Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet
|
Skov- og Naturstyrelsen |
Dialogprojekt - Revitalisering af Hovedstadens Vestegn 5. ModeludviklingIndledningFor hver af de tre erhvervsområder er der udarbejdet udkast til en hovedstruktur eller masterplan, og særlige problemstillinger er belyst med illustrative skitser. Dette kapitel er bygget op, så hovedstruktur / masterplan beskrives for hvert område, mens de illustrative skitser er ordnet i de temaer, som modelarbejdet peger på som indsatsområder. Generelle anbefalinger, der på baggrund af modeludviklingen kan udpeges som vigtige for at fremme omdannelsen, er samlet i det efterfølgende kapitel 6, Anbefalinger. Generelle krav Dialogprojektets tidligere faser har fastlagt en række krav, som er lagt til grund for modelarbejdet:
Ishøj IndustrikvarterModel – modernisering for transportkrævende virksomheder og iværksættere samt mindre udbygning af lokal service og detailhandelMål Områdets ekstraordinære kvaliteter for virksomheder, som efterspørger en højklasset infrastruktur og forbindelse til motorvejsnettet, skal fastholdes og forbedres. Iværksætteres muligheder for etablering i området skal fremmes. Servicefunktioner for erhvervsområdet og publikumsrettede virksomhedstyper skal søges samlet, så de kan styrke dannelsen af et lokalt serviceområde. Områdets identitet skal søges udviklet gennem en fortsat kvalitetsudvikling af områdets fremtoning internt og eksternt, og områdets lokale sammenhæng og identitet som en del af Ishøj byområde bør styrkes. Det bør vurderes i et tværkommunalt samarbejde, om en begrænset udbygning med detailhandel for særligt pladskrævende varer kan være et mål. Beskrivelse af udviklingsmodellens indhold Hovedanvendelsen i området fastholdes, og moderniseringsbestræbelserne sigter primært på at fastholde de erhvervstyper, som området grundlæggende er planlagt for. Den væsentligste indsats knyttes til, at store transportvirksomheder fortsat udnytter områdets kvaliteter. I lokalplanlægningen bør der tages højde for de forandringer, der sker i virksomhedernes krav til grundstørrelse, bygningstype og højder. Højlagre kan blive en del af en bevidst udnyttelse af områdets synlighed. 
På Industridalen i Ishøj Industrikvarter flytter nye virksomheder ind blandt de 'gamle', som det ses øverst. Netto's tidligere centrallager er ved at blive taget i brug af andre virksomheder. Generelt bør der ikke åbnes for opdeling af grundene. I håndværkerområdet bør de små grundstørrelser fastholdes af hensyn til iværksættere. Der kan overvejes en større frihedsgrad i bebyggelsesregulerende bestemmelser mht. tæthed og højde mv., hvor parkering kan løses på egen grund. Opmærksomhed på udviklingen i parkeringsefterspørgslen kan give mulighed for at begynder at tilvejebringe fælles parkeringsarealer for at få en mere effektiv udnyttelse af udlagte arealer. Områdets 'brand' i forhold til omverden kan på en række punkter forbedres. Den nuværende individuelle markering af de enkelte virksomheder giver et kaotisk og lidet attraktivt indtryk. Der bør arbejdes med en sammenhængende, landskabelig bearbejdning af beplantningen sammen med virksomhedernes forarealer, facader, skiltning, belysning mv. Der bør søges etableret et fælles landmark for området. Dele af området er intensivt bebygget, mens andre dele er ret ekstensivt udnyttet. En flersidig indsats synes nødvendig for at fastholde og udvikle arbejdspladser i området. Kontorisering synes der ikke at være markedsmæssigt grundlag for, ligesom den heller ikke vil tilføre området nye kvaliteter og muligheder. Derimod bør der søges skabt en mere nuanceret erhvervsstruktur. Muligheden for at opføre et iværksætterhus til småvirksomheder bør undersøges. Et sådant hus kan understrege det lokale tilhørsforhold til Ishøj-området til fordel for den lokale arbejdskraft og for integrationsarbejdet. Ekstensivt udnyttede grunde er særligt værdifulde for at fastholde transport- og distributionsvirksomhedernes interesse for området. Områdets manglende servicefunktioner og identitet peger på, at der bør søges opbygget et mindre lokalcenter, evt. blot en kiosk, til betjening af området. Der kan overvejes planlagt et afgrænset område til butikker med særligt pladskrævende varer i tilknytning til dette lokalcenter, hvis der i et tværkommunalt samarbejde kan fastsættes rammer herfor. Områdets størrelse skal dog vurderes nøje for at fastholde områdets hovedanvendelse, for at undgå at presse hidtidige virksomhedstyper ud. Stiforbindelserne til Ishøj byområde forbedres med en attraktiv broforbindelse over motorvejen. Broen bør gives en særlig udformning, ligesom der bør kunne opføres et vartegn i form af f.eks. et tårn ved broens landfæste for at markere området udadtil. Ud over de planlægningsmæssige redskaber vil et sammenhængende udviklingsarbejde være nødvendigt. En tværgående, langsigtet indsats med opkøb, modning, nedrivning og regulering kan gøre området mere attraktivt for de virksomheder, det oprindeligt er planlagt for. Selvom området er godt tilgængeligt fra motorvejsnettet, bør det overvejes at etablere sydvendte ramper på Køge Bugt Motorvejen til Ishøj Stationsvej. Redskaber Følgende midler og redskaber kan tages i brug for at nå målene:
Forslag til planlægningsmæssige reguleringer Det anbefales, at følgende punkter indgår ved kommende lokalplanrevisioner i området:
Konsekvenser Konsekvensen for den beskrevne model for Ishøj Industrikvarter vil være, at området bevarer sin hovedfunktion som et attraktivt område til transport og distribution til brug for virksomheder, der orienterer sig mod storbyen og den nationale infrastruktur. Fuldstændige rampeanlæg til motorvejene og en kvalitetspræget udvikling af områdets markering i forhold til omgivelserne kan medvirke til at styrke opfattelsen af områdets identitet - dets 'brand'. Den bedre stiforbindelse til byområdet og en forstærkning af den bymæssige karakter vil give en bedre oplevelse af industriområdet som en del af Ishøj - som et byområde integreret med et dynamisk erhvervsmiljø. Området vil kunne fastholdes og udvikles som et iværksættermiljø for forskellige typer af iværksættere inden for stort set alle brancher og blive mere differentieret end håndværksområdet. En konsekvent administration, planlægning og byggesagsbehandling er vigtig for at fastholde hovedmålene for området. Gennemføres en anden udvikling i området, f.eks. baseret på det efterspørgselspres, der kendes i Ishøj og andre erhvervsområder, kan eksisterende velfungerende virksomheder blive presset ud, og områdets regionale kvaliteter gå tabt.
Hersted IndustriparkModel – modernisering for erhvervsvirksomheder og åbning for nye anvendelser og fortætning, bl.a. boliger, service, kulturelle formål mv.Mål Størstedelen af området skal fastholdes som erhvervsområde. I det centrale, østlige og nordlige dele af området skal der sikres grundlag for en modernisering og en fortsat udvikling for 'traditionelle' erhverv. Hvis der etableres en letbanestation ved Ring 3, kan det oprindeligt udlagte serviceområde gennem en fælles planlægning imellem Albertslund og Glostrup udvikles til et tværkommunalt lokalcenter. I den østlige del af erhvervsområdet kan der i et afgrænset område åbnes for fortætning med indpasning af mere arbejdskraftintensive erhverv – herunder iværksætter- og forskningsvirksomheder. Det bør vurderes i et tværkommunalt samarbejde, om en begrænset udbygning med detailhandel for særligt pladskrævende varer kan være et mål. Områdets naboskab til Vestskoven og til eksisterende boligområder giver herlighedsværdier, som kan begrunde en omdannelse til boligformål i begrænsede områder. Gennem en zonering af erhvervsvirksomhederne og en lokal indpasning af nye boligområder ved siden af ikke-miljøbelastende erhvervsvirksomheder kan der skabes en varieret overgangszone mellem de omliggende boligområder og erhvervsområdet. Områdets identitet bør udvikles gennem fortsat kvalitetsudvikling af områdets fremtoning både internt og eksternt, og specielt i forhold til Ring 3. Beskrivelse af udviklingsmodellens indhold Hovedanvendelsen i området fastholdes, og moderniseringsbestræbelserne tager primært sigte på at tiltrække nye erhvervstyper, som kan udnytte de ejendomme, der tidligere blev brugt af produktionserhverv. Den væsentligste indsats vil være knyttet til opdeling af de store bygningskomplekser til mindre virksomheder, som åbner for udvikling af et mere differentieret erhvervsliv. I lokalplanlægningen bør der gives incitamenter for nedrivning af eksisterende utidssvarende bebyggelse eller for mere radikale ombygninger. På grund af de store bygningsvolumener kan parkering i konstruktion i eksisterende bygninger være en realistisk mulighed i forbindelse med fortætning.
Royal Copenhagen A/S er flyttet ind med sin produktion i den tidligere Dadekoejendom på Fabriksparken/Smedeland i Hersted Industripark - øverst. Kontorhøjhuset på Naverland/Smedeland er fortsat områdets vartegn - nederst. Der bør igangsættes en langsigtet planlægningsproces med zonering af området, således at der på langt sigt kan indpasses miljøfølsom anvendelse, herunder boliger, i områdets grænsezoner mod syd og vest. Det bør overvejes, om der kan gives en større frihedsgrad i de bebyggelsesregulerende bestemmelser både mht. tæthed og højde for at fremme en omdannelse. Det kan også være nødvendigt at arbejde for etablering af fælles parkeringsløsninger for at få en mere effektiv udnyttelse af grundarealerne. I dette modelarbejde kan håndværkerområdet i den vestlige del af området pga. sin attraktive beliggenhed foreslås omdannet til boligformål blandet med ikkemiljøbelastende erhverv. Da håndværkerområdet synes velfungerende, kan en sådan byomdannelse dog måske ikke anbefales realiseret her, men i andre tilsvarende områder. Som en konsekvens af en miljøzonering bør der også gennemføres tvangsruter for den tunge trafik, så den fjernes fra Gl. Landevej. En ny vejadgang til Ring 3 kan evt. erstatte den nuværende fra Gammel Landevej, og åbner samtidig mulighed for en stærkere markering af området i forhold til Ring 3. Den høje arkitektoniske kvalitet i området kan udvikles til også at rette sig mod omgivelserne. Især er det vigtigt at forbedre det visuelle naboskab til Ring 3. Det nuværende tætte hegn foreslås ændret til et åbent overdrevslignende landskab, som tillader en vis synliggørelse af de bagvedliggende virksomheder. Det forudsætter, at det er muligt at gennemføre en facadeomdannelse mod Ring 3 af høj arkitektonisk kvalitet. I den østlige del af området udlægges der efter en helhedsplan et område i tilknytning til det eksisterende lokalcenter til nye anvendelser med service til betjening af området samt med kulturelle, sportslige, publikumsrettede aktiviteter. Hvis der etableres en letbane i Ring 3, indebærer det store fordele, hvis der etableres én centralt placeret letbanestation. Lokalcentret kan så udvides og integreres med letbanestationen. Stiforbindelserne til de omliggende byområder kan forbedres med niveaufri og attraktive passager igennem de lukkede hegn og beplantninger, som afgrænser erhvervsområdet, og med en ny sydligere stibro til boligområderne i Glostrup. Hvis der i et tværkommunalt samarbejde kan fastsættes rammer herfor, kan der i den østlige del af området overvejes indpasset et mindre område til butikker med særligt pladskrævende varer. Redskaber Følgende midler og redskaber kan tages i brug for at nå målene:
Forslag til planlægningsmæssige reguleringer Det anbefales, at følgende punkter indgår ved kommende lokalplanrevisioner i området:
Konsekvenser Konsekvensen for den beskrevne model for Hersted Industripark vil være, at området får en funktion som erhvervsområde, som både respekterer eksisterende velfungerende virksomheder og åbner for nye erhvervstyper. Hvis håndværkerområdet omdannes til boligformål, er det afgørende, at det lykkes at skabe et nyt iværksættermiljø i det øvrige område. En konsekvent administration, planlægning og byggesagsbehandling er vigtig for at nå hovedmålene for området. Gennemføres der en anden udvikling af området, f.eks. baseret på en mere omfattende kontorisering, en spredt detailhandelspræget udvikling e.l., vil der hverken blive attraktive vilkår for de nye anvendelser eller blive sikret gode rammer for eksisterende velfungerende virksomheder, som i stedet kan blive presset ud af området.
Ejby / Islev IndustriområdeModel – modernisering for varierede virksomhedstyper og på sigt afgrænset fortætning og indpasning af service og detailhandelMål Områdets meget varierede kvaliteter skal videreudvikles med en fortætning og indpasning af arbejdskraftintensive erhverv i den vestlige del, og mulighederne for fortætning med boliger skal afklares. I den østlige del bør der moderniseres og udvikles for små og mellemstore virksomheder. Imod boligområderne bør der søges åbnet for byomdannelse til boligformål. Der skal skabes bedre trafikale forhold på fordelingsvejene, og der søges opbygget en tværgående bybånd i området, der skaber en bymæssig og trafikal forbindelse fra en evt. kommende letbanestation på Ring 3 til et nyt bymæssigt torv ved Islevdalvej. Endvidere bør der søges skabt en større tæthed og en bymæssig karakter langs Ejby Industrivej. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper bør henvises til afgrænsede områder, og omfanget heraf søges fastlagt nærmere gennem en tværkommunal planlægning. Indtil en letbane realiseres, bør fortætning med kontor og boliger kun gennemføres i begrænset omfang. Hvis en letbane realiseres, er der grundlag for at udvikle et egentligt lokalcenter. Beskrivelse af udviklingsmodellens indhold Hovedanvendelsen i området fastholdes, men med en klarere zonering for at sikre at virksomheder med en vis miljøbelastning fortsat kan udnytte den attraktive placering i forhold til den københavnske vestegn. Den væsentligste indsats vil være at undgå uhensigtsmæssige nylokaliseringer eller areal- og bygningsomdannelser, som på grund af skærpede miljøkrav presser eksisterende, relativt miljøbelastende virksomheder ud af området.
Erhvervsvej er forbindelsesvejen mellem Ejby og Islev Industriområder og kan i fremtiden blive det bystrøg, der binder områderne sammen til ét erhvervsområde, - her set fra Ejby mod øst til øverst og fra Islev mod vest til nederst. Uden for de særlige områder for miljøbelastende aktiviteter kan der gives en betydelig frihedsgrad for opdeling og udvikling af grunde og bygninger. I den østlige del af området bør de små grundstørrelser fastholdes, så det fortsat kan fungere som et attraktivt iværksætter- og håndværkerområde. Det kan overvejes at åbne for en endnu større frihedsgrad i de bebyggelsesregulerende bestemmelser både mht. tæthed og højde, forudsat at parkering løses på egen grund. Den store tæthed kan give grundlag for etablering af fælles parkeringsarealer eller eventuelt af parkering i konstruktion. Områdets funktion og forhold til omverden kan på en lang række punkter forbedres. Et nyt tværgående bymæssigt strøg langs Erhvervsvej kan være med til at understøtte en samlet identitet for området, og en mere konsekvent udnyttelse af områdets synlighed ved indfaldsvejene bør være et alternativ til de igangværende individuelle markeringer af enkeltvirksomheder, som giver et kaotisk og uattraktivt indtryk. Signalværdien kan især udnyttes ved en evt. letbanestation ved Ring 3 og et tilhørende lokalcenter og ved en mere bevidst arkitektonisk udformning mod tilkørslerne til området fra Jyllingevej. I sammenhæng med en eventuel udvikling af et lokalcenter er en fortætning og en stærkere bymæssig karakter i Ejby-området væsentlig. Der er sandsynligvis et markedsgrundlag for en fortsat kontorisering i områderne. Den må dog styres for at fastholde en nuanceret erhvervsstruktur, som fortsat kan rumme miljøbelastende virksomheder, småvirksomheder og iværksættere. Der bør etableres en sikker cykelrute igennem det øst-vestgående bymæssige strøg og en gennemgående cykelrute nord-syd gennem området. Cykelruterne skal have trafiksikre passager over Motorring 3, Ring 3 og Jyllingevej og en evt. kommende motorvejsforbindelse (Frederikssund-motorvejen). Redskaber Følgende midler og redskaber kan tages i brug for at nå målene:
Forslag til planlægningsmæssige reguleringer Det anbefales, at følgende punkter indgår ved kommende lokalplanrevisioner i området:
Konsekvenser Konsekvensen af den beskrevne model for Ejby og Islev Erhvervsområder vil være, at området får tilført en mere markant bymæssig kvalitet og opretholder og udvikler sin meget brede erhvervsmæssige profil. Den sammensatte struktur gør en særlig regulering nødvendig for at undgå, at en række virksomhedstyper bliver presset ud både af miljømæssige og økonomiske årsager. Dele af området kan byomdannes, og en særlig indsats skal gøres for at skabe varige grænser imellem boliger og erhverv samt kolonihaver. En konsekvent administration, planlægning og byggesagsbehandling er vigtig for at fastholde hovedmålene for området. Gennemføres der en anden udvikling i området baseret på en stærk kontorisering, udvikling af detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper mv., vil området især miste muligheden for at huse miljøbelastende aktiviteter og iværksættermiljøer, ligesom det frodige småerhvervsmiljø efterhånden vil forsvinde fra området. En sådan udvikling vil endvidere bidrage til en forøgelse af biltrafikken og persontransportarbejdet i byområdet. Generelle modelskitserModelskitserne i dette afsnit giver eksempler på, hvordan modellerne kan realiseres, med illustration af eksisterende og fremtidige forhold. Modelskitserne kan betragtes som generelt anvendelige på andre lokaliteter under tilsvarende forhold. De er derfor ikke samlet efter de tre områder, men under følgende temaer:
1. Synliggørelse og sammenhæng
Hersted Industripark Erhvervsområdet er næsten usynligt fra Ring 3. Det meste er skjult bag en tæt skovbeplantning, som er en del af Vestskoven, der er fredskov. Virksomhederne har derfor også overvejende bygningsanlæg, som vender 'bagsiden' mod ringvejen. Erhvervsområdet kan gøres mere synligt samtidig med, at der fastholdes et landskabeligt indtryk ved en ændring af skovens karakter på denne strækning - til et overdrevslandskab med spredt beplantning af træer og buske og måske med dyrehold. Virksomhederne får herved en ny facade, som kan markere den enkelte virksomhed mod omverdenen. Det er vigtigt, at denne facade får en høj arkitektonisk kvalitet. Selve indkørslen til erhvervsområdet ved Fabriksparken kan markeres med et vartegn i form af en pylon eller lignende. Klik her for at se illustrationen. Ishøj Industrikvarter Området har en dårlig sammenhæng med Ishøjs øvrige byområde og mangler bymæssighed. Området mangler identitet, og det indre mangler en fælles linie. Fordelingsvejen 'Industribuen' flankeres af en række virksomheder, som nærmest vender bagsiden mod ankomsten. Ilva orienterer sig primært mod Køge Bugt Motorvejen og udgør i dag områdets 'landmark'. Andre virksomheder synes også i stigende grad at orientere sig mod de omgivende overordnede veje. Området kan gøres synligt ved en markering i et nyt 'landmark' i form af en enkelt høj pylon eller tårnbygning og en ny stibro over motorvejen, som skaber en ny og bedre stiforbindelse mellem byen og erhvervsområdet. Der etableres et nyt serviceområde i stedet for det aldrig realiserede og et nyt torv. Eventuelle yderligere butikker med særligt pladskrævende varer placeres i tilknytning hertil. Industribuen forskønnes og fortættes, virksomhedernes facader søges vendt indad mod Industribuen for at forstærke bymæssigheden, og beplantningsbælterne mod de omgivende veje retableres. Klik her for at se illustrationen. Ejby Industriområde Området er helt skjult af brede beplantningsbælter - også ved indkørslen til området fra syd ad Jyllingevej til Ejby Industrivej. Udefra markeres området kun af enkelte flagstænger, der rager op over beplantningen. Området kan gøres mere synligt mod omgivelserne med en fælles markering ved at åbne beplantningsbæltet omkring adgangsvejen, således at der kan opføres en bebyggelse, som kan udgøre en 'portal' til området. Det er vigtigt, at bebyggelsen får en høj arkitektonisk kvalitet, og det er vigtigt, at den ved skiltning m.v. ikke blot bliver en markering af enkelte virksomheder, men af hele området. Det lidet attraktive busstoppested i 'mørket' ved Jyllingevej får bymæssige omgivelser. 2. Bymæssig fortætning af serviceområde Klik her for at se illustrationen. Islev Industriområde Området mangler bymæssighed og variation omkring den lange, monotone opmarch af virksomheder langs Islevdalvej. Krydset mellem Islevdalvej og Erhvervsvej er områdets naturlige midtpunkt, og ved udvikling af bymæssigheden langs Erhvervsvej fra Ejby Industriområde til Islevdalvej bliver det en oplagt mulighed at etablere et torv ved krydset. Der er uudnyttede byggemuligheder ved krydset, og der kan gives mulighed for en højere og tættere bebyggelse omkring torvet. Vejene forbedres og forskønnes, og der anlægges en ny hovedsti mod øst til krydsning af Motorring 3 og videre mod København. Klik her for at se illustrationen. Hersted Industripark Områdets oprindelige lokalcenterområde ved højhuset ved Naverland/Smedeland rummer nu kun lokal service i meget begrænset omfang. Flere lagerhaller og andre udtjente ejendomme står tomme, og efter ombygning eller nedrivning kan de bruges til andre formål. Der er byggemuligheder i området ved ændrede regler for højde og tæthed. Ved etablering af en letbane i Ring 3 åbner der sig helt nye muligheder. Der kan placeres én letbanestation til at betjene erhvervsområdet og boligområdet i Glostrup på den anden side af ringvejen - placeret midt mellem Fabriksparken og Gl. Landevej. Der etableres en stibro over ringvejen og et 'landmark' i form af høj, markant bebyggelse. Området mellem letbanestationen og det oprindelige centerområde ved højhuset kan udvikles til et nyt og mere bymæssigt lokalcenter til betjening af områderne på begge sider af ringvejen. Bebyggelsen bør gives store arkitektoniske friheder, som bygger både på nybyggeri og på genbrug/omdannelse af eksisterende bebyggelse. Klik her for at se illustrationen. Ejby Industriområde Området mangler bymæssighed og er præget af store parkeringsarealer på terræn, som optager oplagte byggemuligheder. Det oprindelige serviceområde er ikke udnyttet til dette formål, men til kontorformål. Området er ikke synligt mod Ring 3, som er kantet af et bredt beplantningsbælte. Ved etablering af en letbane i Ring 3 forventes en letbanestation placeret ud for området. Området kan gøres mere bymæssigt ved en bygningsmæssig fortætning i en ny lokalcenterdannelse i tilknytning til en kommende letbanestation. Lokalcentret kan også betjene Ejby landsby på den anden side af ringvejen, og der etableres en stibro eller -tunnel over ringvejen. Området udvikles i et bymæssigt strøg mod øst langs Erhvervsvej til et nyt torv på Islevdalvej. 3. Ombygning af erhvervsejendomme til nyt erhverv Klik her for at se illustrationen. Hersted Industripark Området rummer mange fabrikshaller og lagerhaller, som i dag ofte er uhensigtsmæssige og for store til mindre virksomheder og iværksættere. Bygningerne er billigt standardbyggeri, hvis værdi kan betragtes som nedskrevet. Nogle bygninger bør nedrives og erstattes af nybyggeri, men andre er egnet til ombygning og opdeling i mindre enheder. Halbygningen kan måske ombygges med et indre gårdrum og gennembrud i facaden. Det kan blive en 'oase' for udviklingsvirksomheder, iværksættere og kontorlignende produktion. Der kan også blive plads til nybyggeri på grunden ved etablering af parkering i konstruktion i stueplan under den gamle bygning. Mod naboerne står bygningens oprindelige, lukkede facade som en mur, der beskytter mod støj og visuel forurening. Klik her for at se illustrationen. Ishøj Industrikvarter Området er meget velegnet til distribution og transport. Det har fra etableringen haft et håndværkerområde med små grunde, som har fungeret som et iværksætterområde. Distributions- og lagervirksomheder har i dag brug for andre bygningstyper end tidligere med højlagre i op til 20-30 m's højde. Hjørnegrunden mellem Industribuen og motorvejsudfletningen har tidligere rummet en imprægneringsfabrik og anvendes i dag til flere mindre virksomheder, bilophug og brugtbilsalg. Grunden er belastet af forurening, og nybyggeri er en mulighed for at få gennemført en oprensning. Ejendommen kan udnyttes efter de nuværende planbestemmelser til lager og distribution, og efter en lokalplanændring kan der opføres højlager. Mod Industribuen kan der opføres et 'iværksætterhus' som et etagehus med en række mindre og mellemstore lejemål og måske med parkering i konstruktion. Bygningen kan være med til at skabe mere bymæssighed langs Industribuen og udvikle iværksættermiljøet. Den intensive udnyttelse åbner for, at resten af den store grund kan anvendes til større transport- og distributionsvirksomheder. 4. Ombygning af erhvervsejendomme til boliger Klik her for at se illustrationen. Hersted Industripark Området rummer mange fabrikshaller og lagerhaller, som i dag ofte er uhensigtsmæssige, og der er mange ledige lejemål. Bygningerne er billigt standardbyggeri, hvis værdi kan betragtes som nedskrevet. Området støder op til boligområder på den anden side af Gl. Landevej, og der ønskes ikke nye miljøbelastende virksomheder. Bygningerne er måske egnet til ombygning til boligformål. Et bælte langs boligområdet kan udlægges som et byomdannelsesområde til boligformål og ikke-miljøbelastende erhverv. To erhvervsbygninger, der har særlige beliggenhedskvaliteter, ombygges radikalt til boliger. Facaderne mod den grønne sti brydes helt ned, og der etableres friarealer og terrasser. Bygningernes bagsider bevares for at danne afskærmning mod endnu eksisterende erhverv på naboejendomme. Boligerne får ny vejadgang fra Gl. Landevej, som bliver en ren boligvej uden tung trafik. 5. Ny boligbebyggelse efter nedrivning af erhvervsbygninger Klik her for at se illustrationen. Hersted Industripark Nogle fabriks- og lagerhaller er udtjente og er beliggende i bæltet mod et tilstødende boligområde, hvor der ikke ønskes etableret nyt erhverv, som kan give miljøgener. Nogle ejendomme har en attraktiv beliggenhed mod grønne områder, som kunne udnyttes bedre. Et bælte langs boligområdet omdannes til en blanding af boligformål og ikke-miljøbelastende erhverv. Udtjente bygninger, som ikke er egnet til ombygning til boliger, nedrives, og i stedet opføres nyt boligbyggeri, som orienterer sig mod det grønne område og skyder ryg mod tilbageværende erhvervsbygninger på naboejendommene. Boligerne forbindes med det tilstødende boligområde mod syd med en sti og måske et parkbælte. Gl. Landevej trafikdæmpes eller lukkes helt for gennemkørsel.
|
