Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Dialogprojekt - Revitalisering af Hovedstadens Vestegn

3. Projektets forudsætninger og forløb

De tre udvalgte modelområder Ishøj Industrikvarter, Hersted Industripark og Ejby-Islev Industriområde

Situationen i Vestegnens erhvervsområder

Særlig dynamik og særlige behov

Dialogprojektet viser et nyt billede af erhvervsområderne på Vestegnen frem. Det peger på, at der er en særlig dynamik i erhvervsudviklingen i disse områder som følge af deres gunstige beliggenhed i hovedstrukturen i hovedstadsområdet. Samtidig viser projektet, at de foreliggende planer ikke er gearet til den nuværende situation, hvor det handler om at forny og udvikle de fuldt udbyggede erhvervsområders kvaliteter. Der er behov for at udvikle en visionær nytænkning for udviklingen af områderne.

Vestegnen klarer sig erhvervsmæssigt godt, især inden for transport og distribution af varer og tjenesteydelser, engroshandel, byggeri og anlæg - erhverv, der har en vigtig funktion for forsyningen af hovedstaden - også i fremtiden.

Vestegnens fremtrædende position inden for disse produktions- og transporterhverv skyldes, at erhvervsområderne som hovedregel er velplanlagte og har en unik beliggenhed i forhold til den overordnede bystruktur, tæt ved de overordnede motorveje og indfaldsveje til byen.

En af de lokaliseringsfaktorer, der vejer tungest for virksomhederne generelt, er bygningernes egnethed og muligheder for funktionel indretning og drift. Dernæst vejer tilgængeligheden tungest, og det gælder beliggenheden både i forhold til kollektiv trafik og motorvejsbetjening.

Kuvøser for iværksættere

Der ligger mange planlagte områder med mindre produktions- og håndværksvirksomheder som en del af Vestegnens erhvervsområder. De fungerer som kuvøser for nye virksomheder, der vokser frem og udvikles.

Vestegnen har som helhed relativt mange virksomheder inden for videnserhverv, men med relativt få medarbejdere. Styrken og tyngden ligger inden for de videnstunge elektronikerhverv, der generelt har de samme krav til beliggenhed som de traditionelle produktions- og transporterhverv.

Forandringer i virksomhederne

Udviklingen indebærer, at produktionen flytter ud. Men mange af de traditionelt stærke produktionsvirksomheder på Vestegnen overlever ved at satse på højteknologisk produktion, salg og service, mv., som styrker konkurrenceevnen. Der sker en intern brancheglidning i mange virksomheder, således at de bliver mere kontoriserede, men samtidig opretholder produktion på stedet i et tæt samarbejde med udviklingsarbejde. Der sker en generel brancheglidning mod mere intensive produktionserhverv. I takt med øget specialisering bliver det vigtigt for virksomhederne at fastholde kvalificerede medarbejderne. En del virksomheder vælger at blive på Vestegnen, når de får behov for nye og måske større lokaler, for at kunne fastholde deres medarbejdere.

Billedet af 'de nye virksomheder' og deres lokaliseringsbehov er blevet mere nuanceret i løbet af dette dialogprojekt. Dialogprojektet har tydeliggjort, at Vestegnens erhvervsområder langt hen ad vejen har kvaliteter, som også vil blive efterspurgt fremover. De er en del af storbyen, men ejendomspriserne her er lavere end i de centrale områder.

Stigende efterspørgsel efter synlighed

Den gode beliggenhed ved det overordnede vejnet medfører stor synlighed og pres for etablering af publikums- og kundeorienterede virksomheder f.eks. butikker, herunder til særligt pladskrævende varegrupper. Der er gennem årene etableret forskellige andre typer af virksomheder og funktioner i de traditionelle erhvervsområder, som medfører konflikter med de bestående virksomheder i områderne. Denne udvikling risikerer på sigt at udvikle sig til en trussel mod de konkurrencedygtige virksomheder, som har valgt at blive på Vestegnen. Det aktualiserer behovet for at tage stilling til, om områdets beliggenhed skal anvendes til at tilgodese transportvirksomheders behov for tilgængelighed eller kundeorienterede virksomheders behov for synlighed.

Dialogprojektets forløb

Deltagere

Dialogprojektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem de 8 kommuner på Københavns Vestegn - Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Kommuner, Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Hovedstadens Udviklingsråd og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet og Københavns Amt har deltaget i projektet. Den nærmere baggrund for projektet fremgår af program og kommissorium.

Dialogprojektets første del

I projektets første del blev der opbygget en fælles forståelse blandt projektets mange deltagere. Der blev udarbejdet en fælles beskrivelse af Vestegnens erhvervsliv og erhvervsområder og herunder en såkaldt SWOT-analyse. En SWOT-analyse er en analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til erhvervsområderne. Oxford Research og Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS var konsulenter på denne del af projektet, som afsluttedes i foråret 2004.

Det stod efter projektets første del klart, at det overordnede billede af Vestegnens erhvervsmæssige forudsætninger ikke kunne stå alene, men måtte suppleres med en konkret vurdering af hvert områdes svagheder og styrker. Der opstod behov for at udvikle et enkelt redskab til at lave SWOT-analyser på erhvervsområdeniveau. De faktorer, der skal indgå i en SWOT-analyse på dette niveau som grundlag for den fysiske planlægningsindsats, må bygge på det enkelte områdes forudsætninger i bred forstand og vurdering af de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som de faktiske omstændigheder medfører.

Tjekliste

Der blev derfor udarbejdet en tjekliste for gennemgang af nogle af de faktorer, som har indflydelse på mulighederne for at udnytte det enkelte erhvervsområde. Tjeklisten gør det muligt at beskrive kvaliteter og muligheder i de eksisterende erhvervsområder på en enkel og hurtig måde. Tjeklisten bygger på oplysninger, der er let tilgængelige, og den kan være et godt arbejdsredskab for kommuner, der gerne vil tage temperaturen på erhvervsområdernes omdannelsesmuligheder. Den giver ikke et entydigt svar på, hvad et område skal anvendes til, men den giver et billede af, hvilke begrænsninger og muligheder, der kan lægges vægt på i det videre planlægningsarbejde. Tjeklisten, der indgår som bilag 2 i denne rapport, indeholdt følgende hovedpunkter:

1. Området og byen

2. Tilgængelighed

3. Grunde, bygninger og lokaler

4. Virksomhederne

5. Trafik og miljø

6. Dynamikken

7. Planer og visioner for omdannelse

Valg af modelområder

Denne gennemgang blev efterfølgende lagt til grund for udvælgelsen af tre modelområder til det efterfølgende modelarbejde. Modelarbejdet blev baseret på tre principielle 'rene' omdannelsestyper - eller 'arketyper' for omdannelse:

• Omdannelse til mere arbejdskraftintensiv anvendelse
• Omdannelse ved modernisering til traditionelle transporttunge virksomheder
• Omdannelse fra erhverv til bolig

Ved anvendelse af nedenstående matrix er der valgt tre erhvervsområder ud, som er bedst egnet som modeleksempler til at belyse de udvalgte problemstillinger, nemlig områderne Ejby og Islevdal Industriområde, Hersted Industripark og Ishøj Industrikvarter.

Screening: Hvor er de interessante og generelle problemstillinger ?

Matrix anvendt til udvælgelsen af modelområderne

Områderne er valgt, fordi de tilsammen repræsenterer de mest interessante problemstillinger, og fordi de er bedst egnede til at beskrive målet for eller problemerne i den ønskede omdannelse. At de pågældende områder er valgt, betyder ikke, at de generelt er mere velegnede til omdannelse end de øvrige erhvervsområder. Områderne er valgt, fordi de er egnede til at afprøve de relevante problem stillinger og deres løsninger. Det skal understreges, at modellerne ikke er tænkt som konkrete planer for de pågældende områder. De tre områder har følgende karakteristika:

• Ishøj Industrikvarter har en høj tilgængelighed fra motorvej og mange og store lageregnede bygninger.
• Hersted Industripark har 'traditionelle' virksomheder og samtidig en snigende kontorisering. Området er potentielt stationsnært ved etablering af en eventuel letbane i Ring 3.

• Ejby / Islev Industriområde er et sammenhængende erhvervsområde beliggende i to kommuner og i kanten af fingerbyens håndflade. Området er ligeledes potentielt stationsnært ved en eventuel letbane i Ring 3.

Dialogprojektets anden del

Hasløv & Kjærsgård Arkitektfirma I/S blev i efteråret 2004 sat på opgaven at styre modelarbejdet i dialogprojektets anden del. Der blev etableret tre arbejdsgrupper - én for hvert af de tre modelområder. Repræsentanter for kommuner, amt, HUR og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet har deltaget i de enkelte arbejdsgrupper og i en fælles opsamling.

Analyse af modelområderne

De tre områder er i dialogprojektets anden del - modelarbejdet - analyseret ud fra de lokale og regionale hensyn, der er beskrevet i matrixen. Udgangspunktet for vurderingen af udviklingsmulighederne har været at:

• fastholde en fortsat anvendelse til erhverv og erhvervstyper med et varieret udbud af arbejdspladser,
• muliggøre en modernisering af erhvervsområderne rettet mod de forandringer, der i disse år ses i erhvervslivet, men som fastholder områdernes særlige kvaliteter for lokalisering af transportkrævende virksomheder,
• vurdere omdannelsesmuligheder med nye anvendelser, hvor flere formål har indgået i arbejdet, f.eks. boliger, fritidsanlæg, særlige butikstyper mv.

Modeludvikling

Herefter er der udviklet modeller for omdannelse af de tre områder. De tre modeller er udviklet som en kombination af to eller af tre arketyper, hvor det har været relevant. Modellerne er bearbejdet i en hovedstruktur eller masterplan, der er udpeget egnede redskaber og forslag til planlægningsmæssige reguleringer, og konsekvenserne af realiseringen af modellen er beskrevet. Særlige problemstillinger er belyst i illustrative modelskitser, som er generelt anvendelige under tilsvarende forhold.

Anbefalinger

På baggrund af modelarbejdet er der udarbejdet en række anbefalinger. Anbefalingerne sigter på at være generelt anvendelige og på at kunne inspirere i omdannelsen ikke blot af de tre modelområder, men også af andre erhvervsområder med tilsvarende forhold.

Redaktion

Den endelige redaktion af rapporten og anbefalingerne og udarbejdelsen af sammenfatningen er sket i en redaktionsgruppe med repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet, Erhvervsknudepunktet og Hasløv & Kjærsgaard.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Skov- og Naturstyrelsen.