Retur til styrelsens hjemmeside

 

Beskyt den vilde flora langs kysterne


Planters indvandring og tilpasning i den danske natur

Nye planter – en gammel historie
Der er altid kommet nye planter til Danmark, enten med hjælp fra mennesket eller med fugle, pattedyr eller hav- og luftstrømme. Størstedelen af alle danske planter er kommet til efter at isen trak sig tilbage for 12-14.000 år siden. Frø og vegetative plantedele er bragt til landet, og planterne har efterfølgende fået fat, fordi de rette vækstvilkår har været til stede. Omkring halvdelen af vore nuværende plantearter er introduceret af mennesker.

Ændringer i vækstforholdene er en proces som aldrig slutter, da naturen er under stadig forandring.

Årsagen til ændringer kan være klimaforandringer, land- og havstigninger, menneskeskabte forandringer og naturlig succession (det forhold, at naturtyper ændres over tid som f.eks. når en sø bliver til en mose).

Evolutionen (udviklingen over tid) af planter og dyr sker i et samspil mellem de planter og dyr, der er i et område. Området kan være større eller mindre og inden for dette vil konkurrencen om ressourcerne betyde, at arterne "tilpasser sig hinanden".

Nye planter er normalt naturligt indvandret fra naboregioner og ikke fra verdensdele og områder adskilt af barrierer såsom oceaner og bjergkæder. Dette har medvirket til at udvikle specielle plantearter og plantesamfund i de forskellige verdensdele. Denne isolation og naturlige udvikling er imidlertid truet af en globalt blanding af arter, som ved menneskets hjælp har krydset naturlige barrierer. Det gælder f.eks. Rynket Rose, der næppe på naturlig måde var kommet til Danmark fra nordøstasiatiske Stillehavskyster.

Rynket Rose betegnes som en invasiv art, d.v.s. en art, der helt bemægtiger sig områder og fortrænger de naturligt hjemmehørende plantesamfund. Når planterne spreder sig i et om- fang som Rynket Rose kaldes det også for bio-invasion.

Integration eller invasion. Mangfoldighed eller ensartethed
Der er stor forskel på, hvordan de indførte eller indvandrede planter tilpasser sig den allerede eksisterende, naturlige bevoksning i landet.

De fleste finder sig til rette i fællesskab med andre planter, ofte gennem en langsommelig tilpasningsproces. Andre forsvinder hurtigt igen.

Men de invasive buske og urter udkonkurrerer de oprindelige plantearter, hvor de vinder frem med deres massive og hurtige vækst. Naturlige og halvnaturlige økosystemer, som vi finder værdifulde og bevaringsværdige, bliver begrænset i størrelse og i værste fald udryddet. Det betyder, at biodiversiteten mindskes. Naturen bliver mere ensformig. De sjældne arter får færre og mindre levesteder og har derfor større risiko for at uddø.

De indførte arter kan også mindske bredden af den genetiske variation. Krydsninger, som følge af tilførte gener udefra, kan ændre og svække den lokalt tilpassede genpulje.

Indflydelsen på den øvrige fauna
Til et bestemt plantesamfund er også tilknyttet bestemte insektsamfund, der igen tiltrækker anden fauna. Når Rynket Rose fjerner alsidige plantesamfund, fjerner den derfor også de tilknyttede og alsidige samfund af insekter, krybdyr, fugle osv.

Der er ingen insektarter, der alene er afhængig af Rynket Rose, dvs. ingen insektarter ville forsvinde, hvis planten blev udryddet. Dette gælder derimod ikke for mange andre plantearter, som er truet af Rynket Rose. Her er der ofte tilknyttet insekter, der kun kan overleve på særlige planter eller i det miljø, som plantesamfundene har skabt (se inderside af omslag bagest i hæftet).

Rynket Rose kan også forringe ynglebiotoper for fugle, f.eks. kyster med rullestensstrande, der er en foretrukket ynglebiotop for Lille Præstekrave og Dværg-Terne.

>Mange indførte planter, som spredes i den danske natur, tilpasser sig de allerede eksisterende plantesamfund i modsætning til f.eks. Rynket Rose. Det gælder den 2-3 meter høje Filtet Kongelys, der her er omgivet af Dag-Pragtstjerne, Perikon, Gul Snerre og Skov-Løg. Filtet Kongelys er indført som lægeplante. (Akvarel fra Vorsø Kalv af Jens Gregersen fra bogen 'Blomsternes Danmark' af Jens Gregersen og Bernt Løjtnant. Gyldendals Forlag).

Mange indførte planter, som spredes i den danske natur, tilpasser sig de allerede eksisterende plantesamfund i modsætning til f.eks. Rynket Rose. Det gælder den 2-3 meter høje Filtet Kongelys, der her er omgivet af Dag-Pragtstjerne, Perikon, Gul Snerre og Skov-Løg. Filtet Kongelys er indført som lægeplante. (Akvarel fra Vorsø Kalv af Jens Gregersen fra bogen "Blomsternes Danmark" af Jens Gregersen og Bernt Løjtnant. Gyldendals Forlag).