Retur til styrelsens hjemmeside

 

Håndbog om Miljø og Planlægning - boliger og erhverv i byerne


Afsnit 3
Model for adskillelse af forskellige aktiviteter - afstandszoning

illustration

En målrettet zoning af erhvervsområderne med adskillelse af forurenende og mindre forurenende aktiviteter kan bidrage til at fremtidssikre områderne som erhvervsområder og undgå nabokonflikter.

Dette afsnit beskriver en metode til at gennemføre en sådan zoning.

Lige siden de første større byplaner blev udarbejdet i starten af 1900 tallet, har man benyttet sig af zoning under en eller anden form. I starten var hensigten at sikre, at virksomheder og boliger blev lokaliseret med en vis indbyrdes afstand, eller måske i to forskellige områder.

Zoningsbegrebet knytter sig til forestillingen om, at forurening bekæmpes gennem fortynding af forureningen, så forureningsniveauet derved bliver acceptabelt. Det er tanken, at forureningen i form af f.eks. støj eller lugt ved at holde afstand fortyndes og dermed dæmpes, inden den når boligområdet.

Fortyndingsprincippet er som bærende miljøprincip senere erstattet med renere teknologiprincippet, som indebærer at forureningen begrænses ved kilden gennem anvendelse af renere produkter og teknologi. Samtidig er der bl.a. som følge af ændringerne i erhvervsstrukturen, med færre produktionsvirksomheder og flere kontorlignende virksomheder, kommet større fokus på at udvikle byområder med en blanding af virksomheder, boliger og institutioner. Når der alligevel fortsat er grund til at arbejde med "afstandszoning efter virksomhedsklassifikation" skyldes det flere forhold.

For det første foregår langt den største del af den fysiske planlægning i de eksisterende byer, som overvejende er planlagt på baggrund af den funktionalistiske byplantradition med adskillelse af funktionerne. Der er derfor i planlægningen behov for metoder, der kan håndtere disse byområder, indtil de om formentlig mange år skal underkastes en omfattende byomdannelse, der medfører ændring i anvendelsen.

For det andet er der en række forureningsgener, som det enten ikke er muligt eller som der ikke er politisk opbakning til at begrænse ved kilden. Det kan f.eks. dreje sig om støj fra lastning og losning af varebiler eller om ikke-sundhedsskadelige lugtgener fra f.eks. fødevarevirksomheder.

For det tredje vil en integration med mere følsomme funktioner, der stiller andre krav til omgivelserne være problematiske for f.eks. mange egentlige produktionsvirksomheder samt store transportvirksomheder.

Princippet om afstandzoning gennem virksomhedsklassifikation kan, på trods af at princippet bygger på en efterhånden forældet tankegang, således med fuld ret anvendes i den fysiske planlægning. Princippet bygger dels på, at kommunen foretager en miljømæssig vurdering af hvilken klasse, virksomheden kan indplaceres i, og dels foretager en byplanmæssig vurdering af hvilke arealer, der er egnet til lokalisering af de enkelte virksomheder.

Idet følgende beskrives de to indgange.

VIRKSOMHEDSKLASSIFIKATION

Virksomhedsklassifikationen er udarbejdet af Miljøstyrelsen som et hjælperedskab til planlægningen, herunder zoning, dvs. lokalisering af nye virksomheder indenfor et erhvervsområde. I forbindelse med vurderingen af de enkelte virksomheders miljøbelastning er der opstillet syv klasser, hvori de beskrevne virksomhedstyper er indplaceret. Til hver klasse knytter der sig en anbefalet mindste beskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse, som kan anvendes i planlægningssituationen.

De angivne forureningsniveauer bygger på erfaringer om det udslipsniveau, der findes i dag, eller som kan forventes i de nærmeste år.

Den foreslåede klassificering er fastsat med henblik på at minimere gener fra støj og ufarlige udslip af forureninger (især lugt), og den dækker ikke vurdering af uheldssituationer som f.eks. brand eller eksplosion. Med hensyn til sundhedsskadelig luftforurening er det Miljøstyrelsens krav i luftvejledningen, at der overalt skal være en god luftkvalitet. Således er dette forhold ikke en lokaliseringsparameter. Æstetiske, landskabsmæssige konsekvenser er heller ikke dækket af klassifikationen, og er i øvrigt heller ikke omfattet af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Afstandene (klassificeringen) er skønsmæssigt fastsat. De udtrykker alene Miljøstyrelsens anbefalinger med hensyn til, hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem virksomhedstypen og boliger, hvis man skal undgå, at boliger påføres væsentlige gener, eller at virksomheden senere kan blive stillet overfor nye, større miljøkrav. Ved at overholde disse minimumsafstande mellem boliger og arealer planlagt til de respektive virksomhedstyper vil der være skabt en rimelig grad af sikkerhed mod fremtidige ulemper i omgivelserne.

Klassificeringen skønnes at gælde for en typisk virksomhed i den pågældende branche. For nogle virksomheder er der i klassificeringen ikke angivet én klasse men flere. Dette skal illustrere, at der er stor variation inden for virksomhedstypen. Hvis man i en konkret planlægningssag har kendskab til de virksomheder, som ligger eller som skal indplaceres i området, skal dette kendskab derfor udnyttes til fastlæggelse af afstandsgrænser i stedet.

Der kan forekomme konkrete situationer, der berettiger til en anden klassificering end den angivne, f.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det normale. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs en kortere nødvendig afstand i forhold til boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere, dvs med en større afstand, hvis der er tale om en mere end normalt belastende virksomhed.

Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men der er tale om, at hvis afstanden tillades kortere end den angivne, må det ske ud fra oplysninger om, at de faktiske forureningsforhold er bedre end gennemsnitligt for den pågældende branche.

KLASSIFIKATION AF VIRKSOMHEDER I EKSISTERENDE OMRÅDER

Hvis man fra kommunal side ønsker at udarbejde en ny lokalplan med bestemmelser om afstandszoning for et eksisterende erhvervsområde, skal man foretage en klassifikation af virksomhederne i området. Det bør fremgå af lokalplanen, hvilken klasse den enkelte virksomhed tilhører, ligesom det bør fremgå, hvilken vurdering man har lagt til grund i forbindelse med de tilhørende afstandskrav.

figur

Afstandsklasser

Der opereres med 7 klasser og disse klassers anbefalede afstand til boligområder:

Klasse 10 meterforretninger, liberale erhverv,
  kontorer og småværksteder
  med butik.
Klasse 220 meterbogbinderier, elektronik-
  værksteder og. f.eks. labora-
  torier.
Klasse 350 meterhåndværksprægede virksom-
  heder og visse service-
  virksomheder.
Klasse 4100 meterlevnedsmiddelfabrikker og
  mindre, overfladebehandl-
  ende virksomheder, herunder
  autolakkerier.
Klasse 5150 metermaskinfabrikker, beton-
  fabrikker og farve- og lak-
  industrivirksomheder.
Klasse 6300 meterasfaltfabrikker, slagterier,
  større maskin- og beton-
  fabrikker samt jernstøberier
Klasse 7500 metermedicinal- og pesticid-
  produktion og kraft- og stål-
  valseværker.

Forureningen fra de enkelte virksomheder bør i sådan en situation vurderes konkret i stedet for automatisk at benytte den branchevise klassificering. Inden for en branche kan der være betydelige forskelle i karakteren af den enkelte virksomheds forurening. Virksomhedsklassificeringen, som Miljøstyrelsen har udarbejdet, bør derfor kun anvendes som støtte til fastsættelse af afstandsgrænser til planlægningsbrug for eksisterende virksomheder.

Den klasse, som virksomheden indplaceres i, er kun af registrerende karakter og har ingen betydning for virksomhedens fremtidige drift. Klassificeringen benyttes til at fastlægge de planlægningsmæssige rammer. Dette gælder også selvom virksomheden bliver indplaceret i en højere klasse end det er tanken at tillade i lokalplanen på det pågældende sted. Den ny lokalplan med zoning vil kun have betydning for lokalisering af nye virksomheder i fremtiden.

Valget af klasse for en bestemt virksomhed og dermed beskyttelsesafstand kan være udtryk for et bestemt ambitionsniveau, f.eks. med henblik på at opnå stor sikkerhed for at undgå senere miljøkonflikter. Er der omvendt tale om en placering, der er afstemt nøje i forhold til det eksisterende aktivitetsniveau, betyder det som oftest krav om særlige miljøinvesteringer og renere teknologi, hvis den pågældende virksomhed senere ønsker at ændre produktionen.

KLASSIFIKATION AF VIRKSOMHEDER I NYE OMRÅDER

I nye områder, hvor der ikke i forvejen er virksomheder, vil klassifikationen ofte være væsentlig mere simpel. Når lokalplanen er udarbejdet, og en ny virksomhed udviser interesse for at lokalisere sig i området, skal man fra kommunens side vurdere virksomheden med henblik på at indplacere den i en af de syv klasser. Også her kan et mere detaljeret kendskab til den forventede forurening fra den ny virksomhed udnyttes til at begrunde en afvigelse fra den branchevise klassificering.

Registrering af fysiske forhold

Registrering af miljøforhold

Herefter kan man i forbindelse med den byplanmæssige sagsbehandling vurdere, hvilket område virksomheden kan lokaliseres i.

AFSTANDSZONING

Afstandszoning kan i princippet anvendes på alle erhvervsområder, men er dog mest relevant i erhvervsområder af en vis størrelse.

Er erhvervsområdet beliggende i nærheden af følsomme naboer, som boliger, kan en differentieret anvendelse af området forhindre miljøkonflikter. De aktiviteter, som ikke giver anledning til miljøkonflikter lokaliseres nærmest de følsomme naboer, og de der belaster, længst væk. Herved inddeles området i zoner, således at forureningen fra de mest belastende virksomheder kan blive dæmpet eller fortyndet ved hjælp af mellemliggende arealer for mindre belastende virksomheder f.eks. kontorer. Zoning af erhvervsområder kan derfor også bruges til at undgå at udlægge store afstandsbælter, som i realiteten kun fungerer som adskillelse mellem forurenende virksomheder og følsomme naboer til området.

En omhyggelig zoning i planlægningen, sammenholdt med forpligtelsen ifølge miljøbeskyttelsesloven til at lokalisere miljømæssigt hensigtsmæssigt giver et godt grundlag for administrationen af tilladelser til at påbegynde erhvervsvirksomhed i disse områder.

I mange situationer kan det være hensigtsmæssigt at overveje, om der bør gennemføres en zoning af erhvervsområdet ikke kun på grund af følsomme naboer, men også af hensyn til virksomhederne selv. En optisk virksomhed og et stensliberi vil ikke udgøre et godt naboskab, ej heller en administrativ virksomhed og stærkt lugtende produktioner.

Skitse til lokalplan

Lokalplan

Ovennævnte hensyn er relevante både for nye og for eksisterende erhvervsområder. Selv om et erhvervsområde allerede indeholder flere virksomheder, som ikke er velplacerede, og som derfor skaber miljøproblemer, bør der lægges en plan for en hensigtsmæssig udnyttelse af det samlede område. Ved hjælp af en miljøbegrundet zoning af området, vil man have sikret sig, at etablering af nye virksomheder og store udvidelser af de eksisterende virksomheder sker med skyldig hensyntagen til omgivelserne.

Det må derfor anbefales, at der ved planlægning af både nye og eksisterende erhvervsområder tages stilling til hvilke typer af erhvervsvirksomheder, der ønskes i området. Ved zoneopdeling af erhvervsområder anbefales det at bruge den inddeling i klasser, som er omtalt ovenfor og som uddybes i afsnit 7.

Virksomhedsbeskrivelserne i samme afsnit giver yderligere oplysninger til brug i planlægningssituationen, hvis man vil vide mere om den enkelte virksomheds typiske miljøforhold.

I den situation, hvor der planlægges for en konkret allerede kendt virksomhed, er det ikke virksomhedsbeskrivelsernes data om den pågældende branches miljøforhold, som skal lægges til grund, men den konkrete virksomheds forurening. Således vil anvendelsen af renere teknologi og dermed nedsættelse af virksomhedens forurening radikalt kunne øge mulighederne for virksomhedens lokalisering. Anvendelsen af renere produkter og teknologi kan også muliggøre en større integration af virksomheden i byen, hvilket kan være til fordel både for byen og for virksomheden selv.

AFSTANDSZONING OG UDSTYKNING

I forbindelse med fastlæggelse af de konkrete afstandsgrænser er det hensigtsmæssiget at skelne mellem eksisterende områder og nye områder. Det skyldes, at afstandskravet bør fastlægges i forhold til skel, da miljølovgivningen som hovedregel arbejder med grænseværdier ved skel, og ikke f.eks ved bygningens facade. Den konkrete udstykning i området bliver derfor afgørende for, hvordan zoningen udformes.

Ved planlægning af et jomfrueligt (ubebygget) areal, som man ønsker at zonere, kan det være hensigtsmæssigt at fastlægge en konkret afstand mellem en forurenende virksomhed og miljøfølsomme naboområder, i overensstemmelse med håndbogens anbefalinger. Den konkrete afstand kan diktere en udstykningsplan, der i hovedtræk følger de anbefalede afstande til miljøfølsom anvendelse. Ny bebyggelse kan i lokalplanen gøres betinget af, at man foretager udstykning i overensstemmelse med udstykningsplanen.

I et eksisterende erhvervsområde, hvor det kan medføre vaskeligheder at udarbejde en udstykningsplan og i særdeleshed at realisere den, bør zoningen følge de eksisterende matrikelskel. Kun hvor det forekommer helt meningsløst (f.eks ved meget store grunde) kan dette princip fraviges. Zoningen i sådan et område bliver mere upræcis end i et nyt område og vil sandsynligvis også være mere arealforbrugende.

ANVENDELSESBESTEMMELSER VED ZONING AF ERHVERVSOMRÅDER

Princippet om zoning er anvendt i mange lokalplaner rundt omkring i landet. Der er imidlertid visse problemer forbundet herved.

Klassifikationen af virksomhederne må ikke betragtes statisk. En virksomhed kan ændre sig over tid, og to forskellige virksomheder inden for den samme branche kan sagtens give anledning til så forskellig en miljøbelastning, at de må betegnes som hørende til forskellige miljøklasser. Planbestemmelserne i kommuneplanens rammedel og i lokalplanerne må tage højde for denne fleksibilitet i klassificeringen. Det er således uhensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om lokalisering af forskellige typer virksomheder alene udfra deres miljøklasse. Bestemmelserne bør suppleres med anvendelsesbestemmelser med eksempler på hvilke virksomheder, der ønskes i området. Herudover kan man tilføje bestemmelser om maksimale støjgrænser, der skærper støjgrænserne i forhold til Miljøstyrelsens vejledninger, så der for eksempel alene kan placeres ikke-støjende virksomheder i randen af et større erhvervsområde (se i øvrigt afsnit 5 om anvendelsesbestemmelser).