Retur til styrelsens hjemmeside

 

Beskyt den vilde flora langs kysterne


Egnskarakteristiske og hjemmehørende plantearter bør anvendes ved plantninger i det åbne land

Hvilke plantearter skal man vælge til nye plantninger?
To ting bør være afgørende ved nye plantninger: Det umiddel- bare formål med plantningen samt et bredere naturmæssigt perspektiv. Det betyder f.eks., at læplantninger skal bestå af planter og træer, der rent faktisk er i stand til at skabe læ samtidig med, at de anvendte arter er hjemmehørende og karakteristiske for egnen.

Hjemmehørende og egnskarakteristiske arter
Hvordan finder man ud af, hvilke arter, der er hjemmehørende og karakteristiske for en bestemt egn? Man kan her dels under- søge, hvilke arter der vokser naturligt på egnen, dels søge råd hos fagfolk og myndigheder.

Undersøg f.eks. hvilke planter der findes på egnen, og som vokser i et fællesskab med andre planter. Prøv især at se på naturligt bevoksede arealer, der i årtier har ligget hen uden menneskelig indgriben. De planter, der har etableret sig her, er formentlig også de planter, som egnen giver optimale vækstvilkår. Se også hvilke arter der f.eks. har klaret sig i gamle, levende hegn og i skovbryn. Søg evt. råd hos lokale skovdistrikter, amterne eller kommunerne, og forsøg at finde planteskoler, der sælger buske og træer, der stammer fra lokalt plantemateriale. Skemaet neden for viser en række plantearter, der kan anbefales ved plantninger i det åbne land – og en række arter der ikke kan anbefales.

Roser der kan anbefales som erstatning for Rynket Rose, såfremt de er egnskarakteristiske.

Blågrøn Rose er bl.a. velegnet til beplantning på mager bund, på overdrev og i grønklitterræn. Blomstrer rigt med lysrosa blomster. Hybenet har et smukt farveskift under modningen og er eftertragtet af mange fugle.

Blågrøn Rose er bl.a. velegnet til beplantning på mager bund, på overdrev og i grønklitterræn. Blomstrer rigt med lysrosa blomster. Hybenet har et smukt farveskift under modningen og er eftertragtet af mange fugle.

Blød Filt-Rose. Samme voksesteder som Blågrøn Rose. Blomstrer med mørkt rosa blomster og får smukke højrøde hyben. Frugterne er eftertragtet af mange fugle.

Blød Filt-Rose. Samme voksesteder som Blågrøn Rose. Blomstrer med mørkt rosa blomster og får smukke højrøde hyben. Frugterne er eftertragtet af mange fugle.

Eksempler på arter, der har andre egenskaber end roserne og som kan anbefales til beplantninger, såfremt de er egnstypiske.

Havtorn trives på kalkpåvirket bund i den grønne klit og på kystskrænter og overdrev. De gule frugter, der sidder længe på planten, er rige på C-vitaminer. Frugterne spises af mange fuglearter, rådyr, ræv og hare.

Havtorn trives på kalkpåvirket bund i den grønne klit og på kystskrænter og overdrev. De gule frugter, der sidder længe på planten, er rige på C-vitaminer. Frugterne spises af mange fuglearter, rådyr, ræv og hare.

Almindelig Gedeblad. Planten trives i mere muldrig jord og forekommer ofte på skov- og plantagebund ved kysten samt i kystnære krat i Vestjylland. Den vil være anvendelig i buskadser, hvor den vil slynge sig op ad øvrige buske. Planten har smukke blomster og en lang blomstringstid fra juni til september. Frugterne skifter fra sort til gennemsigtigt rødt (som ribs).

Almindelig Gedeblad. Planten trives i mere muldrig jord og forekommer ofte på skov- og plantagebund ved kysten samt i kystnære krat i Vestjylland. Den vil være anvendelig i buskadser, hvor den vil slynge sig op ad øvrige buske. Planten har smukke blomster og en lang blomstringstid fra juni til september. Frugterne skifter fra sort til gennemsigtigt rødt (som ribs).

Plantearter der kan anbefales som erstatning for Rynket Rose, såfremt de er egnskarakteristiskePlantearter der har andre egenskaber end Rynket Rose, men som kan indgå i plantninger, såfremt de er egnskarakteristiskePlantearter, der ikke kan anbefales til plantninger i det åbne land
Klit-Rose (Rosa. pimpinellifolia)Blød Filt-Rose (R. villosa) Æble-Rose (R. rubiginosa) Blågrøn Rose (R. dumalis) Rubladet Rose (R. obtusifolia) Hunde-Rose (R. canina)Glansbladet Rose/Virginiarose (R. virginiana)Havtorn (Hippophae rhamnoides)Almindelig Gedeblad (Lonicera periclymenum) Gråris/Krybende Pil (Salix arenariae/Salix repens)Korbær (Rubus caesius)Hvidtjørn (Crataegus monogyna) Slåen (Prunus spinosa)Skov-æble, Vild Æble (Malus sylvestris) Ene (Juniperus communis)Bjerg-Fyr (Pinus mugo)Contorta-Fyr, Klit-Fyr (Pinus contorta) Sitka-Gran (Picea sitchensis) Gyvel (Cytisus scoparius) Samt arterne nævnt i skemaet på side 13.