbevoksede skrænter og forholdene i øvrigt, giver alligevel en naturlig tilgang for tilrettelæggelse af driften.

Af specielle forhold bør nævnes, at der i den nuværende afd. 811n førhen var campingplads med beboelse af permanent karakter. Lejemålene blev opsagt og pladsen blev fjernet i 1996. Arealet øst for Nakkehoved blev solgt til en ny moderne og større campingplads.

5.9.1.1 Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger mv.

Nakkehoved er ifølge regionplanen udlagt som kystområde med regional betydning og der vil her blive gjort en særlig indsats for at realisere og opretholde kystbeskyttelse. Generelt for beskyttelsesområderne gælder, at de ikke må inddrages til byudvikling, ligesom der ikke må opføres bygninger og anlæg, der ikke er nødvendige for fiskeri, land- og skovbrug. Samtidig gælder, at den nuværende tilstand og arealanvendelse kun må ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvalitet. Endvidere må restaurering af kulturhistoriske træk og miljøforbedringer ikke hindres eller besværliggøres. Vandløb, søer og kystvande skal bringes til at opfylde deres målsætning og muligheden for adgang og oplevelser skal styrkes.

Arealet udgør en væsentlig del af Nakkehovedkilen, og det er omfattet af to af de p.t. fem fredninger, der gælder for hele Nakkehovedkilen: Reg. nr. 0588.00 og reg. nr. 2895.00.

Fredningen med reg.nr. 0588.00 påbyder Skov- og Naturstyrelsen at påse, at arealet bevares i dets naturlige tilstand, samt særligt frede Fyrmester Fabers Gravsted. Desuden påbyder den tinglyste fredning, at området vedligeholdes, renholdes og at ro og orden opretholdes, samt at offentlighedens adgang og færdsel til strandbredden sikres. Bl.a. skal skrænterne sikres og hegn mod naboer skal vedligeholdes.

Fredningen med reg.nr. 2895.00 er fra 1962 og omfatter desuden et større areal syd for Helsingør Gillelejevejen, der ikke ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Fredningen er en status quo fredning, og etablering af beplantninger er ikke tilladt uden fredningsnævnets tilladelse1. Iøvrigt gælder at arealet skal renholdes samt at det er forbudt at anvende arealet til camping, teltslagning el.lign.

For fyrmesterboligen, der ikke ejes af Skov- og Naturstyrelsen, gælder særlige forhold, som er nævnt i fredningskendelsen. Der er forslag til en ny fredning af hele området.

Geologi

Landskabet er præget af moræneaflejringer. Under NØ-isens tilbagetrækning lå arealet i den proglaciale zone foran gletscheren, hvorfor området udover moræneaflejringer er tilført smeltevandsmateriale. Jordartskortene viser da også at området er domineret af smeltevandssand og moræneler. Det skovdækkede areal langs kysten med den høje kystskrænt og agerjorden nord for Nakkegård er domineret af moræneleraflejringer, hvorimod jordbunden omkring og syd for gården overvejende udgøres af ferskvandssand, transporteret og aflejret af smeltevand fra gletchere.

Kulturhistorie

På den østlige del af området findes en grav for frihedskæmperen i anden verdenskrig Chr. Faber.

Naturskov

Der er p.t. ingen naturskov ifølge naturskovsstrategien på Nakkehoved. Det kunne overvejes om ikke skrænterne ved næste revision bør inddrages som naturskov.

Jagt

Der drives ikke jagt på området.

Friluftsliv

Der er et betydeligt publikumspres på området omkring Nakkehoved Fyr. Der findes p.t. ingen tal for intensiteten af besøgene. Efter staten har overtaget arealet forventes et øget publikumspres i den kommende periode. I hele området skal der tages særligt hensyn til publikum.

Området er ikke udlagt som hundeskov.

5.9.1.2 Langsigtede mål for driften af arealet

De langsigtede mål for arealet er, at bevare det i en tilstand lignende den nuværende og hvor muligt forbedre naturværdierne. Forvaltningen af arealet skal ske under hensyntagen til publikum. Det vil blandt andet sige at forbedring af adgangsforhold kan komme på tale, dog jævnfør nedenfor.

5.9.1.3 Driften i den kommende planperiode

Som det fremgår af temakortet over arealer til særlig behandling, nedenfor, er alle arealer på Nakkehoved omfattet af specielle hensyn. De gengives summarisk i Tabel 5.2 herunder. Sumtallene kan ikke anvendes direkte idet et areal godt kan dække flere temaer, med de giver et indtryk af hvilke specielle hensyn der gør sig gældende.

Tabel 5.2.
Arealer til særlig behandling på Nakkehoved.

Behandlingstype

ha

%

Naturarealer

1,7

7

Publikumsanlæg og –hensyn

2,1

9

Fredede arealer

20,6

84

Flådeege

-

0

Forsøgsarealer

-

0

Naturskovsstrategien, urørt

-

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

-

0

I alt

24,4

100


For at forfølge målet bør følgende to mindre opgaver gennemføres:
Stålhegnet umiddelbart nord for afd. 811 a fjernes.
Skuret ved "Vestre Fyr" fjernes.

Langs kystskrænten opretholdes og udvides skoven, så den naturskovslignende karakter bevares. Afd. 811 a og b opretholdes som åbne arealer. Afd. 811a udlægges som slette og der etableres enkeltstående grupper af højtvoksende træer for at tilgodese faunaen - især fuglelivet - og for at øge den æstetiske oplevelse ved vandring gennem arealet. Der ansøges om dispensation for etablering af beplantninger hos Fredningsnævnet. Området bør vedligeholdes som slette ved afgræsning af får eller lignende dyrehold. Afd. 811b bruges fortsat som græsningsareal eller anden miljøskånsom landbrugsdrift.

Se Her!

Foryngelser og hugst

Der planlægges ingen nettoforskydning i træartssammensætningen for perioden 1994-2012, og hugsten gengives i Tabel 5.3 herunder. Som det fremgår udhugges meget begrænsede mængder svarende til ca. 20 m3/år. Der fjernes overvejende træer, som kan være til fare for publikum.

Tabel 5.3
Planlagt hugst (i m3) på Nakkehoved.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

0

0

0

0

0

UH

69

14

257

0

340

I alt

69

14

257

0

340

/år

4

1

14

0

19

5.9.2. Horneby Sand

Horneby Sand er et 76,7 ha kystnært naturområde med strand- og klitarealer samt en mindre skov bestående af især skovfyr (9,3 ha), men også eg (3,5 ha) og bøg (1,4 ha). Det åbne naturareal udgør 57,2 ha og heraf udgør klit- og strandarealerne 34,2 ha. Udover dette findes bl.a. en 2 ha stor sø yderst mod vest i plantagen samt en campingplads i nordenden af den fredede Pandehave Ådal (Campingpladsen sydvest for strandvejen ved Villingebæk er efterfølgende solgt fra).

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

BØG bøg

1.40

Bøg

1.40

EG eg

3.50

Eg

3.50

BIR birk
REG rødeg

3.70
0.30


Andet løv


4.00

SKF skovfyr
ØSF østrigsk fyr

9.30
1.30


Andet nål


10.60

Ialt produktiv skov

 

 

19.50 *

STB strandbred

18.50

 

 

KLI klit

15.70

 

 

SLE slette

11.20

 

 

VEJ vej

5.20

 

 

PUB publikumsareal

4.20

 

 

SØ sø

2.00

 

 

KRT krat

0.30

 

 

VLB vandløb

0.10

Ubevokset

57.20 *

Total

 

 

76.70 **

Området er absolut bynært. Det ligger umiddelbart vest for Hornbæk Havn og strækker sig ca. 4 km langs kysten.

[Billede: Her ses et kort, der viser fredninger (rødt indrammet) og EF-habitatområde (grøn skravering) ved Horneby Sand.]

Figur 7.
Fredninger (rødt indrammet) og EF-habitatområde (grøn skravering) ved Horneby Sand (202).

5.9.2.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger mv.

Områderne omkring Hornbæk er i regionplanen udpeget som kystområder med regional betydning og ifølge regionplanen vil der blive gjort en særlig indsats for at realisere og opretholde kystbeskyttelse. Generelt for beskyttelsesområderne gælder, at de ikke må inddrages til byudvikling, ligesom der ikke må opføres bygninger og anlæg, der ikke er nødvendige for fiskeri, land- og skovbrug. Samtidig gælder, at den nuværende tilstand og arealanvendelse kun må ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvalitet. Endvidere må restaurering af kulturhistoriske træk og miljøforbedringer ikke hindres eller besværliggøres. Vandløb, søer og kystvande skal bringes til at opfylde deres målsætning og muligheden for adgang og oplevelser skal styrkes. For dyre- og plantelivet er der udpeget kerneområder og spredningskorridorer. Hedeområdet "Rusland", som ligger umiddelbart sydvest for Horneby Sand, er således udpeget som EF-habitatområde.

Hvad angår fredninger er Campingpladsens indretning fastlagt ved kendelse. Desuden er afd. 807a omfattet af arealfredningen der strækker sig ned til Rusland (se kortet ovenfor). Fredningen (7829.00) går i hovedtræk ud på at bevare områdets biologiske og landskabelige værdier samt områdets kulturhistoriske indhold (i forbindelse med ådalen). Terrænændringer, nybyg, nye vejanlæg mv. forbydes som hovedregel.

Geologi

Horneby Sand ligger overvejende på postglaciale, marine aflejringer af saltvandsgrus og -sand. De skovtilplantede arealer er grusede, hvorimod strandarealerne er mere sandede. Kysten er præget af havets sandstrømning og af dets angreb på kystbrinken i den vestlige del af plantagen, hvor jordbunds og undergrundsmateriale bortskylles under nord- og nordvestlige storme med høj vandstand i Øresund og Kattegat. For at dæmpe havets angreb og samtidigt forbedre badeforholdene har Frederiksborg amt udarbejdet et kystbeskyttelsesprojekt, der forventes realiseret i løbet af de nærmeste år.

Kulturhistorie

I Horneby Sand-området findes i dag 9 oldtidshøje, hvoraf 5 ligger i Tikøb kommune. Af disse høje ligger én på den privatejede parcel Matr.nr. 27-da (Nordre Strandvej 492), én i bøgebevoksningen umiddelbart øst for 6. Tangvej og tre længere mod øst ved kystbrinken i en 90-årig bevoksning af Østrigsk fyr.

Naturskov

Horneby Sand er ikke en del af Skov- og Naturstyrelsens strategi for særligt beskytttet naturskov.

Jagt

Der drives ikke jagt på arealet.

Friluftsliv

Horneby Sand bruges som dagligt fritidsområde af sommerhusbeboere, campingturister og éndagsgæster til stranden. Fyrreplantagen, kombineret med strandarealet og udsigten over Øresund mod Kullen gør stedet til et yndet udflugtsområde for det skov- og strandsøgende publikum.

I 1980 var besøgsintensiteten på 719 besøg pr. ha og år, hvoraf 46% af de besøgende var i bil. Opgjort i tidsmæssig udstrækning var besøgsintensiteten 1129 timer pr. ha pr. år. Plantagen blev derfor klassificeret som meget intensivt anvendt. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 2,8 timer. De hyppigste aktiviteter var strandbesøg (57%), turgang (34%) og oplevelse af naturen (32%).

De træbevoksede arealer i Horneby Sand er udlagt til hundeskov (8% af de besøgende i 1980 luftede hund).

5.9.2.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Det langsigtede mål for plantagen er at opretholde badestranden og publikumsarealer i en acceptabel tilstand. Den gamle fyrreskov med eg og bøg skal opretholdes i vedvarende rotation, for derved at bevare plantagens særegne landskabelige karakter under hensyntagen til, at plantagen vedvarende forbliver attraktiv for det besøgende publikum.

5.9.2.3. Driften i den kommende planperiode

Strandarealet plejes ved passende foranstaltninger i forhold til det store publikumspres. Vedligeholdelse af stisystemer, affaldsbeholdere og lignende skal sikre den nuværende standard.

Det intensive publikumspres medfører at skoven skal dyrkes og forvaltes så hensynet til publikum prioriteres højest. Beskyttelseshensyn vil alene kunne veje, hvor det drejer sig om fortidsminder. Skovplejen skal derfor være en næsten konsekvent parkbehandling, hvor gamle enkelttræer og grupper af træer til stadighed skal være dominerende, og hvor små åbne arealer skal friholdes.

Egentlige kulturforanstaltninger undgås, og der planlægges derfor ingen nykulturer i perioden. Der er således ingen nettoforskydning i træartssammensætningen i perioden 1994-2012. Hugsten skal også være minimal svarende til det beskrevne foryngelsesprincip, og til at gamle træer til fare for publikum fjernes. I alt fjernes kun 35 m3 pr. år.

Tabel 5.4
Planlagt hugst (i m3) i Horneby Sand.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

0

0

0

0

0

UH

113

115

178

220

626

I alt

113

115

178

220

626

/år

6

6

10

12

35


Det fremgår temakortet og af sammendraget i tabellen herunder, at der er mange naturarealer af typen strand og klit samt publikumsarealer i Horneby Sand, som kræver særlig opmærksomhed.

Tabel 5.5.
Arealer til særlig behandling i Horneby Sand.

Behandlingstype

ha

%

Naturarealer

36,3

53

Publikumsanlæg og –hensyn

22,7

33

Fredede arealer

8,9

13

Flådeege

-

0

Forsøgsarealer

-

0

Naturskovsstrategien, urørt

-

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

-

0

I alt

67,9

99

 

Se her!

Kronborg Distrikt
Horneby Sand

5.9.3. Hornbæk Plantage

Hornbæk Plantage ligger umiddelbart øst for Hornbæk og er en publikumsskov. Plantagen består af 207,4 ha kystnær plantning af især skovfyr (52,7 ha), eg (28,6 ha) og bøg (51,0 ha). Plantagens ældste, eksisterende bevoksninger af skovfyr er anlagt omkring 1800 som led i kampen mod sandflugt.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

BØG bøg

51.00

Bøg

51.00

EG eg

28.60

Eg

28.60

ÆR ær o.l.

10.50

Ask og Ær

10.50

REG rødeg
LIN lind
EL el
BIR birk
ALØ diverse løvtræ

10.30
1.20
0.60
0.40
0.20

  
  
  
  
Andet løv

    
  
  
  
12.70

RGR rødgran
OMO omorika

14.40
2.10

  
Gran

   
16.50

NGR nordmannsgran
AGR grandis
NOB nobilis

1.50
1.20
1.10

  
   
Ædelgran

  
  
3.80

SKF skovfyr
LÆR lærk
ØSF østrigsk fyr
DGR douglas
BJF bjergfyr
CYP cypres
TSU tsuga
THU thuja

52.70
6.00
3.20
2.10
1.60
1.30
0.50
0.30

   
  
   
   
   
  
  
Andet nål

  
   
  
  
    
  
   
67.70

Ialt produktiv skov

 

 

190.80 *

STB strandbred
VEJ vej
PUB publikumsareal
AAN Anden anvendelse
KLI klit
HUS hus og have
AGE ager
KRT krat
SLE slette

7.00
2.60
1.90
1.60
1.40
0.90
0.50
0.40
0.30

  
  
    
   
    
   
   
   
Ubevokset

   
   
  
   
  
  
   
   
16.60 *

Total

 

 

207.40 **

 

[Billede: Her ses et oversigtskort over Hornbæk Plantage.]

Figur 8.
Oversigtskort over Hornbæk Plantage (203).

5.9.3.1. Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger mv.

Områderne omkring Hornbæk er i regionplanen udpeget som kystområder med regional betydning og ifølge regionplanen vil der blive gjort en særlig indsats for at realisere og opretholde kystbeskyttelse. Generelt for beskyttelsesområderne gælder, at de ikke må inddrages til byudvikling, ligesom der ikke må opføres bygninger og anlæg, der ikke er nødvendige for fiskeri, land- og skovbrug. Samtidig gælder, at den nuværende tilstand og arealanvendelse kun må ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvalitet. Endvidere må restaurering af kulturhistoriske træk og miljøforbedringer ikke hindres eller besværliggøres. Vandløb, søer og kystvande skal bringes til at opfylde deres målsætning og muligheden for adgang og oplevelser skal styrkes.

Der er ingen fredninger i Hornbæk plantage.

Geologi

Den nordlige, kystnære del af skoven ligger på sandjord, der stammer fra postglaciale, marine aflejringer, hvorimod jordbunden længere fra kysten er præget af en anden type postglaciale aflejringer, nemlig flyvesand. Slingrebakken i skovens østligste fjerdedel er produktet af moræneleraflejringer under sidste istid. Denne del af skoven er derfor mere næringsrig og man finder her en større andel af løvtræer.

Havets angreb på kysten har antageligt fundet sted med skiftende styrke siden stenalderhævningen for 4-5000 år siden. Af foreliggende kortmateriale kan man beregne, at der i perioden 1857-1882 er forsvundet 8 ha af plantagen, og at der i tiden 1882-1978 er forsvundet yderligere 8 ha. En større nedbrydning fandt sted under stormene ved det seneste århundredeskifte, herunder julestormen 1902.

Allerede 1900-1901 sikrede man den østlige del af plantagen fra Ellekilde Hage til Ellekildegård ved anlæg af 19 høfder, hvoraf de 13 lå ud for plantagen og 6 ud for den gamle tjenestejord ved Ellekilde. Høfderne er senere forstærket og suppleres med mellemhøfder. Efter stormen i 1974, da en del af Strandvejen i Ellekilde blev nedbrudt, forstærkedes anlæggene yderligere.

For at sikre parkeringspladsen, der midt i plantagen ligger helt ud til kystbrinken, foretoges i 197l udlægning af store sten på en strækning af ca. 200 meter. På strækningen mellem denne parkeringsplads og Ellekilde Hage findes ingen kystsikringsanlæg. Her har man derfor en udmærket anskuelsesundervisning om havets kystnedbrydning. Nærmere Hornbæk er kysten mere i ro.

For at sikre kysten på længere sigt, har Frederiksborg amt, Helsingør kommune og skovdistriktet ladet udarbejde et projekt til fodring af kysten med sand fra stranden vest for Hornbæk havn og sand fra sejlrenden til Hornbæk havn. Projektet blev realiseret i 1996.

Kulturhistorie

Fra bronzealderen findes i plantagen 1 langdysse og 25 andre gravhøje. De fleste ligger umiddelbart ovenfor skrænten, syd for Strandvejen. Der har på den tid været beboelse langs med kysten. Jagt og fiskeri har været de vigtigste næringsveje. Der har antagelig været mindre rydninger i skoven, hvor man har dyrket korn. Beboelserne er efterhånden forsvundet, måske på grund af klimaændringer, sygdomme eller ufred. De ryddede arealer er siden groet til med skov. Denne del af landet har formentlig været ubeboet i lange perioder i den ældre jernalder.

Landsbyerne opstod omkring år 1000, ofte 1-1,5 km fra kysten i læ af skoven og beskyttet mod røvere fra havet. Enkelte udflyttere fra landsbyerne slog sig ned ved kysten, hvor de ernærede sig ved fiskeri og lidt jordbrug.

I plantagen findes rester af en boplads, beliggende nord for Strandvejen og ca. 300 meter vest for Sandagerhusvej. Det formodes, at bopladsen er anlagt i 1. halvdel af 1400-årene. Den er første gang omtalt i lensregnskabet 1582/83 og senere benævnt Ræveleje (Reffueleie). På bopladsen findes i 1588 fem husstande, men allerede i 1613 kun én og i 1661 ingen. Sandflugten og havets nedbrydning af kysten, foruden fiskerimulighedernes tilbagegang er vel årsag til, at beboelsen ophørte. Lignende forhold gjorde sig gældende ved Ellekilde, hvor beboelsen i samme tidsrum reduceredes fra 4 til 2 husstande.

To lærere fra Hellebæk Skole, Otto Westengaard Hildinge og Jens Uldum, foretog i 1950 med Nationalmuseets tilladelse udgravning af en af hustomterne i Ræveleje. De fandt sylstenene, lergulv samt arne og ovnplads. Beskrivelse af udgravningen er publiceret i Gilleleje Museums Årsskrift.2 Af nyere fortidsminder skal nævnes Blücners Sten og de tyske forsvarsanlæg.

Ved en Kongejagt, afholdt af Christian IX den 22. november 1865, skød en af jagtgæsterne, general Ferdinand Ernst von Blücher (1806-1871), en råbuk. Efter at jagtsåten var afblæst, gik han ned ad den dybe kløft i skrænten ca. 500 meter vest for det nuværende Ellekildehus for at hente dyret. På grund af regn var stien blød. Han faldt og brækkede højre ben over ankelen og lå derefter 6 uger på Øresundshospitalet i Helsingør. Under hospitalsopholdet forværredes en øjensygdom, og øjet måtte fjernes. Den 22. november 1865 blev derfor hans sidste jagtdag. Han døde 6 år senere 65 år gammel.

Den daværende skovrider Heinrich von Krogh lod en sten sætte ved hans post og indhugge teksten:

F.v.Blücher
d.22.NOVbr.
1865

Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 indrettede Værnemagten forsvarsanlæg i Hornbæk Plantage. Spor af disse anlæg findes i dag på stranden ud for den store parkeringsplads ca. 1 km fra Hornbæk. Her har havet for en snes år siden blottet 4 betonfundamenter for kanoner. Der findes i skoven også spor af dækningsgrave og af de stenforstærkninger, som tangvejene blev forsynet med af hensyn til den tunge materieltransport.

Endvidere ses i dag 5 kunstige høje inden for strandstien, høje, der blev brugt til observationsposter. Hele området, i alt ca. 20 ha, var afspærret med pigtråd, og spanske ryttere stod klar til at spærre Strandvejen i påkommende tilfælde. Desværre var pigtråden i stor udstrækning fastgjort til træerne med kramper og søm, der ikke blev fjernet ved demonteringen efter krigen. Træet fra disse bevoksninger måtte derfor sælges til savværker og kassefabrikker med stort prisnedslag.

Efter krigen overtog Kystdefensionen anlæggene nord for Strandvejen, ca. 17 ha, kaldet Hornbæk Batteri. De blev først ryddet og frigjort i 1959 og arealerne åbnet for almenheden.

Naturskov

Hornbæk Plantage er ikke blandt de særligt beskyttede naturskove.

Jagt

Der drives ikke jagt nord for strandvejen. Syd for strandvejen forestås jagten af distriktet.

Friluftsliv

I året 1980 var der en besøgshyppighed på 1.128 besøg pr. ha. Heraf var 52% af de besøgende i bil. Målt i antal timer var det 2.120 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 3,6 timer. De hyppigste aktiviteter var strandbesøg (59%), turgang (55%) og oplevelse af naturen (51%).

Der er udlagt hundeskov i plantagen syd for strandvejen (i 1980 luftede 8% af de skovbesøgende hund).

Det er især arealet mellem Strandvejen og Øresund, der besøges. Kombinationen af skov og strand og de smukke fyrrebevoksninger er attraktiv. De mange veje og stier gør det let at færdes i området. Mange lystfiskere fisker året rundt fra stranden efter havørred. Derimod er gode bademuligheder begrænset på grund af mange sten. Kun den vestlige del byder på god sandstrand. Tidligere fandtes her et rigt badeliv og mange private badehuse.

Den del af plantagen, der ligger ovenfor stenalderskrænten, besøges mest af lokalbefolkningen. Her er god mulighed for varierede ture, for den daglige motion og hundeluftning. I dette afsnit af plantagen findes rester af de ældste, nu 200-årige meget smukke skovfyr, der skal stå så længe som muligt.

For at give turister oplysning om plantagens historie og seværdigheder, har Skov- og Naturstyrelsen i 1991 udgivet en vandretursfolder med kortfattede beskrivelse af området. Afmærkede ruter og anlægget af en halv snes bilparkeringspladser gør adgangen til plantagen bekvem for de besøgende.

5.9.3.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Det langsigtede mål med driften er vedvarende at bevare Hornbæk Plantage som en attraktiv publikumsskov (sandflugtsplantage) af især gammel skovfyr og eg samt med bøg på de østligste arealer. Plantagens frimærkeagtige karakter i driftsmæssig henseende med mange små bevoksninger skal samles til større enheder, hvor hovedtræarterne skovfyr, eg og bøg skal dominere. Små områder med eksotiske træarter skal dog opretholdes i den eksisterende mosaikstruktur, idet de udgør et historisk særkende for plantagen.

5.9.3.3. Driften i den kommende planperiode

Hovedsigtet med behandlingen er en fortsættelse af en driftsform, der i udpræget grad tilgodeser de mange skovbesøgende gæster. Fritidsbehovets varetagelse prioriteres højt, og hensynet hertil skal have mindst samme vægt som hidtil, men det skal samtidig forvaltes under hensyn til naturbeskyttelse. Der planlægges således ikke anlagt flere parkeringspladser eller lejrpladser. De nuværende anlæg og stierne vedligeholdes, så de fortløbende svarer til behovene.

I Hornbæk Plantage findes en række arealer med særlig anvendelse, gengivet summarisk i tabellen herunder, hvor der skal tages særlige hensyn til driften. De udgør i alt ca. 13% af det samlede areal, heraf publikumsarealer en trediedel. Af dem igen udgør langt den overvejende del strandarealer og Ppladser.

Tabel 5.6.
Arealer til særlig behandling i Hornbæk Plantage.

Behandlingstype

ha

%

Naturarealer

8,4

34

Publikumsanlæg og –hensyn

8,9

36

Fredede arealer

-

0

Flådeege

5,4

22

Forsøgsarealer

1,8

7

Naturskovsstrategien, urørt

-

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

-

0

I alt

24,5

99


Flådeegene i afd.15b, 17b, 18b og 24b er administrativt fredede og beskyttes således efter de gældende bestemmelser.

Se her!

Kronborg Distrikt
Hornbæk Plantage

Hvad angår produktionshensyn konkretiseres de langsigtede mål til foryngelser, kulturplan og hugst. Produktionshensyn skal forvaltes under hensyn til friluftsliv, kulturhistorie, natur m.v. og særligt følsomme arealer, jævnfør ovenstående, er angivet på temakortene over arealer til særlig behandling. De konkrete mål sammenfattes i det efterfølgende.

Formålet er at opbygge et varieret skovbillede ved anvendelse af mange træarter, småfladeforyngelse, uregelmæssig hugst, naturlig foryngelse o.s.v. Skovplejen skal gå ud på at fastholde den rige variation og træartsmosaikken. Derfor skal der gennemføres en stadig fortsat foryngelse i langsomt tempo med så vidt muligt bevarelse af bestandsslutning samt enkelttræer til høj omdriftsalder i overensstemmelse med de generelle retningslinier. Ved planberegningerne afvikles for eksempel gamle skovfyr over en kommende 100-årig periode, hvilket svarer til, at ca. 15% fældes (dør) i den kommende planperiode.

Foryngelser

Træartsvalget, herunder indblandingen, er frit inden for 50 % af plantetallet. Som hovedregel skal der i bevoksninger, der forynges, bevares overstandere fra den gamle bevoksning længst muligt.

Tabel 5.7
Forskydning i arealanvendelsen i Hornbæk Plantage.

Status

Planlagt driftsklasse

 

Driftsklasse

Bøg

Eg

Andet nål

Forynget i alt

Bøg
Gran
Ædelgran
Andet nål

4.30
-
0.60
0.80

-
0.90
0.40
1.60

-
0.60
1.10
-

4.30
1.50
2.10
2.40

Budget ialt

5.70

2.90

1.70

10.30


I Hornbæk Plantage forynges i alt 10,30 ha i perioden. Det ses at bøg udgør 4,3 ha heraf. Dette areal omfatter alene selvforyngelser og der tilgår yderligere 1,4 ha fra Ædelgran og Andet nål. Nettotilgangen i bøg bliver derfor 1,4 ha. Det ses også, at der er en nettotilgang i Eg på 2,9 ha, mens Andet nål og Ædelgran reduceres med henholdsvis 0,7 ha og 2,1 ha. Den gamle ædelgran (og Andet nål) skal i videst mulige omfang bevares som overstandere, hvilket bevirker, at variationen bevares samtidig med, at naturligt hjemmehørende arter favoriseres. Skovfyr beholder sin betydelige arealandel.

Se her!

Kronborg Distrikt
Hornbæk Plantage

Hugst

Hvad angår hugsten ses det i Tabel 5.8 at en meget lille andel falder som hovedskovninger og overstandere. At denne andel ikke er større taget i betragtning at 4,3 ha bøg forynges, er en konsekvens af lang afviklingstid for bøgene i overensstemmelse med de langsigtede mål. At der falder eg som hovedskovning skyldes at de indgår som indblandinger. De 6 ha nål, der skal forynges, giver i gen nemsnit ca. 341 m3/ha, når overstanderne holdes uden for regnskabet, hvilket svarer til erfaringen. Medregnes overstanderne bliver tallet dog lavere.

Tabel 5.8
Planlagt hugst (i m3) i Hornbæk Plantage.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

481

37

0

2051

2569

UH

2751

1643

2043

5062

11499

I alt

3232

1680

2043

7113

14068

/år

180

93

114

395

782


5.9.4. Hellebæk Skov

Hellebækskovene omfatter i dag Hellebæk Skov og Hellebæk Fabriks Skov, der begges ejes af den danske stat. Skovene består af ialt 175,3 ha træbevokset areal og 130,2 ha åbne arealer, hvoraf 51,9 ha er søer og 64,5 ha sletter og moser. Større søer i Hellebæk Skov er Kobberdam, Bondedam, Skåningedam og Bøgeholm Sø. Der har været sat ål ud i Bøgholm sø.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

BØG bøg

110.30

Bøg

110.30

EG eg

6.70

Eg

6.70

ASK ask
ÆR ær o.l.

6.60
0.70

  
Ask og Ær

  
7.30

EL el
BIR birk
REG rødeg

14.30
12.30
2.60

  
  
Andet løv

  
  
29.20

RGR rødgran
SGR sitkagran

16.00
4.10

   
Gran

   
20.10

AGR grandis

0.20

Ædelgran

0.20

LÆR lærk

1.50

Andet nål

1.50

Ialt produktiv skov

 

 

175.30 *

SLE slette
SØ sø
MOS mose
KRT krat
VEJ vej
HUS hus og have
STB strandbred
PUB publikumsareal

53.10
51.90
11.40
7.00
4.90
1.10
0.50
0.30

  
   
  
   
  
  
  
Ubevokset

  
  
  
  
  
  
  
130.20 *

Total

 

 

305.50 **


Bondedammen lidt øst herfor er opstået ved opstemning. På dens afløb har der gennem tiden været mange møller med gode muligheder. Dammen er skovomkranset og bredden domineres af tagrør. Fiskebestanden består for begge søer af ål, geder, skaller, suder og aborre. Desuden findes krebs i Bondedammen.

[Billede: Her ses et oversigtskort over Hellebæk Skov (204) med fredninger.]

Figur 9.
Oversigtskort over Hellebæk Skov (204) med fredninger. Den brune polygon indrammer habitatområdet.

Arealerne nærmest Helebæk avsgård var på plantidspunktet forpagtet ud til Forsvaret som militært øvelsesområde. I 2001 er de bortforpagtet til en privat mand. Hvad arealerne efter 2002 skal bruges til er stadig uklart.

Arealerne udgør dele af den i tidligere tid benævnte Nordskov, der strakte sig fra moserne syd for Esrumvej til Øresundskysten. Navnet er endnu bevaret i Nordskov Mølle, opført 1829, Nordskovgård, nedrevet l985, Nordskovparken og Nordskov Overdrev.

5.9.4.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger mv.

Der er ikke planlagt særlige tiltag for Hellebæk området jævnfør regionplanen.

Hele Hellebæk Skov er omfattet af en arealfredning (nr. 183000) se kortet ovenfor. Den indeholder bestemmelser om (1) bevaring af dels skovplantningerne og skovbræmmerne omkring søer og damme i området dels af gamle egetræer, (2) opretholdelse af vådområder og af øerne i Bondedammen og Bøgeholm sø med de derpå værende skovbeplantninger, opretholdelse af en nærmere angivet fri udsigt over Bondedammen og (4) bevaring/udlæg af nærmere angivne områder til græsning.

Den seværdige landskabelige skønhed og de historiske forhold, der knytter sig til Hellebækområdet, førte til, at Danmarks Naturfredningsforening i 1951 rejste fredningssag for at sikre naturværdierne mod udstykninger og frasalg, samt fremtidig anvendelse af skove, marker og søer, der kunne forringe de landskabelige forhold og befolkningens adgang til arealerne. Naturfredningsnævet for Frederiksborg Amt afsagde den 8. februar 1952 kendelse, hvorefter skovene omkring søer og damme skal behandles med hensyntagen til de landskabelige værdier, ældre karakterfulde ege i skov og på skel bevares, sålænge de ikke frembyder fare for omgivelserne. Søer, damme og øer fredes og der nedlægges forbud mod bebyggelse, opstilling af master og skure samt ændring ved grusgravning o.l. Udsigten fra en høj ved Bondedammens NV-ende skal bevares, og publikums adgang til de fredede områder skal ske i overensstemmelse med naturfredningslovens (nu Naturbeskyttelseslovens) regler om de staten tilhørende skove samt efter de bestemmelser, som herom måtte blive truffet af Forsvarsministeriet.

Ved forhandling mellem Helsingør kommune, forsvaret, skovvæsenet og Danmarks Naturfredningsforening er adgangsbestemmelserne for det militære øvelsesområde omkring Hellebæk Avlsgård og dele af skovene senest blevet fastsat i 1989, og vejledende skilte opsat ved indgangene til øvelsesområdet. I dag hvor Skov- og Naturstyrelsen har overtaget administrationen af arealerne gælder de almindelige adgangsregler efter Naturbeskyttelsesloven. To søer i Edens Have ved Skindersøvej er af landskabelige grunde fredet ved kendelse (0648.00), afsagt 1. januar 1939 af Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt. Fredning 1830.00 er en status quo fredning, som vedrører pleje, off. adgang og den militære øvelsesplads.

Geologi

Jordbunden under Hellebæk Skov består hovedsagligt af ler (ferskvandsler og moræneler), men også af en betydelig del sand. Ferskvandsler stammer dels fra postglaciale ferskvandsaflejringer, hvor materialet er aflejret langs vandløb og søer efter istiden, og dels fra egentlige smeltevandsaflejringer, hvor lerpartiklerne er ført med og aflejret af smeltevand fra gletschere under sidste istid. Moræneler er aflejringer, der stammer direkte fra isen. Sandet i jordbunden er smeltevandsaflejringer og betegnes da også ferskvandssand.

Udover ler og sand findes der flere steder i skoven ferskvandsaflejringer af tørv. Disse findes i lavtliggende, fugtige områder, hvor den mikrobielle omsætning er ringe pga. de vandmættede, iltfattige forhold i jorden.

Kulturhistorie

I Hellebækskovene findes ikke oltidsminder. Derimod rummer skovene markante minder om jernværks og geværfabriksvirksomheden i Hellebæk. De talrige søer og damme med dæmninger, stigbord og vandløb, som har forsynet industriværksomheden med drivkraft, er bevaret i betydeligt omfang. Bøgeholm Sø, Bondedam, Kobberdam, Skåningedam, Hellebæk Mølledam (Fordam) og Hellebæk Bagdam, Skriverdam (Unmaksdam), Bagerdam (Rancys Dam) og Hammermølledammene og derudover tilløbs- og omløbsrender er bevaret. Store og Lille Mørkedam, Gåsedam og Sildevadsdam er udtørret og skovgroet, men navnene er bevaret på de eksisterende skovkort, og lavningerne i terrænet er lette at identificere.

Til minde om Hellebæk Teglværk, der lå umiddelbart syd for den i 1852 indviede kirkegård, og som standsede driften i 1870 og blev nedrevet i 1880, findes i skoven nord for Bondedammen rester af de stedfundne lergravninger. Teglværket blev i 1874 erstattet af et mere tidssvarende værk ved Krogebakke i Aalsgaarde. Et tipvognsspor, kaldet Lersporet, blev anlagt for at hente ler fra udgravninger ved Bøgeholm Sø og i Folden vest for Fandens Mose i Hellebæk Skov. Teglværket blev opkøbt og nedlagt af Dronningemølle Teglværk i 1920. Banelegemet for tipvognssportet og sidesporet til Folden er bevaret i skoven.

Rester af sten- og jorddiger, som tidligere adskilte de forskellige dele af skoven og vangene samt skovens ydre indhegninger, findes i betydeligt omfang. Den del af digerne, der er optaget på Kortog Matrikelstyrelsens kort i 1:25.000 er omfattet af naturbeskyttelsesloven og anses for at være fortidsminder.

På den skovklædte ø i Bondedammen er i 1942 rejst en granitsten med inskription over urnegraven for greve Ernst Carl Schimmelmann, Dronninglund, som døde på Hellebækgård 12. august 1941. Han var tipoldebarn af skatmesteren H.C. Schimmelmann.

For at give skovens publikum oplysning om adgangsmulighed og orientering om skovens seværdigheder, har Skov- og Naturstyrelsen udgivet en vandretursfolder (nr. 4), der omfatter de nordlige dele af Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn. Folderen kan bl.a. fås på de lokale biblioteker og turistkontorer.

Naturskov

Hellebæk Skov indgår sammen med Teglstrup Hegn som en vigtig del af naturskovstrategien for Kronborg Statsskovdistrikt. De to skove udgør tilsammen et areal på 805,7 ha, hvoraf 277 ha indgår i strategien. 72,5 ha findes i Hellebæk Skov. Det indbefatter primært plukhugst på de højereliggende lokaliteter og urørt skov på de fugtigere områder. Især gamle ege og bøge samt stævnet el med gamle stød fremhæves i naturskovsstategien for Hellebæk Skov. Herudover understreges den botaniske værdi af de fugtige områder, der rummer søbreds- såvel som højmosevegetation.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov tilsammen på 385 pr. ha pr. år. Heraf var 48% af de besøgende i bil. Omregnet til timer pr. ha pr. år var intensiteten 500 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 2,2 timer. De hyppigste aktiviteter var strandbesøg (46%), turgang (41%) og oplevelse af naturen (75%).

Der er udlagt hundeskov nord for jernbanen.

5.9.4.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Hellebæk Skov slutter sig i behandlingsprincipperne og deres begrundelse nøje til den nordlige del af Teglstrup Hegn. Dvs. der er oprindelig tale om en produktionsskov af høj, omend noget vekslende kvalitet, et varieret landskabsbillede og biotopkompleks, og et stærkt benyttet besøgsområde (bynær skov). Hertil kommer, at en del allerede er fredet ved kendelse eller deklaration, og at arealerne i Hellebæk skov forvaltes i en vis sammenhæng med forsvarets forvaltning af de tilgrænsende jorder.

Hellebæk Skov er en af publikum meget intensivt benyttet skov, og det fremgår af opgørelsen fra 1980 at oplevelsen af naturen vægtede højt. For at tilgodese publikum, og som nævnt i fredningen ovenfor, er de langsigtede mål dynamisk at opretholde og bevare det nuværende landskabsbillede med de mange varierende karaktertræk, således at bl.a. skovens kulturhistoriske træk bevares og synliggøres i landskabet.

Hellebæk Skov skal således fungere som publikumskov og skovdriften skal tilrettelægges herefter, specielt dog under hensyntagen til de landskabelige og kulturelle værdier. Der tilstræbes derfor en vedvarende høj andel af gammel løv (bøg, eg) og nål.

5.9.4.3. Driften i den kommende planperiode

I tabellen herunder er der et sammendrag over arealer, hvor der skal tages særlige hensyn ved driften. Som der fremgår overstiger det samlede areal skovens samlede areal. Det skyldes overlappende temaer, hvoraf de fredede arealer overlapper de andre. Temaernes arealmæssige udstrækning fremgår af temakortet over arealer til særlig anvendelse herunder.

Flådeegene i Hellebæk Skov findes i afd. 288e og 308d, der udgør hver 0,4 ha. Afdeling 308d er omfattet af naturskovsstrategien og udlagt til urørt skov.

Tabel 5.9
Arealer til særlig behandling i Hellebæk Skov.

Behandlingstype

ha

%

Naturarealer

63,8

16

Publikumsanlæg og –hensyn

1,2

0

Fredede arealer

254,0

65

Flådeege

0,8

0

Forsøgsarealer

-

0

Naturskovsstrategien, urørt

26,9

7

Naturskovsstrategien, plukhugst

45,6

12

I alt

392,3

100


Se her!

Kronborg Distrikt
Hellebæk Skov

Hellebæk Skov blev i 1993 af Entomologisk Fredningsudvalg udpeget som en af de 20 bedste lokaliteter for vedborende biller i naturskov. Den gode forekomst af vedborende biller er en meget god indikator for kontinuitet med store gamle løvtræer og stort dødt ved på jorden, da de undersøgte biller kun bevæger sig meget lidt omkring. Hensynet hertil er sikret gennem naturskovsudlæg.

Foryngelser

For at forbedre de lanskabelige, naturmæssige og publikumsmæssige værdier planlægges en række foryngelser, som vises i sammendrag i tabellen herunder. De planlagte foryngelser vil samtidige opretholde det nuværende rimeligt gode produktionsmæssige niveau.

Se her!

Kronborg Distrikt
Hellebæk Skov

Det ses tydeligt af foryngekseskortet, at nykulturer overvejende vil være af bøg, men også åbne områder etableres i medfør naturskovstrategien, jf. afd 289, og målet om rigere skov, afd 300. Arealet i afdeling 289 skal ikke gentilplantes, men skal have lov til selv at springe i skov, hvor ikke vådbundsarealer naturligt hindrer det. Grøfter væk fra området skal lukkes, så arealet bliver mere vådt end tilfældet er i dag. I tabellen herunder vises forskydningen i arealanvendelsen mellem driftsklasserne.

Tabel 5.10
Forskydning i arealanvendelsen i Hellebæk Skov.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Eg

Ask og Ær

Andet løv

Andet nål

Ubevokset

Forynget i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

Bøg

32.30

-

-

-

-

-

32.30

Ask og Ær

-

-

1.10

-

-

0.40

1.50

Andet løv

-

-

-

-

-

1.00

1.00

Gran

1.30

1.50

1.10

0.20

4.20

3.30

11.60

Ædelgran

0.20

-

-

-

-

-

0.20

 

 

 

 

 

 

 

 

Budget ialt

33.80

1.50

2.20

0.20

4.20

4.70

46.60


Den samlede arealforskydning i Hellebæk Skov er 46,60 ha. Gammel bøg erstattes med ung og andelen af eg, ask, lind og douglas øges på bekostning af især rødgran. I alt 4,70 ha forskydes til §3- områder (sø og mose).

Hugsten Konsekvensen hvad hugsten angår ses i tabellen herunder. Mere end havdelen af hugsten falder i hovedskovning og overstandere af bøg og nål (overvejende rødgran). I bøg falder der gennemsnitlig 222 m3/ha, hvilket skyldes, at der medgår en række tidligere foryngede bevoksninger, hvorfra overstanderhugsten indgår. Masseniveauet i nålebevoksninger til afdrift er højt: 450 m3/ha, hvilket dog også ses i marken.

Tabel 5.11
Planlagt hugst (i m3) i Hellebæk Skov.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

7177

238

431

5311

13157

UH

5431

429

1196

822

7878

I alt

12608

667

1627

6133

21035

/år

700

37

90

341

1169


5.9.5.Teglstrup Hegn

Teglstrup Hegn ligger lige udenfor Helsingør i nordvestlig retning og omfatter i alt 545,2 ha, hvoraf størstedelen er skov fordelt med lige dele nål og løv. På arealet findes endvidere flere mindre søer (bl.a. Klaresø og Sortesø) samt moser og overdrev. Teglstrup Hegn har følgende sammensætning:

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

208.20

Bøg

208.20

 

 

 

 

EG eg

44.20

Eg

44.20

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

0.80

 

 

ASK ask

0.70

Ask og Ær

1.50

 

 

 

 

BIR birk

20.20

 

 

EL el

16.50

 

 

REG rødeg

2.70

Andet løv

39.40

 

 

 

 

RGR rødgran

152.20

 

 

SGR sitkagran

4.80

 

 

OMO omorika

1.00

Gran

158.00

 

 

 

 

NGR nordmannsgran

3.00

 

 

NOB nobilis

2.60

 

 

AGR grandis

0.30

Ædelgran

5.90

 

 

 

 

SKF skovfyr

10.50

 

 

DGR douglas

5.50

 

 

LÆR lærk

3.70

 

 

THU thuja

2.00

 

 

CYP cypres

0.40

 

 

TSU tsuga

0.40

Andet nål

22.50

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

479.70 *

 

 

 

 

MOS mose

26.20

 

 

VEJ vej

11.20

 

 

SØ sø

10.10

 

 

GOL Golfbane

7.10

 

 

SLE slette

4.20

 

 

STB strandbred

2.70

 

 

HUS hus og have

1.70

 

 

PUB publikumsareal

1.40

 

 

AAN Anden anvendelse

0.60

 

 

AGE ager

0.30

Ubevokset

65.50 *

 

 

 

 

Total

 

 

545.20 **


Teglstrup Hegn er således en produktionsskov af høj, omend noget vekslende kvalitet, med et varieret landskabsbillede og biotopkompleks, og et stærkt benyttet besøgsområde (bynær skov). I søkomplekset indgår også Sortesø og Klaresø, der er oligotrofe søer.

[Her ses Oversigtskort over Teglstrup Hegn (205) med fredninger. Den brune skraverede tekst angiver navnet på det med brunt indrammede habitatområdet.]

Figur 10.
Oversigtskort over Teglstrup Hegn (205) med fredninger. Den brune skraverede tekst angiver navnet på det med brunt indrammede habitatområdet.

5.9.5.1. Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger mv.

Kystnære områder i Teglstrup Hegn er i regionplanen udpeget som kystområder med regional betydning og ifølge regionplanen vil der blive gjort en særlig indsats for at realisere og opretholde kystbeskyttelse. Generelt for beskyttelsesområderne gælder, at de ikke må inddrages til byudvikling, ligesom der ikke må opføres bygninger og anlæg, der ikke er nødvendige for fiskeri, land- og skovbrug.

Samtidig gælder, at den nuværende tilstand og arealanvendelse kun må ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvalitet. Endvidere må restaurering af kulturhistoriske træk og miljøforbedringer ikke hindres eller besværliggøres. Vandløb, søer og kystvande skal bringes til at opfylde deres målsætning og muligheden for adgang og oplevelser skal styrkes.

Enkelte arealer er fredede med visse restriktioner på behandlingen, enten allerede formulerede eller følgende naturfredningslovens bestemmelser. De implicerede områder er vist på ovenstående kort.

De omfatter samme fredning som i Hellebæk Skov (nr. 1830.00 - se denne).

Skidendam i Teglstrup Hegns nordlige ende er ligeledes omfattet af fredningen (1830.00). Ifølge deklarationen skal Skidendam, der er en højmose sikres høj vandstand og bevares uforstyrret. Der må således ikke gribes ind i højmosens økosystem med afdræning eller andet.

Geologi

Teglstrup Hegn indeholder forskellige geologiske seværdigheder. Kystbrinkerne ved Øresund er formet af skiftende landsænkninger og landhævninger efter den sidste istid og af havets eroderende virkning. Den nordlige lave brink er dannet efter landhævningen, der begyndte for 5000 år siden, og den sydlige høje brink er dannet for 8000 år siden.

Spor af istidens smeltevandslinier, dannet for 12000 år siden, findes i skovens midterste del, hvor paralleltløbende bakkeåse og lavninger i retningen NV-SØ med en bredde af 50-200 meter og en længde af indtil 1,5 km danner et karakteristisk morenelandskab. I skoven findes derudover talrige moser og vådområder, som er rester af de søer og vandstrøg, der efter istiden henlå i lavtliggende dele af terrænet. De dybeste partier forblev søer, medens de fladgrundede dele efterhånden ved tilgroning blev til kær og tørvemoser. Af særlig geologisk og botanisk interesse er de fredede højmoser Skidendam og Fandens Hul NV for Klaresø.

Kulturhistorie

Der findes kun få oldtidsminder i skoven. Ca. 30 m nord for Esrumvej, ved parkeringspladsen 500 m øst for skovløberstedet Lerbækhus, findes en oldtidshøj, formentlig fra bronzealderen. En sådan høj, omend svagt markeret i terrænet, findes også 320 m syd for Esrumvej og 240 m øst for skovbrynet.

Fra historisk tid findes spor af hulveje i det nordøstlige hjørne af skoven mellem Nordre Strandvej og jernbanen og syd for Esrumvej ved Løvsalevej og førnævnte oldtidshøj. Begge hulveje fremtræder kun svagt i terrænet.

Umiddelbart syd for Gamle Hellebækvej og 150 m øst for Hvidelykkedam ses rester af 4 teglovne i Pottelersbakken. Ovnene dateres af Nationalmuseet til 1600-tallet, men andre sagkyndige mener, at teglbrændingen har fundet sted fra omkring 100-tallets slutning til engang i 1200-tallet. Ovnene og Pottelersbakken er fredet med forbud mod gravning og nyanlæg af veje.

Ved Esrumvejens regulering i 1966/67 er gammel vejbrolægning frilagt på en længde af 33 m og bredde 3,6 m umiddelbart vest for parkeringspladsen, der ligger syd for Langemose. Det brolagte vejstykke stammer fra middelalderen, hvor vejen dannede hovedforbindelse mellem Helsingør og Esrum Kloster og muligvis Søborg Slot, der begge er opført i midten af 1100-tallet.

Som et led i vandkraftforsyningen af Hellebæk Jernværk og Kronborg Geværfabrik lod Frederik II i 1577 grave kanaler mellem Sortesø og Klaresø og mellem Klaresø og Skidendam. Disse grøfter er omfattet af naturbeskyttelsesloven af 1992.

De sten- og jorddiger, der omgiver Teglstrup Hegn siden indhegningen i løbet af årene 1783-1788, er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 25. juni 1992 er det ikke tilladt almenheden at passere disse hegn bortset fra gennem lovlige passager.

Naturskov

Den nordlige del af Teglstrup Hegn udgør et samlet naturskovsareal på i alt 206 ha. Det er især moseområder og op til godt 200 år gamle bøgebevoksninger, der fremhæves som værdifuld naturskov.

To små holme formodes at være oprindelig skov (dels nord for den østlige parkeringsplads på Frederiksværk Helsingør landevejen, dels vest for Klauses Mose). Skidendam i den vestlige del af Teglstrup Hegn er Sjællands eneste helt bevarede højmose. Teglstrup Hegn fremhæves i øvrigt som en interessant svampelokalitet, især m.h.t. morbundsarter, og som et værdifuldt område for rovfugle og bl.a. sortspætte og den sjældne svaleklire.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov tilsammen på 385 pr. ha pr. år.

Heraf var 48% af de besøgende i bil. Omregnet til timer pr. ha pr. år var intensiteten 500 timer pr.

ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 2,2 timer. De hyppigste aktiviteter var strandbesøg (46%), turgang (41%) og oplevelse af naturen (75%).

Teglstrup Hegn er i ret stort omfang benyttet af organisationer til intensive, for fauna og flora tidvis belastende, idrætsformål. En sådan søges ikke hindret, men hensynet til almen fredelig brug af skoven og til sårbare naturværdier, medfører at distriktet vil sikre at aktivitetsniveauet for organiserede friluftsaktiviteter i forårsmånederne bliver mindst muligt.

Fiskeri i Bøgeholm Sø og Bondedammen er tilladt. I Sortesø og Klaresø er der etableret put and takefiskeri.

Den del af skoven der ligger nord for Gl. Hellebækvej er udlagt som hundeskov (i 1980 luftede 8% af de skovbesøgende hund).

5.9.5.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Teglstrup Hegn's anvendelsesmuligheder til mange formål og den rigdom af enkeltheder, skoven rummer, gør det særligt påkrævet at holde flersidige hensyn for øje ved driften. Teglstrup Hegn er en hyppigt besøgt skov med mange landskabeligt og historisk set værdifulde elementer, som den traditionelle træproduktion skal indordnes under. Teglstrup Hegn skal således forvaltes under særlig hensyn til publikum, landskab, kulturhistorie, natur i øvrigt, uden dog at undlade produktion af træprodukter, idet Teglstrup Hegn er en produktionsskov af høj, omend noget vekslende kvalitet.

[Her ses Billedet viser strandvejen mod Helsingør med Kronborg slot i baggrunde og Teglstrup Hegns skovbryn mod Kattegat i højre side.]

Billedet viser strandvejen mod Helsingør med Kronborg slot i baggrunde og Teglstrup Hegns skovbryn mod Kattegat i højre side.

5.9.5.3. Driften i den kommende planperiode

For at sikre de flersidige hensyn er skovens arealer fordelt til temaer, hvor særlige hensyn skal varetages. Disse arealer fremgår eksplicit af temakortene og findes i sammendrag i tabellen herunder. Det fremgår, at på en meget stor andel af skovens arealer er der specielle hensyn, som skal varetages.

Tabel 5.12
Arealer til særlig behandling i Teglstrup Hegn.

Behandlingstype

ha

%

Naturarealer

39,0

11

Publikumsanlæg og –hensyn

11,2

3

Fredede arealer

84,9

25

Flådeege

0,0

0

Forsøgsarealer

2,6

1

Naturskovsstrategien, urørt

94,6

28

Naturskovsstrategien, plukhugst

111,4

32

I alt

343,7

100

Skovens nordlige del har længe været behandlet som lystsskov. Denne driftsform, der især tager sigte på det landskabeligt afvekslende, skal bibeholdes.

Herudover har vådbundsafdelingerne 240-241 tidligere været udlagt til særlig behandling med naturbeskyttelse for øje. Disse hensyn er nu sikret via naturskovsstrategien, men som tidligere, skal arealet stadig søges friholdt for færdsel.

Hvad angår afd. 272-275 skal der som i tidligere planer, sigtes på en permanent opretholdelse af en større sammenhængende bøgelokalitet ved langsom, naturlig fladeforyngelse suppleret med længe levende nåletræ.

Se her!

Se her!

Foryngelser Planforskrifterne for Teglstrup Hegn består endvidere af en foryngelsesplan, som er ret gennemgribende.

Et vidtgående hensyn til ønsket om løvtrædominans i dele af skoven, anvendelse af langsom naturforyngelse, forøgelse af biologisk mangfoldighed, fremme af hjemmehørende arter, rigere skov mv. er indarbejdet i foryngelsesplanen. Endvidere indgår i foryngelsesplanen, at en række landskabeligt værdifulde, gamle bevoksninger lever videre, at der ikke sker foryngelser i de moser og lavninger, der er bevoksede med mere eller mindre naturlig opvækst af løvtræ, at de åbne arealer forbliver åbne.

Et sammendrag over de planlagte arealforskydninger ses i tabellen herunder.

Tabel 5.13
Forskydning i arealanvendelsen i Teglstrup Hegn.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Eg

Ask og Ær

Ædelgran

Andet nål

Ubevokset

Forynget i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

Bøg

61.30

0.70

-

-

-

-

62.00

Eg

-

0.40

-

-

-

-

0.40

Andet løv

-

-

-

-

-

3.60

3.60

Gran

4.70

11.60

1.00

-

13.90

14.70

45.90

Ædelgran

-

1.20

-

2.70

0.60

1.00

5.50

Andet nål

-

2.20

-

-

-

-

2.20

Ubevokset

-

-

-

-

-

2.10

2.10

 

 

 

 

 

 

 

 

Budget ialt

66.00

16.10

1.00

2.70

14.50

21.40

121.70


Der forynges i Teglstrup Hegn i alt 121,70 ha. Store arealer med gammel bøg erstattes af unge bøgekulturer næsten udelukkende vha. selvforyngelser. Arealforskydningen for bøg udgør således kun netto 4,00 ha (tilgang), selvom der er tale om store ændringer, især det samlede andel af egebevoksninger øges markant med 15,70 ha, men også arealet med ask udvides. Der etableres endvidere en del åbne områder i skoven - herunder vådområder. Såvel det øgede areal med løv som de åbne områder etableres på bekostning af især rødgranarealet.

Hugsten

Konsekvenserne hvad angår hugsten fremgår af tabellen herunder. Det ses, at langt den overvejende andel af hugsten kommer fra nål, og at næsten totrediedel heraf falder som hovedskovning. Det skyldes primært afdrift af gamle rødgranbevoksninger svarende til et masseniveau på ca. 440m3/ha (overstandere overslagsvis undladt), hvilket er højt men næppe urealistisk i de aktuelle bevoksninger.

Hvad angår hovedskovning og overstandere i bøg svarer hugsten kun til 160m3/ha (overstandere overslagsvis undladt), hvilket dog forklares ved, at der er sat lang afviklingstid på bøgene.

Tabel 5.14
Planlagt hugst (i m3) i Teglstrup Hegn.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

9902

627

383

23136

34048

UH

8576

1245

1002

9506

20329

I alt

18478

1872

1385

32642

54377

/år

1027

104

77

1813

3021


5.9.6. Egebæksvang skov

Egebæksvang er en lille, kystnær løvskov umiddelbart syd for Helsingør. Skoven udgør et areal på 118,8 ha og rummer udover arealer med hhv. bøg og ær, mindre arealer med eg hhv. ask. En lille askemose øst for jernbanen i skovens sydlige ende danner overgang til det mose- og overdrevsareal, der udgøres af Store Made (Store og lille Egebæks Mose). Skoven byder således på en bred vifte af biotoper og er en spændende publikumskov.

[Her ses Oversigtskort over Egebækvang.]

Figur 11.
Oversigtskort over Egebæksvang.

Egebæksvang samlede areal er pr. 1. januar l994 118,2 ha, der fordeler sig således:

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

56.40

Bøg

56.40

 

 

 

 

EG eg

7.30

Eg

7.30

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

25.60

 

 

ASK ask

4.40

Ask og Ær

30.00

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

93.70 *

 

 

 

 

ENG eng

9.40

 

 

SLE slette

5.20

 

 

VEJ vej

2.90

 

 

STB strandbred

2.50

 

 

AAN Anden anvendelse

2.20

 

 

KRT krat

1.00

 

 

VLB vandløb

0.60

 

 

HUS hus og have

0.50

 

 

PUB publikumsareal

0.40

 

 

SØ sø

0.40

Ubevokset

25.10 *

 

 

 

 

Total

 

 

118.80 **


5.9.6.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger mv.

Der er nævnt i regionplanen, at Lokkerens Bæk i recipientkvalitetsplanen (nr. 3) er målsat med skærpet målsætning, hvilket vil sige, at det er et særligt naturbevaringsværdigt område med oprindelig rentvandsfauna. For Lokkerens Bæk er der fastsat en absolut minimums gennemstrømning på 3 liter per sekund.

Der er ingen fredede områder i Egebæksvang skov, men der er fredning på en række gamle, markante enkelttræer nord for Egebæksvang Kirke, som ikke fremgår af kortet (0271.00). Træerne blev fredet ved kendelse afsagt den 1. juli 1930 af Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt og omfattede 12 ege, 1 bøg (Tolvstammeren) og 1 birk. I april 1973 blev fredningen ophævet på et antal træer. Stormskade og råddannelse har ført til, at der nu kun står 8 ege og 1 bøg med 4 stammer tilbage. Udsigten ved Egebækkens udløb i Øresund er ved fredningsnævnskendelser i 1937 søgt bevaret, men er ved senere bebyggelse blevet indsnævret ganske betydeligt.

Geologi

En ca. 200 m bred bræmme langs kysten er domineret af postglaciale, marine aflejringer af grus. Længere inde findes smeltevandsaflejringer af grus og sand. I Store Made og andre fugtige steder i skoven findes aflejringer af ferskvandstørv. Hvad angår Store Made skyldes det, at området i stenalderen opstod som en afsnøret ferskvandslagune ved havets tilbagetrækning, hvor vandløb fra de omkring liggende områder tilflød. Søen groede efterhånden til og blev til mose.

Skoven ligger på en lille hedeslette fra sidste istid. Området er ret fladt i den sydlige del, skrånende opad mod skovens nordende. Den nordlige del skråner stejlt ned mod kysten.

Kulturhistorie

Rester af 3 dæmninger og bassiner (holdedamme) fra tidlige vandmøller i Egebæksrenden er tydeligt markeret i terrænet med ca. 100 m's indbyrdes afstand. Man har udnyttet Egebækkens stærke fald i den vestlige del af skoven for at opnå god vandkraft. Anlæggene er opmål i 1953 af arkitekt Per Christiansen, Espergærde. Møllerne har antagelig været i funktion i tidlig middelalder.

En gammel brolægning til befæstelse eller reparation af den oprindelige strandvej, den nuværende Søvej i skoven, er frilagt på en strækning af 75 m.

En gammel stenkiste i Egebækkens løb under Søvejen er fredet i medfør af naturbeskyttelsesloven af 1992.

Midt i skoven ligger et areal på ca. 1,1 ha, som er benævnt Gårdsletten. På arealet er fundet kampestensbrolægning, murværk af munkesten, firkantede gulvfliser og fliser med billeder, formentlig fra en kamin. Udgravning er påbegyndt i 1911 og fortsat i 1949 af førnævnte arkitekt og Kaj Tjellesen. Bebyggelsen menes at stamme fra 1500- eller 1600-tallet. Det opgravede, der efter opmåling er blevet tildækket, ligger tværs over skovvejen Hvidestensvej, der fører ned til Grundlovsstenen.

Hvor Hvidestensvej og Søvejen mødes, er der opstillet en mindesten af granit Grundlovsstenen, som tidligere er kaldet Hvide Sten (den hellige sten) og Haabets Sten. Stenen, der er fundet i skoven, er rejst i 1842 som et udtryk for håb om en fri forfatning efter provinsialstændernes indførelse i henhold til kgl. Anordning af 20. maj 1831. Stenen er et minde om de politiske folkemøder i Egebæksvang i dtiden 1841-1855. I stenen er indhugget: 5. JUNI 1849, da den tidligere 28. Maj Fest blev flyttet til 5. juni.

Grundlovsfester blev der afholdt 5. Juni fra 1852-1855. De er senere med større og mindre held søgt genoplivet.

Grundlovsstenen er omgivet af 8 mindre sten og 4 små støttesten. På en af de mellemstore sten findes indhugget 5 skålmærker, formentlig fra yngre stenalder eller bronzealderen.

Naturskov

En del af Egebæk Mose er et gammelt overdrev, der nu drives ved plukhugst. Arealet er præget af gamle skovæbletræer og eg, men der findes også bøg og krat af slåen, rose og birk. Man vil også på arealet finde opvækst af ask, ær og elm. Den sydlige del af arealet græsses stadig, hvorimod den nordlige ende ikke er del af det nuværende overdrev.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten på 873 pr. ha pr. år. Heraf var 21% af de besøgende i bil. Opgjort i tid var intensiteten 1.140 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 2,1 timer. De hyppigste aktiviteter var motionering (23%), turgang (58%) og oplevelse af naturen (41%).

Skoven er udlagt som hundeskov. (i 1980 luftede 19% af de skovbesøgende hund).

5.9.6.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Det langsigtede mål med driften af arealet er at bevare denne varierede, kystnære løvskov med dens oprindelige rentvandsfauna, mose og overdrev som en alsidig publikumsskov. De enkelte småbiotoper bør således plejes og hugsten bør planlægges, så områdets nuværende struktur bevares. Hensyn til almenhedens daglige brug af skov- og strand prioriteres højest. At skoven får et parklignende præg skal undgås. For skoven gælder det specielle forhold, at distriktet skal være opmærksom på, at skovbrynet langs bebyggelsen mod øst ikke forrykkes indad i skoven, men til stadighed og aktivt bevares. Samme opmærksomhed skal tildeles digerne, som er under pres fra nabobebyggelserne.

5.9.6.3. Driften i den kommende planperiode

Som nævnt er Egebæksvang meget intensivt besøgt, hvilket der skal tages særligt hensyn til ved driften. En særlig opgave har stejlepladserne ud for Egebæksvang (samt nord og syd herfor). Disse friarealer langs Sundet er af stor betydning for fritidsanvendelse og søges opretholdt uændret hertil, uden at hindre, at deres oprindelige formål opfyldes. Dvs. der skal stadig være rum til fiskerne. Bådoplæg giver visse konflikter idet mængden af bådoplæg synes stigende. Grundet det meget store antal strandbesøgende gæster skal distriktet sikre, at antallet af både, der oplægges på stranden sommeren igennem, holdes på et passende niveau.

Tabel 5.15
Arealer til særlig behandling i Egebæksvang.

Behandlingstype

ha

%

Naturarealer

13,9

71

Publikumsanlæg og –hensyn

3,5

18

Fredede arealer

-

0

Flådeege

1,3

7

Forsøgsarealer

-

0

Naturskovsstrategien, urørt

-

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

0,9

5

I alt

19,6

101


Flådeegene på Egebæksletten (afd. 467b) er administrativt fredede.

De sletteagtige skovområder mod nabohegnet ved grundlovsstenen og ned til bækken bevares, fordi der hvert år holdes grundlovstaler på arealet. På hensigtsmæssige steder plantes enkelte ege, som hver støttes af tre hegnspæle, der igen betrækkes med et harehegn (aht. vildafvægring). Samme metode anvendes på sletten syd for Egebækken, hvor der endnu ikke er foretaget en tilplantning efter de gamle fældede ege. Endnu flere af de få gamle tilbageværende ege må forventes at ville falde i løbet af en 5 års periode (pga. sikkerhedsmæssige hensyn).

Distriktet vil sørge for, at gennemgå digerne mod naboerne mod øst, idet der i mindst et tilfælde er gravet hul mellem 1994 og nu.

Se Her!

Foryngelser

Samlet sker der få egentlige arealforskydninger i planperioden. det fremgår af tabellen herunder.

Tabel 5.16
Forskydning i arealanvendelsen i Egebæksvang.

Status

 

Planlagt driftsklasse

 

Driftsklasse

Bøg

Ask og Ær

Forynget ialt

 

 

 

 

Bøg

16.90

-

16.90

Ask og Ær

3.50

0.30

3.80

 

 

 

 

Budget ialt

20.40

0.30

20.70


Den samlede arealforskydning for Egebæksvang Skov er 20,70 ha. Bøg forynges udelukkende ved selvforyngelse, og der anlægges bøgekulturer på arealer hvor der tidligere var 50-årig ær. Små hol me af nåletræ (primært RGR) søges etableret i selvforyngelser for at øge variationen og sikre vildtet tilflugtmuligheder.

Se Her!

Det er på tale at reetablere en del af Egebæks mose, som det oprindeligt var, nemlig et egentlig vådområde til gavn for især dyrelivet. Distriktet vil undersøge, om projektet har velvilje i lokalbefolkningen og i så fald gennemføre projektet. Skulle det aktualiseres skal et stigbord til etablering af et vådområde på engen, placeres syd for vejen der afskærer den lille eng fra den store. Askene i nordenden bør under ingen omstændigheder sættes under vand.

Hugsten

Konsekvenserne af planens forskrifter hvad hugsten angår ses i tabellen herunder. Den årlige hugst er på 641 m3.

Tabel 5.17
Planlagt hugst (i m3) i Egebæksvang.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

3587

176

924

0

4687

UH

3262

407

3114

75

6858

I alt

6849

583

4038

75

11545

/år

381

32

224

4

641


5.9.7. Klosterris Hegn

Klosterris Hegn er en 342,2 ha produktionsskov med en lille overvægt af løv. Skoven har i mere end 100 år indeholdt et stort nåletræareal. Det er især bøg, eg og rødgran, der præger arealet, men der findes også bevoksninger af birk, ær, ædelgran og nobilis. Skoven ligger lige syd for Hornbæk.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

130.10

Bøg

130.10

 

 

 

 

EG eg

54.70

Eg

54.70

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

9.50

Ask og Ær

9.50

 

 

 

 

BIR birk

8.10

 

 

REG rødeg

1.50

Andet løv

9.60

 

 

 

 

RGR rødgran

114.10

 

 

SGR sitkagran

4.20

Gran

118.30

 

 

 

 

AGR grandis

6.90

 

 

NOB nobilis

1.40

 

 

NGR nordmannsgran

1.30

Ædelgran

9.60

 

 

 

 

LÆR lærk

6.10

 

 

DGR douglas

2.70

 

 

SKF skovfyr

1.60

Andet nål

10.40

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

342.20 *

 

 

 

 

VEJ vej

8.10

 

 

AGE ager

2.60

 

 

MOS mose

1.30

 

 

HUS hus og have

0.80

Ubevokset

12.80 *

 

 

 

 

Total

 

 

355.00 **


Klosterris Hegn er i sin helhed udlagt som produktionsskov med de generelle retningslinier der normalt gælder for driften af sådanne arealer.

[Her ses Oversigtskort over Klosterris Hegn.]

Figur 12.
Oversigtskort over Klosterris Hegn (301).

5.9.7.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger mv.

Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger i Klosterris Hegn.

Geologi

Klosterris Hegn ligger i et morænelandskab fra sidste istid. Jordbunden under skoven er præget af aflejringer af især sand, transporteret og aflejret af smeltevand fra gletschere under sidste istid. Bl.a. omkring Bøtterup Ledhus findes desuden smeltevandsaflejringer af grus. I skovens sydlige hhv. nordlige del findes mindre områder med moræneaflejringer af ler. I forbindelse med de mange vandløb er der postglaciale aflejringer af ferskvandstørv.

Kulturhistorie

Skovens interessanteste seværdighed er højen med den fredede og velbevarede stendysse i afd. 28. De fire andre oldtidshøje fremtræder tydeligt i terrænet, men mere beskedent.

De velbevarede og markante stendiger, der omgiver skoven, er fredet og danner sammen med jorddigerne inde i skoven interessante kulturhistoriske minder om skovens indhegning, overdrevsarealernes opdeling og afgrænsning i fortiden.

Naturskov

Klosterris Hegn er ikke omfattet af naturskovstrategiens bestemmelser.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

Den afvekslende skov er særligt tiltalende for det publikum, der ønsker fredelig skovvandring og vil undgå trængsel og jag. I 1980 var besøgsintensiteten på i Klosterris Hegn, Risby Hegn og Horserød Hegn på 47 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 44% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarende til 65 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 3,0 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (25%), turgang (47%) og oplevelse af naturen (55%). Der er ikke udlagt hundeskov (i 1980 luftede 14% af de skovbesøgende hund).

5.9.7.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Klosteris Hegn skal fortsat være en produktionsskov, dog skal naturværdierne fremmes således at den biologiske mangfoldighed øges.

5.9.7.3. Driften i den kommende planperiode

De særlige foranstaltninger, der forskrives i Klosterris Hegn er meget begrænsede og afspejles stort set i foryngelsesplanen. Det ses af tabellerne og temakortene herunder:

Tabel 5.18
Arealer til særlig behandling i Klosteris Hegn.

Behandlingstype

ha

%

Naturarealer

1,3

8

Publikumsanlæg og –hensyn

 

0

Fredede arealer

 

0

Flådeege

 

0

Forsøgsarealer

14,0

92

Naturskovsstrategien, urørt

 

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

 

0

I alt

15,3

100


Se Her!

Foryngelser

Af tabellen herunder fremgår det bl.a., at løvtræbevoksninger kun forynges i beskedent omfang og overalt ved naturlig foryngelse med løvtræ (selvforyngelse eller eg) eller konverteres til åbne arealer.

Tabel 5.19
Forskydning i arealanvendelsen i Klosteris Hegn.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Eg

Andet nål

Ubevokset

Forynget i alt

 

 

 

 

 

 

Bøg

25.10

-

-

-

25.10

Eg

-

-

-

0.80

0.80

Andet løv

-

-

-

0.80

0.80

Gran

-

1.00

5.00

-

6.00

Ædelgran

0.60

1.30

-

-

1.90

Andet nål

1.50

-

-

-

1.50

 

 

 

 

 

 

Budget ialt

27.20

2.30

5.00

1.60

36.10


Der sker i Klosterris Hegn en arealforskydning på i alt 36,10 ha. Gamle bøgebevoksninger erstattes med nye bøgekulturer med et mindre arealtillæg. Det samlede areal med eg og douglasgran øges på bekostning af især rødgran.

Se Her!

Hugsten

Den årlige planhugst i Klosterris Hegn er på ca. 1800 m3 og heraf falder næsten en trediedel i gennemhugninger i nål.

Tabel 5.20
Planlagt hugst (i m3) i Klosteris Hegn.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

5728

221

109

3753

9811

UH

7680

2976

2081

10351

23088

I alt

13408

3197

2190

14104

32899

/år

745

178

122

784

1828


5.9.8. Risby Vang

Risby Vang er en lille løvskov på 66,6 ha. Arealet er domineret af ca. 100-årig bøg og eg, men der findes i skoven også en vis mængde yngre ær. Skoven ligger 2-3 km syd for Hornbæk og danner bindeled mellem Klosterris Hegn og Horserød Hegn.

Risby Vang omfatter pr. 1. januar 1994 66,6 ha, der fordeler sig således:

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

35.60

Bøg

35.60

 

 

 

 

EG eg

15.10

Eg

15.10

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

7.10

Ask og Ær

7.10

 

 

 

 

BIR birk

1.80

 

 

REG rødeg

0.40

Andet løv

2.20

 

 

 

 

SGR sitkagran

2.80

Gran

2.80

 

 

 

 

DGR douglas

0.40

Andet nål

0.40

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

63.20 *

 

 

 

 

AGE ager

1.50

 

 

VEJ vej

0.90

 

 

MOS mose

0.50

 

 

HUS hus og have

0.30

 

 

UKU afdrifter

0.20

Ubevokset

3.40 *

 

 

 

 

Total

 

 

66.60 **


Risby Vang (302) er, som Klosterris Hegn (301), ikke hidtil behandlet anderledes end normale skovbrugsarealer bliver det. Det skønnes heller ikke fornødent.

[Her ses Oversigtskort over Risby Vang.]

Figur 13.
Oversigtskort over Risby Vang (302).

5.9.8.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt særlige tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger i Risby Vang.

Geologi

Risby Vang ligger i et morænelandskab. Geologien under skoven er dannet ved smeltevandsaflejringer under sidste istid af især grus, men også sand. På fugtige steder i skoven findes endvidere postglaciale aflejringer af tørv.

Kulturhistorie

I skoven findes i afd. 81 to langdysser og én runddysse i nærheden af hinanden, og i det sydvestlige hjørne af afd. 82 én langdysse. På alle fire fortidsminder, der stammer fra yngre stenalder 2500-3000 år f.Kr, findes væltede side- og randsten og beskadigede overliggere.

Gennem Risby Vang går fra gammel tid tre stier. Den ene går mellem Borsholm og Bistrup og kaldes kræmmerstien. Den anden forbinder Skibstrup By med Tikøb Kirke og kaldes Skibstrup Kirkesti, gennem Horserød Hegn i dag kaldet Skibstrup Kirkevej. Tidligere gik en sti fra Borsnolm til Tikøb, hvor den i Horserød Hegn sluttede sig til Skibstrup Kirkevej. Rester af stien findes endnu i afd. 86. De to førstnævnte stier er optaget i kommunens fortegnelse over offentlige stier.

På skovkortet er navnet Staklemose optaget i SV-hjørnet af skoven. Navnet betyder formentlig Skidenmose eller en ringe mose, som er uegnet til høslet eller anden udnyttelse.

Navnet Spionbakke i afd. 85 menes at stamme fra krigen 1658-60, hvor man fra bakken holdt øje med svenskerne, der plyndrede på egnen.

Natur

Risby Vang et et af ravnens faste ynglesteder.

Naturskov

I Risby Vang er der ikke udlagt naturskov.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten på i Klosterris Hegn, Risby Hegn og Horserød Hegn på 47 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 44% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarende til 65 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 3,0 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (25%), turgang (47%) og oplevelse af naturen (55%). Der er ikke udlagt Hundeskov (i 1980 luftede 14% af de skovbesøgende hund).

5.9.8.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Skovbehandlingen skal tjene en langsom naturlig foryngelse, med meget længe varende overholdelse af enkelttræer.

5.9.8.3. Driften i den kommende driftperiode

Tabel 5.21
Arealer til særlig behandling i Risby Vang.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

0,5

100

Publikumsanlæg og –hensyn

 

0

Fredede arealer

 

0

Flådeege

 

0

Forsøgsarealer

 

0

Naturskovsstrategien, urørt

 

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

 

0

I alt

0,5

100


Den østlige del af afd. 87 og 88, skal i videst mulig omfang friholdes for forstyrrelser og belastninger udefra af hensyn til faunaen. Færdsel og øvelser søges ledt uden om området.

Se Her!

Foryngelser

Arealforskydningerne i Risby Vang består for størsteparten i, at gammel bøg forynges naturligt, og at der etableres en lidt større mose i stedet for den eksisterende.

Tabel 5.22
Forskydning i arealanvendelsen i Risby Vang.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Ubevokset

Forynget ialt

 

 

 

 

Bøg

16.60

-

16.60

Andet løv

-

0.30

0.30

Ubevokset

0.20

0.50

0.70

 

 

 

 

Budget ialt

16.80

0.80

17.60


Se Her!

Hugsten

Den årlige planhugst er på 444 m3. Næsten halvdelen falder i hovedskovninger og i overstandere af bøg.

Tabel 5.23
Planlagt hugst (i m3) i Risby Vang.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

3458

381

16

12

3867

UH

1027

1064

1461

570

4122

I alt

4485

1445

1477

582

7989

/år

249

80

82

32

444


5.9.9. Horserød Hegn

Horserød Hegn ligger umiddelbart nord for Gurre Sø i en afstand af 3 km fra Hornbæk. Skoven udgør et areal på 616,5 ha og rummer større sammenhængende områder med hhv. bøg, eg og rødgran. Langs søbredden finder man ellemoser og på Store Ø samt enkelte steder i skoven, findes birkebevoksninger. Størstedelen af skoven drives som produktionsskov. Horserød Hegn omfatter pr. 1. januar 1994 ialt 616,5 ha, der fordeler sig således:

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

240.10

Bøg

240.10

 

 

 

 

EG eg

78.90

Eg

78.90

 

 

 

 

ASK ask

0.60

Ask og Ær

0.60

 

 

 

 

EL el

17.30

 

 

BIR birk

15.30

 

 

REG rødeg

1.90

Andet løv

34.50

 

 

 

 

RGR rødgran

193.80

 

 

SGR sitkagran

7.90

 

 

OMO omorika

0.50

Gran

202.20

 

 

 

 

AGR grandis

12.00

 

 

NGR nordmannsgran

1.70

Ædelgran

13.70

 

 

 

 

SKF skovfyr

3.80

 

 

LÆR lærk

2.40

 

 

DGR douglas

1.00

 

 

TSU tsuga

0.80

Andet nål

8.00

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

578.00 *

 

 

 

 

AAN Anden anvendelse

13.40

 

 

VEJ vej

11.40

 

 

MOS mose

7.90

 

 

HUS hus og have

2.00

 

 

SLE slette

1.40

 

 

AGE ager

1.40

 

 

RÅG Råstofgrave

0.70

 

 

SØ sø

0.30

Ubevokset

38.50 *

 

 

 

 

Total

 

 

616.50 **


Ud over de nedenfor omtalte fortidsminder byder Horserød Hegn på smuk, frodig og varieret skovnatur. Særligt tiltrækkende er skovbræmmen langs med Gurre Sø og med flere udsigter over vandet. En sti, der følger søkanten, og en rasteplads er anlagt til glæde for det natursøgende publikum. Vandretursfolderen "Gurre Sø" omfatter også den sydlige del af Horserød Hegn.

[Her ses oversigtskort over Horserød Hegn (303).]

Figur 14.
Oversigtskort over Horserød Hegn(303).

5.9.9.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen. Der er en status quo fredning (4231.00), der beskytter sø og ånært areal.

Geologi

Horserød Hegn ligger i et morænelandskab dannet under sidste istid og jordbunden er domineret af smeltevandsaflejringer af sand og grus. Herudover findes der på flere lavtliggende lokaliteter postglaciale aflejringer af tørv fra gamle højmoser. Området er forholdsvis kuperet.

Kulturhistorie

Horserød Hegn indeholder mange oldtidsminder. I den nordlige del af skoven ligger 6 mere eller mindre beskadigede langdysser fra yngre stenalder, og i midten af skoven, ca. 70 m vest for statsfængslet, en gravhøj fra bronzealderen.

I skovens sydvestlige del mellem Gurre Sø, Store Svends Mose og Grønnerendehus findes svage spor af oldtidsagre fra sidste del af brozealderen. Arealet omfatter, ca. 90 ha. Agrene er opmålt og beskrevet i 1956 af tidligere direktør i Fredningsstyrelsen cand.jur. og mag.art. Viggo Nielsen.

Syd for parkeringspladsen ved Horserød Kirkevej og 300 m fra Gurre Sø, fandt daværende skovfoged Børge Hermansen i 1983 en skålsten (kultsten), som nationalmuseet skønner er fra yngre stenalder eller ældre bronzealder. I stenen er indnugget ca. 35 skåle, formentlig frugtbarhedssymboler.

Af andre fortidsminder skal følgende nævnes:
Kong Volmers Vold er en ca. l,5 km lang jordvold i den sydøstlige del af skoven, den har næppe noget med Valdemarerne at gøre. Den er snarere et gammelt skel mellem Tikøb bys Jorder og overdrevet i Nordskov- og Gurreområaet.
Gurre Søs grænser i middelalderen er i 1972 efterforsket af museumsinspektør ved Helsingør Bymuseum Lars Bjørn Madsen. Grænserne ses i Horserød Hegn markeret i terrænet af de skråninger og lavninger (herunder Store Svends Mose), som findes nord for søen.
To granitsten med tallene 61 og 36 indhugget i siden, stammende fra von Langens skovinddeling og skelmarkering i 1765, er fundet: Én i nærheden af førnævnte skålsten, og én ved Rodebækmose i den østlige del af skoven.

Statsfængslet i Horserød, også kaldet Horserødlejren, ligger på en del af den tidligere tjenestejord til skovfogedstedet Horserødnus og på en del af et nedlagt skovareal vest for tjenestejorden. Fængselsarealet omfatter idag 13 ha.

Arealet blev i årene 1916-1918 udlejet til "Den Franske Komité til Forplejning af syge Krigsfanger" til anlæg af en lazaretlejr for l200 russere.

Efter 1918 blev lejren udlejet til forskellige humanitære formål, og under den tyske besættelse blev området brugt som interneringslejr for tyske emigranter, senere for danske kommunister, for jøder og forskellige danske personligheder.

Efter besættelsens ophør i 1945 blev lejren overtaget af fængselsvæsenet, der benyttede den som tuberkuloseafdeling for mænd. Idag fungerer lejren som almindeligt statsfængsel.

I tiden 1925-1950 lå Kronborg Savværk på den nordøstlige del af den nedlagte tjenestejord, og på midten af den, drev skovvæsenet en planteskole fra 1950 til 1962.

Naturskov

I Horserød Hegn er 118 ha udlagt til naturskov. Heraf drives ca. 50 ha ved plukhugst. Resten er udlagt til urørt skov over en 50-årig periode, hvoraf en del allerede nu er urørt skov. Bredzonen ud mod Gurre Sø og øerne i søen, undtagen Mågeøen, ligger nu urørt.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftliv

I 1980 var besøgsintensiteten i Klosterris Hegn, Risby Hegn og Horserød Hegn på 47 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 44% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarende til 65 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 3,0 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (25%), turgang (47%) og oplevelse af naturen (55%). Der er ikke udlagt Hundeskov (i 1980 luftede 14% af de skovbesøgende hund).

Fiskeriet i Gurre Sø er udlejet til en sportsfiskerforening. Kun foreningens medlemmer og gæster med dagkort må sejle med robåd i søen.

Anlægsarbejder af hensyn til besøgende antages, at kunne begrænses til småforbedringer i forbindelse med stier omkring Gurre Sø og indretning af beskedne parkeringspladser langs landevejen, evt. i sammenhæng med en forventet regulering af denne.

Den sydlige del af Horserød Hegn er udpeget til såkaldt B-skov, hvor organiserede aktiviteter i videst muligt omfang undgås.

5.9.9.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Det tilstræbes at Horserød Hegn bevares som en kombineret produktions- og publikumsskov. Produktionen sker primært i den nordlige del af skoven, hvor det fortsat tilstræbes at skabe en varieret, publikumsvenlig produktionsskov. Skovens karakter af vekslende løvskov/nåleskov fastholdes. Åbne vådbundsarealer tilplantes ikke, naturlig tilgroning hindres ikke. Arealerne omkring Gurre Sø, som er udlagt til naturskov, skal give naturinteresserede skovgæster mulighed for at opleve naturnære økosystemer i skoven og ved søbredden.

Det er påpeget, at bøgeområdet i skovens sydvestlige del (afd. 130, 131, 134, 134) rummer rester af dyrkningshistorisk interesse (agersystemer, skovhistorie). Derfor skal foryngelser gennemføres som naturlige foryngelser med mindst mulig jordbearbejdelse, og eksisterende granholme skal afløses af løvtræ.

5.9.9.3 Driften i den kommende planperiode

Horserød Hegn er en værdifuld produktionsskov, og Horserød Hegn skal derfor som helhed drives som produktionsskov med en skovdyrkning, der ikke pålægges begrænsninger ud over de almene hensyn. Der er dog et par undtagelser: Især søbredden mod Gurre Sø (plus øerne) er et væsentligt landskabselement, som er gjort tilgængelig for publikum ad stier rundt om Gurre Sø. Den sønære del af skoven skal derfor drives skånsom.

Stedvist skal der frilægges udsigtskiler mod søen, der skal tjene til at gøre stivandringer til en god oplevelse. Den del af Horserød Hegn, der ligger syd for landevejen er udlagt til såkaldt B-skov, og skal beskyttes og friholdes for intensiv og belastet rekreativ udnyttelse.

Tabel 5.24
Arealer til særlig behandling i Horserød Hegn.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

8,2

7

Publikumsanlæg og –hensyn

 

0

Fredede arealer

 

0

Flådeege

0,4

0

Forsøgsarealer

1,6

1

Naturskovsstrategien, urørt

75,6

60

Naturskovsstrategien, plukhugst

39,3

31

I alt

125,1

99


Der findes i Horserød Hegn 0,4 ha med gamle flådeege i afd. 138d. Arealet er ikke omfattet af naturskovsstrategien.

Se Her!

Foryngelser

Arealforskydningerne består for størsteparten i, at rødgran konverteres til douglas/rødgran bevoksninger og til eg og ubevokset.

Tabel 5.25
Forskydning i arealanvendelsen i Horserød Hegn.

Status

 

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Eg

Andet løv

Ædelgran

Andet nål

Ubevokset

Forynget i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

Bøg

52.50

-

-

-

2.80

-

55.30

Gran

1.60

7.70

2.70

4.60

26.70

8.90

52.20

Andet nål

1.20

-

-

-

-

-

1.20

 

 

 

 

 

 

 

 

Budget ialt

55.30

7.70

2.70

4.60

29.50

8.90

108.70


Se Her!

Hugsten

Den årlige planhugst er på 3378 m3. En trediedel falder som foryngelser i nål svarende til en afdriftsmasse på 384 m3/ha, hvilket måske er i underkanten. I hovedskovninger og overstandere af bøg skal der hugges 220 m3/ha, når der ses bort fra overstanderne i andre bevoksninger end foryngelserne. Disse er dog indeholdt i nedenstående beregning af hovedskovnings- og overstandermasse, hvorfor det reelle tal er mindre.

Tabel 5.26
Planlagt hugst (i m3) i Horserød Hegn.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

12190

267

62

20495

33014

UH

11720

4861

514

10692

27787

I alt

23910

5128

576

31187

60801

/år

1328

285

32

1733

3378


5.9.10. Gurre Vang

Gurre Vang ligger ca. 4 km vest for Helsingør og omfatter Gurre Sø samt et delvist skovdækket areal, der grænser op til den sydlige del af Gurre Sø. Området dækker et samlet areal på 439,9 ha, hvoraf Gurre Sø udgør 200,9 ha.

[Her ses oversigtskort over Gurre Vang (304).]

Figur 15.
Oversigtskort over Gurre Vang (304).

Skovdelen af Gurre Vang rummer mange gamle bøgebevoksninger, men også rødgran, eg, ær og ædelgranarter. Især i skovens østlige del findes - langs søbredden af Gurre Sø og omkring den noget mindre Slotssøen - ellesumpe og mindre birkebevoksninger. Birk findes dog også i skovens vestende.

Skovens østlige del er ret åben, idet Skovridersletten (afd.487) gennemskærer arealet. Skovridersletten er afgrænset mod vest af et fredskovsdige og mod øst af et bælte af ær, der danner overgang til Slotssøen (med ellesump, sø og mose) og de åbne arealer omkring Gurre Slotsruin. De arealer, der henregnes til Gurre Vang, omfatter tilsammen 439,9 ha, der fordeler sig således:

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

85.60

Bøg

85.60

 

 

 

 

EG eg

15.30

Eg

15.30

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

11.10

 

 

ASK ask

1.30

Ask og Ær

12.40

 

 

 

 

EL el

17.40

 

 

BIR birk

12.10

 

 

POP poppel o.l.

0.50

 

 

ALØ diverse løvtræ

0.30

Andet løv

30.30

 

 

 

 

RGR rødgran

39.90

Gran

39.90

 

 

 

 

NOB nobilis

0.80

 

 

NGR nordmannsgran

0.60

Ædelgran

1.40

 

 

 

 

SKF skovfyr

4.60

 

 

DGR douglas

4.10

 

 

LÆR lærk

2.30

Andet nål

11.00

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

195.90 *

 

 

 

 

SØ sø

200.90

 

 

AGE ager

25.60

 

 

MOS mose

10.00

 

 

VEJ vej

4.40

 

 

HUS hus og have

1.20

 

 

SLE slette

1.10

 

 

PUB publikumsareal

0.70

 

 

VLB vandløb

0.10

Ubevokset

244.00 *

 

 

 

 

Total

 

 

439.90 **


Gurre Sø incl. Slotssøen udgør i 1995 ca. 205 ha excl. øerne. Gurre sø er en tidligere næringsfattig sø (med fund af Lobelia) hvor skalle dominerer i fiskebestanden. Aborre, brasen og ål findes også. Der tilledes ikke længere spildevand til søen, og den er derfor på vej tilbage til en den naturligt klarvandede tilstand.

5.9.10.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt særlige tiltag ifølge regionplanen. Slotsruinen er fredet (0209.01), der pålægger distriktet tilsynsforpligtigelser. Den vestligste del af Gurre Vang er fredet, se kortet ovenfor (fredning nr. 4231.00). Fredningens mål er i helhed at undgå bebyggelse og uønsket beplantning i dele der falder uden for skovområdet.

Geologi

Gurre Vang ligger i et morænelandskab med et forholdsvistt fladt terræn. Moræneaflejringerne er sandsynligvis dækket af smeltevand fra ismasserne under disses tilbagetrækning, idet skoven mod syd og vest er omgivet af randmorænebakker, der har virket som en barriere for smeltevandet.

Jordbunden er da også præget af smeltevandsaflejringer af især sand og grus, men også visse steder ler. Aflejringer af ler findes også enkelte steder som moræneaflejringer. Herudover er der i fugtige områder af skoven fundet postglaciale aflejringer af tørv.

Kulturhistorie

Store dele af Gurre Vang er omkranset af stendiger fra begyndelsen af 1800-tallet. Digerne er et direkte resultat af Fredskovsforordningen, der blev udstedt i 1805 for at beskytte Danmarks skove. Længe havde skovene været kollektivt ejet i et skovfællesskab, hvor overskov, underskov og græsning tilhørte forskellige samfundsgrupper.

Fredskovsforordningen foreskrev, at skovfællesskabet, der allerede mange steder var under opløsning, skulle ophæves inden 5 år og en del af skoven hegnes og gøres til fredskov. Græsningsskove var indtil da det mest almindelige, men i de nye fredskove var græsning af hensyn til skovens sundhed ikke tilladt.

Som led i ophævelsen af skovfællesskabet, fik bønderne skovlodder i kompensation og disse var som regel ikke fredskovspligtige. Skov udenfor digerne blev derfor typisk ryddet af de lokale bønder til forbrug og salg af tømmer og brænde. Skovseperationen, som ophævelsen af skovfællesskabet kaldes, medførte over en 30-årig periode en reduktion i det samlede danske skovareal med 1/3. Skovarealet blev således kraftigt reduceret, men den tilbageblevne skov fik langt bedre kår.

Gurre slostruin ligger sydøst for Gurre sø. I middelalderen lå Gurre Slot på en holm i Gurre sø. På sydsiden gik søen helt op til borgholmen, mens der til de tre andre sider var voldgrave og et ydre borgterræn med driftsbygninger og stalde. Hele anlægget synes herudover at have været omgivet af en eller to ydre volde og grave. Kampestenstårnet i borgnes midte udgør den ældste del af anlægget, og er sandsynligvis opført i sidste halvdel af 1100-tallet. Ringmuren med de fire hjørnetårne er bygget af Valdemar Atterdag i midten af 1300-tallet. Valdemar Atterdag døde på Gurre i 1375. Borgen fungerede frem til begyndelsen af 1500-tallet, hvor den formentlig blev ødelagt under Grevens fejde. I en synsforretning fra 1534 beskrives borgen som stærkt forfalden. I tiden herefter benyttes Gurre som stenbrud, hvorfra materialer bl.a. benyttes til opbygningen af Kronborg. Ruinerne blev udgravet og fredet i 1835. Gurre slotsruin med omliggende volde og grave dækker et areal på ca. 250 x 250m. Udstrækningen blev præciseret i forbindelse med en opmåling i 2001. Se i øvrigt tidligere skovrider G. Bergstens beskrivelser vedr. Valdemars Vold og Gurre Slotsruin.

Naturskov

Søbredden af Gurre Sø og de våde områder omkring Slotssøen er allerede nu urørt skov. Det samme gælder Tikøb Sømose i skovens nordvestligste hjørne. Afd. 492 er udlagt til urørt skov inden år 2000 og afd. 485c inden år 2040. Det samlede areal udlagt til urørt skov i Gurre Vang er 58 ha.

Resten af det skovklædte areal nord for landevejen drives ved plukhugst. Dette areal udgør 31 ha med især bøg, men også rødgran, eg og nordmannsgran.

Især bør et lille område nord for Skovridersletten fremhæves. Her finder man op til 290-årige bøge og enkelte ege. Flere står som træruiner.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten på 56 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 39% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 71 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,7 timer. De hyppigste aktiviteter var at motionere (34%), turgang (59%) og oplevelse af naturen (75%).

Der er ikke udlagt hundeskov (i 1980 luftede 15% af de skovbesøgende hund).

Gurre Vang er udlagt til såkaldt B-skov, hvor organiserede aktiviteter søges undgået.

Fiskeriet i Gurre Sø er udlejet til en sportsfiskerforening. Kun foreningens medlemmer og gæster med dagkort må sejle med robåd i søen.

5.9.10.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Gurre Vang med Gurrø Sø og arealerne omkring slotsruinen udgør et meget tiltrækkende, men fredeligholdt skovlandskab, som for størstedelens vedkommende skal holdes i normal skovproduktion. Dog skal naturskovsarealer drives i henhold til strategiens bestemmelser.

Det er især samspillet mellem søen og skoven, der er væsentligt for en landskabelig betragtning. Søbreden og moserne i tilknytning hertil samt de åbne arealer i Gurre Vangs østlige del skal derfor behandles særligt følsomt. Ved forsigtige indgreb vedligeholdes en lysåben, selvforyngende skov mod søen (plukhugstdrift).

Gurre Vang er desuden klassificeret som "beskyttet skov", d.v.s. lukket for organiserede idrætsudfoldelser og øvelser. Denne status skal opretholdes for at beskytte det enestående naturområde.

5.9.10.3. Driften i den kommende planperiode

Det ses af tabellen herunder, at en relativ stor andel af Gurre Vang er omfattet af naturskovsstrategien og skal drives ifølge retningslinierne herfor. Naturarealerne omfatter overvejende Gurre sø.

Tabel 5.27
Arealer til særlig behandling i Gurre Vang.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

211,0

65

Publikumsanlæg og –hensyn

0,7

0

Fredede arealer

13,2

4

Flådeege

 

0

Forsøgsarealer

 

0

Naturskovsstrategien, urørt

63,1

19

Naturskovsstrategien, plukhugst

38,7

12

I alt

326,7

100


Se Her!

Foryngelser

Arealforskydelsen i Gurre Vang udgør 30,50 ha, hvoraf bøgeforyngelsen udgør størstedelen. Herudover etableres douglaskulturer og ukultiverede arealer i skoven på bekostning af rødgranarealet.

Tabel 5.28
Forskydning i arealanvendelsen i Gurre Vang.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Andet nål

Ubevokset

Forynget ialt

 

 

 

 

 

Bøg

21.30

-

-

21.30

Gran

-

2.40

6.80

9.20

 

 

 

 

 

Budget i alt

21.30

2.40

6.80

30.50


Se Her!

Hugsten

Den årlige planhugst er på 973 m3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper. Foryngelser i bøg medfører hugstmasse på 196 m3/ha inklusiv overstandere generelt.

Tabel 5.29
Planlagt hugst (i m3) i Gurre Vang.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

4181

184

13

2409

6787

UH

4166

973

1655

3937

10731

I alt

8347

1157

1668

6346

17518

/år

464

64

93

353

973


5.9.11. Nyrup Hegn

Nyrup Hegn ligger 2 km sydvest for Helsingør og udgør et areal på ca. 244,1 ha. Stort set hele arealet er skovdækket. En stor andel af arealet er beplantet med rødgran og bøg. Herudover findes i skoven en del eg, birk og lærk.

Skovens areal er pr. 1. januar 1994 244,1 ha, der fordeler sig således:

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

64.70

Bøg

64.70

 

 

 

 

EG eg

12.60

Eg

12.60

 

 

 

 

BIR birk

8.30

 

 

REG rødeg

7.90

 

 

EL el

0.10

Andet løv

16.30

 

 

 

 

RGR rødgran

110.60

 

 

SGR sitkagran

0.80

Gran

111.40

 

 

 

 

NGR nordmannsgran

4.10

 

 

AGR grandis

0.80

 

 

NOB nobilis

0.80

Ædelgran

5.70

 

 

 

 

LÆR lærk

8.50

 

 

DGR douglas

2.20

 

 

THU thuja

1.10

Andet nål

11.80

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

222.50 *

 

 

 

 

AGE ager

8.00

 

 

UKU afdrifter

6.50

 

 

VEJ vej

5.00

 

 

HUS hus og have

1.10

 

 

PUB publikumsareal

0.50

 

 

SLE slette

0.30

 

 

SØ sø

0.10

 

 

VLB vandløb

0.10

Ubevokset

21.60 *

 

 

 

 

Total

 

 

244.10 **


Nyrup Hegn er helt overvejende produktiv skov og træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del.

[Her ses oversigtskort over Nyrup Hegn (401).]

Figur 16.
Oversigtskort over Nyrup Hegn (401).

Det bølgede terræn, moserne og træbevoksningernes forskellighed gør skoven attraktiv for det skovsøgende publikum. Jordbunden er forholdsvis mager og næringsfattig for dyrevildtet, som derfor om vinteren søger over markarealerne til den frodige Egebæksvang Skov.

5.9.11.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Den gamle Kongevej skal ifølge regionplanen indgå i amtets cykelstinet. Der er ingen fredninger i Nyrup Hegn.

Geologi

Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er bølget, og det højste sted er Spidsbjerg 65 m o.h.

Kulturhistorie

I den østlige del af skoven findes 2 oldtidshøje på og ved Ulvestibjerg (58 m o. h.), 750 m NV for Nyruphus, og en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg (65 m o.h.). Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.

Gamle Kongevej er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret - for Kongen og adelige - forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for Nyrup by gennem det nuværende Munkegårds Hegn til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i Nyrup Hegn på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet ved deklaration af 14. november 1924, tinglyst den 21. s.m.

På en længde af 250 m, 150-400 m SV for Milestenshøj, går Gamle Kongevej gennem en fra gammel tid eksisterende hulvej, måske del af forbindelsesvej til Roskilde.

Samtidigt med fredningen af Gamle Kongevejs brolægning blev Ole Rømers3 mile-pælehøj i midten af skoven ved Jægerbakken og Gamle Kongevej fredet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er ca. 1685 sat 2 mil fra Frederiksborg og Hørsholm og 5 ½ mil fra Københavns Østerport.

Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786. En 5 ½ milesten af norsk marmor med indnugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu Naturcentret Nyruphus.

Inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m øst for Pladshøjvejs udmunding i Kongevejen, findes en 15 x 12 m stor "Gamle Svinefold", hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgift, inden de måtte slippes ind i skoven.

Naturskov

15 ha af Nyrup Hegn er urørt skov, heraf dog 6 ha først inden år 2000. Dette omfatter et område, der i gammel tid var mose, men nu er tilplantet med rødgran og birk. Yderligere er ca. 3 bøgebevoksninger fra 1975 udlagt til drift ved plukhugst.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten på 84 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 31% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 97 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 2,4 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (66%), turgang (43%) og oplevelse af naturen (61%).

Der er ikke udlagt Hundeskov (i 1980 luftede 33% af de skovbesøgende hund).

Seværdigheder

De foran omtalte fortidsminder er hver for sig seværdige. Den største af de mange moser er Røvermose i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. En del af moseområdet er Lille Røverdam, der for 250 år siden var sø. Dukkemose fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i dukker. Mosen, der ligger sydvest for Milepælehøj, har på von Langens tid også været sø med afløb til Røverdam og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende stenkiste under Propvej.

Barnefodsbakke umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes Barnefodsstenen efter en fodlignende fordybning i overfladen.

5.9.11.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Nyrup Hegn er overvejende produktiv skov, men skal samtidig tjene flere formål. Det er i det konkrete tilfælde hensigtsmæssig med en zonering af skoven til at vægte hvilke funktioner, der skal være fremtrædende, som vist i figuren herunder.

Område 1 skal udlægges, så naturskovsområdet indkapsles med et bælte af af bøgehøjskov, der drives som plukhugst. Område 2 udlægges som egeområde med holmevis indblanding af skovfyr og andre egnede arter. Område 3 udlægges primært som bøgehøjskov, der drives som plukhugst. Hvor jordbundsforholdene er til det, indblandes holme af ask, eg mv. Enkelte mindre blød/vådbundsarealer søges bevaret/genskabt. Område 4 udlægges som et traditionelt produktionsområde.

Med denne struktur opnås:

  1. På lang sigt øges stabiliteten forudsat variation i plukhugstområdet etableres, idet et bredt løvbælte etableres om stort set hele skoven.
  2. Langs Skindersøvejen og langs Kongevejen etableres et i princippet vedvarende billede af højstammet løvtræ (m. indblandinger, selvforyngelser osv.), hvorved de landskabelige værdier forbedres.
  3. Naturcentret får bedre og mere varierede betingelser at fungere under.
  4. Der tages hensyn til ønsket om mere løvtræ og ændret driftsform.
  5. Naturskovsstrategien i den sydlige del understøttes ved valgte driftsform i område 1.

5.9.11.3. Driften i den kommende planperiode

Et areal skal behandles særligt følsomt:
Bøgeskoven ved Gurre kirke, der bevares til lang omdrift.

Tabel 5.30
Arealer til særlig behandling i Nyrup Hegn.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

0,2

1

Publikumsanlæg og –hensyn

0,5

3

Fredede arealer

 

0

Flådeege

 

0

Forsøgsarealer

 

0

Naturskovsstrategien, urørt

15,3

80

Naturskovsstrategien, plukhugst

3,2

17

I alt

19,2

101


Arealerne omfatter overvejende naturskovsarealer i Røvermosen.

Se Her!

Foryngelser

Arealforskydelsen i Nyrup Hegn udgør 40,6 ha, hvoraf granforyngelsen udgør størstedelen (31,9 ha). Granforyngelser kultiveres overvejende med bøg og douglas/rødgranblandinger. Herudover etableres ukultiverede arealer, som kommer til at henligge som urørt skov. Dertil kommer, at egeandelen øges med 4,6 ha.

Tabel 5.31
Forskydning i arealanvendelsen i Nyrup Hegn.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Eg

Andet nål

Ubevokset

Forynget ialt

 

 

 

 

 

 

Bøg

0.90

-

-

-

0.90

Gran

8.30

-

18.30

5.30

31.90

Ædelgran

-

1.30

-

-

1.30

Ubevokset

-

3.30

3.20

-

6.50

 

 

 

 

 

 

Budget i alt

9.20

4.60

21.50

5.30

40.60


Se Her!

Hugsten

Den årlige planhugst er på 1715 m3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper. På afdrifter i nål skal masseniveauet være på 488 m3/ha, hvilket modsvares af bl.a. de masserigebevoksninger ved Røvemosen.

Tabel 5.32
Planlagt hugst (i m3) i Nyrup Hegn.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

377

0

0

16217

16594

UH

3169

408

982

9720

14279

I alt

3546

408

982

25937

30873

/år

197

23

55

1441

1715


5.9.12. Krogenberg hegn

Krogenberg Hegn ligger 4 km sydvest for Helsingør og udgør et areal på 251,5 ha. Det er en blandet skov med overvægt af løvtræer. Der findes i skoven overvejende bøg, men også en betydelig andel af både eg og rødgran. Af ubevoksede arealer findes kun den 1,5 ha store Daverød dam i skovens vestende.

[Her ses oversigtskort over Krogenberg Hegn (402).]

Figur 17.
Oversigtskort over Krogenberg Hegn (402).

Krogenberg Hegn omfatter herefter pr. 1. januar 1995 250,7 ha, der fordeler sig således:

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

96.90

Bøg

96.90

 

 

 

 

EG eg

43.80

Eg

43.80

 

 

 

 

BIR birk

5.90

 

 

REG rødeg

0.80

Andet løv

6.70

 

 

 

 

RGR rødgran

81.70

 

 

SGR sitkagran

4.40

Gran

86.10

 

 

 

 

AGR grandis

3.40

 

 

NGR nordmannsgran

1.70

 

 

NOB nobilis

0.50

Ædelgran

5.60

 

 

 

 

DGR douglas

3.00

 

 

LÆR lærk

1.30

Andet nål

4.30

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

243.40 *

 

 

 

 

VEJ vej

3.90

 

 

SLE slette

2.00

 

 

HUS hus og have

1.40

 

 

AGE ager

0.50

 

 

RÅG Råstofgrave

0.20

 

 

AAN Anden anvendelse

0.10

Ubevokset

8.10 *

 

 

 

 

Total

 

 

251.50 **


5.9.12.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt særlige tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger i Krogenberg Hegn.

Geologi

Krogenberg Hegn ligger i et morænelandskab med dødisrelief, hvilket giver skoven sine små bakker. Jordbunden er overvejende smeltevandsaflejringer af sand og grus. I fugtige dele af skoven findes betydelige arealer med postglaciale aflejringer af ferskvandstørv.

Kulturhistorie

Af oldtidsminder findes én gravhøj i afdeling 545 ca. 400 m NNV for skovløberstedet Krogenberghus. Herudover findes svage spor af oldtidsagre i afdeling 517 syd for det nordlige skovgærde og 400 m øst for Hornbækvej.

Reerstrup Fægyde og Kathøj Gyde på grænsen mellem Krogenberg Hegn og Danstrup Hegn minder om den tidligere landbrugsdrift, hvor kreaturerne ad bestemte veje blev drevet fra landsbyerne til græsning på overdrevene for Reerstrup, Kathøj og Lille Esbønderup nord for Krogenberg Hegn.

Ved Reerstrup Fægyde lå Reerstrup Skovhus, senere kaldet Gydehus, der brændte den 18. marts 1971 og blev nedrevet samme års sommer.

Naturskov

Et 9 ha stort område med bøg i den nordøstlige del er i hh. til naturskovstrategien udlagt til plukhugstdrift.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten i Danstrup og Krogenberg Hegn på 106 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 40% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 116 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (51%), turgang (49%) og oplevelse af naturen (69%). Der er ikke udlagt hundeskov (i 1980 luftede 24% af de skovbesøgende hund).

5.9.12.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Krogenberg Hegn er (sammen med Danstrup Hegn) et ret velarronderet produktionsareal og bibeholdes som sådant uden driftsindskrænkninger, der går ud over de generelle forskrifter. Fra et landskabssynspunkt bevares Krogenberg derfor som en "normal" nordsjællandsk bøge-ege-granskov. Dog skal andelen af hjemmehørende arter dominere mere end den gør for tiden.

[Billede: Her ses en flod og mogle træer.]

Reetablering af et vådbundsareal i afd 542. Tidligere stod her ensaldrende og ensartet rødgran.

5.9.12.3. Driften i den kommende planperiode

Som det ses af sammendraget herunder, er skoven en egentlig produktionsskov.

Tabel 5.33
Arealer til særlig behandling i Krogenberg Hegn.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

 

0

Publikumsanlæg og –hensyn

 

0

Fredede arealer

 

0

Flådeege

 

0

Forsøgsarealer

0,6

6

Naturskovsstrategien, urørt

 

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

9,0

94

I alt

9,6

100


Afd 555b udlagt som forsøgsareal/frøproduktion.

Se Her!

Foryngelser Der forskydes i planperioden i alt 50,50 ha i Krogenberg Hegn. Heraf størsteparten bøgeforyngelse med et tillæg på 9,6 ha. Der etableres endvidere 5,5 ha douglaskulturer og til sammen 4,5 ha §3- arealer i form af sø og mose.

Tabel 5.34
Forskydning i arealanvendelsen i Krogenberg Hegn.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Eg

Andet løv

Andet nål

Ubevokset

Forynget ialt

 

 

 

 

 

 

 

Bøg

25.90

0.20

-

-

-

26.10

Andet løv

-

-

0.60

-

3.00

3.60

Gran

6.30

-

-

8.50

-

14.80

Ædelgran

0.50

-

-

-

1.00

1.50

Andet nål

3.00

-

-

-

-

3.00

Ubevokset

-

-

-

-

1.50

1.50

 

 

 

 

 

 

 

Budget ialt

35.70

0.20

0.60

8.50

5.50

50.50


Se Her!

Hugsten

Den årlige planhugst er på 1570 m3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper. Foryngelser i bøg medfører hugstmasse på under 312 m3/ha inklusiv overstandere generelt.

Tabel 5.35
Planlagt hugst (i m3) i Krogenberg Hegn.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

8164

0

679

8327

17170

UH

3539

2556

410

4590

11095

I alt

11703

2556

1089

12917

28265

/år

650

142

61

718

1570


5.9.13. Danstrup Hegn
Danstrup Hegn ligger mellem Esrum Sø og Espergærde i umiddelbar, sydvestlig forlængelse af Krogenberg Skov. Afstanden til Kobæk Vig i Esrum Sø er 1,5 km og afstanden til Espergærde er 4 km. Skoven er domineret af bøg og rødgran, men der findes også en hel del eg samt mindre stykker med hhv. ær, birk, sitka, douglas, skovfyr, almindelig ædelgran, normannsgran og nobilis.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

134.10

Bøg

134.10

 

 

 

 

EG eg

40.70

Eg

40.70

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

2.60

Ask og Ær

2.60

 

 

 

 

BIR birk

6.20

 

 

EL el

0.70

 

 

REG rødeg

0.40

Andet løv

7.30

 

 

 

 

RGR rødgran

103.00

 

 

SGR sitkagran

2.50

Gran

105.50

 

 

 

 

AGR grandis

5.90

 

 

NGR nordmannsgran

0.80

Ædelgran

6.70

 

 

 

 

DGR douglas

7.50

 

 

LÆR lærk

3.20

 

 

SKF skovfyr

2.10

Andet nål

12.80

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

309.70 *

 

 

 

 

VEJ vej

7.60

 

 

AGE ager

3.70

 

 

HUS hus og have

1.40

 

 

SLE slette

1.00

 

 

MOS mose

0.90

 

 

PUB publikumsareal

0.20

Ubevokset

14.80 *

 

 

 

 

Total

 

 

324.50 **


Danstrup Hegn slutter sig nøje til Krogenberg Hegn og er i sin helhed produktionsskov. Landskabsog fredningshensyn varetages ved de almindelige restriktioner.

[Her ses oversigtskort over Danstrup Hegn (403).]

Figur 18.
Oversigtskort over Danstrup Hegn (403).

5.9.13.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt særlige tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger i Danstrup Hegn.

Geologi

Danstrup Hegn ligger i et morænelandskab fra sidste istid. Skovens sydlige del har dødisrelief, hvilket giver dette område sine huller og flade bakker. Størstedelen af skoven har sandet jordbund. Den sydligste del er overvejende leret. Skovens sand stammer fra smeltevandsaflejringer, hvorimod der er tale om moræneleraflejringer i den sydlige del.

Kulturhistorie

En del jorddiger i skoven antyder, at Danstrup Hegn har været vært for husdyr. Herudover findes i skoven visse steder højryggede agre, der sandsynligvis stammer fra rydninger i skoven til agerbrug.

Naturskov

Et mindre område på 4 ha omkring St. Torpensmose udlægges/ er udlagt til urørt skov. Desuden er et lille område (< 1 ha) på en skrænt udlagt til plukhugst. Dette lille område med godt 210-årige bøge kan være en del af de plantninger og såninger von Langen lavede i sidste halvdel af 1700-tallet.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten i Danstrup og Krogenberg Hegn på 106 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 40% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 116 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (51%), turgang (49%) og oplevelse af naturen (69%).

Der er ikke udlagt hundeskov (i 1980 luftede 24% af de skovbesøgende hund).

5.9.13.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Danstrup Hegn er (sammen med Krogenberg Hegn) et ret velarronderet produktionsareal og bibeholdes som sådant uden driftsindskrænkninger, der går ud over de generelle forskrifter. Fra et landskabssynspunkt bevares Krogenberg derfor som en "normal" nordsjællandsk bøge-egegranskov. Dog skal andelen af hjemmehørende arter dominere mere end den gør for tiden.

[Billede: Her ses en bøgeskov.]

Æropvækst under bøgeskov. Andelen af ær skal begrænses mest muligt, og æren skal overvejende benyttes som en slags mellembenyttelse til at bringe bøgen op i ly af æren, indtil æren er ca. 10m høj. Herefter fjernes æren gradvist.

5.9.13.3. Driften i den kommende planperiode

Som det ses af sammendraget herunder, er skoven en egentlig produktionsskov, idet meget få arealer skal behandles særligt i planperioden.

Tabel 5.36
Arealer til særlig behandling i Danstrup Hegn.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

0,9

19

Publikumsanlæg og –hensyn

0,2

4

Fredede arealer

 

0

Flådeege

 

0

Forsøgsarealer

 

0

Naturskovsstrategien, urørt

3,4

71

Naturskovsstrategien, plukhugst

0,3

6

I alt

4,8

100


Se Her!

Foryngelser

I Danstrup Hegn er arealforskydningen i alt 52,0. For bøgs vedkommende anlægges der 16,90 ha helt nye bøgekulturer ud over de 23,0 ha bøgeforyngelse. Der etableres 3,4 ha mose. Foryngelses planen for 1. periode er tilbageholdende og med naturforyngelse af bøgeskov som det væsentlige indgreb.

Tabel 5.37
Forskydning i arealanvendelsen i Danstrup Hegn.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Eg

Andet nål

Ubevokset

Forynget ialt

 

 

 

 

 

 

Bøg

23.00

-

-

-

23.00

Gran

9.40

3.10

4.30

4.70

21.50

Andet nål

7.50

-

-

-

7.50

 

 

 

 

 

 

Budget ialt

39.90

3.10

4.30

4.70

52.00


Se Her!

Hugsten

Den årlige planhugst er på 2062 m3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper. Foryngelser i bøg medfører gennemsnitlige hugstmasser ved afdrift på 310 m3/ha inklusiv overstandere iøvrigt og i nål på 420 m3/ha.

Tabel 5.38
Planlagt hugst (i m3) i Danstrup Hegn.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

7124

66

76

12184

19450

UH

7692

3021

1147

5811

17671

I alt

14816

3087

1223

17995

37121

/år

823

172

68

1000

2062


5.9.14. Munkegårds Hegn

Munkegårds Hegn er en lille bøgeskov, der ligger lige nord for Kvistgård by. Skoven udgør et areal på 21,5 ha. En stor del af skoven er allerede forynget med bøg, men mange af de gamle bøge findes stadig.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

20.00

Bøg

20.00

 

 

 

 

RGR rødgran

1.10

Gran

1.10

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

21.10 *

 

 

 

 

VEJ vej

0.40

Ubevokset

0.40 *

 

 

 

 

Total

 

 

21.50 **


Skoven omfatter 21,5 ha og består pr. 1. januar 1994 af 20,0 ha bøg, 1,1 ha rødgran samt 0,4 ha vejareal.

[Her ses oversigtskort over Munkegårds Hegn (404).]

Figur 19.
Oversigtskort over Munkegårds Hegn (404).

Udover at være et åndehul for beboerne i Kvistgård findes i skovens nordlige del en hejrekoloni. Det er den eneste hejrekoloni i Nordøstsjælland.

5.9.14.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger. På hele arealet vises særlige publikumshensyn.

Geologi

Munkegårds Hegn ligger i et morænelandskab med dødisrelief. Området skoven ligger i er derfor præget af huller og flade bakker. Jordbunden er overvejende smeltevandsaflejringer af grus. I de fugtige områder øst og vest i den lille skov findes dog også postglaciale aflejringer af tørv.

Kulturhistorie

I den østlige del af skoven findes rest af den gamle Kongevej, som vest for Nyrup by delte sig i vejen til Frederiksborg Slot og vejen til Hørsholm Slot. Den eksisterende skovvej ligger på en del af Kongevejen til Hørsholm.

Naturskov

Munkegårds Hegn er ikke omfattet af naturskovsstrategien.

Jagt

Der drives ikke jagt i Munkegårds Hegn.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensisteten på 113 skovbesøg pr. ha, og heraf var 56% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 189 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer.

Området er udlagt som hundeskov.

5.9.14.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Munkegårds Hegn skal i sin helhed plejes som lystskov med langsom, gruppevis selvforyngelse af bøg, ask og ær. Det må forventes, at skoven ved sin beliggenhed vil blive et udpræget nærrekreativt areal (er klassificeret som hundeskov), og det vil være urealistisk at forestille sig nogen virkningsfuld biotopbeskyttelse. Dog skal distriktet sikre for, at skovbehandlingen omkring hejrekolonien bliver skånsom. Redetræer bevares.

5.9.14.3. Driften i den kommende planperiode

Der er ingen arealer til særlig behandling i Munkegårds Hegn.

Foryngelser Der er ingen nettoforskydninger i arealanvendelsen i den kommende periode. Der forynges 5,3 ha bøg ved selvforyngelse.

Tabel 5.39
Forskydning i arealanvendelsen i Munkegårds Hegn.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Forynget ialt

 

 

 

Bøg

5.30

5.30


Se Her!

Hugsten

Den årlige planhugst er på 152 m3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper. Foryngelser i bøg medfører hugstmasse på 456 m3/ha inklusiv overstandere generelt. Da hugsten i Munkegårds Hegn overvejende falder som overstanderhugst i de øvrige bevoksninger er tallet endog meget lavere.

Tabel 5.40
Planlagt hugst (i m3) i Munkegårds Hegn.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

2415

0

0

0

2415

UH

73

0

167

75

315

I alt

2488

0

167

75

2730

/år

138

0

9

4

152


5.9.15. Endrup Hegn

Endrup Hegn er en lille blandingsskov, der ligger øst for landsbyen Endrup, 2 km nordøst for Fredensborg. Skoven udgør et areal på 34,2 ha, hvoraf størstedelen er løvskov bestående af eg og bøg. Herudover findes et 0,7 ha stort areal med el omkring Bromose og et meget lille birkestykke i Brandtsmose. 9,2 ha af det samlede areal er tilplantet med rødgran.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

13.90

Bøg

13.90

 

 

 

 

EG eg

9.20

Eg

9.20

 

 

 

 

EL el

0.70

 

 

BIR birk

0.20

Andet løv

0.90

 

 

 

 

RGR rødgran

9.20

Gran

9.20

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

33.20 *

 

 

 

 

VEJ vej

0.80

 

 

HUS hus og have

0.20

Ubevokset

1.00 *

 

 

 

 

Total

 

 

34.20 **


[Her ses oversigtskort over Endrup Hegn (405).]

Figur 20.
Oversigtskort over Endrup Hegn (405).

5.9.15.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanloven, og der er ingen fredninger.

Geologi

Endrup Hegn ligger i et morænelandskab med dødisrelief. Jordbunden udgøres for langt størstedelen af moræneler, aflejret under sidste istid. Enkelte steder i skoven findes tørveaflejringer.

Kulturhistorie

Der er ikke for nærværende udarbejdet en kulturhistorisk beskrivelse for området.

Naturskov

Endrup Hegn er ikke udpeget til særligt beskyttet naturskov.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

Der er ikke udlagt hundeskov.

5.9.15.2 Langsigtede mål for driften af arealet

Endrup Hegn skal vedvarende forblive en produktionsskov med det nuværende forhold mellem løv og nål opretholdt.

5.9.15.3. Driften i den kommende planperiode

Der er ingen arealer til særlig behandling i Endrup Hegn.

Foryngelser

Som det fremgår af tabellen er eneste nettoforskydning med hensyn til træartsvalg 5,4 ha rødgran, der konverteres til douglasgran. Derudover forynges 4,8 ha bøg ved selvforyngelse.

Tabel 5.41
Forskydning i arealanvendelsen i Endrup Hegn.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

 

Andet nål

Forynget ialt

 

 

 

 

 

Bøg

4.80

 

-

4.80

Gran

-

 

5.40

5.40

 

 

 

 

 

Budget ialt

4.80

 

5.40

10.20


Se Her!

Hugsten

Den årlige planhugst er på 335 m3. Af tabellen herunder fremgår hvordan hugsten fordeler sig til træartsgrupper.

Tabel 5.42
Planlagt hugst (i m3) i Endrup Hegn.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

2147

0

0

2854

5001

UH

501

241

102

179

1023

I alt

2648

241

102

3033

6024

/år

147

13

6

169

335


5.9.16. Kelleris Hegn

Skoven, der dækker et areal på 65,8 ha, udgøres især af bøgebevoksninger, men også betydelige arealer med hhv. ær, eg og rødgran. Herudover findes mindre områder med el og birk. Kelleris Hegn gennemskæres af Helsingørmotorvejen og ligger i en afstand af 1 km fra Espergærde.

Kelleris Hegn består pr. 1. januar l994 omfatter 65,8 ha, der fordeler sig således:

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

35.00

Bøg

35.00

 

 

 

 

EG eg

7.30

Eg

7.30

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

6.90

Ask og Ær

6.90

 

 

 

 

EL el

0.90

 

 

BIR birk

0.70

 

 

KIR kirsebær

0.20

Andet løv

1.80

 

 

 

 

RGR rødgran

10.90

Gran

10.90

 

 

 

 

LÆR lærk

0.60

Andet nål

0.60

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

62.50 *

 

 

 

 

HUS hus og have

0.80

 

 

MOS mose

0.70

 

 

VEJ vej

0.70

 

 

AGE ager

0.60

 

 

SLE slette

0.50

Ubevokset

3.30 *

 

 

 

 

Total

 

 

65.80 **


[Her ses oversigtskort over Kelleris Hegn (501).]

Figur 21.
Oversigtskort over Kelleris Hegn (501).

Skoven frembyder ikke særlige seværdigheder, men den er et yndet åndehul for lokalbefolkningen i Kvistgård og den sydlige del af Espergærde.

Kelleris Hegn er stærkt belastet, dels af motorvejstracéen, dels af ridning og er desuden udlagt som hundeskov.

5.9.16.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanloven, og der er ingen fredninger.

Geologi

Geologien er ikke beskrevet i denne plan.

Kulturhistorie

I den sydligste del af skoven i Fredensborg-Humlebæk kommune og øst for motorvejen findes 2 oldtidshøje, og i den østlige tilkørselssløjfe ved motorvejen og derved lukket for almenhedens adgang 1 oldtidshøj. Samtlige høje er antageligt fra bronzealderen.

Naturskov

I Nørager Mose, der udgør et areal på godt 1 ha, findes en bevoksning af 130-årige bøg iblandet eg og birk. Denne bevoksning er udpeget til særligt beskyttet naturskov og drives ved plukhugst.

Jagt

Der drives ikke jagt i Kelleris Hegn.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten på 112 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 54% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 91 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1 time. De hyppigste aktiviteter var hundeluftning (62%), motionering (38%) og oplevelse af naturen (42%). Skoven er udlagt som hundeskov.

5.9.16.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Hele arealet drives som produktiv lystskov, hvor den nuværende sammensætning i småbestande benyttes, men suppleres med indplantning af nåletræ (DGR, LÆR, SKF) i holme.

5.9.16.3. Driften i den kommende planperiode

I hele skoven skal publikumshensyn varetages. Af sammendraget herunder fremgår, at derudover er der få egentlige arealer, hvor særlige hensyn skal varetages.

Tabel 5.43
Arealer til særlig behandling i Kelleris Hegn.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

0,7

15

Publikumsanlæg og –hensyn

 

0

Fredede arealer

 

0

Flådeege

 

0

Forsøgsarealer

2,5

54

Naturskovsstrategien, urørt

 

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

1,4

30

I alt

4,6

99


Se Her!

Foryngelser

Arealforskydningen i Kelleris Hegn er i alt 7,90 ha. Heraf 2,1 ha, der ikke påvirker nettoforskydningen m.h.t. træartssammensætningen. 5,80 ha rødgransbevoksning afgår i planperioden og erstattes af kulturer af eg, thuja og ær.

Tabel 5.44
Forskydning i arealanvendelsen i Kelleris Hegn.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Eg

Ask og Ær

Andet nål

Forynget ialt

 

 

 

 

 

 

Bøg

2.10

-

-

-

2.10

Gran

-

3.10

0.30

2.40

5.80

 

 

 

 

 

 

Budget ialt

2.10

3.10

0.30

2.40

7.90


Se Her!

Hugsten

Planhugsten er på 476 m3/år. Fordelingen til træartsgrupper fremgår af tabellen herunder.

Tabel 5.45
Planlagt hugst (i m3) i Kelleris Hegn.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

3779

0

0

2248

6027

UH

1772

152

181

428

2533

I alt

5551

152

181

2676

8560

/år

308

8

10

149

476


5.9.17. Krogerup skovene

Krogerup skovene er en samling af 5 mindre skove, nemlig Holmeskov, Kalvehave, Kirkeskov, Hejreskov og Babylone. Skovene ligger spredt omkring Krogerup Højskole ved Humlebæk og udgør et samlet areal på 67,8 ha.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

35.80

Bøg

35.80

 

 

 

 

EG eg

15.00

Eg

15.00

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

6.50

 

 

ASK ask

2.20

Ask og Ær

8.70

 

 

 

 

REG rødeg

1.50

 

 

ALØ diverse løvtræ

0.80

Andet løv

2.30

 

 

 

 

SGR sitkagran

1.10

Gran

1.10

 

 

 

 

THU thuja

0.20

Andet nål

0.20

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

63.10 *

 

 

 

 

SLE slette

2.60

 

 

KRT krat

0.70

 

 

VEJ vej

0.70

 

 

SØ sø

0.40

 

 

VLB vandløb

0.20

 

 

HUS hus og have

0.10

Ubevokset

4.70 *

 

 

 

 

Total

 

 

67.80 **


Hejreskov og Babylone ligger ud til Strandvejen og Hejreskov grænser op til Lousiana Museum.

[Her ses oversigtskort over Krogerup Skovene (502).]

Figur 22.
Oversigtskort over Krogerup Skovene (502).

5.9.17.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Babylone Skov er fredet (siden 1942) se kortet ovenfor. Fredningens (nr. 0899.00) formål er at bevare en løvskov, som ikke må forandres. Desuden ønskes Humlebæk fiskerleje bevaret med sit særpræg - indbefattet stejelpladserne. I 1993 blev der rejst fredningssag for fredning af "Kystkilen med Kelleris". Fredningen (7925.00) er på skivetidspunktet tæt på at blive gennemført, men kort er endnu ikke tegnet.

Geologi

Krogerup skovene ligger i et morænelandskab fra sidste istid. Landskabet er varieret og præget af småbakker. Jordbunden i skovene er overvejende grus, der stammer fra smeltevandsaflejringer. I den nordlige del af Kalvehave og den sydlige del af Kirkeskov findes dog moræneler, der er aflejret af isen. Herudover findes i Kalvehave, Kirkeskov og Hejreskov betydelige arealer med postglacialt aflejret tørv.

Kulturhistorie

Der findes i Babylone skov 3 langdysser. I stendiget i afdeling 712 findes en mindesten for Rostgård

Naturskov

Tre hektar i Krogerup skov samt Babylone skov drives som plukhugst. Der er tale om to mindre områder i Krogerup skov, hvoraf det ene er godt 2 ha og er en beplantning af 200-300 år gamle ege og bøge omkring et lille kær. Det andet område i Krogerup skov findes lige syd for Lousiana museum og er en bevokning af 180-årige bøge med enkelte ask. Den fredede Babylone skov er ligeledes udvalgt som insatsområde for naturskovsstrategien. Skoven er meget varieret og præget af mindre grupper af 210-årige ege og bøge, der er resterneaf gammel lystskov.

Jagt

Der drives ikke jagt på arealerne.

Friluftsliv

Skovene er udprægede spadsereskove nær bebyggelse. I 1980 var besøgsintensiteten på 277 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 30% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til 599 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 4,2 timer. De hyppigste aktiviteter var strandbesøg(60%), turgang (54%) og oplevelse af naturen (64%).

Skovene er udlagt som hundeskov. (i 1980 luftede 11% af de skovbesøgende hund).

5.9.17.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Krogerup skov med Babylone skov er i deres helhed publikumskov, og behandling skal især tage sigte på at vedligeholde en afveksling i bestande af varierede træarter, herunder også nåletræarter, og aldre, således at enkelttræarter jævnligt overholdes længe.

Da skovene er udprægede spadsereskove nær bebyggelse, skal ridning søges begrænset med udlæg af ridestier.

Det accepteres, at Hejrevangen og Babylone skov efterhånden får parkagtig, åben karakter.

5.9.17.3. Driften i den kommende planperiode

Tabel 5.46
Arealer til særlig behandling i Krogerup Skovene.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

0,6

3

Publikumsanlæg og –hensyn

 

0

Fredede arealer

7,7

38

Flådeege

0,9

4

Forsøgsarealer

5,1

25

Naturskovsstrategien, urørt

 

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

6,0

30

I alt

20,3

100


Der findes i Krogerupskovene 0,9 ha bevokset med gamle flådeege fra 1798 (afd. 712a). Arealet er omfattet af naturskovsstrategien og udlagt til plukhugst.

Naboforholdene skal bringes i orden således at uautoriserede låger sløjfes og skelforholdene i øvrigt mod især det åbne areal berigtiges.

Se Her!

Foryngelser

Den samlede arealforskydelse i Krogerup Skovene er 27,4. Heraf 0,8 ha askeforyngelse og 25,5 ha bøgeforyngelse. Nettoforskydningen af træartssammensætningen er således 1,1 ha, hvor eg erstatter bøg.

Tabel 5.47
Forskydning i arealanvendelsen i Krogerup Skovene.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Eg

Ask og Ær

Forynget ialt

 

 

 

 

 

Bøg

25.50

1.10

-

26.60

Ask og Ær

-

-

0.80

0.80

 

 

 

 

 

Budget ialt

25.50

1.10

0.80

27.40


Se Her!

Hugsten

Planhugsten er på 562 m3/år. Fordelingen til træartsgrupper fremgår af tabellen herunder.

Tabel 5.48
Planlagt hugst (i m3) i Krogerup Skovene.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

5633

289

721

34

6677

UH

668

833

1559

386

3446

I alt

6301

1122

2280

420

10123

/år

350

62

127

23

562


5.9.18. Lave skov og Stejlepladser

Lave skov ligger mellem Nivå og Sletten på den nordsjællandske østkyst og gennemskæres af jernbanen, København-Helsingør, og Ny Strandvej. Stejlepladserne betegner samlet tre små kystnære arealer, hvoraf to har stejleplads. Stejlepladserne findes syd og sydvest for Sletten havn.

Det samlede areal for skov og stejlepladser er 75,7 ha, hvoraf 2,4 ha udgøres af stejlepladserne.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

32.10

Bøg

32.10

 

 

 

 

EG eg

24.60

Eg

24.60

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

6.60

 

 

ASK ask

1.40

Ask og Ær

8.00

 

 

 

 

REG rødeg

0.60

Andet løv

0.60

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

65.30 *

 

 

 

 

CAM campingplads

4.80

 

 

VEJ vej

1.70

 

 

PUB publikumsareal

1.10

 

 

SLE slette

0.90

 

 

HUS hus og have

0.80

 

 

SØ sø

0.70

 

 

KRT krat

0.40

Ubevokset

10.40 *

 

 

 

 

Total

 

 

75.70 **


Lave skov består udelukkende af løvskov oftest på muldbund. Især bøg og eg præger skovbilledet, men der er i Lave skov også både bevokninger af ær og ask. I Lave skovs sydlige åbne del findes to søer, som er et resultat af lergravning ,og på en del af dette areal ligger Nivå Camping.

Skovbundsvegetationen er meget frodig, og der findes en del sjældne arter.

[Her ses oversigtskort over Lave Skov og Stejlepladser (503).]

Figur 23.
Oversigtskort over Lave Skov og Stejlepladser (503).

5.9.18.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen. Stejlepladsen (afd. 745) er fredet (0364.00). Fredningen omfatter højdebegrænsning af huse og træer mv.

Geologi

Lave skov ligger i et landskab, dannet af en lavtliggende issø. En stor mængde sedimenter førtes under sidste istid med smeltevand ned i søen og/eller blev transporteret af isen som et lag af till. Dette materiale lagde sig på issøens bund og blev efter isens bortsmeltning aflejret i landskabet som en kamebakke (fladtoppet bakke). Lave skov ligger på en skrånende side af en sådan kamebakke. Terrænet i skoven er stigende i nordlig retning, fra ca. 10 m over havet i den lave sydlige ende til godt 20 m i den nordlige. Kamebakkens højeste punkt ligger et par km nord for skoven.

Jordbunden er domineret af moræneleraflejringer og det er således gletschertransporteret ler, der ved isens tilbagetrækning var øverste lag af de aflejringer, der fandtes på bunden af issøen.

Kamebakkens bortsmeltningskanaler ses som fuger ud mod kysten. I mange af disse findes nu postglaciale aflejringer af tørv som resultat af, at fugerne efter sidste istid har været fugtige områder med åer og vandløb.

Arealet mellem skoven og kysten har været vanddækket indtil landhævningen og er således marint forland, dannet siden 5000 f.Kr.. Jordbunden her er marine aflejringer af sand.

Kulturhistorie

Der er ingen kulturhistorisk beskrivelse i denne plan.

Naturbeskrivelse

Mange steder findes kalk i jordens øverste jordlag. Dette er specielt for Lave skov og forekommer ikke i andre skove på distriktet. Det betyder, at der findes en særlig flora, herunder ikke mindst 8 orkidéarter. Bl.a. en bestand af den sjældne Glat Hullæbe.

Naturskov

Den gamle kystskrænt ud mod bebyggelsen syd for sletten drives ved plukhugst. Arealet udgør 2 ha og rummer op til 30 m høje bøge, der er indtil 210 år gamle. Dette område har i stenalderen været kystskrænt da området øst herfor stod under vand.

Jagt

Der drives ikke jagt på arealet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten på 423 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 20% af de besøgende var i bil. Opgjort i tid svarer besøgsintensiteten til 425 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,6 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (42%), turgang (80%) og oplevelse af naturen (86%).

Skoven er udlagt hundeskov (i 1980 luftede 27% af de skovbesøgende hund).

5.9.18.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Lave skov og Stejlepladserne er intensivt besøgt (specielt stejlepladserne) og skal derfor overalt drives med udpræget hensyn til publikum. Grundet skoves beliggenhed på kuperet terræn, hvor færdsel besværliggøres, bibeholdes den som sådant uden driftsindskrænkninger, der går ud over de generelle forskrifter. Dog skal naturlige foryngelser foretages overalt hvor muligt.

5.9.18.3. Driften i den kommende planperiode

Tabel 5.49
Arealer til særlig behandling i Lave skov og stejlepladser.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

0,7

6

Publikumsanlæg og –hensyn

5,9

46

Fredede arealer

0,8

6

Flådeege

0,5

4

Forsøgsarealer

 

0

Naturskovsstrategien, urørt

 

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

4,8

38

I alt

12,7

100


I Lave Skov findes en 0,5 ha stor bevoksning (afd. 747 b) med flådeege fra 1819. Arealet er omfattet af naturskovsstrategien og udlagt til plukhugst.

Se Her!

Foryngelser

Der er ingen nettoforskydninger i træartssammensætningen, blot en bøgeforyngelse.

Tabel 5.50
Forskydning i arealanvendelsen i Lave skov og stejlepladser.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Forynget ialt

 

 

 

Bøg

8.40

8.40


Se Her!

Hugsten

Planhugsten er på 388 m3/år. Fordelingen til træartsgrupper fremgår af tabellen herunder.

Tabel 5.51
Planlagt hugst (i m3) i Lave skov og stejlepladser.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

1794

210

53

73

2130

UH

974

2333

1499

55

4861

I alt

2768

2543

1552

128

6991

/år

154

141

86

7

388


5.9.19. Dageløkke skov

Dageløkke skov består af to mindre skovområder 5 km nord for Hørsholm. Arealerne ligger vest hhv. sydøst for landsbyen Dageløkke og dækker et areal på i alt 58 ha.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

9.50

Bøg

9.50

 

 

 

 

EG eg

11.20

Eg

11.20

 

 

 

 

ASK ask

3.20

Ask og Ær

3.20

 

 

 

 

ALØ diverse løvtræ

0.40

Andet løv

0.40

 

 

 

 

LÆR lærk

0.60

Andet nål

0.60

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

24.90 *

 

 

 

 

AGE ager

15.50

 

 

KRT krat

5.80

 

 

ORE overdrev

5.80

 

 

SLE slette

2.00

 

 

UKU afdrifter

1.40

 

 

VEJ vej

1.40

 

 

SØ sø

1.10

 

 

AAN Anden anvendelse

0.10

Ubevokset

33.10 *

 

 

 

 

Total

 

 

58.00 **


Dageløkke skov er en nyplantet skov med især eg og bøg, men også lærk og ask. Den ligger i et område, der var højboniteret landbrugsjord med mange vådområder og en betydelig del af arealet er bevaret som ager og overdrev. Både nord og syd for skoven findes tætbebyggede erhvervs- og boligområder i byzone.

[Her ses oversigtskort over Dageløkke (504).]

Figur 24.
Oversigtskort over Dageløkke (504).

5.9.19.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Området er udpeget som regionalt friluftsområde i regionplanen Der er ingen fredninger.

Geologi

Dageløkkes vestlige del ligger i et morænelandskab med flere småbakker. Den østlige del ligger på en vestvendt skråning af en kamebakke, dannet af en issø under sidste istid.

Jordbunden er i begge dele af skoven overvejende leret. I den vestlige del er det moræneler, i den østlige del ferskvandsler fra smeltevandsaflejringer.

I den østlige dels nordvestlige og nordøstlige hjørne findes dog en del ferskvandssand. Den sydlige, fugtige ende af den vestlige del har aflejringer af tørv.

Kulturhistorie

Der er endnu ikke foretaget en kulturhistorisk beskrivelse af området.

Naturskov

Dageløkke skov er ikke omfattet af naturskovsstrategien.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

Området er udlagt som hundeskov.

5.9.19.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Målet med skovplantningen var at etablerer en rekreativ skov da området er udpeget som regionalt friluftsområde i regionplanen. Desuden ønskes produktionsmæssige hensyn såvel som økologiske varetaget i driften.

Det er hensigten med skoven at den skal fremtræde som en helhed der binder småbiotoperne sammen og skaber kontinuitet i landskabet. Desuden skabes en forbindelse til Laveskov.

Eventuel yderligere tilplantning af området skal ske under hensyntagen til områdets landskabelige værdier. Herunder er det vigtigt at prioritere de åbne kiler mellem Øresund og det bagvedliggende åbne land.

5.9.19.3. Driften i den kommende planperiode

Som det ses af sammendraget herunder er der kun 2 arealer til særlig behandling.

Tabel 5.52
Arealer til særlig behandling i Dageløkke skov.

Behandlingstype

Ha

%

Naturarealer

6,9

88

Publikumsanlæg og –hensyn

 

0

Fredede arealer

 

0

Flådeege

 

0

Forsøgsarealer

0,9

12

Naturskovsstrategien, urørt

 

0

Naturskovsstrategien, plukhugst

 

0

I alt

7,8

100


Naturarealerne omfatter en sø og et overdrev mod vest i skoven.

Se Her!

Foryngelser og hugst

Der planlægges ingen forskydninger i træartssammensætningen i planperioden, og der er ingen egentlig hugst. Sædvanlig kultur og bevoksningpleje skal foretages i overensstemmelse med de generelle retningslinier.

5.9.20. Skipperholm

Skipperholm ligger ud til Esrum Sø, syd for Fredensborg Slotspark. Skoven er en lille bynær skov på 11,2 ha. Den er kendetegnet ved at være en blandskov med mange forskellige træarter og -aldre.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

3.10

Bøg

3.10

 

 

 

 

EG eg

1.20

Eg

1.20

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

1.40

 

 

ASK ask

0.50

Ask og Ær

1.90

 

 

 

 

EL el

2.10

Andet løv

2.10

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

8.30 *

 

 

 

 

AGE ager

2.20

 

 

SLE slette

0.70

Ubevokset

2.90 *

 

 

 

 

Total

 

 

11.20 **


[Her ses oversigtskort over Skipperholm (505).]

Figur 25.
Oversigtskort over Skipperholm (505).

5.9.20.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ingen regionplanforskrifter og fredninger.

Geologi

Skipperholm ligger i et morænelandskab. Arealet falder forholdsvis fladt ud mod Esrum sø i skovens vestlige ende - ca. 10 m over havets overflade. I den østlige ende er det mere skrånende. Terrænet hæver sig her fra 15 m over havet til mere end 27,5 m indenfor en afstand af 150 m. Nærmest søen er jordbunden domineret af ferskvandsgrus, aflejret efter sidste istids ophør. I det forholdsvis flade område ca. 100 m fra kysten findes betydelige, ligeledes postglaciale, aflejringer af tørv. Skråningens jordbund er for størsteparten smeltevandsaflejringer af grus.

Kulturhistorie

Der er ikke i denne plan foretaget en kulturhistorisk beskrivelse.

Naturskov

Alle skovbevoksede arealer er omfattet af naturskovstrategien - heraf godt 2 ha til urørt skov og godt 8 ha til plukhugstdrift. Området der er udlagt som urørt skov er et moseområde med en ellebevoksning ud mod Esrum sø.

Jagt

Der drives ikke jagt i Skipperholm.

Friluftsliv

Der er ikke udlagt hundeskov.

5.9.20.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Arealet skal virke som rekreativt område omkring Fredensborg by.

5.9.20.3. Driften i den kommende planperiode

Tabel 5.53
Arealer til særlig behandling i Skipperholmen.

Behandlingstype

ha

%

Naturarealer

 

0

Publikumsanlæg og –hensyn

 

0

Fredede arealer

 

0

Flådeege

 

0

Forsøgsarealer

 

0

Naturskovsstrategien, urørt

2,1

25

Naturskovsstrategien, plukhugst

6,2

75

I alt

8,3

100


Se Her!

Foryngelser og hugst

Der er ingen forskydninger i træartssammensætningen i driftperioden og hugsten fremgår af tabellen herunder. Den årlige planhugst er på 26 m3.

Tabel 5.54
Planlagt hugst (i m3) i Skipperholmen.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

0

0

0

0

0

UH

258

69

134

0

461

I alt

258

69

134

0

461

/år

14

4

7

0

26


5.9.21. Kovang

Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal fremgår af tabellen herunder.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

2.80

Bøg

2.80

 

 

 

 

EG eg

1.60

Eg

1.60

 

 

 

 

EL el

0.40

Andet løv

0.40

 

 

 

 

Total

 

 

4.80 *


[Her ses oversigtskort over Kovang (506).]

Figur 26.
Oversigtskort over Kovang (506).

5.9.21.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ingen fredninger.

Geologi

Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret sand.

Kulturhistorie

Der er ikke i denne plan foretaget en kulturhistorisk beskrivelse for området.

Naturskov

Kovang er ikke omfattet af naturskovsstrategien.

Jagt

Der drives ikke jagt i skoven.

Friluftsliv

Der er ikke udlagt hundeskov.

5.9.21.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Arealet skal virke som rekreativt område omkring Fredensborg by.

5.9.21.3. Driften i den kommende planperiode

Der er ingen arealer til særlig behandling. Der fortages ingen foryngelser og den meget begrænsede hugst, der skal foretages, fremgår af tabellen herunder (~21 m3/år).

Tabel 5.55
Planlagt hugst (i m3) i Kovang.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

124

14

0

17

155

UH

104

62

63

0

229

I alt

228

76

63

17

384

/år

13

4

4

1

21


5.9.22. Fredensborg skovene

Fredensborg skovene ligger i tæt tilknytning til Fredensborg by og omfatter idag Fredensborg Lund, Store Veksebo Holm og Lille Veksebo Holm.

[Her ses oversigtskort over Fredensborg Skovene (507).]

Figur 27.
Oversigtskort over Fredensborg skovene (507).

Fredensborg Lund (ca 5 ha) ligger i selve byen med bebyggelse til tre sider og består af en 200 år gammel bøgebevoksning, samt lidt el og ask i et hjørne.

Store Veksebo Skovholme består af gl. bøg iblandet lærk. Denne skov ligger umiddelbart nordøst for Fredensborg by.

Få hundrede meter længere mod nordøst ligger Lille Veksebo Skovholm. Denne skov udgør et areal på godt 1 ha med bøg fra 1859 iblandet ær og ask. Samlet ser det ud som vist herunder.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

11.50

Bøg

11.50

 

 

 

 

ASK ask

0.60

Ask og Ær

0.60

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

12.10 *

 

 

 

 

VEJ vej

0.20

Ubevokset

0.20 *

 

 

 

 

Total

 

 

12.30 **


5.9.22.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ingen fredninger i skovene.

Geologi

Fredensborgskovene ligger i et morænelandskab, der er karakteriseret ved mange småbakker. Landskaber her øst for Fredensborg har endvidere såkaldt dødisrelief, hvilket vil sige, at det er præget af is, der har ligget længere end de tilbagetrækkende ismasser. Dødislandskaber er præget af huller og flade bakker. Jordbunden i skovene varierer fra mor til muld inden for hver enkelt skov.

Kulturhistorie

Der er ikke i denne plan foretaget en kulturhistorisk beskrivelse for området.

Naturskov

Fredensborg Lund og Store Veksebo Holm drives som plukhugst i henhold til naturskovsstrategien. Fredensborg Lund er udvalgt pga af sine godt 220 årige bøge, der står som overstandere for en naturlig opvækst af løvtræer.

Jagt

Der drives ikke jagt i Fredensborgskovene.

Friluftsliv

Der er udlagt hundeskov i Fredensborg Lund såvel som i Veksebo Holme.

5.9.22.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Arealet skal virke som rekreativt område omkring Fredensborg, hvor en passende balance mellem den naturnære plukhugsttilstand og hensynet til at publikum kan færdes sikkert søges opnået.

5.9.22.3. Driften i den kommende planperiode

Det er kun plukhugstarealerne der er arealer til særlig behandling, i alt 10,8 ha. Der planlægges i perioden ingen forskydninger i træartssammensætningen. Hugsten fremgår af tabellen herunder.

Tabel 5.56
Planlagt hugst (i m3) i Fredensborg Skovene.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

269

0

0

0

269

UH

288

0

97

57

442

I alt

557

0

97

57

711

/år

31

0

5

3

40


Se Her!

5.9.23. Knorrenborg Vang

Knorrenborg Vang er en 109 ha stor blandingsskov domineret af bøg, rødgran og eg. Skoven har mange fugtige lokaliteter og gennemskæres i den sydlige ende af Langstrup Å. I denne sydlige ende findes også flere mindre søer samt eng- og moseområder. En lille sø omgivet af mose findes endvidere i skovens vestlige udkant.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

32.00

Bøg

32.00

 

 

 

 

EG eg

18.40

Eg

18.40

 

 

 

 

ASK ask

1.90

 

 

ÆR ær o.l.

1.00

Ask og Ær

2.90

 

 

 

 

BIR birk

3.00

 

 

EL el

1.80

Andet løv

4.80

 

 

 

 

RGR rødgran

37.80

Gran

37.80

 

 

 

 

Ialt produktiv skov

 

 

95.90 *

 

 

 

 

ENG eng

3.10

 

 

AGE ager

2.60

 

 

MOS mose

2.60

 

 

VEJ vej

1.90

 

 

SØ sø

1.50

 

 

SLE slette

1.20

 

 

HUS hus og have

0.20

Ubevokset

13.10 *

 

 

 

 

Total

 

 

109.00 **


Bøgebevoksningerne findes især på skovens tørre højdedrag. Egebevokningerne ligger også overvejende tørt, hvorimod de fugtige lavtliggende områder er præget af rødgran, el og ask.

Knorrenborg Vang ligger få hundrede meter sydøst for Asmindrød by, 3 km øst for den sydlige ende af Esrum sø.

[Her ses oversigtskort over Knorrenborg Vang (508).]

Figur 28.
Oversigtskort over Knorrenborg Vang (508).

5.9.23.1. Statusbeskrivelser

Regionplan, fredninger m.v.

Der er ikke planlagt forskrifter ifølge regionplanlovern, og der er ingen fredninger i Knorrenborg Vang.

Geologi

Knorrenborg Vang ligger i et morænelandskab. Området er derfor kuperet med mange små bakker. Jordbunden er på de højtliggende lokaliteter overvejende grus, på de lavtliggende sand. Både sand og grus er smeltevandsaflejringer.

Kulturhistorie

Der er ikke i denne plan foretaget en kulturhistorisk beskrivelse for området.

Naturskov

Knorrenborg Vang er ikke del af naturskovsstrategiens særligt beskyttede lokaliteter.

Jagt

Jagten forestås af distriktet.

Friluftsliv

I 1980 var besøgsintensiteten på 13 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 58% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer intensiteten til 23 timer pr. ha pr. år. Der er ikke udlagt hundeskov.

Knorrenborg Vang er upeget til såkaldt B-skov, hvor organiserede aktiviteter i videst muligt omfang undgås.

Knorrenborg Vang er i stigende grad benyttet til ridning, og presset herfra er betydeligt.

5.9.23.2. Langsigtede mål for driften af arealet

Knorrenborg Vang er et velarronderet produktionsareal og bibeholdes som sådant, uden driftsindskrænkninger der går ud over de generelle forskrifter. Arealets landskabelige udformning gør området til et attraktivt sted for dyr. Arealet er som nævnt kuperet og indeholder mange lavtliggende områder, som er naturlige vådbundarealer. For at tilgodese vilde dyr og planter skal disse områder på sigt reetableres som naturlige vådbundsarealer.

5.9.23.3. Driften i den kommende planperiode

I Knorrenborg Vang findes 7,2 ha naturaler som er til særlig behandling i perioden. Desuden findes 1,9 ha med flådeege plantet i 1839 (afd. 365 a). Arealet er administrativt fredet.

Se Her!

Foryngelser

Løvtræsandelen øges på bekostning af rødgran og der etableres 13,1 ha §3-områder.

Tabel 5.57
Forskydning i arealanvendelsen i Knorrenborg Vang.

Status

Planlagt driftsklasse

Driftsklasse

Bøg

Andet nål

Ubevokset

Forynget ialt

 

 

 

 

 

Bøg

6.90

-

-

6.90

Eg

5.30

-

0.80

6.10

Gran

-

8.00

12.30

20.30

 

 

 

 

 

Budget ialt

12.20

8.00

13.10

33.30


Se Her!

Hugsten

Konsekvensen hvad hugsten angår ses herunder. Den årlige hugst bliver på 663 m3.

Tabel 5.58
Planlagt hugst (i m3) i Knorrenborg Vang.

 

Bøg

Eg

Andet løv

Nål

I alt

HS + OS

2087

1216

0

5343

8646

UH

1387

687

544

670

3288

I alt

3474

1903

544

6013

11934

/år

193

106

30

334

663


5.9.24. Grøn Lholt Vang

Grønholt Vang ligger umiddelbart syd for Fredensborg by i en afstand af knap 1 km fra Esrum sø. Skoven gennemskæres både af Hillerødvej og jernbanen, Hillerød-Helsingør. Umiddelbart syd for skoven ligger Grønholt trinbræt.

[Her ses oversigtskort over Grønholt Vang (509).]

Figur 29.
Oversigtskort over Grønholt Vang (509).

Skoven der er 237,7 ha består hovedsaligt af bøgebevoksninger, men også eg og rødgran præger skovbilledet. I det 13 ha store fugtige område omkring Lygtemose, syd for jernbanen, findes en del birk. I Grønholt Vangs østlige del, Tulstrup Hegn, er der flere moser kaldet: Fandens mose, Dæmningsmosen, Lunde mosen og Tulstrup mosen.

Træart/anvendelse

Areal

Driftsklasse

Areal

 

 

 

 

BØG bøg

103.50

Bøg

103.50

 

 

 

 

EG eg

29.90

Eg

29.90

 

 

 

 

ÆR ær o.l.

7.20

 

 

ASK ask

0.60

Ask og Ær

7.80

 

 

 

 

BIR birk

14.50

Andet løv

14.50

 

 

 

 

RGR rødgran

43.90

 

 

SGR sitkagran

6.20

Gran

50.10

 

 

 

 

NGR nordmannsgran

4.50

Ædelgran

4.50