Retur til styrelsens hjemmeside

 

Beskyt den vilde flora langs kysterne


Indførte og aggressive plantearter bør ikke anvendes ved plantning i det åbne land

De indførte og aggressive arter
Rynket Rose står sammen med bl.a. Kæmpe-Bjørneklo øverst på listen over aggressive arter, der skal sættes ind overfor. Der har længe været forskellige initiativer i gang for at begrænse udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo. De mest aggressive arter er nævnt i skemaet på modstående side.

En gåde
Erfaringerne viser, at de aggressive arter først er blevet rigtig dominerende og udbredte – eller invasive – når de har været i landet i et stykke tid og normalt har optrådt i små bestande. Det er lidt af en gåde. Rynket Rose blev første gang observeret i den danske natur i 1875. Men det var først i forbindelse med de store sommerhusudstykninger fra begyndelsen af 1950-erne, at den satte ind med en kraftig og dominerende vækst over større area- ler. Der er ingen sikre forklaringer på, hvorfor det forholder sig således. Lignende erfaringer er der med andre planter. Derfor er det nødvendigt nøje at overvåge udbredelsen af indførte pryd- planter i den danske natur. I skemaet på modstående side er nævnt en række arter, som har muligheder for at udvikle sig som aggressive.

Kæmpe-Bjørneklo er en aggressiv plante ligesom Rynket Rose. Den danner 3-4 meter høje, tætte bestande og breder sig hurtigt ud over store områder, hvor den skygger alle andre planter bort. Den blev, ligesom Rynket Rose, også bragt til landet som prydplante for ca. 150 år siden. Den har ingen naturlige fjender i den danske natur. Hvis plantens massive udbredelse skal standses, er det derfor nødvendigt, at mennesket griber ind.

Kæmpe-Bjørneklo er en aggressiv plante ligesom Rynket Rose. Den danner 3-4 meter høje, tætte bestande og breder sig hurtigt ud over store områder, hvor den skygger alle andre planter bort. Den blev, ligesom Rynket Rose, også bragt til landet som prydplante for ca. 150 år siden. Den har ingen naturlige fjender i den danske natur. Hvis plantens massive udbredelse skal standses, er det derfor nødvendigt, at mennesket griber ind.

Glansbladet Hæg er indført som prydplante fra Nordøstamerika. På grund af hårdførheden er den også anvendt i læ- og vildtplantninger. Det er en smuk, frodig plante med smalle blanke blade og hvide blomsterklaser, som udvikler sortrøde stenfrugter, der ligner bær. De ædes af fugle hvorved frøene spredes. Planten invaderer heder, skove og udyrkede områder på let jord. På åbne arealer danner den hurtigt store og dominerende krat. Den tåler tørke, vind og skygge. Den kan bedst bekæmpes ved opgravning.

Glansbladet Hæg er indført som prydplante fra Nordøstamerika. På grund af hårdførheden er den også anvendt i læ- og vildtplantninger. Det er en smuk, frodig plante med smalle blanke blade og hvide blomsterklaser, som udvikler sortrøde stenfrugter, der ligner bær. De ædes af fugle hvorved frøene spredes. Planten invaderer heder, skove og udyrkede områder på let jord. På åbne arealer danner den hurtigt store og dominerende krat. Den tåler tørke, vind og skygge. Den kan bedst bekæmpes ved opgravning.

Japan Pileurt – på fotoet nedenfor – er sammen med Kæmpe-Pileurt indført fra Asien som prydplanter. De har store lysegrønne blade og høje smukke og frodige vækster – 1-2 og 2-3 meter. Pileurterne fortrænger al vegetation fra voksestederne og er meget vanskelige at komme af med. De er meget hårdføre og tåler tørke, saltpåvirkning, vind og ikke mindst dyb skygge. På et år kan den sætte op til 7 meter lange rodudløbere, der kan krydse veje og mørke krat og sågar skyde op gennem asfalt og beton. Rodudløberne kan trives helt ned til 2 meters dybde. Pileurterne har et omfattende og dybt rodsystem, der skal graves op, hvis planten skal bekæmpes. Jorden skal desuden grundig sorteres. Et enkelt stykke rodudløber på 1 cm kan skabe et nyt krat. I mange lande anses planterne for umulige at bekæmpe. Planterne formerer sig i Danmark kun ved hjælp af rodudløbere. Det kan frygtes, at en tilpasning til det danske klima vil medføre, at de også vil producere spiredygtige frø. Pileurterne kan på sigt blive et lige så stort problem ved kysterne som inde i land.

Japan Pileurt – på fotoet nedenfor – er sammen med Kæmpe-Pileurt indført fra Asien som prydplanter. De har store lysegrønne blade og høje smukke og frodige vækster – 1-2 og 2-3 meter.
Pileurterne fortrænger al vegetation fra voksestederne og er meget vanskelige at komme af med. De er meget hårdføre og tåler tørke, saltpåvirkning, vind og ikke mindst dyb skygge.
På et år kan den sætte op til 7 meter lange rodudløbere, der kan krydse veje og mørke krat og sågar skyde op gennem asfalt og beton. Rodudløberne kan trives helt ned til 2 meters dybde. Pileurterne har et omfattende og dybt rodsystem, der skal graves op, hvis planten skal bekæmpes. Jorden skal desuden grundig sorteres. Et enkelt stykke rodudløber på 1 cm kan skabe et nyt krat. I mange lande anses planterne for umulige at bekæmpe.
Planterne formerer sig i Danmark kun ved hjælp af rodudløbere. Det kan frygtes, at en tilpasning til det danske klima vil medføre, at de også vil producere spiredygtige frø. Pileurterne kan på sigt blive et lige så stort problem ved kysterne som inde i land.

Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en observationsliste med de værste aggressive planter samt planter, der har mulighed for, at udvikle sig som aggressive.

De værste aggressive planter,som i dag findes i den danskenatur. Skov- og Naturstyrelsengiver bekæmpelsen af dissearter højeste prioritet. Udvalgfra listen Plantearter med mulighed for at udvikle sig til aggressive planter. Disse planter optræder påSkov- og Naturstyrelsens observationsliste. Udvalg fra listen.
- Kæmpe-Bjørneklo
- Rød Hestehov
- Glansbladet Hæg
- Rynket Rose
- Japan Pileurt
- Kæmpe-Pileurt
- Småblomstret Balsamin
- Kæmpe-Balsamin
- Mangebladet Lupin
- Kanadisk Gyldenris
- Sildig Gyldenris
- Rævehale-Spirea
- Pilebladet Spirea
- Rams-Løg