Dialogprojekt - Revitalisering af Hovedstadens Vestegn
6. Anbefalinger og forslag
Indledning
På baggrund af det samlede dialogprojekt og af det gennemførte modelarbejde, som er beskrevet i de foregående kapitler, gives der i dette kapitel en række anbefalinger og forslag til omdannelse af
erhvervsområder. Hensigten er, at de skal være generelt anvendelige og kunne inspirere, ikke blot i omdannelsen af de tre erhvervsområder på Hovedstadens Vestegn, som har indgået i modelarbejdet, men
også i andre erhvervsområder med tilsvarende forhold.
Kapitlet er et katalog over anbefalinger og forslag, der bør overvejes i den konkrete planlægningssituation. Men alle forslag er givetvis ikke lige anvendelige i alle situationer. Anbefalingerne er udformet som
- overordnede strategiske anbefalinger og forslag til den fysiske planlægning
- forslag, der retter sig til virksomheder og kommuner
Dermed sigter anbefalingerne også mod det videre procesforløb og herunder det vigtige samspil med det nuværende og fremtidige erhvervsliv i områderne.
1. Overordnede strategiske anbefalinger og forslag:
1.1. Vestegnens erhvervsområder er unikke og kan ikke erstattes af andre
Det er i dialogprojektet konstateret, at ændringerne i det danske og internationale erhvervsliv påvirker Vestegnens erhvervsområder stærkt. Der sker betydelige ændringer i sammensætningen af
virksomhedstyper i områderne, og der sker ændringer i antallet af beskæftigede. Der er endvidere sket betydelige ændringer i virksomhedernes transportmønster og i de beskæftigedes trafikmønster.
Det generelle overudbud af erhvervsarealer og specifikke bygningstyper knyttet til de traditionelle produktions-, distributions- og lagererhverv kan tydeligt mærkes i Vestegnens erhvervsområder. Der er et
stort udbud af arealer og ejendomme til salg og til leje. Uanset denne udvikling har områderne – eller i hvert fald de, der har indgået i dialogprojektets modelarbejde – så store kvaliteter, at deres
hovedanvendelse som erhvervsområder generelt bør fastholdes. Områderne er særdeles velbeliggende direkte ved hovedstadsområdets overordnede vejnet. Områderne er overvejende velplanlagte og
velindrettede med en god intern vejstruktur, stiforbindelser, fælles serviceområder, teknisk infrastruktur og afskærmningsbælter. Områderne kan ikke erstattes af andre med tilsvarende kvaliteter, og det vil
være et betydeligt samfundsmæssigt spild at lade områderne overgå til anden anvendelse.
Det anbefales, at planlægningen for en flersidig anvendelse, herunder fremtidens erhverv og boliger, sker under hensyntagen til de konkurrencedygtige industri- og transportvirksomheders fortsatte
udviklingsmuligheder på Vestegnen, og at planlægningen udnytter områdernes kvaliteter mht. trafikal tilgængelighed og infrastruktur.
1.2. Nyudlæg af erhvervsarealer hæmmer omdannelse
Den eksisterende store erhvervsrummelighed i hovedstadsområdet er med til at fjerne det økonomiske grundlag for den nødvendige omdannelse og fornyelse af de ældre erhvervsområder til fortsat
erhvervsmæssig anvendelse. Nye arealer bør også af den grund alene udlægges for at tilgodese virksomheder med beliggenhedskrav, der ikke kan opfyldes i eksisterende erhvervsområder, eller for at
tilgodese særlige lokale behov. Allerede udlagte, uudnyttede arealer bør tilbageføres til anden anvendelse.
Det anbefales at begrænse udlæg af nye erhvervsområder mest muligt, og at tilbageføre overflødige uudnyttede arealer til anden anvendelse eller til landzone.
1.3. Fleksible rammer er nødvendige for omdannelse
De hidtidige regionplanretningslinier i hovedstadsområdet har ikke været tilstrækkelig fleksible til at fremme den nødvendige udvikling og omdannelse af Vestegnens erhvervsområder.
Det anbefales, at der fremover skabes mere fleksible planlægningsmæssige retningslinier, som kan fremme den nødvendige omdannelse af erhvervsområderne.
1.4. Iværksættermiljøerne på Vestegnen er vigtige for udviklingen
I Vestegnens erhvervsområder er der mange områder med mindre og billige ejendomme. Disse ejendomme er attraktive for iværksættere, som typisk har brug for ejendomme, der er lige til at flytte ind i,
hvor der er frie udfoldelsesmuligheder. De har ikke brug for 'pæne' områder, og rod hos naboen generer dem ikke nødvendigvis. Der er ofte tale om lokale iværksættere, som bor i området, eller som
tidligere har været beskæftiget i andre virksomheder i området.
Et stimulerende iværksættermiljø synes i stigende grad at være en vækstfaktor i Vestegnens erhvervsområder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at iværksættere findes inden for alle brancher – fra
håndværk til højteknologi – og derfor også efterspørger meget forskellige lokaletyper og ejendomstyper. Det kan være mindre værkstedsbygninger, men også mere kontorlignende lokaler og laboratorier
o.lign., og det kan være større lokaler for mere pladskrævende eller utraditionelle aktiviteter.
Det anbefales, at fastholde de små grundstørrelser i håndværkerområderne og at skåne dem for krav om modernisering og overdrevne krav om 'oprydning', samt at overveje at give mulighed for opdeling
af store grunde.
1.5. Iværksætterhuse
Iværksættere har forskellige behov for lokaler og arealer, men har generelt behov for billige lokaler og for lokaler, som der kan flyttes hurtigt ind i uden store ombygninger. De kan have brug for at kunne
benytte tekniske fællesfaciliteter og f.eks. fælles kontorservicering.
Større ledigblevne erhvervsbygninger kan ombygges til iværksætterhuse og opdeles i mindre enheder med fælles faciliteter. På ledigblevne grunde kan opføres nye håndværkergårde eller værkstedshuse til
udlejning.
Finansiering kunne ske ved f.eks. en lokal fond, ved offentlig og/eller privat finansiering eller partnering eller ved forsøgsmidler.
Udlejning og daglig administrationen kunne varetages lokalt i tæt kontakt f.eks. med virksomhedsforening eller grundejerforening.
Det anbefales, at der planmæssigt gives mulighed for etablering af iværksætterhuse, og at der lokalt i et samarbejde mellem områdets virksomheder og kommunen tages initiativ til etableringen.
1.6. Byomdannelse til boligformål
Det store overudbud af erhvervsarealer gør det aktuelt at revurdere anvendelsen i de erhvervsområder, som kan blive en integreret del af byen. Afhængigt af forholdene i de enkelte områder bør det
overvejes, hvilke andre anvendelser, der mest hensigtsmæssigt kan indpasses i stedet for erhverv. Det kan være alt fra skovrejsning og rekreative formål over indendørs støjende sportsanlæg til kommunal
service og nye boligområder.
Der er stort behov for arealer til boligbyggeri i hovedstadsområdet og dermed også på Vestegnen. Det er i øjeblikket attraktivt at investere i boligbyggeri, og en planlagt udvikling vil kunne ændre
befolkningsudviklingen i en gunstig retning. Omdannelse til boliger og nye rekreative tilbud kan bidrage til at ændre Vestegens image.
Situationen i Vestegnens erhvervsområder er karakteriseret ved, at velfungerende virksomheder ligger side om side med ledige ejendomme, heriblandt også miljøbelastende virksomheder. Det er ikke typisk,
at miljøbelastende virksomheder overvejende allerede er flyttet ud. Byomdannelse til boligformål må derfor forudses at skulle ske over meget langt sigt og efter grundig planlægning.
Det anbefales, at kommunerne vurderer alle erhvervsarealer, som er egnede til byomdannelse til boligformål m.v., og udlægger disse til byomdannelse i kommuneplanen.
1.7. Letbane i Ring 3
En højklasset kollektiv trafikforbindelse i form af den planlagte letbane i Ring 3 kan få afgørende betydning for tilgængeligheden til en række erhvervsområder. Store dele af disse områder vil blive højklasset
betjent med kollektiv trafik, der kan ske en mere intensiv udnyttelse af disse områder, og kvaliteten i byomdannelsen kan forbedres. Dette skaber forudsætninger for en yderligere forøgelse af
kundeunderlaget for letbanen.
Kommunerne langs Ring 3 bør med henblik på at styrke grundlaget for en skinnebåren kollektiv trafikforbindelse i Ring 3 og med henblik på at skabe byområder af høj kvalitet til erhverv, boliger og
rekreative formål planlægge for en omdannelse af erhvervsområderne langs Ring 3. Letbanen forventes at få færre standsningssteder end de nuværende E- og S-busser. Placeringen af disse 'stationer' er af
stor betydning for erhvervsområdernes planlægning og udvikling.
Det anbefales, at kommunerne langs Ring 3 udarbejder en plan for omdannelse med intensiveret anvendelse til såvel erhverv som boliger i de dele af erhvervsområderne, der kan forventes at komme til at
ligge op til et standsningssted, samt at de udarbejder en samlet plan for de områder, der er fysisk sammenhængende over kommunegrænser.
1.8. Samarbejde om strategiudvikling og markedsføring
Kommunerne og virksomhederne har i stort omfang fælles interesse i udviklingen af erhvervsområderne og i en dialog om målsætning og planlægning. De fleste virksomheder har interesse i, at det område, de
bor i, har en klar identitet. En bevidst 'branding' har stor betydning for markedsføringen af området og dermed også for udviklingsmulighederne.
Kommunerne bør i kommuneplanlægningen i et samarbejde med virksomhederne fastlægge en målsætning og en strategi for udviklingen af de enkelte erhvervsområder. Kommunerne bør indgå i et
samarbejde med virksomhederne om profilering og markedsføring. Der bør ske en kollektiv eksponering af det enkelte område
f.eks. i form af fælles skiltning indadtil og udadtil, en bygningsmæssig markering eller vartegn udadtil eller en bygningsmæssig portal ved indkørslen til området. Grundejerforeninger eller frivillige
virksomhedsforeninger for det enkelte område eller for hele kommunen kan være samarbejdspartneren.
Strategiudviklingen og profileringen bør ske med udgangspunkt i den arbejdsdeling, der findes mellem erhvervsområderne som følge af erhvervslivets egen logik. Den kan baseres på anvendelse og på
samlokalisering, på funktionelle kvaliteter og/ eller på bymæssige kvaliteter.
Det anbefales, at kommuner og virksomheder samarbejder om en strategiudvikling og profilering af erhvervsområderne og om en fælles markedsføring af områderne.
Det anbefales, at der sker en fælles eksponering af de enkelte erhvervsområder i form af fælles skiltning og en bevidst bygningsmæssigt markering udadtil.
1.9. Tværkommunalt samarbejde
Markedskræfterne har allerede i dag udviklet en arbejdsdeling mellem de forskellige erhvervsområder på Vestegnen. Der er en stadig udvikling og forandring, som i højere grad er styret af erhvervslivets
egen dynamik og søgen efter den optimale lokalisering, end den er styret af den regionale og kommunale planlægning.
Strukturreformen indebærer, at kommunerne får et større ansvar for planlægningen og et større råderum i det forestående arbejde med at revitalisere Vestegnens erhvervsområder. Behovet for en
tværkommunal strategiudvikling, der underbygger og koordinerer markedsføring og 'branding' af erhvervsområderne i forhold til lokalisering af virksomheder, bliver stadig større. Samarbejdet i
Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn er et eksempel på et sådant samarbejde. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere tværkommunale samarbejder om markedsføring af erhvervsområderne og
om rådgivning i forbindelse med lokalisering af nye virksomheder.
Det anbefales, at kommunerne etablerer et formaliseret samarbejde om strategiudvikling for erhvervsområderne og om rådgivning ved lokalisering af virksomheder.
1.10. Modernisering af plangrundlaget og forebyggelse af miljøkonflikter
En del ældre erhvervsområder er omfattet af de byplanvedtægter og lokalplaner, som området oprindeligt er udlagt efter. Disse ældre planer er ofte mangelfulde i forhold til de aktuelle behov. De ældre
planer kan være vanskelig at bruge til at forfølge en ændret målsætning for områdets udvikling, og det er for erhvervslivet vanskeligt at aflæse, hvilke udviklingsmuligheder, der er i området.
For at undgå miljøkonflikter bør fornyelse af erhvervsområder planlægges nøje. Indflytning af nye virksomhedstyper som kontor, forskning, detailhandel o.lign. kan give miljøkonflikter mellem de 'gamle' og
de 'nye' virksomheder. Det går ud over de 'gamle', som kan blive tvunget til at flytte er til at lukke, med tab af lokale arbejdspladser til følge. Dansk Industri vurderer, at 14.000 arbejdspladser er truet på
grund af sådanne miljøkonflikter.
For at en kommune kan dreje udviklingen af sine erhvervsområder i en bevidst retning i overensstemmelse med målsætninger fastlagt i kommuneplanen og i et
åbent samarbejde med erhvervslivet, er det nødvendigt at modernisere lokalplanerne.
Det anbefales, at kommunerne holder plangrundlaget for erhvervsområderne ajour i en åben dialog med erhvervslivet.
Det anbefales, at forebyggelse af konflikter mellem virksomheder indbyrdes indarbejdes i miljøzoneringen af erhvervsområderne, og at der vises tilbageholdenhed med at tillade miljøfølsomme erhverv i
områderne med den bedste beliggenhed i forhold til det overordnede vejnet.
Det anbefales, at kommunerne aktivt medvirker ved en rokering af miljøbelastende virksomheder ved jordpolitik og udvikling af ejendomme.
1.11. Arealudlæg til butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varer
Butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varer kan i visse tilfælde placeres i et erhvervsområde og kan give ny vitalitet i området. Det er en virksomhedstype, der ofte er i stand til at genbruge
ledigblevne industribygninger. De har endvidere interesse i centrale placeringer i storbyregionen, stor synlighed og god adgang til det overordnede vejnet - kvaliteter, som karakteriserer mange af Vest
egnens erhvervsområder.
Presset for etablering kan blive stort, og etableringen af butikker bør sammentænkes med byudvikling omkring eksisterende og kommende stationsområder. Det vil være ønskeligt, hvis butikkerne kan samles
i afgrænsede klynger, hvor der er optimal trafikal tilgængelighed ikke alene for biler, men også for kollektiv trafik, og hvor der kan opnås en synergieffekt mellem virksomheder og butikker.
Det bør indgå i kommunernes målsætning og strategi for det pågældende område, hvor sådanne butikker bør placeres. Tværkommunale samarbejder kan blive en vigtig forudsætning.
Det anbefales, at kommunerne i et tværkommunalt samarbejde udlægger arealer til butikker for særligt pladskrævende varer ud fra samlede planlægningsmæssige overvejelser af behovet, at disse arealer
udlægges i afgrænsede klynger med optimal vejadgang og adgang fra kollektiv trafik og ud fra et bevidst forhold til synligheden, hvor der ikke opstår konflikter med andre anvendelser i områderne.
2. Forslag til virksomheder og kommuner:
2.1. Zonering af mulige fremtidige omdannelsesområder langs Ring 3
Det forventes, at Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen vil give mulighed for at fastlægge omdannelsesområder til intensive byformål ved de kommende standsningssteder for en kollektiv, skinnebåren
trafikforbindelse i Ring 3 med følgende retningslinier:
Ved zonering kan der i de pågældende erhvervsområder fastlægges særlige bestemmelser med henblik på at begrænse fremtidig lokalisering af virksomhedstyper, der vil kunne skabe miljøkonflikter i forhold
til lokaliseringen af intensivt erhverv og boliger i de kommende omdannelsesområder.
Før der er truffet beslutning om etablering af letbanen, bør planlægningen ikke bidrage til, at det samlede antal arbejdspladser i de enkelte erhvervsområder øges. En intensivering til erhvervsformål i de dele
af erhvervsområderne, som forudsættes at blive stationsnære, skal derfor ledsages af en ekstensivering af udnyttelse til erhvervsformål i andre dele af erhvervsområdet. Når beslutning om etablering af
ringbanen er truffet, kan der ske en yderligere intensivering i de stationsnære områder. Både de umiddelbare og de langsigtede muligheder for intensivering bør derfor vurderes som led i planlægningen.
Det anbefales, at kommunerne med udgangspunkt i de eksisterende erhverv udarbejder en målsætning og strategi for hvert enkelt erhvervsområde på kort og langt sigt, der kan lægges til grund for en
zonering af erhvervsområderne langs Ring 3.
2.2. Lokal service og lokalcentre i erhvervsområderne
I flere erhvervsområder er der fra etableringen udlagt særlige områder til lokal service til betjening af lokalområdet i form af en lokalbutik, restauration, bank m.v. I nogle tilfælde er disse muligheder aldrig
blevet udnyttet, og i andre er den lokale service i tidens løb blevet spredt i området. En samling af de lokale servicefunktioner i erhvervsområdet i forhold til kollektiv trafikbetjening og vejadgang vil være en
kvalitet, uanset om området fastholdes til mere 'traditionelle' erhverv, eller om der planlægges for en byomdannelse på længere sigt. I de tilfælde, hvor planlægningen åbner mulighed for andre
kundeorienterede erhverv, kan de med fordel placeres i tilknytning til den lokale service eller lokalcentret.
46
Kommende letbanestationer og lokale servicecentre bør placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, og der bør etableres niveaufri krydsninger af ringvejen. Herved kan der udvikles helt nye lokalcentre i
kommunen eller på tværs af kommunegrænser.
Det anbefales, at der ved revisionen af lokalplaner for området langs Ring 3 udlægges lokale serviceområder eller lokalcentre til betjening af lokalområdet, og at kommende letbanestationer placeres i
direkte tilknytning til de lokale serviceområder og lokalcentre.
2.3. Modernisering og forskønnelse
Mange af erhvervsområderne har en alder, hvor belægninger, beplantninger og byinventar er nedslidte. Ændringer i sammensætningen af virksomheder og brancheglidning i virksomhederne kan endvidere
medføre, at brugen af omgivelser og infrastruktur er ændret og derfor medfører behov for nyanlæg eller ændret indretning.
Kommunerne kan i planlægningen fastlægge mål for kvalitetsudviklingen af området - f.eks. større bymæssighed - og fastlægge arkitektoniske mål, og de kan tilskynde virksomhederne til at forbedre
kvaliteten af deres ejendomme. Kommunerne bør drøfte områdets modernisering med virksomhederne og søge deres medvirken til finansiering af f.eks. beplantning langs veje og på fællesarealer, skiltning,
busstoppesteder af høj kvalitet m.v.
Det anbefales, at kommunerne prioriterer erhvervsområdernes vedligeholdelse og kvalitet i et samarbejde med områdets virksomheder.
2.4. Bymæssighed og kvalitet
Erhvervsområderne har ikke et bymæssigt miljø. Der ikke nødvendigvis brug for traditionel 'pænhed', men der brug for god funktion, for kvalitet og for et stort råderum for virksomhederne.
I de områder, hvor der besluttes gennemført en fortætning og en indpasning af mere arbejdskraftintensive erhverv, vil der blive behov for en række servicebetonede byfunktioner, og der bør søges skabt et
mere bymæssigt miljø. Det vil bl.a. være aktuelt i tilknytning til de letbanestationer, der etableres ved en kommende letbane i Ring 3, og ved en udvidelse af lokale serviceområder og egentlige lokalcentre i
visse erhvervsområder.
Det anbefales, at der lægges vægt på at skabe et mere bymæssigt miljø i de dele af erhvervsområderne, hvor der gives mulighed for fortætning. Kommunerne kan i samarbejde med virksomhederne
fastsætter nye mål for den funktionelle og arkitektoniske kvalitet.
2.5. Kommunal medvirken ved udvikling af ejendomme
Vestegnens erhvervsområder er ofte oprindeligt udlagt på kommunalt initiativ og på grundlag af en aktiv jordpolitik.
Omdannelsesønsker kan på ny aktualisere overvejelser, om kommunen inden for kommunalfuldmagten aktivt skal gå ind og understøtte udviklingen af ejendomme i en omdannelsesproces. Det kan fremme
den ønskede udvikling og byomdannelse i erhvervsområderne i situationer, hvor de enkelte grundejere ikke nødvendigvis har det fornødne råderum over de udviklingsmæssige forudsætninger eller råder over
de fornødne midler.
Det kan indebære opkøb af ejendomme, som er strategisk beliggende i forhold til erhvervsområdets udvikling, eller som giver særlige muligheder for udvikling af området f.eks. ved hel eller delvis nedrivning
af en uhensigtsmæssig eller nedslidt bygningsmasse eller ved rydning eller oprensning af selve grunden og efterfølgende videresalg.
Det anbefales, at kommunerne overvejer, om en aktiv kommunal medvirken ved ejendomsudvikling i erhvervsområderne kan fremme byomdannelsen, og at kommunerne i givet fald indgår i samarbejder
om ejendomsudvikling i erhvervsområderne.
2.6. Investering i vejadgange og stiforbindelser
Nogle erhvervsområder mangler optimal adgang fra det overordnede vejnet. Disse manglende eller dårlige forbindelser forringer områdets tilgængelighed og udviklingsmuligheder
Andre erhvervsområder har utilfredsstillende stiforbindelser til de omgivende bysamfund eller manglende stikrydsninger over tilstødende overordnede veje, som udgør barrierer i form af motorveje og
afskærmningsbælter. Hvis der sker en intensivering af områderne, vil trafikbelastningen af vejnettet i og til områderne blive forøget. For at reducere biltrafikken og for at forøge trafiksikkerheden bør der
etableres cykelstier langs de større interne veje, og der bør etableres sikre cykelstier til omgivende områder, hvor disse mangler, herunder niveaufri krydsninger af overordnede veje.
Med strukturreformen vil ansvaret for en del overordnede veje overgå til kommunerne, og dermed også for nogle af disse anlæg.
Det anbefales, at kommunerne prioriterer etableringen af sikre cykelruter mellem erhvervsområderne og de omliggende byområder.
2.7. Bedre busbetjening
Busbetjeningen af erhvervsområderne er af stor betydning for tilgængeligheden, men busbetjening giver alene ikke grundlag for en udvikling i områderne. Effekten af bedre busbetjening og højere intensitet
synes ikke tilstrækkelig belyst.
Når kommunerne efter gennemførelse af strukturreformen får det direkte økonomiske ansvar for busbetjeningen, vil der blive et større incitament for at sammentænke byudvikling og byomdannelse med den
kollektive trafikbetjening.
Koordineringen af buslinier, E- og S-buslinier, sammenhæng med banetrafikken og placeringen af stoppesteder i forhold til erhvervsområderne kan gøre det mere attraktivt at benytte bussen.
Busstoppestederne kan forbedres mht. gangafstande, komfort og information (f.eks. med online-informationstavler) og gøres til egentlige 'busstationer'.
Det anbefales, at effekten af forbedringer af busbetjeningen undersøges nærmere, og at kommunerne sammentænker forbedring af busbetjeningen med planerne for byudvikling og omdannelse i
erhvervsområderne.
2.8. Eksponering i overensstemmelse med områdets profil
De velplanlagte erhvervsområder til 'traditionelle' erhverv er fra etableringen indrettet med omgivende, tætte beplantningsbælter og volde for at beskytte omgivelserne mod støj og anden forurening, herunder
visuel forurening. Disse afskærmninger er samtidig en beskyttelse af virksomhederne, idet afskærmningen sikrer dem mulighed for en friere udfoldelse på egen grund.
Ved anlæg af nye overordnede veje er det bl.a. af trafiksikkerhedsmæssige årsager søgt at fastholde beplantningsbælter og forbud mod skiltning rettet mod de forbikørende. Naturbeskyttelsesloven lægger
begrænsninger på opsætning af skiltning, som er synlig fra det åbne land.
Virksomhederne har modsætningsvis ofte en interesse i at være synlige f.eks. fra omgivende større veje og ønsker at opnå denne virkning f.eks. ved en høj placering af skilte eller logo eller ved at
gennembryde den omgivende afskærmning.
Virksomheder, der ved brancheglidning har udviklet sig fra overvejende værksted til detailhandel, som f.eks. autoværksteder udviklet til bilbutikker, eller engrosvirksomheder udviklet til detailhandelsbutikker
der forhandler pladskrævende varer, samt nytilkomne mere kundeorienterede virksomheder har en direkte interesse i synlighed mod omgivende veje for at tiltrække forbikørende kunder.
Muligheden for eksponering er en afgørende lokaliseringsfaktor for nogle virksomheder. Det kan medvirke til at presse eksisterende virksomheder ud i modstrid med målsætningen for området.
Det anbefales, at eksponering af enkeltvirksomheder sker i overensstemmelse med den målsætning og den profil, der ønskes for det pågældende område, og at fælles eksponering i form af fælles skiltning
udadtil tilstræbes.
2.9. Etablering af grundejer- eller virksomhedsforening
Virksomheder og ejere i de enkelte erhvervsområder har på mange områder fælles interesse i drift og vedligeholdelse af området samt i udvikling og forskønnelse. Man har samtidig interesse i at have et
fælles talerør over for kommunen, uanset at man afhængigt af brancher og af ejer/lejerstatus naturligvis kan have forskellige interesser og præferencer.
Det anbefales, at virksomheder og ejere vurderer, om det vil være hensigtsmæssigt at etablere en grundejer- og/eller virksomhedsforening for området på frivillig basis.
2.10. OPP
Virksomheder og grundejere i erhvervsområdet kan udover en 'lokal' interesse i at medvirke finansielt til områdets modernisering og forskønnelse også have en forretningsmæssig interesse i at indgå i
partneringaftaler med kommunen i forbindelse med anlægs- og udviklingsarbejder (offentlig/privat partnering - OPP). Kommunen bør i sådanne situationer overveje OPP med lokale virksomheder som en
mulig finansieringsmodel.
Det anbefales, at virksomheder og ejere overvejer, om der er grundlag for at foreslå offentlig/privat partnering (OPP) med henblik på forbedring af erhvervsområdet.
| 