Retur til styrelsens hjemmeside

 

Håndbog om Miljø og Planlægning - boliger og erhverv i byerne


Afsnit 7
Virksomhedsbeskrivelser

illustration

De følgende beskrivelser er en opdatering og revision af de hidtidige blå sider i Håndbog om miljø og planlægning fra 1991.

Der er lagt vægt på

  • at opdatere med nye lovgivningsmæssige forhold
  • at gøre beskrivelserne mere skematiske og overskuelige
  • at supplere med trafikale lokaliseringsfaktorer

Kapitlet indeholder en ganske kort beskrivelse af 86 typer af virksomheder, anlæg o.l. Beskrivelserne er et hjælpemiddel til planlægningen i de tilfælde, hvor man mangler konkrete oplysninger om den virksomhed, der påtænker at etablere sig. Det omtales hvilke reguleringer, der forventes at gælde for den pågældende virksomhedstype, og de væsentligste, typiske miljøforhold omtales.

Desuden angives der en klasse eller et interval af klasser. Der er 7 klasser, hvor hver klasse svarer til en bestemt anbefalet mindste afstand mellem virksomheden og boliger. Klassificeringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer om miljøforholdene for nyere virksomheder. Klassifikationen angiver, hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem den pågældende virksomhed og boliger i et område for åben og lav boligbebyggelse. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede miljøkrav.

Klasse 10 m afstand
Klasse 220 m afstand
Klasse 350 m afstand
Klasse 4100 m afstand
Klasse 5150 m afstand
Klasse 6300 m afstand
Klasse 7500 m afstand

Det skal pointeres, at tildelingen af klasser til de enkelte virksomhedstyper dækker over et stort område af forskellige forhold; for de fleste brancher gælder det, at der kan være endog meget stor forskel på forureningen fra forskellige virksomheder. Generelt må forventes, at små virksomheder er mindre forurenende (lavere klasse) end store virksomheder med stor produktionskapacitet og mange støjkilder. Det gælder også, at virksomheder, hvor der alene er drift i dagperioden på hverdage, som regel vil have en lavere klasse end virksomheder i døgndrift, eller hvor der er f.eks. varetransport i natperioden eller de tidlige morgentimer. Virksomheder med blot begrænset natdrift kan således ikke påregnes at skulle klassificeres lavere end 4. Virksomheder, som har gjort særlig meget ud af støjdæmpning og støjsvag produktionsteknologi, kan undertiden have en lavere klasse end angivet. Derimod vil man ofte se, at bestående virksomheder har en højere klasse end det fremgår af kapitlet her.

Den generelle beskrivelse af miljøforholdene og tildelingen af klasse kan på ingen måde erstatte konkrete oplysninger om den forventede forurening, som en ansøger kan komme med i en aktuel sag. Hvis der er tale om vurdering af miljøforholdene for en eksisterende virksomhed, bør der naturligvis benyttes de konkrete oplysninger om virksomhedens forurening, herunder støjbelastning, og ikke de generelle oplysninger i afsnittet her.

For mange af virksomhedstyperne er det støjen, der er dimensionsgivende for klassifikationen. Her kan der benyttes kortere planlægningsafstand, hvis omgivelserne er mindre støjfølsomme end åben og lav boligbebyggelse, som har ligget til grund for klassificeringen. Er der eksempelvis tale om etageboligområder eller områder for blandet bolig- og erhvervsanvendelse, kan afstandene skønsmæssigt halveres. Tilsvarende kan man regne med kortere planlægningsafstande til f.eks. kontor- og butiksområder. Når man reducerer de anbefalede afstande, afskærer man sig imidlertid fra en senere anvendelse af de pågældende områder til f.eks. boliger.

For støjfølsomme naturområder, hvor det er af betydning, at den naturlige stilhed kan opleves af de besøgende, må der regnes med væsentligt længere planlægningsafstande. Der er imidlertid ikke for tiden klarhed over, hvordan støjbelastningen af støjfølsomme naturområder kan beskrives på en hensigstmæssig måde.

TRAFIK

Hver af virksomhedsbeskrivelserne indeholder en klassifikation baseret på modellen for lokalisering i forhold til trafik beskrevet i kapitel 4. Det skal pointeres, at modellens klassifikationer baserer sig på en opdeling af virksomheder ud fra lokaletype og funktioner mere end på de her anvendte brancheopdelinger. For en række brancher findes både rene produktionsvirksomheder, rene administrationsenheder og en blanding heraf. Derfor skal man i konkrete planlægningssituationer benytte de beskrevne lokaliseringsfaktorer med stor varsomhed. Ofte vil det være nødvendigt at gå igennem det beskrevne første trin i metoden beskrevet i afsnit 4 for at finde den rigtige klassifikation. Metoden har som et væsentligt formål at styrke udpegningen af virksomheder, der kan integreres i sammenhængende byområder. For en række virksomhedstyper, som ikke kan integreres, vil lokaliseringen i højere grad afhænge af f.eks. de ovenfor nævnte virksomhedsklasser eller andre specifikke byplanhensyn.

VVM

VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. Anlægsprojekter, som må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, er VVM-pligtige og skal gennemgå en VVM-vurdering, inden der må gives tilladelse til at igangsætte anlægsarbejdet.

VVM-reglerne findes i planloven med bekendtgørelser – især bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 med efterfølgende ændringer. VVM-reglerne for anlæg på land indgår i reglerne for regionplanlægning. Dette indebærer, at regionplanmyndigheden er VVM-myndighed.

Det er kun regionplanmyndigheden, der kan afgøre, om et anlægsprojekt er VVM-pligtigt.

Hvilke anlægsprojekter, der er eller kan være VVM- pligtige, fremgår af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse) samt ændringerne i bekendtgørelse. nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning og bekendtgørelse. nr. 655 af 7. juli 2003. om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning.

Af sidstnævnte bekendtgørelse fremgår det, at anlæg opført på bilag 1 og 2 til samlebekendtgørelsen ikke må påbegyndes, før regionplanmyndigheden har truffet afgørelse om, at anlægget må antages ikke at kunne påvirke miljøet væsentligt, eller der efter en gennemført VVM-vurdering er givet tilladelse til at påbegynde anlægget.

VVM-reglerne vedrører, uanset anlæggets størrelse, nyanlæg samt ændringer på bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg eller andre ændringer, hvis disse kan være tilskade for miljøet.

I de følgende oversigter over anlægstyper er tilkendegivet, hvor på de omtalte bilag til samlebekendtgørelsen anlægget typisk vil være opført. Anlægstyperne på listebekendtgørelsen til miljøbeskyttelsesloven afviger fra anlægstyperne på bilagene til samlebekendtgørelsen. Det har derfor ikke i alle tilfælde været muligt at give en dækkende tilkendegivelse om, hvorvidt en anlægstype kan være VVM-pligtig.

Uanset hvad der er angivet i den følgende oversigt, påhviler det ansøger selv – ved henvendelse til regionplanmyndigheden – at sikre sig overholdelsen af VVM-reglerne.

VEJLEDNING TIL SKEMAERNE

Beskrivelserne af de enkelte brancher eller virksomhedstyper er givet på skemaform, så der hurtigt kan skabes et overblik. Skemaerne har følgende indhold:

  • Virksomhedstype: kort beskrivelse af de karakteristiske forhold for virksomhedstypen, herunder hvilke brancher eller typer af virksomheder, der har tilsvarende forhold
  • Regulering: henvisning til bestemmelser der regulerer den pågældende type af virksomhed, herunder om den omfatter listevirksomheder (som skal miljøgodkendes), om de særlige regler for IPPC- virksomheder gælder, om virksomhederne står på listen over virksomheder, der skal screenes for VVM eller skal gennem VVM procedure.
  • Andre henvisninger: henvisninger til evt. supplerende information om miljøforholdene for den pågældende type af virksomheder.
  • Miljøforhold: oversigt over den miljøbelastning, som virksomhedstypen sædvanligvis giver anledning til, herunder særlige forhold om trafik og risiko.
  • Lokaliseringsfaktorer: hvilke miljøforhold er af betydning for lokaliseringen, tildeling af miljøklasse i forhold til anbefalet afstand til boliger, forslag til trafikklassifikation i sammenhæng med godstrafik, pendling og besøgstrafik, samt evt. særlige lokaliseringshensyn i forbindelse med risiko.

Det bemærkes, at den eksisterende bekendtgørelse vedr. godkendelse af listevirksomhed pr. 1. januar 2005 afløses af Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. Ændringen medfører en forenklet godkendelsesprocedure for langt hovedparten af de godkendelsespligtige virksomheder, og medfører også, at listebetegnelsen er lavet om (bogstavkoden er uændret, nummereringen har nu tre cifre). Ændringen gør ikke læsbarheden af skemaerne mindre relevante.

Affaldsbehandlingsanlæg

Virksomhedstyper Affaldsbehandlingsanlæg dækker over forskellige typer af virksomheder, afhængig af affaldstyper og anlæggets funktion. Det kan bl.a. være anlæg til forbehandling af især industriaffald. Anlæggene omfatterseparering, komprimering, oparbejdning og/eller nedknusning, til f.eks. genanvendelse eller deponering, herunder bl.a. shredderanlæg. Det kan være anlæg for behandling eller oparbejdning af affald eller restprodukter, omlastestationer eller formalingsanlæg. Bemærk, at virksomhedstyper som affalds-modtagelse og genanvendelsesstationer, affaldsforbrændingsanlæg og deponering er beskrevet særskilt.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Anlæg til behandling og oplagring af affald er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K)
IPPC Afhængig af affaldskapacitet og affaldstype er nogle anlæg desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 9 og 10
VVM (bilag 2) Nr. 11b
Andre Regionplanen skal efter Planlovens §6, stk. 3, nr. 2 indeholde retningslinier for beliggenheden af affaldsanlæg. Bekendtgørelse om affald jf. bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000.
Andre henvisninger Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).
Miljøforhold  
Støj Kraftig støj fra neddeling og knusning af fx bygningsaffald. Ellers støj fra håndtering af materialer, sortering og komprimering, samt fra tung trafik.
Luft Støv fra neddeling og knusning af affald, og i øvrigt fra håndtering og oplagring af materialer. Lugt.
Spildevand Fra befæstede arealer, herunder lagerpladser for materialer, kan afstrømmende vand indeholde forurenende stoffer, som f.eks. olie samt opslemmet støv indeholdende bl.a. tungmetaller.
Jord & grundvand Uhensigtsmæssig placering af materialer kan medføre forurening af jorden med risiko for forurening af grundvandet.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Afhængigt af affaldstype, men generelt grundvandsforurening samt støv og støj. Nedknusningsanlæg for byggeaffald, shredderanlæg o.l.: Klasse 7, ellers klasse 4.
Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse X, Y
Risiko  
Andet  


Affaldsforbrændingsanlæg

Virksomhedstyper Affaldsforbrændingsanlæg er jævnt fordelt over hele landet. Brændslet består af dagrenovation, haveaffald, storskrald samt handels- og kontoraffald. Desuden forbrændes i visse anlæg slam fra rensningsanlæg og sygehusaffald. I forbindelse med affaldsforbrændingen produceres varme og el, der kan leveres som fjernvarme, nogle forbrændningsanlæg er derfor tilkoblet store fjernvarmedistributionssystemer.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Anlæg til behandling af affald er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K8). Desuden skal anlæggene opfylde kravene i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003.
IPPC Afhængig af affaldskapacitet er nogle anlæg desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 9 og 10
VVM (bilag 2) Nr. 11b
Andre  
Andre henvisninger Vejledning om begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg: Vejledning nr. 2/1993. Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).
Miljøforhold  
Støj Primært fra tilkørsel af affald. Derudover fra forbrændingen, slaggehåndteringen, ventilationsanlæg.
Luft Røggassen indeholder støv (flyveaske), sure gasser, NOx, tungmetaller og dioxiner. Lugt og støv fra oplag af restprodukter.
Spildevand Hvis røggassen renses ved en våd metode, overføres HCl, HF og en del tungmetaller, især kviksølv (Hg) til det sure spildevand (pH ca. 0). Spildevandet skal neutraliseres og tungmetallerne fældes, inden det ledes til kloak eller recipient.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj især fra den eksterne transport samt lugt. Klasse 5
Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse X, Y
Risiko  
Andet  


Akkumulatorfabrikker

Virksomhedstyper Denne virksomhedstype producerer bl.a. akkumulatorer og kan foretage omsmeltning af akkumulatorer til genbrug. Der findes kun få større og mindre akkumulatorfabrikker i Danmark.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (A12).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Eventuelt nr. 4d
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ventilationsanlæg og intern transport.
Luft Smeltning og bearbejdning frigiver luftforurenende stoffer, hovedsageligt bestående af bly, evt. antimon og organiske opløsningsmidler som f.eks. terpentin.
Spildevand Kan indeholde bly og syrerester.
Jord & grundvand Risiko for forurening ved syrespild. Bly.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Luftforurenende stoffer, især bly. Virksomheder bør placeres i industriområder uden risiko for forurening af grundvandsinteresser og med mulighed for afledning af spildevand til f.eks. kommunalt rensningsan-
  læg.
  Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Anlæg for fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider

Virksomhedstyper Der er i dag etableret enkelte fabrikker i Danmark. De er enten meget store fremstillingsvirksomheder eller mindre virksomheder til pakning m.m. Der er stor forskel i produktions- og forureningsmønster, da der fremstilles mange forskellige slags produkter. Pesticider eller sprøjtemidler er stoffer, som bruges på marken eller i haven for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøderne mod angreb af insekter og andre skadedyr eller mod svampeangreb.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der fremstiller eller aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D6).
IPPC Virksomheder der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 6d og 25
VVM (bilag 2)  
Andre De kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj De væsentligste støjgener stammer fra proces- og ventilationsanlæg, men der er også støj fra intern og ekstern transport.
Luft Luftforurenende stoffer inkluderer lugtstoffer, organiske opløsningsmidler og aktivt støv. Ved de store virksomheder kan der forekomme kraftige lugtgener.
Spildevand Udslip af processpildevand med ofte svært nedbrydelige organiske forbindelser.
Jord & grundvand Potentiel risiko for forurening.
Trafik Godstrafik
Risiko De store virksomheder kan have processer og produkter der er risikobetonede, og derfor er omfattet af risikobekendtgørelsen.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er lugt og udslip af luftforurenende stoffer, samt evt. risiko. Klasse 7. Mindre virksomheder der primært aftapper og pakker: Klasse 3. Virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen vurderes konkret.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden bør placeres i industriområde, hvor eventuelle grundvandsinteresser er velbeskyttede på grund af faren for forurening. Ved placering må der endvidere tages hensyn til evt. nærliggende fødevarevirksomheder på grund af fare for kontaminering. Produktionsvirksomhederne har ofte et omfattende vandforbrug.


Anlæg for fremstilling af farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer til bl.a. levnedsmiddelindustrien

Virksomhedstyper Der findes kun få virksomheder af denne type i Danmark, eksempelvis derivatfabrikker, virksomheder der fremstiller farvestoffer, og én enkelt pektinfabrik.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der ved en kemisk eller en biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer samt virksomheder der ved andre processer producerer mere end eller lig 3000 tons pr. år,er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (D5) Øvrige anlæg er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.
IPPC Virksomheder der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, er desuden IPPC-virksomheder (i-mærkede), forhvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 25
VVM (bilag 2) Nr. 6a
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Fra produktionsanlæggene, herunder ventilations- og køleanlæg, formalingsanlæg og af- og pålæsning af rå- og færdigprodukter. Fra intern og ekstern transport.
Luft Luftforurening, lugt-, og støvgener kan forekomme.
Spildevand En del af de kemiske processer anvender enten køle- eller procesvand, der ofte vil indeholde uorganiske salte og letnedbrydelige organiske stoffer.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik.
Risiko Ved benyttelse af ekstraktionsanlæg, kan der være risiko for eksplosion. Anvendelse af, og opbevaring af, farlige stoffer.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj, støv og lugtgener. Ikke-risikobetonede anlæg: Klasse 4. Anlæg omfattet af risikobekendtgørelsen kræver konkret vurdering.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko Risiko i forbindelse med ekstrationsanlæg
Andet Der kan være meget store variationer i virksomhedernes forurening.


Anlæg for fremstilling og oplag af kemikalier og lign.

Virksomhedstyper Der findes mange forskellige slags af denne virksomhedstype i Danmark. Virksomheden fremstiller organiske eller uorganiske produkter eller kemikalier, samt oplag af organiske eller uorganiske grundkemikalier bortset fra saltpladser og kalkpladser.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D1a og D1b).
IPPC Virksomhederne under punkt D1a er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 6a, 6b, 6c, 6d, 6e, 6f, 22 og 25
VVM (bilag 2) Nr. 6a, 6b og 6c
Andre Virksomhederne kan være omfattet af bekendtgørelse nr. 106 af 1. Februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Vejledning nr. 14014 af 1. November 1995 vedr. Klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener fra procesanlæg, herunder ventilationsanlæg samt intern og ekstern transport.
Luft Udsendelse af mange forskellige organiske og uorganiske stoffer, herunder støv og lugtstoffer (dvs. både stoffer i hovedgruppe 1 og 2, som defineret i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2001, luftvejledningen).
Spildevand Flere af de anvendte kemiske processer anvender enten procesvand eller kølevand til produktionen. Procesvand vil ofte indeholde organiske eller uorganiske forbindelser.
Jord & grundvand Organiske opløsningsmidler udgør en potentiel forureningsfare.
Trafik Godstrafik
Risiko Visse produkter og processer kan være omfattet af risikobekendtgørelsen.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er luftforurenende stoffer og støj. Der er mange forskellige typer af virksomheder, som derved udgør forskellige forureningsfarer. Klasse 6, i nogle tilfælde efter konkret vurdering dog klasse 5.
Trafik Lav/nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomhederne bør placeres i industriområder, hvor grundvandsinteresser er velbeskyttede på grund af potentiel fare for forurening.


Anlæg for oparbejdning eller destruktion af affald, kemikalier og lign.

Virksomhedstyper Anlæggene oparbejder eller destruerer affald af kemikalier, opløsningsmidler, rensemidler eller destruerer affald i øvrigt fra kemisk industri. Der findes en stor virksomhed med mange anlæg samt enkelte mindre virksomheder af denne type i Danmark. De oparbejder eller destruerer affald af kemikalier, opløsningsmidler eller rensemidler. Fra de store forbrændingsanlæg produceres fjernvarme og el.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (K1).
IPPC Virksomheden er IPPC-virksomhed (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 9 og 10
VVM (bilag 2) Nr. 11b
Andre Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald.
Andre henvisninger Farligt affald: www.mst.dk/affald/01030600.htm
Miljøforhold  
Støj Støjgener fra forbrændingsanlæg, ventilationsanlæg, intern håndtering af materialer samt ekstern og intern transport.
Luft Udslip fra næsten alle typer af organiske og uorganiske forbindelser. Endvidere kan der forekomme lugtgener fra oplagring af utilstrækkeligt emballeret affald.
Spildevand Spildevandet fra uorganiske anlæg indeholder salte og i nogle tilfælde tungmetaller.
Jord & grundvand Spild af affald under håndteringen samt utæt emballage kan medføre forurening.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er lugt samt støj fra procesanlæg og ekstern og intern transport. Klasse 6. Mindre anlæg og anlæg med mindre farligt affald: Klasse 5
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Et særligt forhold er transportvejen til og fra virksomheden, der bør være egnet til transport med farligt affald. Klasse C, X
Risiko  
Andet Denne virksomhedstype bør placeres på arealer beregnet for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og hvor grundvandsinteresser er velbeskyttede på grund af faren for forurening. Afstanden til boliger afhænger af virksomhedens størrelse og type og mængde af affald.


Anlæg for tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller

VirksomhedstyperDer findes kun enkelte store virksomheder af denne type i Danmark.
Regulering 
MiljøbeskyttelseslovVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsessloven jf. Bekendtgørelse om
 godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (F8).
IPPC 
VVM (bilag 1) 
VVM (bilag 2)Nr. 6e
Andre 
Andre henvisninger 
Miljøforhold 
StøjStøj fra udendørs formaling og knusning af skaller samt fra intern og ekstern transport.
LuftStøvgener fra formaling og knusning af skaller.
SpildevandOrganisk materiale, sand, grus o. lign. fra vask af skaller.
Jord & grundvand 
TrafikGodstrafik
Risiko 
Lokaliseringsfaktorer  
MiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra udendørs aktiviteter og i mindre omfang støv.
 Klasse 7
TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for
 godstrafik.
 Klasse C, X
Risiko 
AndetBør placeres i industriområde nær en havn, da råvarerne ofte transporteres via havet. Bør ikke placeres
 nær støvfølsom virksomhed, f.eks. fødevarevirksomheder.


Asfaltværker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer

Virksomhedstyper Disse virksomhedstyper fremstiller bl.a. asfalt ved blanding af opvarmede sten og bitumen samt bindemidler. Af hensyn til behovet for råvarer ligger produktionen oftest i nærheden af stenbrud eller grusgrave.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på, eller over, 10 tons pr. time, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer, er godkendelsespligtige jf. bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003. (C4)
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 5e
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Tung trafik, knusning, opvarmning og anden behandling af sten og genbrugsasfalt.
Luft Støv med PAH-forbindelser fra blandeprocessen. Røggasser med f.eks. svovldioxid og nitrøse gasser fra opvarmningen af stenmaterialer. Lugtudslip fra siloer og opbevaring.
Spildevand Rengøring og perkolat fra oplag af genbrugsasfalt. Der bør være kloakering til afledning af begge vandtyper.
Jord & grundvand Risiko for forurening ved håndtering af bitumen og asfalt med tjære.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj, lugt og i mindre grad støv. Bør placeres i industriområder, hvor evt. grundvandsinteresser er velbeskyttede pga. den potentielle fare for jordforurening. Mindre asfaltværker: Klasse 6. Større asfaltværker bør vurderes konkret, en afstand på 700 m til boligerer ikke urealistisk.
Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse X, Y
Risiko  
Andet Virksomhederne ligger typisk i nærheden af råstofferne.


Autoreparation, autolakerier o.l.

Virksomhedstyper Autobranchen består af flere typer virksomheder, f.eks. værksteder til mekaniske reparationer, pladeværksteder, autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg, vaskehaller, værksteder i tilknytning til garageanlæg, dækcentre, bilplejecentre og motorcykelværksteder. Tit er der på en virksomhed kombinationer af de ovennævnte aktiviteter samt salg af biler. Der er store variationer i virksomhedernes størrelse og driftsform, f.eks. gør-det-selv-værksteder, små specialiserede værksteder og store serviceværksteder. For de fleste virksomheder vil der være en del kundebesøg med megen personbiltrafik.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg samt karosseriværksteder over en vis størrelse er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 646 af 29. juni 2001. (B5)
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Eventuelt nr. 4e og 4f
Andre Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. jf. Bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997. VOC-bekendtgørelsen (nr. 350 af 29. maj 2002 )
Andre henvisninger Generelt om branchens miljøforhold: Miljøstyrelsen: Brancheorientering for autoværksteder. Orientering nr.13, 2000.
Miljøforhold  
Støj Motorreparation, ventilationsanlæg, pladearbejde, autovask, intern og ekstern transport.
Luft Afkast fra autolakering, undervognsbehandling samt rudelimning: Opløsningsmidler. Lugt fra vaske-haller. Udstødningsgas. Svejserøg.
Spildevand Autovask og rengøring. Forurenet vand fra befæstede arealer.
Jord & grundvand Risiko for forurening ved spild af olie- og benzinprodukter samt opløsningsmidler.
Trafik Persontrafik (bil) og godstrafik.
Risiko Oplag af brandfarlige væsker samt trykflasker
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luft. Bør placeres i industriområder hvor evt. grundvandsinteresser er velbeskyttede pga. faren for jordforurening, og hvor der ikke er støvende virksomhed i nærheden. Anlæg og aktiviteter til lakering eller undervognsbehandling under den godkendelsespligtige størrelse skal etableres mindst 100 m fra forureningsfølsomme områder.Klasse 4-5
Trafik Nogen arbejdsplads- og besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, D, E, X (klasse Y ved lastbilreparation)
Risiko  
Andet  


Benzinstationer, bilvask m.v.

Virksomhedstyper Der findes et stort antal benzinstationer spredt ud over hele landet, fra de helt store tankanlæg med service, reparation, vaskehal og supermarked til de små benzinsalgssteder og tank-selv-anlæg. Persontrafikken med bil vil være dominerende, men på grund af funktionen som dagligvarebutik kan der også være en del fodgænger- og cykeltrafik, hvilket kan stille særlige krav til tilkørselsforhold.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Benzinstationer er omfattet af bekendtgørelsen forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselanlæg (bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001.
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre Hvis der på benzinstationen foretages autovask eller reparation af biler, er anlægget omfattet af bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Meget trafik, tung trafik, vaskehal og reparation.
Luft Benzindampe, udstødningsgas, lugt fra vaskehaller.
Spildevand Det afstrømmende vand fra befæstede arealer indeholder olie og brændstofrester, som skal opsamles af en benzin- og olieudskiller.
Jord & grundvand Risiko for forurening ved nedsivning af olie- eller benzinspild og ved lækage i jordtankanlæggene eller utætte afløbsinstallationer.
Trafik Persontrafik og godstrafik.
Risiko Store mængder brændstof og benzindampe indebærer brand- og eksplosionsfare.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj og udstødning fra køretøjer. Støjende aktiviteter er omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen. Af hensyn til risiko for jordforurening bør grundvandsinteresser være velbeskyttede. Anlæg med og uden vaskehaller: Klasse 3
Trafik Lav arbejdspladsintensitet, nogen/stor besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Stor forskel mellem virksomhederne. Klasse C, D, E, X, Y
Risiko  
Andet  


Beton- og betonvareindustri

Virksomhedstyper Gruppen af virksomheder cementstøberier, betonblanderier og virksomheder for fremstilling af gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten. Mindre beton- og betonvareindustrier er meget udbredte over hele landet. Produktionen består dels af færdigblandet beton, dels af støbte produkter. En del af betonproduktionen finder sted ved større byggepladser, hvor opstillingen af betonblanderier m.m kan være langvarig. Efterspørgslen medfører generelt, at driften ved mindre anlæg kan begrænses til normal arbejdstid.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end 20.000 tons pr. år, er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (B2)
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ved vibrering af beton under blanding og støbning. Vibrering kan også give anledning til lavfrekvent støj og vibrationer. Intern og ekstern tung trafik.
Luft Støv af cement, kalk og sand fra åbne procesanlæg, udendørs oplag af råvarer, etc.
Spildevand Ved rengøring kan forekomme forurenet basisk spildevand med suspenderet materiale og små mængder olie.
Jord & grundvand Kan blive forurenet med råmaterialer, hvorved jordens surhedsgrad ændres.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj og støv er de væsentligste faktorer. Virksomhederne bør placeres i industriområder og i god afstand fra f.eks. fødevarevirksomheder. Virksomheder med mindre produktioner: Klasse 4. Virksomheder med større produktioner og/ellerproduktion i flere skift: Klasse 6
Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, E, X, Y afhængig af virksomhedens størrelse.
Risiko  
Andet  


Bilophugningspladser

Virksomhedstyper Der findes adskillige bilophugningspladser i Danmark, ofte mindre virksomheder. Heraf er registreret ca. 200 virksomheder, der foretager særskilt behandling og ophugning af biler. Skrotningen (neddelingen)sker på seks shreddervirksomheder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der udfører autoophug er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K4)
IPPC Shredderanlæg er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket) for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse. (K2e)
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 11b eller e
Andre Autoophuggere skal være certificeret efter enten ISO 14001, EMAS, ISO 9001eller ISO 9002 for at blive godkendt. Jf. bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne-køretøjer og affaldsfraktioner herfra.
Andre henvisninger Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).
Miljøforhold  
Støj Fra vinkelsliber og andet håndværktøj, ved håndtering af skrot, bearbejdning i f.eks. hammermøller samt ved sammenpresning. Desuden støj fra intern og ekstern trafik.
Luft Mindre udslip af benzin og gas.
Spildevand Afstrømmende vand fra befæstede arealer, herunder skrotlagerplads, kan indeholde olie og opslemmede stoffer, bl.a. metalstøv.
Jord & grundvand Oliespild fra aftapning og uhensigtsmæssig udendørs opbevaring af olieholdige bildele kan medføre risiko for jordforurening, ligesom der kan forekomme syrespild fra akkumulatorer.
Trafik Godstrafik
Risiko Risiko for eksplosion ved neddeling af benzintanke i biler.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste faktor er støj. Risikoen for jord- og grundvandsforurening gør, at virksomhederne bør placeres i industriområder, hvor der er velbeskyttede grundvandsressourcer. Klasse 7
Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse X, Y
Risiko  
Andet  


Biogasanlæg

Virksomhedstyper Biogasanlæg omsætter organisk affald (fra landbruget og fødevareindustri samt fra kildesorteret husholdningsaffald og slam fra rensningsanlæg) til energi og afgasset gylle. Anlægget kan være enten et gårdanlæg eller et fællesanlæg. Et gårdanlæg ligger på det enkelte landbrug, mens et fællesanlæg betjenerflere landbrug og behandler en større mængde gylle. I tilknytning til biogasanlæg kan der være et biogasdrevet kraftvarmeværk; se særskilt beskrivelse heraf.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Biogasanlæg med en kapacitet på 30 tons pr. dag eller derover er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003.(K6)
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 11b
Andre Regler om opbevaring og anvendelse af afgasset gylle fremgår af bekendtgørelse nr. 604 af 15.juli 2002 om husdyrgødning og ensilage mv.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Fra transport af gylle og affald.
Luft Produktion og transport kan medføre ubehagelig lugt.
Spildevand Der dannes store mængder afgasset gylle, der skal anvendes som gødning.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Lugt og støj fra den eksterne trafik betyder at fællesanlæg og affaldsanlæg samt adgangsvejene til anlæggene bør placeres i god afstand fra boliger. Ved udbringning af afgasset gylle er lugtgenerne normalt mindre end ved udbringning af ubehandlet gylle, og optimal anvendelse af afgasset gylle kan minimere kvælstoftabene fra husdyrgødning. Biogasanlæg reducerer emissionen af drivhusgasser. Gårdanlæg placeres på den enkelte gård. Fællesanlæg og affaldsanlæg: Klasse 7
Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse E, X, Y
Risiko  
Andet  

Bryggerier, maltfabrikker og mineralvandsfabrikker

Virksomhedstyper Der findes enkelte store koncerner og adskillige mindre bryggerier i Danmark. Bryggerierne har et stort vandforbrug, og der arbejdes i døgndrift.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 50 tons pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (E8a (d) og E8b (d))
IPPC Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 7d
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra intern og ekstern transport af råvarer og produkter, i mindre grad støj fra produktionen (ventilations- og køleanlæg).
Luft Lugt fra ølgæring. Evt. emissioner ved kraftvarmeproduktion (se under Kraftværker).
Spildevand Et højt indhold af letnedbrydeligt organisk materiale.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj og lugt. Klasse 5, større bryggerier dog klasse 6 - 7.
Trafik Der er behov for gode til- og frakørselsforhold. Tung trafik. Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Mulighed for et stort vandforbrug og kapacitet til rensning og bortledning af spildevand.

Cellulose-, papir- og papfabrikker

Virksomhedstyper Der findes et mindre antal cellulose-, papir- og papfabrikker i Danmark. Cellulose fremstilles af træ eller halm, som snittes og behandles. Papir- og papfabrikker anvender ofte genbrugsmaterialer. Der arbejdes typisk i flerholdsskift, og virksomhederne har et stort vandbehov.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Cellulose-, papir- og papfabrikker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (E1)
IPPC Cellulose-, papir- og papfabrikker er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 18a og 18b
VVM (bilag 2) Nr. 8a og 8d
Andre Hvis virksomheden anvender klor i produktionen og opbevarer mere end 10 T klor, er den omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer jf. bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Meget støj fra produktionsanlægget, især på cellulosefabrikker, herunder fra ventilationsanlægget. Desuden støj fra intern og ekstern transport.
Luft Cellulosefabrikkerne giver anledning til forurening af støv og lugt. Håndteringen af vådt papir på papirfabrikkerne medfører lugt.
Spildevand Indeholder store mængder næringssalte og iltforbrugende stoffer, kemikalierester og suspenderet organisk materiale samt klorerede organiske materialer i tilfælde af blegning med klor.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko Håndtering og lagring af stor mængder klor.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Lugt, spildevand samt støj. Nye anlæg bør placeres i industriområder. Virksomheder uden brug af klor: Klasse 6 Virksomheder med brug af klor: Klasse 7
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Mulighed for et stort vandforbrug, og kapacitet til rensning og bortledning af spildevand.


Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker (herunder molerværker)

Virksomhedstyper I dag findes der kun en cementfabrik og kun få kalk- og molerværker i Danmark. Cement fremstilles af ler og kalk, som opvarmes og sammensintrer til cementklinker, herefter knuses klinkerne til støvfint cementpulver. Produkterne fra kalk- og molerværkerne anvendes bl.a. til fabrikation af cement, bygningssten, stenuld, glas og fyldstof.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (B1)
IPPC Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 33 og 34
VVM (bilag 2) Nr. 5b og 5e
Andre Blegekridtproduktion kan medføre udledning af kloroform i spildevandet, hvilket der er fastsat grænseværdier for i bekendtgørelse nr. 75 af 30. Januar 1992. Der henvises til den gældende BAT-note, sen ærmere herom i luftvejledningen (vejledning nr. 2/2001).
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra ventilatorer og produktionsanlæg opstillet i det fri, samt ved opgravning, tørring og knusning af produkter. Desuden fra intern og ekstern transport.
Luft Støv fra udvinding, tørring, knusning, sækkepåfyldning, transport og oplagring. Desuden støv, nitrøse gasser og svovldioxid fra roterovnene til brænding af produkterne.
Spildevand I forbindelse med rensning af produktionsarealer og -udstyr afledes bl.a. opslemmet kalk med spildevandet. Hvis der produceres blegekridt kan der forekomme udledning af kloroform i spildevandet.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj og luftforurening, især støv. Virksomhederne bør placeres i områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Cementfabrikker: Klasse 7 Kalk- og molerværker: Klasse 6-7
Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse X, Y
Risiko  
Andet Cementfabrikation kræver store mængder kølevand og havnefaciliteter. Kalk- og molerværker bør placeres i områder, hvor aflejringer og råstoffer er tilgængelige.


Deponeringsanlæg

Virksomhedstyper Deponeringsanlæg er en fællesbetegnelse for det, der tidligere i Danmark blev kaldt lossepladser og fyldpladser. Deponeringsanlæg defineres som afgrænsede bygningsværker, hvor affald kan deponeres under kontrollerede og miljømæssigt forsvarlige forhold. Affaldskategorier, der modtages på et deponeringsanlæg kan inddeles i farligt affald, internt affald og ikke-farligt affald, der enten kan være mineralsk eller blandet.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K3)
IPPC Afhængig af affaldskapacitet og affaldstype er nogle anlæg desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 9
VVM (bilag 2) Nr. 11b
Andre Anlæggene er omfattet af Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg samt Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.
Andre henvisninger Affaldsdeponering: Vejledning nr.9 Miljøstyrelsen 1997 og affaldsstatistik 2000: Orientering nr.14, Miljøstyrelsen, 2001. Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).
Miljøforhold  
Støj Drift af deponeringsanlæg, herunder anvendelse af kompaktorer til sammenpresning af affald, samt hyppig tung intern og ekstern transport.
Luft Støv og lugtgener fra affaldet. Endvidere kan der udvikles gaslugte fra affaldet.
Spildevand  
Jord & grundvand Risiko for jord- og grundvandsforurening med stoffer fra affaldet.
Trafik Godstrafik
Risiko Nedbrydning af affald kan udvikle brandbare gasser så der kan opstå gaseksplosioner. Endvidere kan der ske en spredning i bakterier og sporeplanter. I mindre omfang kan der forekomme skadedyr som f.eks. rotter.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj, lugt og støv. Bakterier og sporeplanter kan give problemer for visse følsomme arealanvendelser som f.eks. fødevarevirksomheder. Forurening af grundvand og andre sårbare vandsystemer (søer, vandløb etc.) er de største forureningsfaktorer. Klasse 6-7
Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse X, Y
Risiko  
Andet Deponeringsanlæg bør placeres kystnært, hvor grundvandet mellem anlægget og kysten ikke kan anvendes til vandforsyning. Sekundært kan det placeres i nærheden af vandløb og søer, hvor grundvandet ikke naturligt er velegnet til vandforsyning, eller hvor det er beskyttet af et ikke-permeabelt lerlag. Endvidere bør vejforbindelser til lossepladsen placeres med afstand til boligområde. Beliggenhed i forhold til lufthavne kræver en nærmere vurdering.


Detailhandel

Virksomhedstyper Butikker, dagligvare- og udvalgsvarebutikker, supermarkeder, indkøbscenter. Siden 1997 har planloven indeholdt klare mål for planlægningen til butiksformål. Målet er et varieret butiksudbud i de mange bymidter og lokalcentre. Og butikker skal ligge med god tilgængelighed for alle trafikanter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Planloven skelner mellem dagligvarebutikker, udvalgsvare-butikker og butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Særligt pladskrævende varegrupper jf. § 5d, stk. 3 grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer, som fx biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov  
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 35
VVM (bilag 2) Nr. 10a
Andre Planloven indeholder klare mål for region-, kommune og lokalplanlægning til butiksformål. Der er regler om placering af nye butikker og butikkers størrelse. Butikker over 3.000 m2 for dagligvarebutikker og 1.500 m2 for udvalgsvarebutikker forudsætter en redegørelse for den særlige planlægningsmæssige begrundelse.
Andre henvisninger Miljøprojekt nr. 596 / 2001 "Støj fra varelevering til butikker"
Miljøforhold  
Støj Varetransport, ofte i de tidlige morgentimer (natperioden), ventilation og køleanlæg, kundetransport. Bagerforretninger med eget bageri har støj fra produktionen i nat- og morgentimerne.
Luft Afkast fra centralvarme- og ventilationsanlæg
Spildevand Sanitet
Jord & grundvand  
Trafik Persontrafik og nogen godstrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Detailhandel uden aktiviteter eller varelevering i tiden 18 – 07: Klasse 1 – 3. Detailhandel, hvor der er varelevering i natperioden: Klasse 4, forudsat støjen herfra er effektivt afskærmet .
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, stor besøgsintensitet, nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse A, B, D, E
Risiko  
Andet Planlovens § 5d indeholder en hovedregel om at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by eller i den centrale del af en bydel i de store byer. Planlovens § 5d indeholder 4 undtagelser til hovedreglen Det er ifølge lovbemærkningerne en forudsætning for alle fire undtagelser, at der er tale ombegrænsede arealudlæg.


Dyrehospitaler, dyreklinikker, stalde for forsøgsdyr, rideskoler, erhvervsmæssige hundehandler samt hundekenneler og hundepensioner

Virksomhedstyper Virksomheder hvor dyr (overvejende kæledyr) skal opholde sig, og ofte vil have behov for tæt placering til kunder i bymæssige områder. Dyreklinikker og –hospitaler kan ofte være baseret udelukkende på kundebesøg uden større opholdsarealer til dyr.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov  
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre Virksomhederne er omfattet af bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om husdyrgødning og ensilage mv.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra dyrene, især i udendørs løbegårde, ventilatorer og fra højtalere ved udendørs ridestævner.
Luft Lugt fra opbevaring og håndtering af gødning samt fra stalde og rideskoler. Desuden støv fra udendørs ridebaner.
Spildevand  
Jord & grundvand Ved uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af gødning kan kvælstof, fosfor og organisk materiale spredes til grund- og overfladevand.
Trafik Blandet gruppe. Afhængig af konkret anvendelse, nogen persontrafik og nogen godstrafik til f.eks. stalde og rideskoler.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj, lugt og støv. Klasse 3, hvis der ikke er udendørs løbegårde som benyttes i aften- og natperioden. Ellers klasse 5 – 6.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse B, C, E, X, Z
Risiko  
Andet  


Eddike- og sennepsfabrikker samt kaffe og løgristerier

Virksomhedstyper Der er kun få industribetonede virksomheder af disse typer.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov  
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Afhængig af virksomhedsstørrelsen forekommer der støj fra intern transport og produktionsanlæg herunder ventilationsanlæg.
Luft Karakteristiske lugte, f.eks. eddikelugt eller en stærk aromatisk lugt fra kafferisterier.
Spildevand Rengøringsvand.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Lugt. Produktionen kan være følsom over for luftemissioner af organiske opløsningsmidler fra andre virksomheder. Virksomhederne bør placeres i industriområder. Klasse 5
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Elektronikvirksomheder

Virksomhedstyper Elektrotekniske virksomheder er meget udbredte i Danmark og spænder over mange forskellige typer af produkter. Der er ofte tale om meget specialiserede virksomheder, som optræder i en kæde af underleverandører, og der er en betydelig spredning af virksomhedernes størrelse. I dag er mange af virksomhederne automatiseret, og deres brug af kemikalier ligger på et minimum. Ofte kan de indeholde en eller flere funktioner som administration, salgsfunktioner, servicebesøg til og fra kunder samt forskning og udvikling. Endvidere foregår produktionen med mange ansatte pr arealenhed svarende til kontorvirksomheder. Derfor kan pendlingen og besøgsrelateret persontrafik udgøre en stor del af den samlede miljøbelastning. Elektronikvirksomheder uden miljøbelastende produktion og mindre virksomheder somf.eks. reparationsværksteder kan ligge i boligområder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov I elektronikindustrien er det kun virksomheder, som fremstiller transformatorer og trykte kredsløb (printplader), der er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (A13) Øvrige elektrotekniske virksomheder er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre Affald af elektriske og elektroniske produkter skal håndteres særskilt, jf. bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj I mindre omfang kan der forekomme støj fra intern transport, køleanlæg og ventilation.
Luft Der kan forekomme støv og luftforurening med bl.a. nitrøse gasser, ozon og organiske opløsningsmidler fra svejsning, lodning, indstøbning, affedtning, ætsningsbade og overfladebehandling. Lugtgener kan forekomme.
Spildevand I forbindelse med printfremstilling kan der forekomme udledning af tungmetaller (kobber, bly og tin)med spildevandet.
Jord & grundvand Der kan være fare for forurening med tungmetaller (kobber, bly og tin).
Trafik Stor variation, kan være både persontrafik og godstrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Virksomheder uden særlig forurening effekt kan placeres i områder til blandet bolig og erhverv. Mindre virksomheder uden særlig forurening: Klasse 1 Øvrige: Klasse 3
Trafik Nogen/høj arbejdspladsintensitet, lav/nogen besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse A, B, C, D afhængig af virksomhedstypen.
Risiko  
Andet  


Engrosbageri, brødfabrikker m.v.

Virksomhedstyper Der findes mange engrosbagerier rundt omkring i landet, nogle enkelte store bagerier og mange mindre eller små virksomheder. Der produceres brød, kager, kiks og vafler m.m. Oftest arbejdes der i flere skift, hvilket kan medføre nattestøj. Transporten af varerne starter oftest i de meget tidlige morgentimer.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og mindst 20 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003. (E8ae og E8be) Brødfabrikker og engrosbagerier med en årlig produktionskapacitet på op til 5000 tons er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.
IPPC Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket) for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Fra silobankning, ventilation, intern og ekstern transport.
Luft Støv fra f.eks. mel, og lugt fra bageovne.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Nattestøj, trafikstøj og lugt. De store bagerier bør kun placeres i industriområder, hvor transporten kan foregå uden gene for boligområder. Brødfabrikker og engrosbagerier : Klasse 5 Små virksomheder, hvor der ikke er drift om natten: Klasse 2.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Engrosbagerier og brødfabrikker er forureningsfølsomme.

Farve- og lakfabrikker

Virksomhedstyper Der findes flere små og store virksomheder samt enkelte med meget store produktioner af farver, lim og lakker. Der foregår en stigende anvendelse af vandbaserede malervarer, herunder lakker.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3000 tons pr. år er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (D8) Øvrige anlæg er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 25
VVM (bilag 2) Nr. 6b
Andre Virksomhederne er omfattet af VOC direktivet.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Fra ventilationsanlæg, intern og ekstern transport.
Luft VOC i form af organiske opløsningsmidler (fortyndere og særligt terpentin), lugtgener. Pigmentstøv indeholdende bl.a. tungmetaller.
Spildevand Fra vandbaserede produkter.
Jord & grundvand Der kan være fare for forurening med organiske opløsningsmidler og tungmetaller.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Luftemissioner og jordforurening med organiske opløsningsmidler. Ved placering må der tages hensyn til evt. nærliggende fødevareindustrier, som kan være forureningsfølsomme over for farve- og lakindustrien. Klasse 5 – 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Feriecentre, kongrescentre, hoteller mv.

Virksomhedstyper Der er tale om anlæg, der enten kræver en bynær placering eller er placeret i turistområder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov  
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 36
VVM (bilag 2) Nr. 12a, 12b og 12c
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Varetransport, ventilation. Ved udendørs fritidsanlæg (legepladser, boldbaner o.l.) kan der forekomme en del støj herfra.
Luft Afkast fra centralvarme- og ventilationsanlæg.
Spildevand Sanitet
Jord & grundvand  
Trafik Stor variation, kan være både persontrafik og godstrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luft. Virksomheder uden udendørs fritidsanlæg: Klasse 3. Øvrige: Klasse 5. Hoteller kan desuden placeres i centerområder og blandede byområder.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Konkret vurdering nødvendig pga. stor spredning i virksomhedstyper. Klasse: Afhængig af konkret virksomhed.
Risiko  
Andet  

Fiskeopdræt

Virksomhedstyper I år 2002 var der i alt registreret 359 ferskvandsdambrug i Danmark, alle ligger ved vandløb i Jylland. På dambrugene sker et opdræt af ørreder til konsum og sættefisk for videre produktion i havbrug. Opdrættet sker hovedsageligt i jorddamme og ved fodring med tørfoder. Fiskene transporteres hovedsagelig til og fra dambrug i tankvogne. Der var i 2002 14 saltvandsdambrug og 25 havbrug; data om disse kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/mstmiljoedata. Der er saltvandsbaseret fiskeopdræt i Jylland, på Fyn og på Vest- og Sydsjælland.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Ferskvands- og saltvandsdambrug er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (I2, I3). Ferskvandsdambruger desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 og bekendtgørelse nr. 923 af 8. november 2002. Åledambrug med fuld recirkulering er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed. Havbrug skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990.
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 31
VVM (bilag 2) Nr. 1f
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra anlæg til iltning og rensning af vandet, samt støj fra intern og ekstern transport.
Luft Lugtgener, især fra opbevaring af døde fisk.
Spildevand Spildevand fra dambrug indeholder en række stoffer som kan forurene vandmiljøet. Til disse stoffer hører bl.a. organisk stoffer og næringsstoffer (fosfor og kvælstof) samt hjælpestoffer og antibiotika.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Forurenet spildevand, samt støj. Der bør være 300 m fra dambrug til nærmeste naboer, svarende til klasse 6.
Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Ofte specielle lokaliseringsbehov, og -muligheder, hvor trafikale faktorer er mindre væsentlige. Klasse: Specielle forhold gør sig gældende.
Risiko  
Andet  


Flyvepladser og lufthavne

Virksomhedstyper I Danmark findes ca. 115 flyvepladser, hvoraf Kastrup Lufthavn er den største med ca. 266.900 operationer (starter og landinger) i år 2002. Hele landet havde i 2002 ca. 631.000 operationer. For flyvepladser med passagerruter kan persontrafik være væsentlig.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Lufthavne og flyvepladser er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (H2)
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 7b
VVM (bilag 2) Nr. 10c
Andre Bestemmelser om anmeldelse og registrering af private flyvepladser jf. Bekendtgørelse nr. 17215 af 15. oktober 1978. Bestemmelser om etablering af offentlige VMC-flyvepladser jf. Bekendtgørelse nr. 17070 af 10. Marts 1993. Bestemmelser om etablering af offentlige IMC-flyvepladser, jf. Bekendtgørelse nr.17071 af 10. marts 1993.. Vejledning om støj fra flyvepladser nr. 5 fra 1994.
Andre henvisninger Vejledende støjgrænser: www.mst.dk/transport/03060000.htm
Miljøforhold  
Støj Den væsentligste støjkilde er flyenes motorer under start, landing, taxiing, opvarmning og motorafprøvning. Der er også støj fra APU og hjælpekøretøjer. Desuden kan der lokalt være støj fra parkeringsanlæg o.l.
Luft Fly- og biltrafik giver anledning til luftforurenende stoffer såsom kvælstofilter, kulilte, kulbrinte, PAH'er og lugtstoffer.
Spildevand Der kan forekomme store mængder overfladevand forurenet med urea anvendt til glatførebekæmpelse eller med afisningsmiddel til fly.
Jord & grundvand Jordforurening kan forekomme som følge af brændstofspild.
Trafik Stor variation, kan være både persontrafik og godstrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj er den altafgørende faktor og flyvepladser bør derfor placeres på baggrund af en konkret støjkortlægning, men en afstand på 3-5 km for lufthavne og 1-2 km for flyvepladser i forhold til samlet beboelse vil ikke være urealistisk. Ved lokaliseringen tages desuden hensyn til recipient for forurenet overfladevand.
Trafik Lav/nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Konkret vurdering er nødvendig pga den store spredning i virksomhedstyper.
Risiko  
Andet Flyvepladser kan med fordel lokaliseres sammen med andre støjende aktiviteter.


Forlystelsesparker og idrætsanlæg

Virksomhedstyper Forlystelseparker kræver en bynær placering eller en placering i turistområder. Indenfor denne gruppe afvirksomheder sker der en stadig udvikling. Hver virksomhed kan derfor være unik, hvorfor en entydig karakteristik ikke kan gives. Idrætsanlæg dækker over en bred vifte af sportsanlæg, både udendørs og helt eller delvis overdækkede arealer. Anlæggene kan bestå af baner, haller eller multianlæg med f.eks. svømmehal. Med hensyn til trafik kan det i en konkret situation være nødvendigt at skabe viden om en række forhold for at kunne analysere lokaliseringsmuligheder og -barrierer: Forventet antal besøgende pr tidsenhed; antal ansatte pr. arealenhed, antal transporter med tunge køretøjer pr tidsenhed.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Forlystelsesparker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (J6)
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 12d
Andre  
Andre henvisninger: Fritidsanlæg og forlystelsesparker lokaliseres i kommune- og lokalplan, idet det anbefales at der sker en regional koordinering af art og antal.
Miljøforhold  
Støj Støj fra musikanlæg, mekaniske forlystelser, maskiner samt menneskelig udfoldelse. Ved forlystelsesparker forekommer støjen også i aftentimerne. Ved idrætsanlæg er der ofte tale om periodisk belastningmed støj. Desuden er der betydelig støj fra de besøgendes transport, ligesom der kan være støj fra varekørsel udenfor åbningstiderne.
LuftLys Der kan være lugtgener fra restaurationer. Belysnings- og projektøranlæg kan genere naboer med f.eks. blænding, hvis armaturerne ikke er tilstrækkeligt afskærmet. Belysningsanlæg er omfattet af bygningslovgivningen.
Spildevand Vandlande kan være stærkt vandforbrugende og kan udlede store mængder let forurenet spildevand.
Jord & grundvand  
Trafik Stor variation, især persontrafik, kun i mindre grad godstrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støjniveauet og den bedste placering af et idrætsanlæg er afhængig af typen, f.eks. kan et indendørs anlæg placeres i byområder. Er der tale om anlæg, der placeres i det åbne land bør øvrige arealinteresser,herunder landskabshensynet, tillægges høj prioritet. Forlystelsesparker er vanskelige at støjdæmpe og bør placeres i god afstand fra boliger. Klasse 6-7, anlæg uden udendørs faciliteter: Klasse 3-4
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Pga. meget koncentreret tilstrømning af besøgende i visse tidsrum er særlig vurdering nødvendig. Et særligt planlægningshensyn er, at især børn og unge (uden mulighed fortransport med bil) kan udgøre en stor besøgsgruppe. Klasse A, B, D, Z
Risiko  
Andet  


Fotografisk industri

Virksomhedstyper Der findes enkelte større virksomheder inden for fotografisk industri og et stort antal små virksomheder, herunder minilab hos mange fotohandlere.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder indenfor fotografisk industri og fotografiske laboratorier, for fremkaldelse af mere end 1000 m² film pr. år eller for fremstilling af mere end 4000 m² papirbilleder pr. år, er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ventilation samt ekstern transport.
Luft Mindre emissioner af flygtige stoffer fra fotokemikalier.
Spildevand Der kan forekomme sølvfremkalder og fixer i spildevandet.
Jord & grundvand  
Trafik Stor variation mellem kunde (besøgs-) orienterede og produktionsorienterede virksomheder. Kan være både person- og godstrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj fra transport er den væsentligste faktor. Mindre virksomheder kan placeres i områder til blandet bolig og erhverv, herunder i centerområder. Større virksomheder bør lokaliseres i industriområder. Klasse 2-3. Fotohandlere: Klasse 1-2
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse A, B, C
Risiko  
Andet  


Fremstilling af frugtsaft, frugtkonserves mv.

Virksomhedstyper Der findes kun få større og mindre virksomheder i Danmark som fremstiller frugtsaft, frugt- og grønsags-konserves samt dybfrosne grønsager. Virksomhederne importerer mange råvarer til produktionen.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder for fremstilling af frugtkonserves, frugtsaft, grønsagskonserves, dybfrosne grønsager med en produktion på mere end 1000 tons pr. år er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 7b
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ventilationsanlæg og køleanlæg. Intern og ekstern transport.
Luft Lugt fra produktion og affald.
Spildevand Spildevandet vil indeholde letnedbrydeligt organisk stof.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj og lugt. Virksomheder placeres i industriområder, hvor der er tilstrækkelig spildevandskapacitet. Klasse 4
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Behov for store mængder af vand.


Garverier og pelsberederier

Virksomhedstyper Der er et mindre antal garverier i Danmark. De må betegnes som mellemstore virksomheder og er fortrinsvis af ældre dato. Farvning af skind sker i nyere sprøjtekabiner. Garveprocessen forudsætter, at der benyttes vand i større mængder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Garverier er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (F4). Pelsberederier er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.
IPPC Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 8c
Andre I tilknytning til IPPC direktivet har EU Kommissionen udgivet et BREF dokument i 2003: "Reference document on best available techniques for the tanning of hides and skins."
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Fabrikation, ventilationssystemer samt intern transport.
Luft Organiske opløsningsmidler fra sprøjtemaling af huder, lugt fra oplagring af ubearbejdede huder og affald.
Spildevand Der bruges en del vand. Processpildevandet indeholder tungmetaller (evt. krom).
Jord & grundvand Der er risiko for jordforurening med organiske opløsningsmidler og tungmetaller.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Lugt og opløsningsmidler, kromholdigt spildevand og jordforurening. Virksomheder bør placeres i industriområder. Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C,X
Risiko  
Andet  


Genbrugsstationer

Virksomhedstyper Modtagelses- og genbrugsstationer (containerplads) er et afleveringssted for en række affaldsfraktioner, f.eks. storskrald og haveaffald. Ved aflevering i mange fraktioner sikres størst mulig genanvendelse afaffaldet. Genbrugsstationer bliver mere og mere udbredt. Der kan være en del person- og varebiltrafik uden for normale arbejdstidspunkter og især i weekender, da private benytter anlæggene.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, med kapacitet på eller over 30 tons pr. dag eller med mere end 4 containere, er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K5) Mindre stationer er omfattet af anmeldebekendtgørelsen.
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 9
VVM (bilag 2) 11c
Andre  
Andre henvisninger Vejledning om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald jf. vejledning nr. 4/1994.
Miljøforhold  
Støj Ved håndtering af affald samt intern og ekstern trafik, herunder med tunge køretøjer.
Luft Støv fra håndtering af containere og affald.
Spildevand Fra befæstede arealer, herunder lagerpladser for materialer, kan afstrømmende vand indeholde forurenende stoffer, som f.eks. olie samt opslemmet støv indeholdende bl.a. tungmetaller.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik og nogen personbiltrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj og støv. Klasse 4.
Trafik Lav arbejdspladsintensitet, stor besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, E
Risiko  
Andet  


Glasværker

Virksomhedstyper Der findes kun en enkelt større virksomhed, der fremstiller glasprodukter ved smeltning af råvareblandinger (menge). Produktionen omfatter emballageglas samt kunst- og brugsglas. Et antal mindrevirksomheder forarbejder glas eller smelter skår, men nogle få mindre kunstglasvirksomheder smelter dogmenge. Ved fremstillingen af emballageglas anvendes i stigende grad genbrugsskår. På kunst- og brugs-glasområdet pågår arbejde med udvikling af mengerecepter, der minimerer afgivelsen af tungmetaller under smelteprocessen. Glasværker har behov for store kølevandsmængder samt mulighed for bortskaffelse af forurenet kølevand. Mineraluld kan fremstilles af glas, se særskilt virksomhedsbeskrivelse herom.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag, er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (B3)
IPPC Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag, er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 5d
Andre Glasværker kan være omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer jf. Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000. I så fald er virksomheden også godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og omfattet af VVM (bilag 1 nr. 25).
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ovne, køle- og ventilationsanlæg fra maskinel fremstilling af brugs- og emballageglas samt fra sortering og knusning af skårglas. Desuden støj fra intern transport.
Luft Støv, NOx (nitrøse gasser) og svovldioxid fra fyringsanlæg, støv og NOx fra blanding og smeltning afmenge. Evt. tungmetaller og fluorider.
Spildevand Kølevand og processpildevand er forurenet med bl.a. olieemulsioner.
Jord & grundvand Risiko for forurening med tungmetaller.
Trafik Godstrafik
Risiko Det enkelte glasværks lager af mengeråvarer bestemmer, hvorvidt det er omfattet af risikobekendtgørelsen.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj og luftforurenende stoffer. Virksomheder bør placeres i industriområder eller evt. i områder beregnet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Små virksomheder kan placeres i områder til blandet bolig og erhverv, herunder centerområder. Klasse 6. Mindre håndværksprægede virksomheder: Klasse 2 – 3
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Stor variation mellem store produktionsvirksomheder og små kunstglasvirksomheder med kundebesøg. Klasse A, B, C, X, Y, Z
Risiko  
Andet Kræver større arealer til oplagring af genbrugsskår og betydelige mængder procesvand.


Gummivareindustri

Virksomhedstyper Branchen omfatter kun få egentlige gummivarefabrikker, som fremstiller produkter med uvulkaniserede gummiblandinger som råvarer, samt et større antal gummierings- og vulkaniseringsvirksomheder. Gummiblandinger fremstilles af rågummi og hjælpestoffer. Blandingen opvarmes i en form (vulkaniseres) og bliver til gummi. I vulkaniseringsvirksomheder repareres gummiprodukter v.h.a. en fornyet vulkanisering.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1000 tons pr. år er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003. (E5). Gummivarefabrikker med en årlig produktionskapacitet på mellem 100 og 1000 tons er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 9
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ventilatorer og intern transport.
Luft Sodpartikler (kønrøg) kan forekomme i forbindelse med gummiblanding. Afgasning af lugtende og sundhedsmæssigt uønskede stoffer i forbindelse med vulkanisering. Afbrænding af gummiaffald kan give anledning til sod og lugtgener.
Spildevand Kun en begrænset mængde spildevand fra forbehandling og rengøring.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Luftforurenende stoffer og støj. Ældre anlæg kan give anledning til betydelige støv-, lugt- og støjgener i de nære omgivelser. Nye gummierings- og vulkaniseringsvirksomheder bør placeres i industriområder. Klasse 3 – 4
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Der anvendes kølevand til bl.a. blandemaskiner, valser og vulkaniseringsforme.

Hospitaler og sygehuse

Virksomhedstyper Udviklingen inden for hospitalssektoren, går i retning mod større og færre hospitaler. Der findes både offentlige og privat ejede hospitaler i Danmark. Flere af de større hospitaler har eget affalds-forbrændingsanlæg.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov  
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 10a
Andre Bekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995 af lov om sygehusvæsenet.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ekstern transport såsom vareleverancer, patienter – herunder ambulancekørsel - og besøgende samt støj fra ventilations- og kølesystemer.
Luft Begrænset mængde af nitrøse gasser til bedøvelse, organiske opløsningsmidler m.m.
Spildevand Patogene mikroorganismer og virus.
Jord & grundvand  
Trafik Persontrafik og nogen godstrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra transport samt nitrøse gasser. Tilgængeligheden er væsentlig. Hospitaler er forureningsfølsomme. Klasse 3-4. Mindre klinikker og lægehuse er klasse 1 –2.
Trafik Høj arbejdspladsintensitet, høj besøgsintensitet, lille/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Udrykningskørsel kan stille særlige lokaliseringskrav. Klasse B, D
Risiko  
Andet Hospitaler bør placeres centralt. Patologisk affald indsamles og destrueres i særlige forbrændingsanlæg.


Husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold incl. anlæg til opbevaring af husdyrgødning

Virksomhedstyper Der eksisterer ca. 37.700 husdyrbrug i Danmark.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Større anlæg til husdyrproduktion er godkendelsespligtige, jf. Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 (I1). Det gælder:

• anlæg med over 250 DE (dyreenheder), dog 270 DE hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer frasøer med tilhørende smågrise til 30 kg
• anlæg med over 100 DE i slagtekyllinger
• anlæg med over 230 DE i æglæggende høns, og
• anlæg med over 210 DE i slagtesvin.
IPPC De godkendelsespligtige anlæg er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 17a og 17b
VVM (bilag 2) Nr. 1e
Andre Bekendtgørelse nr. 604 af 15/07/2002: Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Husdyrbrug kan give anledning til støj fra ventilationsanlæg, maskiner og dyr. Der forekommer også støj fra transport af levende dyr.
Luft Der kan være problemer med lugt fra stalde, fra opbevaringsanlæg og ved udbringning af husdyrgødning. Fluer kan ligeledes give problemer. Ammoniakfordampning fra stalde og opbevaringsanlæg samt ved udbringning kan både give lokale problemer og bidrage til den samlede ammoniakbelastning.
Spildevand  
Jord & grundvand Kvælstof kan udvaskes til vandmiljøet. Problemet kan reduceres ved optimal udnyttelse af husdyrgødningen med tilsvarende reduktion i handelsgødning til følge. På nogle svine- og fjerkræbrug er der overskud af fosfor, hvilket øger risikoen for tab af forfor til vandmiljøet ved overfladeafstømning og udvaskning.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den primære forurening stammer fra gødningshåndtering. Fra staldbygninger er der gener i form af lugt, støj og fluer. Generne varierer meget afhængig af husdyrproduktionens størrelse, driftsform og driftsledelse. Ved etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører forøget forurening, og som ligger indenfor 300 m fra nuværende eller fremtidige byzoner, sommerhusområder eller andre områder, udpeget til boligformål o.lign., skal kommunen give en lokaliseringsgodkendelse. Her skal der sættesvilkår, der begrænser forureningen eller generne. Der er ligeledes krav om lokaliseringsgodkendelse, hvis afstanden til nabobeboelse er mindre end 50 m. Godkendelsespligtige landbrug må ikke udvide eller foretage ændringer uden en fornyet godkendelse. Klasse 6, svinefarme klasse 7.
Trafik Der gælder særlige forhold for pelsdyrfarme, som gør trafikale faktorer mindre væsentlige.
Risiko  
Andet Lovgivningen stiller krav om, at der skal være tilstrækkeligt areal til udbringning af husdyrgødning.


Jernbaner

Virksomhedstyper Jernbaner strækker sig over det meste af landet. Ved bebyggelse langs jernbaner skal der tages hensyn til støj og vibrationer fra jernbanetrafikken. Der kan være lokale støjproblemer ved godsbanegårde, rangeranlæg o.l.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov  
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 7a
VVM (bilag 2) Nr. 10b
Andre Vejledning nr. 1 fra 1997: Støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledning nr. 5 fra 1985: Beregning af støjfra jernbaner.
Andre henvisninger Vejledende støjgrænser: www.mst.dk/transport/03060000.htm
Miljøforhold  
Støj Der kan forekomme kraftige støjgener og vibrationer fra jernbanetrafikken. Støjniveauet kan beregnes ved anvendelse af den fælles nordiske beregningsmodel for støj fra jernbaner, se ovennævnte vejledning. Der er i vejledningen fra 1997 fastsat en grænseværdi for støj fra jernbaner på 55 – 60 dB afhængigt af områdets anvendelse. Godsbanegårde, rangeranlæg, endestationer med ventende tog og tilsvarende reguleres på samme måde og efter de samme regler som transportvirksomheder.
Luft Udledning af støv samt forurenende gasser fra tog med dieseldrift.
Spildevand Tog, der ikke har fået installeret opsamlingstanke til toilettet, vil udlede spildevand på jernbanenettet.Endvidere kan der forekomme oliespild.
Jord & grundvand  
Trafik Person- og godstrafik
Risiko Der transporteres en del farligt gods med tog. Godsbanestrækninger indebærer således en vis risiko for eksplosion, brand og udsivning af farlige stoffer.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og vibrationer. Ved planlægning af støjfølsom anvendelse skal støjhensynet udmøntes i afstand og / eller afskærmning.
Trafik Jernbanestationer har nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik på veje. Lokaliseringsmæssigt er jernbanestationer specielle, da de i sagens natur som oftest ligger ved et kollektivt trafikknudepunkt.
Risiko  
Andet Der skal overholdes en minimumafstand til huse for at undgå støj- og vibrationsgener fra forbikørende tog. Alene af hensyn til vibrationer overholdes en afstand på mellem 25 og 50 m, mellem nærmeste spor og de planlagte arealanvendelser. For de fleste jernbanestrækninger er minimumafstanden større på grund af støjniveauet, se vejledning 1/1997.


Jernværker, stålvalseværker, jernstøberier, metalstøberier m.m.

Virksomhedstyper Denne virksomhedstype producerer råstål, støbegods o.lign. Der findes en del anlæg af denne type i Danmark.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A1, A2, A3, A4).
IPPC Flere af virksomhedstyperne er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 4
VVM (bilag 2) Nr. 4a, 4b, 4c, 4d
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener fra kraftige køle- og ventilationsanlæg, herunder udsugning fra ovne og støberier samt ekstern håndtering af materialer. Endvidere intern kørsel med trucks og lastbiler samt tung trafik til og fra virksomheden.
Luft Udslip af luftforurenende stoffer omfatter støv, svovldioxid og nitrøse gasser. Støvet består hovedsagelig af metaloxider, som f.eks. jern, bly, zink, krom og nikkel. Udslippet sker fra procesovnene samt fra diffuse kilder. Svævestøv og støvnedfald er ofte til gene i omgivelserne, f.eks. udendørs oplagring af støbesand. Udledning af røggasser kan forekomme, hvis energiforbruget dækkes med olie eller gas. I de tilfælde hvor produkterne lakeres, kan der ske udslip af organiske opløsningsmidler. Endvidere forekommer lugtgener.
Spildevand Ved overfladebehandling og affedtningsbade (f.eks. syre-base) forekommer i nogle tilfælde spildevand. Spildevand fra støberier er generelt et mindre problem.
Jord & grundvand Oplag af støbesand, slagger, glødeskaller, metalstøv m.m. kan medføre nedsivning af tungmetaller fra ubefæstede arealer.
Trafik Godstrafik
Risiko Udslip af gas fra større gasoplag.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støv og støj, dernæst lugt. Jern- og stålværker og stålvalseværker: Klasse 7. Støberier, metalraffinaderier og smelterier: Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden bør placeres i industriområde forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Placeringen bør tage hensyn til den tunge trafik til- og fra virksomheden. Endvidere anvender en del af virksomhederne store mængder kølevand og er derfor afhængige af adgang til store vandressourcer.


Kabelfabrikker

Virksomhedstyper Der findes et mindre antal kabelfabrikker i Danmark. Ved kabelproduktion trækkes tråde af kobber eller aluminium indkøbt som halvfabrikata til ønsket dimension og forsynes med isoleringsmateriale i form af gummi eller plastmateriale m.v. ved extrudering.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Kabelfabrikker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A12).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 4e
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Primær ventilationsanlæg samt intern og ekstern transport .
Luft Støv og gasser fra råvarer til gummi- og plastisoleringsmaterialer samt fra hærde- og blødgøringsmidler.
Spildevand Kølevand med affedtningsmidler og metaller.
Jord & grundvand Mindre risiko for forurening fra spild fra produktionen og oplagrede materialer.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj. Klasse 5
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Kabelfabrikker har behov for vand til køling samt mulighed for afledning af forurenet kølevand. Der er et
  stort arealbehov til oplagring af råstoffer og færdigprodukter.


Kartoffelmels- og stivelsesfabrikker

Virksomhedstyper Der findes kun få industrielle anlæg i Danmark.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Kartoffelmelsfabrikker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (8F).
 
IPPC Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 7g
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Produktionsanlæg og ventilatorer samt intern og ekstern transport.
Luft Lugtgener.
Spildevand Spildevand vil indeholde letnedbrydeligt organisk materiale fra f.eks. Kogning og rengøring.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er lugt. Klasse 4.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Bør placeres i industriområde. Virksomhedstypen kan være følsom overfor andre industrivirksomhedermed luftforurenende stoffer.


Komposteringsanlæg

Virksomhedstyper Der findes en del større og mindre komposteringsanlæg, der behandler kildesorteret husholdningsaffald og have- og parkaffald samt nogle kommunale anlæg, der behandler forskellige affaldstyper.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Komposteringsanlæg med kapacitet for tilførsel af organisk affald på op til 100 tons årlig - bortset fra husdyrgødning er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (K53). Komposteringsanlæg på 100 tons pr. år eller derover er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (K7).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 11b
Andre Vejledning nr. 3378 af 1. august 1992 indeholdende At-meddelelse nr. 4.04.21, august 1992 om arbejde på affaldssorterings- og komposteringsanlæg. Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Variable støjgener som meget afhænger af arbejdsprocessen fra komposteringsanlægget. Neddeling med fliskværn eller hammermølle støjer meget kraftigt, men normalt i korte perioder. Eventuel støj fra kørsel med komprimatorbiler, fra entreprenørmaskiner som vender miler, og fra intern og ekstern transport.
Luft Lugtgener fra svovlholdige forbindelser fra gammelt oplagret affald. Støvgener fra processanlæggene ved behandling af tørt materiale.
Spildevand Efter kraftige regnskyl, eller hvor milerne vandes, kan der ske overfladestrømning af vand forurenet med organisk stof og næringsstoffer.
Jord & grundvand I visse situationer som fx. Ved regnskyl, kan kompostbunken medføre forurening af jorden med organiske stoffer og næringsstoffer.
Trafik Godstrafik
Risiko Rotter
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt. Klasse 6, forudsat der ikke foregår neddeling med fliskværn eller hammermølle, eller disse støjkilder er dæmpet eller afskærmet.
Trafik Lille arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse X
Risiko Anlæggene bør placeres i god afstand fra en eventuel levnedsmiddelproduktion på grund af risiko for spredning af visse mikroorganismer.
Andet Komposteringsanlæg bør placeres i områder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvor adgangs- og tilkørselsforholdende ikke generer naboer. Større komposteringsanlæg bør placeres på afstand af vandindvindingsanlæg og vandløb (herunder dræn) og søer.


Kontor (administration, udvikling, forskning, tjenesteydelser og evt. tilknyttet mindre produktion)

Virksomhedstyper Privat og offentlig administration samt videns- og serviceproducerende erhverv udgør en stadig større del af det samlede antal arbejdspladser. Fælles for disse virksomheder er, at de har mange ansatte pr arealenhed. Pendlingen med personbil udgør derfor en af de største miljøbelastninger og for visse af virksomhederne suppleres dette med et stort antal besøgende kunder og samarbejdspartnere. Det væsentligste at vurdere i en lokaliseringsovervejelse for konkrete virksomheder er antal ansatte pr arealenhed, antal besøgende pr tidsenhed og antal erhvervsture pr tidsenhed.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov  
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 10a
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Varetransport, ventilation, transport af besøgende og ansatte.
Luft Afkast fra centralvarme- og ventilationsanlæg.
Spildevand Sanitet
Jord & grundvand  
Trafik Persontrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Kontorer er forureningsfølsomme, herunder støjfølsomme, dog i mindre grad end boliger. Kontorer er egnet til integration i boligområder og til placering i en bufferzone mellem f.eks. en støjende vej og et boligområde. Bør ikke placeres i industriområder. De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luft. Klasse 1 – 3, afhængigt af størrelse og omfang af parkeringsanlæg.
Trafik Høj arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse A, B. Mindre lokale virksomheder klasse D, E
Risiko  
Andet  


Kraftværker og kraftvarmeværker

Virksomhedstyper Der findes en del mellemstore og store kraft- og kraftvarmeværker i Danmark. Der er et stort antal decentrale kraftvarmeværker, hvoraf en del ligger på virksomheder. Energifremstillingen fra kraf-værkerne er i dag baseret enten på kul, olie, naturgas eller på biobrændsler. Ved produktionen fremkommer der en række restprodukter, som i vid udstrækning kan genanvendes til forskellige formål.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (G1,2,3).
IPPC Kraftværker med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 2a og 2b
VVM (bilag 2) Nr. 3a
Andre Virksomhedstypen er omfattet af bekendtgørelse nr. 532 af 25. maj 2001 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer. Bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker (Kvote-bekendtgørelse) samt Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Nogle kraftværker kan på grund af oplag af fyringsolie eller farlige stoffer være omfattet af risikobekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000).
Andre henvisninger: Faglig rapport fra DMU nr. 442 /2003 "Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse fra decentral kraftvarme".
Miljøforhold  
Støj Brændselshåndtering, transformatorer, kompressorer, sugetræksblæsere og sikkerhedsventiler samt tung trafik. Værkerne er i drift døgnet rundt. For decentrale kraftvarmeværker kan der være støj både fra gasmotor, gasturbine og støttekedler.
Luft Støvgener fra brændselshåndtering og oplag af brændsler og restprodukter samt støv- og lugtgener fra afbrænding af brændsel, svovldioxid, kvælstofilter, tungmetaller, uforbrændte organiske forbindelser, sod og lign.
Spildevand Afløb fra regenerering af ionbytterfiltre, udledning fra udsyring af kedler og opvarmning af kølevand, tømning af kedler ved trykprøvning, konservering og reparationer. Afløb fra våd afsvovling af røggas. Udledning af store mængder kølevand fra store kraftværker.
Jord & grundvand Risiko for jordforurening pga. spild af olie samt fra oplag af kulprodukter.
Trafik Godstrafik
Risiko Brandfare, kedelhavarier samt udslip af olie og lign.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer for kraftværker er støj fra proces- og ventilationsanlæg, håndtering af materiale som f.eks. kul og fra tung transport. Endvidere forekommer luftforurenende stoffer fra forbrænding af brændsler og støv fra oplagret materiale. Nærliggende vandområder påvirkes af opvarmet kølevand. Klasse 7 for store kraft- og kraftvarmeværker, små decentrale kraftvarmeværker kan være klasse 3 – 4.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko Vurderes konkret.
Andet Kraftværker skal have adgang til kølevand, og placering ved havet med gode havnefaciliteter, er en forudsætning for drift af kraftværker.


Kunstgødningsfabrikker

Virksomhedstyper Der findes kun nogle enkelte store kunstgødningsfabrikker i Danmark. Kunstgødning fremstilles ved behandling af råfosfat med bl.a. svovlsyre, fosforsyre og saltpetersyre.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D3).
IPPC Kunstgødningsfabrikker er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 6c og 25
VVM (bilag 2) Nr. 6b
Andre De er endvidere omfattet af bekendtgørelse nr. 671 af 9. juli 2001 om grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, bly og partikler samt bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Desuden kan de være omfattet af risikobekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000).
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ventilationsanlæg, pumpestationer, procesanlæg, intern og ekstern transport. Produktionen foregår typisk i døgndrift.
Luft De væsentligste luftforurenende stoffer omfatter svovldioxid, nitrøse gasser og fluorider. Støv- og lugtgener fra råmaterialer og færdigvarer der bl.a. indeholder tungmetaller, kvælstof, fosfor.
Spildevand Processpildevand indeholdende bl.a. fosfor, kvælstof, tungmetaller, fluorider og sulfater.
Jord & grundvand Risiko for jordforurening med råmaterialer, færdigprodukter, syrer, tungmetaller o. lign.
Trafik Godstrafik
Risiko Udslip af flydende ammoniak.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra produktionen og den tunge transport samt lugt- og luftforurenende stoffer. Klasse 7
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X, Y
Risiko Vurderes konkret.
Andet Kunstgødningsfabrikker har brug for gode havnefaciliteter, store lagerpladser, afledning af spildevand, ferskvandsforsyning samt gode til- og frakørselsforhold.


Kødfoder- og benmelsfabrikker, pelsdyrfoder m.m.

Virksomhedstyper Der findes kun enkelte, meget store destruktionsanstalter, som producerer kødfoder eller råvarer til andre fodervirksomheder. Herudover findes nogle virksomheder, der fremstiller foder til pelsdyr på basis af vegetabilske og animalske råvarer eller halvfabrikata, herunder fisk. Foderstofproduktion udelukkende fra vegetabilske råvarer er beskrevet i afsnittet "Korn, frø og foderstoffer".
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhed for foderstofproduktion, herunder fremstilling af minkfoder, med en kapacitet på op til 6 tons i timen er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E55). Kødfoderfabrikker (destruktionsanstal-ter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (F3).
IPPC Kødfodervirksomheder med en kapacitet til færdigvareproduktion på mere end 75 T pr. dag er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 11i
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra ventilatorer samt intern og ekstern transport.
Luft Kraftige lugtgener fra kødfoder- og benmelsfabrikker. Også virksomheder til fremstilling af pelsdyrfoder kan give anledning til lugtgener. Endvidere udledes der støv fra transport og formalingsanlæg.
Spildevand Kølevand, proces- og skyllevand bruges til produktionen.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Kødfoder- og benmelsfabrikker er præget af et ensartet produktions- og forureningsforhold. Den væsentligste lokaliseringsfaktor er lugt. Kødfoder- og benmelsfabrikker: Klasse 7. Pelsdyrfoder: Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Da lugten fra kødfoder- og benmelsfabrikker er væsentlig, bør virksomhederne placeres i industriområder, hvor der kan opnås størst mulig afstand til bebyggelse.


Limfabrikker

Virksomhedstyper Der findes enkelte små og mellemstore limfabrikker i Danmark. Der produceres mange forskellige typer lim til industri, byggeri, kontor o. lign.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Anlæg for fremstilling af lim med en årlig produktionskapacitet på op til 3000 tons er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (D54). Limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3000 tons er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D8).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 6a
Andre Limfabrikker kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000, om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), samt af VOC bekendtgørelsen.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ventilationsanlæg og intern transport.
Luft Primært lugtgener fra organiske opløsningsmidler, formaldehyd og lugtstoffer.
Spildevand  
Jord & grundvand Forurening med organiske opløsningsmidler.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er lugt og øvrige luftforurenende stoffer. Klasse 5, dog klasse 6 for virksomheder der bruger organiske opløsningsmidler.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden bør placeres i industriområde.


Lædervare- og skotøjsfabrikker

Virksomhedstyper Der findes enkelte store lædervare- og skotøjsfabrikker. De producerer primær urremme, sko, handsker, jakker, bukser, toppe, nederdele og hatte.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (F59).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger Analyserapport fra Miljøstyrelsen (www.mst.dk): Kortlægning nr. 3, 2002: Undersøgelse af indholdet af Cr(VI) og Cr(III) i lædervarer på det danske marked.
Miljøforhold  
Støj Ventilatorer o. lign. samt intern og ekstern transport. Normalt er der kun dagdrift.
Luft Lugt- og støvgener fra lim.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj og i mindre omfang lugt. Klasse 4
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden bør placeres i industriområde.


Maskinfabrikker og maskinværksteder

Virksomhedstyper Der findes mange både små, mellemstore og store maskinfabrikker og maskinværksteder i Danmark, bl.a. indenfor brancherne smedjer, blikvare-, beholder- og rørfabrikker og trådspinderier. Endvidere er deplaceret meget forskelligt, f.eks.. er der nogle af de mindre virksomheder, som ligger i boligområder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov De mindre virksomheder er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (A53). De større virksomheder er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A6, A9, A11 og evt. J7).
IPPC Virksomheder under punkt A6 og J7 er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 4a, 4b, 4c, 4d og 4e
Andre Miljøstyrelsens vejledning nr. 13/1997 "Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg").
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Bearbejdning af de forskellige metaller, samt brug af de mange typer maskiner, kan give anledning til høje støj- og vibrationsgener. Endvidere forekommer der støj fra udsugningsanlæg, fra udendørs arbejde og håndtering af materialer, samt fra ekstern og intern transport.
Luft Røggasser fra oliefyrede ovne, fordampet eller afbrændt smøremiddel fra pressemaskiner samt støv, olietåge og oliegas fra drejning, fræsning og boring. Ved svejsning udsendes svejserøg, som indeholder støv fra legeringsmetaller, nitrogenoxider, karbonoxid og ozon. Slibning og polering medfører udledning af støv. Ved varmebehandling af stål udsendes olietåge eller gasser f.eks. ammoniak og karbonoxid. Omfanget af nitrøse gasser, metaller, svovldioxid og støv er i reglen lille, bortset fra specielle virksomheder eller ved større anlæg. Emissionen af opløsningsmidler, olietåger og gasser fra tilknyttede overfladebehandlingsanlæg, er derimod ofte af større betydning.
Spildevand Olie og opslemmede metaller.
Jord & grundvand Risiko for jordforurening fra opløsningsmidler og tungmetaller fra overfladebehandlingsanlæg.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj, intern transport samt lugtgener, er de væsentligste lokaliseringsfaktorer. De større virksomheder bør placeres i industriområder, hvor grundvandsressourcerne er velbeskyttede på grund af jordforureningsrisiko.Klasse 6: Virksomheder hvor støj er den primære forureningskilde, og hvor der ikke sker overfladebehandling. Klasse 5: Mindre virksomheder. Klasse 2: Små værksteder.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Stor variation mellem små og store virksomheder. Klasse C, E, X Små værksteder, klasse D
Risiko  
Andet  


Medicinalvarefabrikker og bioteknisk virksomhed

Virksomhedstyper Medicinalvarefabrikker inkluderer også bioteknologiske virksomheder. De fremstiller bl.a. lægemidler, enzymer, uorganiske og organiske stoffer. Denne branche udvikler sig hastigt og kan blandt andetindeholde udviklings- og forskningsaktivitet med brug af lokaler og arbejdspladsintensitet svarende til kontorvirksomheder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D4 og evt. J2).
IPPC Flere af virksomhederne er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 6a, 6b, 6d og 6e
VVM (bilag 2) Nr. 6a og 6b
Andre De kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stoffer. Bioteknologiske virksomheder vil typisk være omfattet af pligten til at indhente godkendelse til produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø- og genteknologi.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Primær støj fra ventilatorer og intern transport (trucks).
Luft Gasformige luftforurenende stoffer omfatter normalt organiske opløsningsmidler. Støvgener fra tabletproduktion, bioteknologiske produkter og coatingsmateriale. Lugtgener fra virksomheder der brugergæring.
Spildevand Processpildevand fra de større virksomheder, som fremstiller aktive stoffer.
Jord & grundvand Potentiel fare for jordforurening med organiske opløsningsmidler, medicinsk aktivt støv o. lign.
Trafik Persontrafik og godstrafik.
Risiko Der kan anvendes stoffer, der medfører, at virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer for medicinalvarefabrikker er luftforurenende stoffer som organiske opløsningsmidler, lugt og medicinsk aktivt støv. Klasse 7: Store virksomheder. Klasse 6: Mindre og mellemstore virksomheder. Klasse 2-3: Småproduktionsenheder, som anvender færdige aktive stoffer.
Trafik Nogen/høj arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse A, B, C
Risiko  
Andet Mindre virksomheder, der hovedsageligt selv fremstiller aktive stoffer ved organisk syntese eller gæring,bør placeres i industriområder med velbeskyttede grundvandsinteresser. Større virksomheder bør ligge iområder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav.


Mejerier

Virksomhedstyper Der findes en del mellemstore og nogle få store mejerier i Danmark. Virksomheden producerer et stort udvalg af forskellige mælkeprodukter. Der arbejdes ofte om natten og tidlig morgen.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Mejerier, osterier og tørmælksfabrikker er godkendelsespligtige, når de er over en vis størrelse, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (F5a og F5b). Øvrige mejerierer anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (F53).
IPPC Mejerier m.v., som modtager mælkebaseret råvare på mere end 200 tons pr. dag er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke der gælder særlige regler ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 7c
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Primært støj fra intern og ekstern trafik om natten og i morgentimerne. Endvidere forekommer støj fra ventilationsanlæg og køleanlæg.
Luft Mejerier giver normalt ikke væsentlig lugt i modsætning til osterier.
Spildevand Store mængder spildevand med letnedbrydeligt organisk materiale samt rengøringsmidler.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj fra transport og rengøring af køretøjer om natten og morgenen, når mælken skal ud. Der skal være mulighed for spildevandsbehandling. Klasse 5, forudsat støjen fra kørsel er afskærmet. Store virksomheder eller lugtende produktioner som f.eks. ost: Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Mineraluldsfabrikker

Virksomhedstyper Virksomhedstypen inkluderer glasuldsfabrikker og stenuldsfabrikker. Der findes kun enkelte, større virksomheder af denne type. Råvarerne smeltes, glasuld i elovne og stenuld i kupolovne. De spundnefibre bindes med urinstof eller fenolformaldehydharpiks.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Mineraluldsfabrikker der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003.
IPPC Godkendelsespligtige mineraluldsfabrikker er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 5d og e
Andre Bekendtgørelse nr. 344 af 9. juni 1988, om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre. Vejledning nr. 3559 af 1. september 1986 om isoleringsarbejde medmineraluld (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6). At-cirkulæreskrivelse nr. 3790 af 23. december 1987 omisolering med mineraluldsfibre (* 1) (* 2).
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Kupolovne (stenuld), spindemaskiner, ventilatorer, kompressorer i procesanlægget samt støj fra intern og ekstern transport.
Luft Støvgener fra fibre, formaldehyd og fenol samt røggasser ved afbrænding af koks, olie og gas.
Spildevand Udledning af kølevand og regenereringsvand fra vandbehandlingsanlæg.
Jord & grundvand Potentiel risiko for jordforurening med fenol- og formalinholdige bindemidler.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra processen og intern og ekstern transport samt luftforurenende stoffer .Klasse 7
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden har behov for meget plads og bør placeres i områder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav.


Motorsports- og knallertbaner samt køretekniske anlæg

Virksomhedstyper Denne virksomhedstype ligger spredt fordelt i hele landet. Motorsportsbaner udnyttes som oftest et begrænset antal timer om ugen på hverdagsaftener og i weekends.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (H1).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 11a
Andre Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 1997 om støj fra motorsportsbaner, som for tiden er under revision. Støj fra køretekniske anlæg vurderes efter støjvejledningen.
Andre henvisninger Motorsportsbaner lokaliseres i kommune- og lokalplan, idet det anbefales at der sker en regional koordinering af art og antal baner.
Miljøforhold  
Støj Der forekommer støj fra de anvendte køretøjer. Omfanget af støjen vil afhænge af antal og type af køretøjer, der bruges på banerne. Endvidere vil der ved større motorsportsarrangementer forekomme ekstern støj fra højttalere og fra parkering af almindelige personbiler. Fra køretekniske anlæg er der især støj fra bremsning og udskridning.
Luft Lugtgener kan opstå nær banen fra de mange køretøjer. Endvidere kan der i tørre perioder forekomme støvgener fra kørsel på jord- og grusbaner.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Persontrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra motorsportsbanerne. For motorsportsbaner bør der som udgangspunkt være en afstand på 1000 m til boliger. Knallertbaner Klasse 6-7, køretekniske anlæg for personbiler: Klasse 5
Trafik Sådanne anlæg stiller særlige lokaliseringskrav, hvor trafik til og fra anlægget sjældent er afgørende. Vigtigt er det dog at inddrage hensyn til besøgsintensitet. Klasse: Kræver særskilt overvejelse.
Risiko  
Andet Motorsportsbaner bør placeres i landzone, hvor der findes naturlige afskærmningsmuligheder såsom terrænets udformning, nedlagte råstofgrave o. lign. Motorsportsbaner kan med fordel lokaliseres sammenmed andre støjende aktiviteter.


Olieraffinaderier

Virksomhedstyper Der findes kun nogle få olieraffinaderier i Danmark. Her raffineres råolie til gas, benzin og olieprodukter. Der anvendes tilsætningsstoffer og additiver. Virksomheden omfatter også oplagring og opblanding til forskellige produktkvaliteter.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (C1,2).
IPPC Virksomheden er IPPC-virksomhed (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændringeller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 1 og 25
VVM (bilag 2) Nr. 2d
Andre Virksomhedstypen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelse nr. 532 af 25. maj 2001 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer. Bekendtgørelse nr. 689 af 15. oktober 1990 om begrænsning af emissioner af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse nr. 852af 11. november 1995 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener fra ovne, afbrænding af restprodukter, kompressorer og ventilationssystemer samt tung trafik til og fra virksomheden. Procesanlæggene er i drift døgnet rundt.
Luft Udslip af organiske stoffer fra fordampning fra tanke, lastning, losning, fakkelsystemer og rensningsanlæg. Ved raffinering af olie dannes store mængder næsten svovlfri gas, som kan anvendes til brændselstilskud for raffineringsprocesserne. Endvidere dannes der svovldioxid og nitrogenoxider fra ovne ogdampkedler samt svovldioxid fra svovlgenvindingsanlæg og fakkelsystem. Håndteringen af olieproduktergiver ofte lugtproblemer, hvilket skyldes indhold af merkaptaner og svovlbrinte i råolie og uafsvovlet råbenzin.
Spildevand Processpildevandet kan ligesom overfladevand og spulevand indeholde stærkt olieforurenet vand. Virksomhederne har typisk direkte udledning. De store mængder kølevand vil normalt ikke være forurenet med olie undtagen ved lækager i varmevekslerne. I forbindelse med brand eller andre ukontrollerbaresituationer, kan der forekomme større mængder olieforurenet vand.
Jord & grundvand Risiko for jordforurening på grund af oliespild og lækager.
Trafik Godstrafik
Risiko Brandfare, eksplosionsfare samt udslip af olie, udgør en stor risikofaktor.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer ved raffinaderier er støj, lugt samt risiko for jordforurening. Endvidere påvirkes vandområder af store mængder spildevand, dels af kølevand der næppe er forurenet, dels af processpildevand, der ofte er stærkt olieforurenet. De nærliggende vandområder vil derfor være påvirkede af udledningerne. Placeringen af olieraffinaderier skal vurderes konkret; en afstand på 1000 m til boliger er ikke urealistisk.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik. Miljøfaktorer samt adgang til havn vil være afgørende faktorer.Klasse X
Risiko Brandfare, eksplosionsfare samt udslip af olie.
Andet Adgang til havn er en vigtig forudsætning ved placering af et olieraffinaderi. Der er behov for vand til køling. Der arbejdes hele døgnet.


Overfladebehandlingsanlæg

Virksomhedstyper Der findes mange industri- og autolakeringsvirksomheder spredt fordelt i Danmark. Mange maskin- og autoværksteder har endvidere tilknyttet et lakeringanlæg. Af andre overfladebehandlinger kan nævnesgalvanisering, varmforzinkning, anodisering, elektropolering, metallisering og sandblæsning. Overfladebehandling af træ er beskrevet under træbearbejdningsvirksomheder og møbelfabrikker.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Mindre virksomheder er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (A52). Større virksomheder er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A9, D12 eller J7).
IPPC De største virksomheder (punkt J7) er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 4e
Andre Bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. Lakeringsanlæg er omfattet af VOC bekendtgørelsen.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener fra ventilationsanlæg og trykluftsanlæg samt sandblæsning og slibning. Støj fra intern og ekstern transport.
Luft Støvgener fra slibning samt fra sandblæsning hvor sandet (kvarts- eller stålsand) kan indeholde metaller. Farvepartikler og organiske opløsningsmidler fra lakering, organiske opløsningsmidler fra affedtning samt syredampe fra aerosoler fra belægningsprocesser. Især sprøjtemaling kan medføre en høj udledning med organiske opløsningsmidler. Ved metallisering vil der blive udledt metalstøv.
Spildevand Spildevand med kemikalier, olie, fedt, næringssalte, cyanider og metaller fra overfladebehandling i kemikaliebade.
Jord & grundvand Potentiel fare for forurening med tungmetaller og organiske opløsningsmidler.
Trafik Godstrafik
Risiko Der kan opstå eksplosionsfare på grund af sprøjtemaling med f.eks. pulverlak samt organiske opløsningsmidler.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er normalt lugt og støj. Klasse 3-5. Autolakering: Mindst klasse 4
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden bør placeres i industriområder, og hvor der er velbeskyttede grundvands-interesser, da der er potentiel fare for jord- og grundvandsforurening fra spildevand. Endvidere kan overfladebehandlings-anlæg være forureningsfølsomme overfor f.eks. nærliggende støvende virksomheder.


Papirvare- og kartonagefabrikker og bogbinderier

Virksomhedstyper Der findes enkelte selvstændige virksomheder i Danmark, men oftest er fabrikationen en biproduktion til trykkeriaktiviteter.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Papirvarefabrikker og kartonnagefabrikker er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E58). Trykkerier påpapirvarefabrikker er godkendelsespligtige, hvis kapaciteten til brug af opløsningsmidler overstiger 6 kgpr. time (Se branchebeskrivelse for rotations-, offset-, silke- og bogtrykkerier).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener fra maskiner, anlæg og ventilationsanlæg samt tung transport.
Luft Lugtgener fra opløsningsmidler og lim samt støvgener fra papirstøv.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj fra tung transport og dernæst lugt fra opløsningsmidler. Klasse 4. Bogbinderier: Klasse 1-2
Trafik Større virksomheder bør placeres i industriområder, hvor der er adgang til et godt vejsystem af hensyn til den tunge transport af papirvareprodukter. Mindre bogbinderier kan placeres i områder for blandet bolig og erhverv. Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse B, C, D, X afhængig af virksomhedens størrelse.
Risiko  
Andet  


Pelsdyrfarme

Virksomhedstyper Der findes en del pelsdyrfarme, især i Nord- og Vestjylland. Da pelsdyr ofte lever af fiskeaffald, er pelsdyrfarme ofte placeret i nærheden af områder med fiskerierhverv. Pelsdyrfarme er ofte etableret som et supplement til et eksisterende landbrug.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Anlæg til husdyrproduktion for mere end 250 dyreenheder er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbe-skyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (I1).
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 17a
VVM (bilag 2) Nr. 1e
Andre Virksomhedstypen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 607 af 15. juli 2002 om pelsdyrfarme m.v. samt Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.Endvidere kan flere virksomheder være omfattet af Bekendtgørelse nr. 610 af 19. juli 2002 om husning af mink og hegning af minkfarme samt Bekendtgørelse nr. 312 af 19. maj 1999 om plasmacytose hos mink, ilder og finnraccoon.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Der kan forekomme gøen fra rævefarme, især i parringstiden.
Luft Der er lugtgener fra fiskefoder og ekskrementer. Fra rævefarme forekommer desuden lugtgener fra selve ræven. Der kan også være fluegener fra farmene. Ammoniakfordampning pr. dyreenhed er generelt større for pelsdyrfarme end for øvrige husdyrbrug. Dette kan dels give lokale gener, dels bidrage til den samlede ammoniakbelastning.
Spildevand  
Jord & grundvand Udbringning af husdyrgødning fra mink kan give problemer med kvælstoftab til vandmiljøet ligesom øvrige husdyrbrug. Der er desuden risiko for tab fra staldanlæg. På pelsdyrfarme er der generelt et større fosforoverskud end øvrige husdyrbrug, hvilket giver forøget risiko for tab af fosfor fra arealer, dermodtager gødning fra pelsdyrfarme.
Trafik Godstrafik
Risiko Fluegener og rotteplage.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Lugt og fluegener er den væsentligste lokaliseringsfaktor. Der bør som minimum holdes en afstand på 300 m til nabobeboelse, til nuværende og fremtidig byzone, sommerhusområde samt områder i landzone, udpeget til boligformål o.l. Klasse 6
Trafik Der gælder særlige forhold for pelsdyrfarme, som gør trafikale faktorer mindre væsentlige.
Risiko  
Andet Lovgivningen stiller krav om, at der skal være tilstrækkeligt areal til udbringning af husdyrgødning.


Raffinering af vegetabilsk olie

Virksomhedstyper Der er få virksomheder i Danmark som raffinerer vegetabilsk olie.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (E8)
IPPC Virksomheder der raffinerer vegetabilsk olie og har en kapacitet til produktion af færdigprodukter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 7a
Andre Virksomhederne kan være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj kan fremkomme fra procesanlæg, transportudstyr, ventilation samt intern og ekstern transport.
Luft Emission af forurenende stoffer omfatter organiske opløsningsmidler, lugt samt CO2, NOx ,SO2 og partikler fra afbrædning af olie / gas i eget kedelanlæg.
Spildevand Spildevand indeholdende organiske stoffer kan forekomme.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko Risiko i forbindelse med oplag af farlige stoffer.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliserings faktorer er lugt og støj. Nye virksomheder bør placeres i industriområder. Klasse 7
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Renserier og vaskerier

Virksomhedstyper Der findes mange renserier og vaskerier spredt fordelt i Danmark. Nogle er små kundebetjente virksomheder og andre er store industrivaskerier.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Renserier og erhvervsmæssigt drevne vaskerier er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E60).Renserier og ind- og udleveringssteder er omfattet af Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier, bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003.
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre Renserier, der anvender tetrakloretylen er omfattet af VOC direktivet.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener fra ventilationsafkast. Endvidere kan der forekomme bygningstransmitteret støj og vibrationer i etageejendomme på grund af centrifuger, vaskemaskiner, tørretumblere og ventilationsanlæg.
Luft Udledning af rensevæskedampe via afkast. Diffus udledning af rensevæskedampe, herunder også fra renset tøj, til naborum. Endvidere kan der forekomme lugtgener fra vaske- og tørreprocesser.
Spildevand Udledning til kloakken af vaske- og skyllevand der indeholder vaskepulver og skyllemiddel fra tøjvask. Udledning af kølevand. Der er forbud mod udledning af kontaktvand fra renserier.
Jord & grundvand Risiko for forurening med rensevæske samt hjælpe- og tilsætningsstoffer.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj, luftforurening og lugt. Klasse 4. Renserier og mindre vaskerier samt ind- og udleveringssteder for renserier kan placeres i områder for blandet bolig og erhverv, herunder centerområder. Fra 1. januar 2004 er der forbud mod nye renserier i boligejendomme, dog ikke for kulbrinterenserier.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lille/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Stor variation mellem små og store virksomheder. Klasse B, D, eller C, X afhængig af virksomhedstype og størrelse.
Risiko  
Andet Større erhvervsvaskerier bør placeres i industriområder hvor grundvandsressourcerne er velbeskyttede, da der kan være fare for forurening og nedsivning.


Restauranter (samt diskoteker, spillesteder, biografer o.l.)

Virksomhedstyper Restaurationer, biografer, diskoteker o.l. ligger i bymæssig bebyggelse. Der opstår ofte støjproblemer, især i boliger, som er sammenbygget med de pågældende virksomheder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov  
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1982 Støj og lugt fra restaurationer.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra musik, især levende musik og musik på diskoteker, giver ofte støjproblemer. Der kan være et meget højt støjniveau de pågældende steder samt i biografer, over 100 dB, ofte med særligt højt niveau af de lave frekvenser – baslyde. Restaurationer med udendørs servering kan give særlige problemer. Der kan være støj udenfor åbningstid fra afrydning og fra leverandørers kørsel.
Luft Lugtgener fra restaurationskøkkener.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Persontrafik og nogen godstrafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj og lugt kan give problemer ved uhensigtsmæssig placering af visse typer af restauranter o.l.Klasse 1 – 4 afhængigt af indendørs lydniveau og udendørs aktiviteter.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, høj besøgsintensitet, lille/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Gruppen har stor spredning og særlige overvejelser skal gøres i en konkret planlægningssituation. Klasse A, B
Risiko  
Andet  


Rotations-, offset-, silke- og bogtrykkerier

Virksomhedstyper Der er etableret mange trykkerier i Danmark. Størrelsen af virksomhederne varierer meget. F.eks. Fra store dag- og ugebladstrykkerier til små silke- og bogtrykkerier med kun få maskiner. De store trykkerierarbejder i døgndrift og avistrykkerier arbejder i forskudte arbejdstider. Der har været og er stadig en udvikling i retning af at anvende mindre skadelige stoffer i trykningen og til rensning af maskiner.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, der har en kapacitet til forbrug af organiske opløsningsmidler på op til 6 kg pr. time er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10.maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E51). Rotations-, offset-, serigrafisketrykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, der har en kapacitet til forbrug af organiske opløsningsmidler på mindst 6 kg pr. time samt virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, med henblik på blandt andet påtrykning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år er er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003. (E3, evt. J7)
IPPC Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, med henblik på blandt andet påtrykning, med en forbrugskapacitet medhensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fremkommer fra maskineri samt fra ventilation. Store trykkemaskiner kan forårsage vibrationer. Desuden er der støj fra intern og ekstern transport.
 
Luft Der kan fremkomme emission af organiske opløsningsmidler.
Spildevand Der forekommer spildevand fra f.eks. vask af rammer mv. som kan indeholde farverester og opløsningsmidler.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj fra maskiner samt emissioner af opløsningsmidler er normalt de afgørende lokaliseringsfaktorer. Der er imidlertid stor forskel på trykkeriernes forureningsforhold afhængig af anvendelsen af opløsningsmidler samt størrelsen af trykkeriet. Større trykkerier bør placeres i industriområder. Trykkerier, der emitterer opløsningsmidler, bør ikke placeres i nærheden af levnedsmiddelvirksomheder. Klasse 4. Mindre trykkerier klasse: 2
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X. Mindre trykkerier klasse: D
Risiko  
Andet  

Savværker

Virksomhedstyper Der er adskillige savværker i Danmark. De er alle af industriel størrelse og ofte placeret i nærheden af skove, tæt på råvaren.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år af nåletræ eller kapacitet for produktion på mindst 10.000 kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år samt virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 652 af 3. juli 2003. (E4)Savværker med mindre kapacitet end ovenfor anført er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed (E52).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra maskineri og ventilationsanlæg samt fra transport af råvarer og færdigprodukter.
Luft Emissioner til luft omfatter træstøv fra ventilationsafkast.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø For at minimere støjgenerne er en placering langt væk fra boliger hensigtsmæssig. Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Savværker har et relativt stort areal behov til specielt lager for råvarer.


Skibsværfter

Virksomhedstyper Der findes nogle få store stålskibsværfter i Danmark og et større antal mindre værfter, herunder træskibsværfter og bådebyggere.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Stålskibsværfter og flydedokke er godkendelsespligtig i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 652 af 3. juli 2003. (A10)
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 4g
Andre Svejserøgvejledningen. Bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Grundet de tunge aktiviteter er skibsværfter ofte støjende. Kilder til støj er håndtering af stål, svejsning, sandblæsning, maling etc., som i det væsentlige foregår udendørs. Desuden er der støj fra intern og ekstern transport. Skibsværfter kan arbejde i døgndrift.
Luft Emission af forurenende stoffer omfatter svejserøg, tungmetaller, støv samt organiske forbindelser fra svejsning, sandblæsning, maling og anden overfladebehandling.
Spildevand Overfladevand samt vand fra spuling og anden rengøring kan indeholde tungmetaller, malingsrester, sandblæsningsmateriale mv.
Jord & grundvand Der er en potentiel fare for at jord og grundvand kan blive forurenet med tungmetaller, maling mv.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj, støv og opløsningsmidler. Virksomheden bør derfor placeres i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Klasse 7 Træskibsværfter og bådebyggere: Klasse 4
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik samt evt. beliggenhed ved op- og nedtagningssteder for skibe.Klasse C, X
Risiko  
Andet Af hensyn til virksomhedens art vil den altid være beliggende på havnearealer.


Skoler, fritids- og børneinstitutioner m.v.

Virksomheds typer Skoler og børneinstitutioner ligger typisk i boligområder. De er både støjfølsomme og støjfrembringende. Ved planlægningen skal der sørges for tilstrækkelig afstand til boliger o.l.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Der kan i henhold til Miljøbeskyttelsesloven gribes ind overfor idrætsanlæg, fritidsklubber og lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper. Tilsvarende gælder for børnehaver o.l., men ikke for skoler.
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra legende børn kan give anledning til gener hos de omboende.
Luft  
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Persontrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Ved indretning af legeplads / skolegård bør der tages hensyn til boliger i nærheden. For at minimere støjgenerne er en placering i nogen afstand fra boliger hensigtsmæssig. Klasse 2 - 3
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, høj besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Et særligt planlægningshensyn er, at især børn og unge (uden mulighed for transport med bil)udgør en stor besøgsgruppe. Klasse A, B, D
Risiko  
Andet  


Skydebaner og øvelsesområder

Virksomhedstyper Der findes over 500 skydebaner i Danmark. En skydebane er et landareal, der regelmæssigt benyttes til skydning med håndvåben med skarp ammunition. Skydebanerne anvendes af forsvaret, herunder Hjemmeværnet, civile skytteforeninger og jægere samt politiet. Skydebanerne er typisk beliggende i landzone. Forsvarets øvelsesområder benyttes til træning i forbindelse med den militære uddannelse, her kan foregå mange former for støjende aktivitet, ligesom øvelsesområder kan indeholde skydebaner.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Udendørs skydebaner er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. nr.652 af 3. juli 2003. (J5). Øvelsesområder er reguleret ved bekendtgørelse nr. 468 af 13. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Indendørs skydebaner er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr.367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (J52).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre Bekg. om forbud mod brug af blyhagl. Vejledning nr. 1/1995 "Vejledning om skydebaner". Vejledning nr. 2/1995: "Vejledning om beregning og måling af støj fra skydebaner". Vejledning nr. 8/1997: "Beregningaf støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder".
Andre henvisninger: Skydebaner lokaliseres i kommune- og lokalplan, idet det anbefales at der sker en regional koordinering af art og antal skydebaner.
Miljøforhold  
Støj Støj er den væsentligste forureningsparameter ved skydebaner og øvelsesområder.
Luft  
Spildevand  
Jord & grundvand Skydebanearealet kan blive forurenet af de anvendte skyts. Til flugtskydning benyttes kun undtagelsesvis blyhagl. Arealer, der anvendes eller har været anvendt til flugtskydning, og hvor der er sket nedfald af blyhagl og / eller lerduerester, må ikke afgræsses eller udlægges til dyrkning af konsum- eller foderafgrøder.
Trafik Persontrafik. Til forsvarets øvelsesområder kan der forekomme kørsel med tunge transporter og flyvning.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj er den væsentligste lokaliseringsfaktor. Skydebaner bør placeres i det åbne land, hvor der kan opnås en afstand til nærmeste beboelse på 1000 m. Afstanden kan reduceres afhængig af anvendelsen af skydebanen f.eks. udnyttelsesgrad, type af skydning, mulighed for støjafskærmning. Støjen kan dæmpes med jordvolde, blændere, lukkede skydehuse, placering i grusgrave eller i områder med høje træer. Derbør i region- og kommuneplaner udlægges såkaldte støjkonsekvensområder omkring eksisterende og planlagte skydebaner til sikring af, at områderne ikke udlægges til støjfølsomme formål. Skydebaner kan med fordel lokaliseres sammen med andre støjende aktiviteter. Der bør udlægges støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder som sikrer fremtidig støjfølsom anvendelse mod en belastning på mere end L = 55 dB og L = 110 dB.C,DENCE
Trafik Lille arbejdspladsintensitet, lav/nogen besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og fra kørselsforhold for godstrafik. Anlæggene har andre væsentlige lokaliseringsfaktorer end trafik.Klasse C, D, Y
Risiko  
Andet  


Slagterier og tarmrenserier samt virksomheder for fremstilling af kødkonserves (herunder røgerier)

Virksomhedstyper Der findes omkring 50 store og mange mindre virksomheder af denne type i Danmark. Ofte har slagterier også videre forarbejdning af kødvarer. Der arbejdes normalt i dagskifte.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Slagterier med kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 T pr. dag, slagterier til slagtning af mere end 5.000 T fjerkræ pr. år samt virksomheder, der behandler mere end 75 T animalske råstoffer (bortset fra mælk) pr. dag er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelsenr. 652 af 3. juli 2003. Følgende virksomhedstyper er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (F51 og F56):
• Slagterier for slagtning af op til 10.000 tons kreaturer og/eller svin eller op til 5.000 tons fjerkræ.
• Tarmrenserier
• Røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) medtilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag
IPPC På nær fjerkræslagterier er de godkendelsespligtige virksomheder også i-mærket (IPPC-virksomheder), således at der gælder særlige regler ved etablering, ændring eller udvidelse af disse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 7b og 7f
Andre I tilknytning til IPPC-direktivet arbejder EU Kommissionen med et BREF dokument "Reference document on best available techniques in slaughterhouses and the animal byproduct industry", som udkommer i 2003. Nordisk Ministerråd har udgivet Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiskeslagterier (TemaNord 2001:552).
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener fra køleanlæg og ventilationsanlæg samt intern og ekstern transport. På slagterier er der ofte transport af slagtedyr i de tidlige morgentimer.
Luft Lugt kan forekomme fra processerne og fra de levende dyr.
Spildevand Under produktionen bruges en del vand, bl.a. til rengøring. Spildevandet vil have et højt indhold af organisk stof samt rengøringsmidler.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligst lokaliseringsfaktorer er lugt og støj. Klasse 6. Virksomheder uden væsentlig lugt og uden transport af levende dyr: Klasse 4
Trafik Der er behov for gode til- og frakørselsforhold.Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden bør placeres i industriområder med gode tilkørselsforhold, og hvor der er tilstrækkelig spildevandskapacitet. Der bør ikke ligge virksomheder med luftforurening i umiddelbar nærhed, da der er tale om virksomheder, der selv er forureningsfølsomme.


Spritfabrikker og gærfabrikker

Virksomhedstyper Der er få og store spritfabrikker og kun en gærfabrik i Danmark. Sprit, kartoffelchips og gær produceres ofte på samme virksomhed.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Sprit- og gærfabrikker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. nr.652 af 3. juli 2003 (E8).
IPPC De største sprit- og gærfabrikker er IPPC-virksomheder.
VVM (bilag 1) Eventuelt nr. 25
VVM (bilag 2)  
Andre Virksomheden kan være omfattet af risikobekendtgørelsen.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj forekommer fra ventilation og procesanlæg samt fra intern og ekstern transport.
Luft Emission af luftforurenende stoffer omfatter organiske stoffer samt emissioner fra fyringsanlæg. Endvidere kan gæringsprocesser give anledning til lugtgener.
Spildevand Der er et stort vandforbrug til produktionen, hvilket medfører udledning af spildevand indeholdende organisk materiale.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj samt til en vis grad lugt. Spritfabrikker bør placeres i industriområder med gode transportveje og med den nødvendige kapacitet på rensningsanlæg. Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Sukkerfabrikker

Virksomhedstyper Der findes 3 sukkerfabrikker i Danmark i henholdsvis Assens, Nakskov og Nykøbing. Alle er de placeret relativt tæt på beboede områder. De er anlagt omkring år 1900, og fornyr produktionsapparatet løbende. Produktionen er sæsonbetonet og foregår i månederne oktober til januar. Den resterende del af året blive anlægget renoveret og vedligeholdt. Produktionen foregår i sæsonen i døgndrift. Da sukkerfabrikker har et meget højt energiforbrug i sæsonen har de egen energiproduktion fyret med kul, gas eller olie.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Sukkerfabrikker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (E8ac og E8bc).
IPPC Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse. De nuværende sukkerfabrikker er IPPC virksomheder.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 7i
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj forekommer fra procesanlæg, ventilation, transport og håndtering af råvarer mv. samt fra tilkørsel af roer.
Luft NOX, partikler, CO2, SO2 fra egne kedelanlæg samt damp og lugt fra processen er de vigtigste emissioner til luft. Der kan tillige forekomme lugt fra eksempelvis jordbassiner.
Spildevand Til vask af roer anvendes store mængder vand, hvilket resulterer i en del spildevand indeholdende organisk stof. For at kunne overholde udledningskrav har de fleste fabrikker etableret renseforanstaltninger.
Jord & grundvand Gamle oplag af olie kan være årsag til lokal jordforurening.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt samt behov for afledning af store mængder spildevand. Nye virksomhederne bør placeres i industriområder med god afstand til boliger, og hvor det desuden kan sikres at der ikke kan ske en kontaminering fra nærliggende forureningskilder. Klasse 6
Trafik For at minimere transportbehovet er det hensigtsmæssigt at sukkerfabrikken placeres i nærheden af roeproducenterne samt eventuelle oplag for færdigprodukter. Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, X
Risiko  
Andet Sukkerfabrikker har behov for et relativt stort areal til modtagelse af råvarer samt til oplag af færdigprodukter. Derudover kræver afledning af spildevand til jordbassiner ligeledes stort areal.


Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker

Virksomhedstyper Branchen består af en række små og store virksomheder der producere alt fra håndsæbe til vaskemidler til tekstilindustrien.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på over 5000 tons pr. år er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (D7) Fabrikker med mindre kapacitet end ovenfor anført er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (D53).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 6a
Andre Afhængig af aktiviteterne kan virksomhederne være omfattet af bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), og er da desuden omfattet af VVM pligt.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Der forekommer i mange tilfælde støj fra procesanlæg og ventilation samt intern og ekstern transport.
Luft Luftforurening emission af organiske stoffer, støv fra produktion af mellemprodukter og færdigvarer samt lugtstoffer i form af f.eks. parfume eller organiske opløsningsmidler.
Spildevand Der kan forekomme processpildevand indeholdende organiske stoffer og detergenter.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko Enkelte virksomheder kan have oplag, der gør at de er omfattet af risikobekendtgørelsen.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er luftforurening, støj og eventuelle risikobetonede aktiviteter/oplag. Virksomhederne bør placeres i industriområder. Klasse 5
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C,X
Risiko  
Andet  


Tagpapfabrikker

Virksomhedstyper Der findes to store producenter af tagpap i Danmark. Tappap er oprindeligt imprægneret med stenkulstjære, men efter 1920 blev bitumen i stigende grad anvendt sammen med og senere som en erstatning for tjære. Bitumen tilsættes filler for at stabilisere samt for at reducere nedbrydningen, der anvendes primært kalk. Armeringen i tagpap kan bestå af glasfilt, polyesterfilt eller kombinationer heraf derudover kan tagpap være bestrøet med sand eller skifer.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Tagpapfabrikker der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (C5).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fremkommer fra ventilationsanlæg, processer, aflæsning samt intern og ekstern transport.
Luft Emissioner til luft omfatter primært støv, organiske opløsningsmidler samt lugt fra varm bitumen. Derudover fremkommer emissioner fra egen energiproduktion.
 
Spildevand Spildevand fremkommer fra køling af tagpap samt overfladevand fra areal.
Jord & grundvand Der er en potentiel fare for jordforurening ved spild af råvarer i flydende form.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er lugt. Placering bør ske i industriområder, hvor evt. grundvandsinteresser er velbeskyttede på grund af den potentielle fare for jordforurening. Klasse: 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Teglværker, mørtelværker, stenknuserier etc.

Virksomhedstyper Der findes mange typer af virksomheder under denne kategori, f.x. mørtelværker, teglværker, grusværker, stenknuserier samt virksomheder der producerer klinker, glaserede rør og vejmaterialer. (Asfaltværker, anlæg til fremstilling af vejmaterialer og kalcinering af flint er særskilt beskrevet.)
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier som ikke er placeret ved indvindingsstedet er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (B52). Større virksomheder der fremstiller keramiske produkter vedbrænding er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (B4).
IPPC Større virksomheder der fremstiller keramiske produkter ved brænding er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Virksomheder, der foretager råstofindvinding fra åbne brud, kan være omfattet af punkt 19 eller 20.
VVM (bilag 2) Nr. 5f
Andre Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier som er placeret ved indvindingsstedet er omfattet af Bekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997, af lov om råstoffer. Virksomhederne er endvidere omfattet af Vejledning nr. 182 af 7. december 1999 om administration af råstofloven.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Betydelig støj fra stenknuseri. I mindre omfang forekommer der også støj fra de andre virksomheder. Endvidere kan transport og omlastning give støjproblemer.
Luft Støvgener fra materialehåndtering såsom knusning, sigtning, transport, lastning og lagring. Ved teglbrænding forekommer der luftforurenende stoffer såsom fluorider, svovldioxid, nitrøse gasser og støv.
Spildevand Små mængder procesvand med opslemmet støv og oliespild fra maskiner.
Jord & grundvand Potentiel risiko for fluorforurening.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra processen og fra intern og ekstern tung transport samt luftforurenende stoffer som støv og fluorider. Klasse 6-7, men for stenknuserier er en afstand på 1000 m til boliger ikke urealistisk som udgangspunkt.
Trafik Lav arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik. Klasse X, Y
Risiko  
Andet Virksomhederne ligger typisk i nærheden af råstofferne. De bør placeres således, at tung transport til og fra virksomhederne, ikke forårsager støjgener til de nærliggende boligområder. Endvidere bør de placeresi industriområder eller i områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.


Tekstilfarverier

Virksomhedstyper Tekstilfarverier omfatter alt fra forbehandling, farvning, print og efterbehandling af tekstilfibre og metervarer mv. Der er i Danmark 25 – 30 industrielle tekstilfarverier, mange tekstiltrykkere og et antal håndværksbetonede farverier.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer samt virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (E6).
IPPC Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 8b
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj kan forekomme fra ventilations- og procesanlæg samt fra intern og ekstern transport.
Luft Mindre emissioner af opløsningsmidler, støv og lugt kan forekomme fra processerne, især fra trykkerier.
Spildevand De vådbehandlende tekstilvirksomheder, bortset fra trykkerier, har et stort vandforbrug. Spildevandet kan indeholde rester af de anvendte kemikalier fx. farvestoffer, detergenter, blegemidler, imprægneringsmidler etc.
Jord & grundvand Potentiel fare for jord og grundvandsforurening ved spild fra processer mv.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj fra transport samt særlig rensningskrævende spildevand er de væsentligste lokaliseringsfaktorer. Virksomhederne bør ikke placeres i nærheden af levnedsmiddelvirksomheder på grund af eventuelle emissioner af kemikalier. Nye tekstilfarverier bør placeres i industriområder med velbeskyttede grundvandsressourcer og med en kapacitet til spildevandsrensning. Små virksomheder, som kun arbejder i dagskift, kan eventuelt indpasses i områder for blandet bolig og erhverv.Klasse 5-3
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Tjæredestillationsanlæg

Virksomhedstyper Der findes en stor tjæredestillationsvirksomhed i Danmark. Her destilleres råtjære til beg under afkogning af forskellige destillatfraktioner.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Tjæredestilationsanlæg er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (C6).
IPPC  
VVM (bilag 1) Hvis virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, er den også omfattet af VVM bilag 1, pkt. 25.
VVM (bilag 2)  
Andre De kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj De væsentligste støjkilder omfatter procesanlæg samt intern og ekstern transport.
Luft Emissioner af luftforurenende stoffer omfatter lugt, svovlbrinte, tjæredampe og andre organiske gasformige stoffer, herunder PAH-forbindelser.
Spildevand Der er et stort forbrug af kølevand. Spildevand indeholder organiske forbindelser fra råtjæren, svovlbrinte, cyanider m.m.
Jord & grundvand Der er risiko for at forurene jord og grundvand med tjæreprodukter i tilfælde af spild på ikke befæstede arealer.
Trafik Godstrafik
Risiko Risiko for brand og eksplosion.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Af hensyn til støj, lugt og potentiel jord- og grundvandsforurening bør virksomheden placeres i industriområder i stor afstand fra beboede områder. Klasse 6
Trafik Transport af færdigprodukter og råvarer kan betinge placering ved havn og øvrige gode til og frakørselsforhold. Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, X
Risiko Af hensyn til risiko for brand og eksplosion bør virksomheden placeres i industriområde væk fra beboede områder.
Andet Der vil sandsynligvis ikke være behov for placering af nye tjæredestillationsanlæg i Danmark.


Transportvirksomhed

Virksomhedstyper Denne virksomhedstype inkluderer garageanlæg og pladser til motorkøretøjer, vognmandsvirksomhed, endestationer, terminaler og remiser for busser samt redningsstationer. Virksomhedstypen kan variere i størrelse og art og give et forskelligt forureningsmønster. De seneste år er der planlagt og anlagt en række"transportcentre", som har forskellig karakter, men alle kan beskrives som godstransportknudepunkter, hvor der sker omladning af gods mellem forskellige transportmidler. Disse centre er organiseret forskelligt, men ofte i samarbejder mellem vognmandsvirksomheder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (H51).
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 8b
VVM (bilag 2) Nr. 10a, 10b og 10e
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener ved start, til- og frakørsel, opvarmning af køretøjer, omlæsninger, vask o. lign. Støjen kan forekomme på alle tider af døgnet. Hvis der er henstillede kølecontainere, vil de give konstant støj på alletider af døgnet.
Luft Lugtgener fra sod, udstødningsgasser osv.
Spildevand Vaskepladser og lign. Kan være forurenet med olie- og opløsningsmidler.
Jord & grundvand Risiko for forurening fra olie- og benzinrester.
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj. Klasse 4, idet dog store vognmandsvirksomheder med aktivitet om natten er klasse 6 – 7, og mindre virksomheder, hvor der i det væsentligste er kørsel om dagen, fx taxivognmænd, er klasse 2.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Gruppen indeholder mange virksomhedstyper og særskilt vurdering er nødvendig i en konkret planlægningssituation. Klasse C, X, Y, Z
Risiko  
Andet Selv en mindre transportvirksomhed kan give støjgener til naboerne, hvis der er kørsel om natten og tidlig morgen.


Træbearbejdningsvirksomheder og møbelfabrikker

Virksomhedstyper Der findes mange forskellige typer virksomheder f.eks. savværker og virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader, møbelfabrikker, maskinsnedkerier, bygningssnedkerier o. lign. Nogle er mindre håndværksvirksomheder, andre er større industrialiserede virksomheder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Savværker med kapacitet for en årlig produktion af råtræ på op til 50.000 kubikmeter fast masse (Kfm) af nåletræ eller op til 10.000 Kfm af løvtræ eller med en samlet årlig kapacitet for produktion af nåle- og løvtræ på op til 50.000 Kfm er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E52). Dette gælder også for møbelfabrikker og maskinsnedkerier, ligesom det også er gældende for bygningssnedkerier med et nettoproduktionsareal på mere end 200 m2. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år (Kfm) af nåletræ eller på mindst 10.000 Kfm af løvtræ eller med en samlet årlig kapacitet for produktion af nåle- og løvtræ på mindst 50.000 Kfm er godkendelsespligtige, jf. Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003. Dette gælder også for virksomheder, der fremstiller finerpladereller fiberplader, ligesom det gælder for virksomheder, der foretager vacuum- og dybimprægnering af træeller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kgpr. time (E4, E9 eller J7).
IPPC Virksomheder, der foretager overfladebehandling med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre Virksomheder med lakanlæg kan være omfattet af VOC bekendtgørelsen.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra træbearbejdningsmaskiner, udsugningsanlæg, spåntransportører og luftfiltreringsanlæg samt fra intern og ekstern transport. Større virksomheder kan have produktion i flere skift.
Luft Luftforurenende stoffer omfatter organiske opløsningsmidler fra lakering, formaldehyd fra spånplader samt træstøv. Lugt- og sodgener kan forekomme fra spånfyringsanlæg.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og i nogen grad organiske opløsningsmidler. Klasse 5, savværker klasse 6, mindre håndværksvirksomheder dog ned til klasse 3.
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Stor variation mellem små og store virksomheder.Klasse C, E, X
Risiko  
Andet Nye virksomheder bør placeres i industriområder. Små virksomheder (værksteder og bygningssnedkerier), vil kunne indpasses i områder for blandet bolig og erhverv, såfremt der kan opnås en afstand på mindst 50 m til nærmeste bolig.


Træimprægneringsvirksomhed

Virksomhedstyper Træimprægnering er typisk anlæg, som ejes eller drives af anden virksomhed f.eks. savværker, bygningsindustri, vinduesfabrikation, fabrikation af udemøbler, tømrer- og trælasthandel m.m. Træimprægneringhar til formål at øge træets modstandsdygtighed samt ændre dets brandtekniske egenskaber.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der foretager trykimprægnering af træ er godkendelsespligtige, jf. bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 (E2). Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler med henblik på blandt andet imprægnering og med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år og virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time er ligeledes godkendelsespligtige (J7 hhv. E9).
IPPC Virksomheder, der er godkendelsepligtige under punkt J7 er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Hvis virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, er den også omfattet af VVM bilag 1, pkt. 25.
VVM (bilag 2)  
Andre Afhængig af hvilke imprægneringsmidler der anvendes kan virksomheden være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Der forekommer normalt støj fra imprægneringsprocessen, herunder fra kompressorer og ventilatorer samt fra intern og ekstern transport og fra udendørs materialehåndtering.
Luft Der forekommer normalt kun små emissioner af opløsningsmidler, f.eks. terpentin fra det imprægnerede træ.
Spildevand I forbindelse med træimprægnering forekommer evt. spildevand med indhold af de anvendte aktive stoffer (fx kobber, chrom eller arsenforbindelser). Afdrypning kan forekomme fra det nyimprægnerede træ; det opsamles og genbruges.
Jord & grundvand Der er en potentiel fare for jordforurening med imprægneringsmidler og organiske opløsningsmidler ved afdrypningspladser, spild mv.
Trafik Godstrafik
Risiko Risiko for brand afhængig af imprægneringsmiddel.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Af hensyn til den potentielle jord- og grundvandsforureningsrisiko samt risiko for brand bør virksomheden placeres uden for grundvandsinteresser i god afstand fra beboede områder. Klasse 5
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Industrien kræver et stort areal til oplag af råvarer.


Vandværker til almen drikkevandsforsyning

Virksomhedstyper Der findes et stort antal vandværker spredt fordelt i Danmark. Der findes små og store vandværker som leverer vand til et forskelligt antal forbrugere, f.eks. er der nogle der udelukkende leverer vand til sommerhusgrunde. På vandværker foregår der iltning og rensning i saltfiltre af primær grundvand.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Kapitel 3
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 32
VVM (bilag 2) Nr. 2c, 10j og 10l
Andre Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om lov om vandforsyning m.v.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra pumpe-, iltnings- og ventilationsanlæg.
Luft Lugtgener i form af svovlbrinte, hvis der fjernes sulfid ved afblæsning.
Spildevand Vand fra returskylning af vandværksfiltre kan indeholde store mængder jern- og manganforbindelser.
Jord & grundvand Ved bundfældning af returskyllevand produceres større mængder slam, der må bortskaffes.
Trafik  
Risiko Store vandværker kan oplagre betydelige mængder klor.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er forekomsten af anvendeligt grundvand. Ved vandindvinding kan vandføringen og vandstanden i vandløb, søer og vådområder påvirkes i negativ retning. Vandindvinding og -behandling er meget forureningsfølsom. Klasse 3- 4 afhængigt af størrelse.
Trafik Lav arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse: Trafik vil sjældent være en væsentlig faktor i lokaliseringen.
Risiko  
Andet  


Veje

Virksomhedstyper Både ved planlægning af nye byområder langs veje og planlægning af nye veje skal der tages hensyn til specielt støj og luftforurening fra trafikken.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov  
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 7c, 7d og 7e
VVM (bilag 2) Nr. 10d
Andre Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984: "Trafikstøj i boligområder", Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet, rapport nr. 240/ 2002: "Beregning af vejtrafikstøj - en manual", Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet rapportnr. 238/2002: "Vejledning om måling af støj fra vejtrafik", Bekendtgørelse nr. 58, 2003: Grænseværdierfor luftens indhold af visse forurenende stoffer.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra trafik på veje fremkommer dels som dækstøj dels som støj fra motor mv. Der er i vejledningen fra 1984 fastsat vejledende grænseværdier på 50-55 dB afhængig af områdets art.
Luft Emissioner af NOx, SO2, CO2, CO, HC, Pm10 mv. fremkommer fra trafikkens udstødning og trafikkens belastning udgør en betydelig andel af det samlede bidrag på landsplan.
Spildevand Afløbsvand fra veje indeholder tungmetaller, olie og benzin samt af slidt materiale fra dæk og bremser. Afløbsvandet er primært et forureningsproblem i områder, hvor recipienten ikke belastes af andre tilledninger f.eks. søer i skov og hedeområder.
Jord & grundvand I vejens nærmeste omgivelser kan der ske forurening af jorden med salt og tungmetaller, som påvirker vegetationen og på længere sigt kan påvirke grundvand.
Trafik Vejes miljøforhold er for en stor dels vedkommende bestemt af trafikken på vejen, som beskrevet ovenfor.
Risiko Ved transport af farligt gods er der risiko for eksplosion, brand og nedsivning af farlige stoffer. Derudover er vejtrafikken årsag til et betydeligt antal ulykker.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj er den vigtigste lokaliseringsfaktor. Ved planlægning af støjfølsom anvendelse skal støjhensynet udmøntes i afstand og / eller afskærmning. Ved anlæg af nye veje skal mulighed for støjbeskyttelse af eksisterende bebyggelse samt den fremtidige planmæssige binding af området vurderes.
Trafik Planlægning af vejes linieføring skal indgå integreret i anden kommunal og regional planlægning.
Risiko  
Andet  


Vindmøller og vindmølleparker

Virksomhedstyper Der er adskillige tusinde vindmøller i Danmark, hvoraf mange er opstillet i mølleparker. Udviklingen går i retning af stadigt større møller, og i udbygning af hav placerede vindmøller, off-shore mølleparker.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991.
IPPC  
VVM (bilag 1) Nr. 37
VVM (bilag 2) Nr. 3i
Andre Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj fra møllernes vinger og maskineri (gear og generator). Maskinstøjen kan indeholde tydelige toner.
Luft  
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Meget lille trafik.
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støj. Boliger bør ikke belastes med højere støjniveau end 40 dB. Vindmøllecirkulæret indeholder yderligere en afstandsgrænse, således at afstanden til boliger skal være mindst 4 gange møllens totalhøjde. Klasse 5 – 7 afhængig af størrelse og støjniveau.
Trafik Lav arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Trafik vil ikke være en væsentlig lokaliseringsfaktor.
Risiko  
Andet Der kan forekomme gener fra lysglimt i vingerne eller skyggevirkninger.


Virksomheder der fremstiller plastprodukter i termoplast ved sprøjtestøbning, ekstrudering (herunder kalandrering), eller ved termoformning, samt virksomheder der fremstiller ekspanderet polystyren

Virksomhedstyper Der findes adskillige af denne slags virksomheder.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Større virksomheder med et forbrug af plastmateriale på mere end 5 tons pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003 (D10). Mindre virksomheder er omfattet af anmeldebekendtgørelsen.
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 6a
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener primært fra ventilatorer. Endvidere støj fra intern transport samt til- og frakørsel til virksomheden.
Luft Udslip fra processerne afhængig af plasttype og tilsætningsstoffer, eksempelvis organiske forbindelser som styren. Ved fiberarmering udledes bl.a. styren og organiske opløsningsmidler, plaststøv og mindre mængder af gasser fra plastbelægning af metaller.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko Ved forbrænding af plastmaterialer, herunder ved brand, kan der opstå giftige dampe, herunder dioxin fra PVC.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt, mens det for fiberarmering af plast er luftforurenende stoffer, bl.a. organiske opløsningsmidler. Klasse 5
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden bør placeres i industriområde.


Virksomheder der fremstiller produkter ved fiberarmering (glasfiber), sintring af fluorplast eller pressestøbning

Virksomhedstyper Der findes adskillige af denne slags virksomheder, specielt virksomheder der arbejder med glasfiber. De er meget forskellige i størrelse.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Mindre virksomheder med et forbrug af plastmateriale på op til 100 kg. pr. dag kan være anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (D57). Større virksomheder med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D9).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener primært fra ventilatorer. Endvidere støj fra intern transport samt til- og frakørsel til virksomheden.
Luft Ved fiberarmering udledes bl.a. styren og organiske opløsningsmidler, plaststøv.
Spildevand  
Jord & grundvand Risiko for forurening med organiske opløsningsmidler.
Trafik Godstrafik
Risiko Ved forbrænding af plastmaterialer, herunder ved brand, kan der opstå giftige dampe.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer for glasfibervirksomheder er støj, lugt og støv, samt luftforurenende stoffer, bl.a. organiske opløsningsmidler. Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden bør placeres i industriområde.


Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer

Virksomhedstyper Der findes et halvt hundrede af denne slags virksomheder, der fremstiller produkter som skummadrasser, plexiglas, og andet i urethanplast
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhederne er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D11). Mindre virksomheder med produktionskapacitet til fremstilling af op til 100 kg pr. dag er anmeldelsespligtige (D 58).
IPPC Virksomheder der fremstiller fremstiller skumplast eller andre polymerer er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 6a
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støjgener fra ventilatorer. Endvidere støj fra intern transport samt til- og frakørsel til virksomheden.
Luft Udslip fra virksomhederne i form af organiske opløsningsmidler, isocyanater, støv og lugt.
Spildevand  
Jord & grundvand Risiko for forurening med organiske opløsningsmidler.
Trafik Godstrafik
Risiko De store virksomheder kan have processer og produkter der er risikobetonede, og der kan være oplag af kemikalier, som er omfattet af risikobekendtgørelsen.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luftforurenende stoffer, bl.a. organiske opløsningsmidler og isocyanater. Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko Vurderes konkret.
Andet Virksomheden bør placeres i industriområde.


Virksomheder for fabrikation af gipsplader eller andre bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer

Virksomhedstyper Produktionen finder sted på relativt få, større virksomheder, der fordeler sig på produktion af gipsplader, lette klinkesten samt bygningselementer heraf. Produktionen kræver større fyringsanlæg, f.eks. til opvarmning af ovne til gipspladeproduktion. Produktionen er pladskrævende og der er behov for procesvand.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr.652 af 3. juli 2003. (B5b)
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Procesanlæg, fyringsanlæg, køle- og ventilationsanlæg, intern håndtering og transport af materialer.
Luft Røggasser fra fyringsanlæg samt støv fra processer og fra håndtering af materialer, herunder af kasseredeprodukter (brok).
Spildevand Procesvand mv. kan være forurenet med suspenderet materiale og kemikalier, der nødvendiggør rensning inden udledning til offentligt afløbssystem.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Støv og støj. Klasse 5
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Virksomheder for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter herunder konserverede og dybfrosne produkter samt fiskemelsfabrikker

Virksomhedstyper Der er i Danmark en del store og små virksomheder, der forarbejder fisk og skaldyr, herunder fiskemelsfabrikker. Af tradition og af hensyn til råvaren er virksomhederne oftest placeret på havneområder. Moderne transportmetoder med køling gør dog virksomhederne uafhængig af denne placering.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder (bortset fra fiskemelsfabrikker), der fremstiller skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en årlig produktionskapacitet mellem 2.000 og 3.000 tons er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (F54). Alle fiskemelsfabrikker samt virksomheder i øvrigt forfremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på over 10 tons pr. dag er godkendelsespligtige i henhold tilbekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 652 af 3. juli 2003. (F6 og F7)
IPPC Virksomheder med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 T pr. dag er desuden IPPC-virksomheder.
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2) Nr. 7b og 7h
Andre I tilknytning til IPPC direktivet udarbejder EU Kommissionen et BREF dokument, som forventes at udkomme i 2004, om Food, drink and milk. Fiskemelsfabrikker er omfattet af samme BREF dokumentsom slagterier.
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Støj kan påregnes fra ventilation og køleanlæg samt fra intern og ekstern transport.
Luft Lugt kan forekomme, specielt fra industrifisk, hvis produkterne ikke er friske. Derudover kan der forekomme støv fra en eventuel fiskemelsproduktion.
Spildevand Virksomhederne anvender typisk en del vand til rensning af fisk. Resultatet er en stor mængde spildevand indeholdende organisk materiale. Hvis fiskene ikke er friske, er belastningen større.
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt, derudover er tilgængelighed af drikkevandsressourcer samt mulighed for afledning af store mængder spildevand en nødvendighed. Virksomhederne bør placeres i industriområder, hvor det sikres at der ikke kan ske en kontaminering af produkterne fra andre forureningskilder. Klasse 4, hvis der ikke er væsentlig lugtemission. Fiskemelsproducenter Klasse 7
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden er følsom overfor luftforurening.


Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn, frø eller foderstoffer, herunder grønttørring og halmludning

Virksomhedstyper Der findes en del meget store korn- og foderstofvirksomheder. Der kan arbejdes i flere skift, og der er højsæsonbetonet aktivitet omkring høstperioden og forårsmånederne (maj til november) med døgndrift alle ugens dage.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn og frø er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed(E55). Foderstofvirksomheder med kapacitet på mindst 6 tons pr. time samt virksomheder for grønttørring og grøntpilleproduktion er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (E7).
IPPC  
VVM (bilag 1) Eventuelt nr. 25
VVM (bilag 2)  
Andre Virksomhederne kan på grund af oplag af kvælstofgødning være omfattet af risikobekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000).
Andre henvisninger Forslag til handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget, herunder forbud mod halmludning pr. 1. august 2004: www.sns.dk/landbrug/vandmpl2/handlingsplan.htm
Miljøforhold  
Støj Korn- og foderstofforretninger udsender støj fra ventilationer og fra presse- og mølleprocesser. Der kan endvidere være vibrationer fra presse- og mølleprocesserne. Ved grønttørring er tørreprocessen en væsentlig støjkilde. Intern transport samt til- og frakørsel til virksomhederne.
Luft Støvgener og lugtgener fra den interne transport og håndtering af korn og foderstoffer samt fra produktionsprocesserne (korntørring, pelletering osv.). Desuden vil der fra grønttørring også udledes røggasser, som typisk er meget fugtige, og lugt fra tørreprocessen. Fra halmludning udledes lugtstoffer.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko På virksomheder, der opbevarer gødning kan der opstå risiko i forbindelse med brand.
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støv, lugt og støj, herunder den tunge transport til og fra virksomheden. Klasse 6
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheden bør placeres i industriområder med gode transportmuligheder. Støv kan give problemer foreventuelle nærliggende levnedsmiddelvirksomheder, eller for virksomheder med overfladebehandling(lakering).


Virksomhed for fremstilling af porcelæn, fajance eller lervarer (herunder kaolinslemmerier)

Virksomhedstyper Der findes i Danmark få større og ældre virksomheder der fremstiller porcelæn og fajance. Virksomheder der fremstiller lervarer omfatter normalt flere og mindre anlæg. Kaolinslemmerier findes kun på Bornholm.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, kan være godkendelsepligtige jf. Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 (B4). Virksomheder til fabrikation af porcelæn, fajance eller lervarer (herunder kaolinslemmerier) med en produktionskapacitet på over 200 kg pr. døgn er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed (B53).
IPPC Godkendelsespligtige virksomheder er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke der gælder særligeregler ved etablering, ændring eller udvidelse.
VVM (bilag 1) Nr. 33
VVM (bilag 2) Nr. 5f
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Ved større anlæg f.eks. ved fabrikation af porcelæn og fajance, kan forekomme støj fra formalingsanlæg og intern transport.
Luft Når produkterne brændes, kræves store energimængder. Udslip af luftforurenende stoffer omfatter derfor røggasser samt støv, nitrøse gasser og svovldioxid fra oliefyrede ovne. Når produkterne er glaserede, kander ved dekorering og slibning udledes tungmetaller, krystallinsk kvarts m.m. Endvidere udledes støv fra forarbejdning af rå- og forglødede produkter.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er luftforurenende stoffer og støj. Klasse 5
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik. Klasse C, X
Risiko  
Andet Virksomheder bør placeres i industriområder. Afstanden til boliger afhænger af virksomhedens størrelse.


Væverier, spinderier, trikotagefabrikker, konfektionsfabrikker og rebslagerier

Virksomhedstyper Udviklingen inden for denne branche er gået fra mange små virksomheder til få store. Samtidig er anvendelsen af kunstfibre øget på bekostning af naturfibre.
Regulering  
Miljøbeskyttelseslov: Væverier, spinderier og trikotagefabrikker er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E59).
IPPC  
VVM (bilag 1)  
VVM (bilag 2)  
Andre  
Andre henvisninger  
Miljøforhold  
Støj Der kan forekomme støj fra maskiner samt fra ventilation og intern og ekstern transport. Rebslagerier kan forårsage vibrationer. Nogle virksomheder arbejder i flere skift.
Luft Der kan forekomme emission af støv, fnug mv. fra forarbejdning af tekstiler.
Spildevand  
Jord & grundvand  
Trafik Godstrafik
Risiko  
Lokaliseringsfaktorer  
Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj. Nye virksomheder bør placeres i industriområder. Mindre virksomheder kan placeres i områder til blandet bolig og erhverv, men mulighederne for udvidelse og for at arbejde i flere skift vil forringes. En placering med minimum 50 m til nærmeste beboelse er en forudsætning. Klasse 3 –4
Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, X
Risiko  
Andet  


Gældende love og vejledninger

PLANLÆGNING

  • Bekendtgørelse af lov om planlægning (nr. 883 af 18/08/2004)
  • Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse) (nr. 428 af 02/06/1999 med ændringer nr. 605 af 15/ 07/2002 og nr. 655 af 07/07/2003)
  • Vejledning - Strategi og kommuneplanlægning (nr. 9905 af 01/02/2002)
  • Vejledning - Strategi for lokal Agenda (nr. 9901 af 01/03/2002)
  • Vejledning om visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) (nr. 12392 af 10/10/ 2001)
  • Anne Birte Boeck: Lov om planlægning, 2. reviderede udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, ISBN 87-574-6431-6
  • Lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 316 af 05/05/2004

MILJØ

  • Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (nr. 753 af 25/08/2001)
  • Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) (nr. 943 af 16/09/ 2004)
  • Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (nr. 944 af 16/09/2004)
  • Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (Støjbekendtgørelsen) (nr.766 af 07/07/2004)
  • Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier (nr. 532 af 18/06/2003)
  • Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (nr. 162 af 11/03/2003)
  • Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (nr. 607 af 15/07/2002)
  • Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (nr. 604 af 15/07/ 2002)
  • Bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner (nr. 468 af 13/06/2002)
  • Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (nr. 650 af 29/06/2001)
  • Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (nr. 501 af 21/06/1999)
  • Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug (nr. 205 af 31/03/1998)
  • Bekendtgørelse om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger i henhold til lov om planlægning (VVM) (nr. 849 af 30/09/1994)
  • Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (nr. 304 af 14/05/1991)
  • Vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder (nr. 3/2003)
  • B-værdivejledningen (om luftforurening) (nr. 2/ 2002)
  • Luftvejledningen (nr. 2/2001)
  • Vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg (nr. 11/2002)
  • Vejledning om godkendelse af ferskvandsdambrug (nr. 3/1998)
  • Vejledning om beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder (nr. 8/1997)
  • Vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg (nr. 13/1997)
  • Vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner (nr. 1/1997)
  • Orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø (nr. 9/1997)
  • Vejledning om støj fra motorsportsbaner (nr. 3/ 1997)
  • Vejledning om skydebaner (nr. 1/1995)
  • Vejledning om støj fra flyvepladser (nr. 5/1994)
  • Vejledning om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald (nr. 4/1994)
  • Vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/1993)
  • Vejledning om begrænsning af lugtgener fra virksomheder (nr. 4/1985)
  • Vejledning om ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/ 1984)
  • Vejledning om trafikstøj i boligområder (nr. 3/ 1984)
  • Jørgen Bjerring og Gorm Møller: Miljøbeskyttelseslovens af 1991, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1998, ISBN 87-574- 2352-0
  • Lov om forurenet jord (nr. 370 af 02/06/1999)
  • Vejledning om kortlægning af forurenede arealer (nr. 8/2000)
  • Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v. (nr. 130 26/02/1999)
  • Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven)(nr. 1150 17/12/2003)
  • Gældende dokumenter, der knytter sig til lovene på Miljøministeriets område findes på Retsinfo: http:// www.retsinfo.dk