Dialogprojekt - Revitalisering af Hovedstadens Vestegn
2. Sammenfatning
Dialogprojektets hovedkonklusioner
Der er behov for revitalisering
Dialogprojektet 'Revitalisering af Hovedstadens Vestegn' viser, at Vestegnens store erhvervsområder er stærkt præget af de forandringer, der sker i erhvervslivet generelt. Der er et åbenbart behov for
revitalisere disse områder ved at muliggøre en udviklings- og omdannelsesproces. Vestegnens erhvervsområder har særlige kvaliteter og befinder sig i en særlig udviklingssituation som følge af placeringen
mellem hovedstadens center og periferi. Områderne er etableret i 60'erne og 70'erne og er velplacerede ved det overordnede vejnet og velplanlagte. Derfor har disse områder store kvaliteter, der ikke kan
erstattes af andre områder, hvis de først er gået tabt. Det er af afgørende betydning at tage udgangspunkt i denne særlige situation, når områdernes fremtidige udvikling skal tilrettelægges.
Der skal bygges videre på Vestegnens særpræg
Erhvervsområderne på Vestegnen adskiller sig fra de ældre erhvervsområder i de centrale byområder og i havneområderne. Forandringerne har derfor også en særlig karakter i disse områder. De
oprindelige anvendelser ophører ikke fuldstændigt i samlede, større områder, men dynamiske og konkurrencedygtige virksomheder bliver ved med at ligge side om side med skrantende virksomheder og
fraflyttede ejendomme. En brugbar strategi for revitalisering og omdannelse af Vestegnens erhvervsområder skal derfor udformes helt anderledes end en strategi for omdannelse af de centrale områder.
Der er brug for at udvikle regionale rammer, der understøtter omdannelse
Det kan konstateres, at Dialogprojekt Vestegnen har medvirket til, at der ved færdiggørelsen af Regionplan 2005 er sat fokus på de særlige problemstillinger, der knytter sig til omdannelsen af disse
erhvervsområder. Der er behov for at udvikle særlige løsninger i form af fleksible og differentierede regionale rammer for den videre omdannelse.
Der er brug for en særlig strategi
Det er nødvendigt at udvikle en strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder for at undgå, at disse områders særlige kvaliteter sættes over styr, for at undgå miljøkonflikter, for at undgå en
forslumning af områderne, og for at undgå et spild af de samfundsmæssige investeringer, der er lagt i disse områder. Det er nødvendigt at se i øjnene, at revitaliseringen vil være en meget langsigtet proces.
Der er brug for forandring
Dialogprojektet viser, at erhvervsområderne, som de fungerer i dag, ikke i tilstrækkeligt omfang kan optage de nye udviklingstendenser, der præger erhvervslivet på Vestegnen. Der er brug for en flersidig
indsats for at ændre dette. På den ene side er der et stort behov for at fastholde og udvikle erhvervsområderne ud fra deres oprindelige hovedformål. På den anden side er der klare signaler om, at der stilles
helt nye krav for at gøre dem attraktive som udviklingsog lokaliseringsområder for fremtidens erhverv.
Der skal tid til boligomdannelse
Dialogprojektet peger på, at der nogle steder kan åbnes for andre anvendelser end erhverv, herunder til boliger. Omdannelse bør ske afgrænset og planlagt, og specielt omdannelse til boligformål vil på grund
af disse områders særpræg som hovedregel kræve en helt særlig indsats og først efter en omhyggelig planlægning.
Der er brug for planlægning og samarbejde
Endelig peger dialogprojektet på, at der er behov for en nyudvikling af både planlægning og af samarbejdsformer for i praksis at få igangsat den nødvendige revitaliseringsproces. Vestegnen må satse på sine
særlige kvaliteter i kraft af beliggenheden i forhold til byen, arbejdskraften og tilgængeligheden. På grundlag af samlede betragtninger bør der ske en prioritering af udviklings- og omdannelsesområderne på
hele Vestegnen.
Der er brug for samarbejde om 'branding' og markedsføring
Kommuner og virksomheder har fælles interesse i udviklingen af områderne og i en dialog herom. En bevidst 'branding' af det enkelte område er vigtig for markedsføringen af området og dets virksomheder
og for udviklingsmulighederne.
Dialogprojektets konklusioner er endvidere sammenfattet i de efterfølgende tre afsnit i dette kapitel: Strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder, Nye anvendelser og Planlægning og udvikling.
Strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder
Fastholdelse til erhvervsformål
Grundlæggende bør en strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder baseres på, at områderne overvejende fastholdes som lokaliseringsområder for erhvervsvirksomheder, der udnytter
områdernes særlige kvaliteter med hensyn til tilgængelighed og infrastruktur. Dialogprojektet peger ikke konkret på, hvor store områder, der skal fastholdes til erhverv, men beskriver principper og
muligheder, som kan indgå i en afvejning.
Overudbud af erhvervsarealer bør bremses
Der er i dag et meget stor udbud af erhvervsarealer i hovedstadsområdet. Dette overudbud bremser den ønskelige omdannelse og fornyelse af de eksisterende erhvervsområder. Fortsat nyudlæg af
erhvervsområder vil have den samme effekt. Vestegnens erhvervsområder har en unik beliggenhed i forhold til hele regionen, men efterspørgslen påvirkes dels af by- og erhvervsudviklingen i de mest
attraktive områder i Københavns Havn og Ørestaden, dels af udbuddet af jomfruelige arealer til erhvervsudvikling længere ude i byfingrene og i hele det øvrige byområde. Vestegnens styrke ligger i
kombinationen af relativt lavere ejendomspriser og en bymæssig beliggenhed. Der er derfor brug for en tilbageholdenhed med nyudlæg af erhvervsområder i hovedstadsområdet.
Fortætning
Der er stadig muligheder for en fortætning i de stationsnære områder - også på Vestegnen. Det er vigtigt, at disse muligheder udnyttes fuldt ud og konkretiseres i kommunernes planlægning. Uden for de
stationsnære områder er der brug for mere fleksible omdannelsesmuligheder, der tager større hensyn til det enkelte områdes særlige forhold.
Iværksættermiljøer bør fremmes
Dialogprojektet har vist, at der i Vestegnens erhvervsområder sker en opblomstring af iværksættermiljøer inden for næsten alle brancher. Det sker især i de oprindeligt planlagte håndværkerområder, men
også på større ejendomme, der opdeles i mindre enheder. De mindre og billigere håndværksejendomme synes attraktive for iværksættere, der bor eller tidligere har arbejdet i lokalområdet. Fremme af
iværksættermiljøer kan blive et vigtigt element i udviklingen af Vestegnens erhvervsområder.
Planlægningen bør styrkes
Der er brug for at udarbejde kommunale strategiplaner for erhvervsområderne, hvor der sættes mål for, hvilken erhvervsudbygning, der ønskes i de forskellige områder. Denne strategiplanlægning vil blive
stærkere, hvis den sker i et tværkommunalt samarbejde, og hvis den sker i et samarbejde med erhvervsområdernes virksomheder. Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for planlægningen.
Det vil i højere grad end hidtil være op til kommunerne - hver især og i et samarbejde - at komme med udspil til strategier for omdannelse og udvikling af erhvervsområderne og til en arbejdsdeling mellem
områderne.
Plangrundlaget bør moderniseres
Mange af Vestegnens erhvervsområder har en hensigtsmæssig placering i forhold til miljøfølsomme anvendelser. Selvom miljøbelastningerne fra mange af de nye typer virksomheder bliver stadig mindre, er
der stadig betydelige gener knyttet til den tunge trafik. Erhvervsområdernes placering direkte ved den overordnede vejstruktur understreger, at de bør fastholdes og udvikles som erhvervsområder.
Omdannelsen af områderne indebærer, at nye anvendelser flytter ind. Det medfører miljøkonflikter mellem erhvervsvirksomheder indbyrdes og mellem erhverv og andre anvendelser. For at undgå disse
konflikter bør plangrundlaget, der ofte består af ældre byplanvedtægter og lokalplaner, moderniseres på grundlag af en kommunal strategiplanlægning for erhvervsområderne og i et samarbejde med
områdernes virksomheder. Det er meget væsentligt, at en velovervejet zonering og regulering, der kan minimere de gensidige miljøgener, indgår i denne planlægning.
Letbane i Ring 3
En kommende letbane i Ring 3's tracé vil skabe nye stationsnære områder, som kan dreje mulighederne i dele af erhvervsområderne mod mere arbejdspladsintensive anvendelser.
Bedre busbetjening
I dialogprojektet er mulighederne for at kvalitetsudvikle busbetjeningen baseret på S-busser mv. blevet diskuteret. Mulighederne bør undersøges nærmere. De hidtidige erfaringer peger ikke på en kvalitet,
der svarer til banebetjening, men det er muligt, at særlige tiltag – f.eks. udformning af busstationer mv. – kan øge bussernes attraktion. Når kommunerne overtager det direkte økonomiske ansvar for
busdriften, vil der blive et nyt og større incitament til at sammentænke busbetjening og byudvikling.
Modernisering af bygningsmassen
Dialogprojektet peger på, at der er brug for en massiv indsats for at gennemføre en bygningsmæssig modernisering og udbygning af de mange produktionsbygninger, der blev opført i 60'erne og 70'erne –
store, standardiserede haller på tæt udnyttede grunde. Der er brug for en fornyelsesindsats, som åbner både for rokering af virksomheder, omformning af eksisterende tomme bebyggelser, nedrivning eller større omdannelser og ændringer af infrastrukturen. De bebyggelsesregulerende bestemmelser i plangrundlaget står mange steder uændrede fra områdernes oprindelige etablering. En modernisering af
plangrundlaget kan åbne for øget fleksibilitet og for udvikling af eksisterende og nye bygninger og af helheder og sammenhænge mv.
Bedre bymæssig kvalitet
En udvikling af de arkitektoniske og bymæssige kvaliteter i områderne er væsentlig for fremtidens erhverv, men gerne utraditionelt, kreativt og fornyende frem for traditionel 'pænhed' og med en stor
frihedsgrad for de enkelte virksomheder.
Nye anvendelser
Omdannelse til boligformål
Medens efterspørgslen på arealer til erhvervsformål er beskeden, er der et stort pres på boligmarkedet i hovedstadsområdet. Der planlægges omfattende boligbyggerier centralt i København i de kommende
år, men de attraktive beliggenheder medfører boligpriser, som kun kan betales af mindre dele af hovedstadens befolkning. Det indebærer, at omdannelse af erhvervsområder til boligformål nogle steder kan
være attraktiv økonomisk i forhold til at skaffe boliger til almindelige indkomstgrupper. Det gælder primært erhvervsområder, der ligger tæt integreret med boligområder, og hvor der er mulighed for en
miljømæssigt velfungerende zonering imellem eksisterende og fremtidige boligområder og de erhverv, der fortsat skal eksistere i områderne.
Der er også på Vestegnen behov for at forny boligudbuddet med henblik på at skabe en bredere befolkningssammensætning og en jævnere fordeling, så belastningen på de forskellige offentlige
serviceområder kan udlignes. Det er muligt at anvende planlovens byomdannelsesregler og udlægge særlige byomdannelsesområder i kommuneplanen med rækkefølgebestemmelser, men lovens krav om, at
de miljøbelastende virksomheder overvejende skal være flyttet ud eller være på vej ud er generelt ikke opfyldt i disse områder. Velfungerende virksomheder mellem ledigblevne ejendomme indebærer, at der
nogle steder bliver tale om en meget langsigtet byomdannelse. Situationen kræver i alle tilfælde en meget omhyggelig planlægningsindsats.
Naboskab uden miljøkonflikter
Dialogprojektet peger på, at mange erhvervstyper kan muliggøre et tættere naboskab imellem boliger og erhverv, så mødet imellem erhvervsområder og boligområder ikke blot løses gennem traditionelle
afstandszoner, beplantningsbælte, volde mv. I praksis indebærer indpasning af boliger, at en særlig indsats bliver nødvendig for at rokere enkelte miljøbelastende virksomheder, som kan bremse for
omdannelsen af større, sammenhængende områder, og måske også en særlig indsats med opkøb og regulering af ejendomme. Omdannelsen får en byfornyelsesmæssig karakter.
Planlægning af detailhandel
I dele af erhvervsområderne på Vestegnen er der opstået centerlignende områder med mange publikumsrettede og serviceprægede aktiviteter inden for detailhandel, engroshandel, salg af særligt
pladskrævende varegrupper, udstillinger mv. Dialogprojektet peger på, at denne udvikling kalder på en særlig planlægningsindsats. Nye lokale centerdannelser og klynger med butikker, der alene
forhandler særligt pladskrævende varegrupper bør etableres med udgangspunkt i en tværkommunal planlægning. Det er samtidig væsentligt, at disse anvendelser ikke presser andre virksomheder ud af
erhvervsområdet.
Trafikal sammenhæng med boligområderne
En væsentlig forudsætning for at åbne for nye anvendelser er at sikre erhvervsområderne en tættere trafikal og funktionel sammenhæng med omliggende bykvarterer primært ved at udbygge stiforbindelser
for gående og cyklende trafik.
Indpasning af kultur og fritid
Nogle steder vil en omdannelse til boligformål og en større integration med de omliggende byområder kunne åbne for indplacering af kultur- og fritidsaktiviteter i ledige erhvervsbygninger. Der er et stigende
behov for fritidstilbud og et stigende pres på de grønne kiler og de grønne områder mellem boligområderne. Der kan skabes yderligere attraktionsværdier i forstæderne, hvis de rekreative muligheder
forbedres ved at skaffe plads til de mange, moderne fritidsaktiviteter som f.eks. paintball-baner, rollespil, skateboard, rollerblades etc. - aktiviteter, som kan være pladskrævende og støjende, og som kan
have brug for indendørs faciliteter, hvis de skal kunne dyrkes hele året.
Planlægning og udvikling
Tværkommunal planlægning
Dialogprojektet peger på et behov for at koordinere det tværkommunale samarbejde, idet erhvervsområderne i fremtiden i højere grad bør udnytte deres særlige beliggenhedsmæssige forudsætninger. Med kommunalreformen får kommunerne et større ansvar for planlægningen. En vigtig opgave vil være formulering af strategier for erhvervsområdernes udvikling. En
anden vigtig opgave vil være at udarbejde nye strategier for fortætning.
Modernisering af plangrundlaget
Dialogprojektet peger på, at der er behov for en modernisering af plangrundlaget for erhvervsområderne både for at imødekomme erhvervsudviklingen og indplaceringen af nye anvendelser. Kommune- og
lokalplanlægning vil næppe være tilstrækkelig. Omdannelsen af 60'ernes store produktionshaller, udvikling og rokering af virksomheder med henblik på at få en miljømæssigt mere hensigtsmæssig zonering,
gennemførelse af fornyelse af eksisterende ældre bebyggelse, udvikling af infrastruktur mv. peger på en særlig udviklingsindsats, der kan sammenlignes med byfornyelsen i ældre byområder og tidligere
havneområder.
Nye samarbejdsformer
Der kan være brug for etablering af udviklingsselskaber, der sammen med kommuner og virksomheder kan gennemføre den ønskede udvikling og omdannelse.
Der er brug for at intensivere samarbejdet mellem virksomhederne indbyrdes i de enkelte erhvervsområder og med kommunerne om markedsføring, udvikling og forbedring af områderne.
| 